Beskrivelse: see more Pictures from Thailand on www.scanbird.com Choose Foto and the nye billeder.
The new name (IOC Bird list) is not in the Netfugl namelist!
Beskrivelse: see more Pictures from Thailand on www.scanbird.com Choose Foto and the nye billeder.
The new name (IOC Bird list) is not in the Netfugl namelist!
Beskrivelse: Den østasiatiske form for Stor Kobbersneppe, melanuroides regnes af nogle som egen art. Næb og ben er generelt kortere end hos de hjemlige limosa.
Iflg. IOC (som Netfugl følger) og andre kilder er Hvidskæggede Terner i Thailand ssp. hybrida, hvorimod ssp. javanicus ikke forekommer i Thailand overhovedet.
Der er nu ikke noget mærkeligt i, at Helge hævder at racen i Thailand er ssp. javanicus. Den race har nemlig ført en særdeles omskiftelig ”tilværelse”.
Craig Robson (2000): A Field Guide to the Birds of south-east Asia, nævner kun èn race (javanicus). Om Robson fastholder ssp. javanicus i nyere udgaver, herunder ”…. Birds of Thailand”, ved jeg ikke, men hvis han gør, står han temmelig alene i denne opfattelse.
Årsagen til uoverensstemmelsen mellem IOC og Robson hedder som antydet ”javanicus”. I dag opfattes ssp. javanicus som en race der udelukkende yngler på den sydlige halvkugle (Australien). Det er imidlertid ikke afsindig mange år siden, at racen i Australien blev kaldt ssp. fluviatilis, og ssp. javanicus udelukkende ynglede på den nordlige halvkugle, dens mere præcise udbredelse varierede fra kilde til kilde.
Så sent som 1996 (Handbook of the Birds of the World) blev arten delt i 6 racer, hvor udbredelsen for ssp. javanicus er angivet som "NE India and probably Sri Lanka; winters Malaysia to Indonesia". Blandt de 5 øvrige racer har HBW 1996 ssp. swinhoei (Transbaikalia, E China and Taiwan); ssp. indicus (E Iran and Pakistan to N India) og ssp. fluviatilis (Australia; migrates to New Guinea and Moluccas).
De 2 første udgaver af Howard and Moore (1980, 1991) havde også 6 racer, men dette blev ændret radikalt fra og med tredie udgave (2003), som dannede grundlaget for IOC´s liste over arter og racer med tilhørende udbredelser. Nu var swinhoei og indicus reduceret til synonymer af nominatracen (Vaurie 1965: The Birds of the Palearctic Fauna, havde begge som synonymer af ssp. javanicus (dengang javanica)), og den australske ssp. fluviatilis er nu synomiseret med ssp. javanicus. Og ssp. javanicus er således nu udelukkende ynglende i Australien. Typisk burde ssp. javanicus være í yngledragt i midten af januar.
På Netfugls species factsheet fremgår det, at Hvidskægget Terne er delt i 3 racer (nominate hybrida, delalandii og javanicus); udbredelsen i Netfugl for hver af de 3 racer er alle identiske med udbredelserne i IOC Version 3.3., eller snarere en del af IOC´s udbredelser (nemlig breeding subregion). Under ssp. javanicus står der således under Netfugl ”Australia” (og intet andet). Udbredelsen uden for yngletiden (nonbreeding subregions) er udeladt. Under ssp. hybrida er således udeladt (nonbreeding …): Africa, s and se Asia south to Sulawesi and the Philippines. Og under ssp. javanicus er udeladt (nonbreeding …) n Australia to Philippines.
IOC har fodnoter til både ssp. hybrida: Includes ssps. swinhoei and indicus (Dickinson, 2003) og til ssp. javanicus: Synonymous with C. h. fluviatilis (Dickinson, 2003).
Beskrivelse: Brunhovedet Måge i 1. vinterdragt. Arten fælder - i hvertfald i dele af udbredelsesområdet - mere avanceret til 1. vinter end andre mågearter, og kan således allerede efterår/vinter fælde de juvenile dækfjer til adulte af grå type. Desuden fælder mange halen - enten dele af den eller hele halen, og de bliver da hvidhalede som man ser på denne fugl.
Den avancerede fældning blev omtalt i 90´erne på baggrund af observationer ved netop Bang Poo. På bestande der overvintrer længere vestpå, som i Indien, ser det ud til, at dragtudviklingen mere ligner andre små mågers, da fjertallet her har juvenile overvingedækfjer, og kun få har udskiftet hele halen.
Beskrivelse: Jeg undrede mig over navnet contra (=imod) og fandt lidt overraskende ud af at det er tildelt arten i 1758 i Calcutta af selveste Linne. Men hvorfor kræet fik sit navn fandt jeg ikke ud af:
Ved nogen hvad Linne havde imod den? :-)
Uploadet 2012-03-04
Publiceret
2012-03-04Gracupica contra floweriPied Myna
Det lyder sært, mig bekendt rejste Linné ikke udenfor Europa (Holland, England, Frankrig var vist så langt fra Sverige han nåede?). Tror du ikke bare at typelokaliteten er Calcutta/Kolkata, altså at den gode gamle svensker har beskrevet den ud fra et eksemplar indsamlet der og sendt til ham?
Hvad contra betyder i denne forbindelse, kan jeg ikke lige greje. Men måske det kunne give anledning til at foreslå et alternativt "dansk" navn (skadestær er nu bortset fra manglende bindestreg OK): kontrær-stær ;-)
Jeg har desværre heller ikke noget bud på, hvad Linne har forestillet sig her.
Jeg er dog uenig med Jan omkring navnet Skadestær. Jeg finder navnet lidt uheldigt eftersom det oversat til engelsk bliver til en helt anden art, nemlig den østafrikanske Magpie Starling (Speculipastor bicolor).
Jeg plæderer derfor fortsat for at navne på verdens fuglearter såvidt muligt følger de engelske navne - så undgår vi den værste forvirring. Broget Myna (eller er det Maina på "dansk"?) synes nærliggende.
I al venskabelighed
Sebastian
Helm Dictionary of Scientific Names (James A. Jobling, 2010): According to Albin (1738) the Asian Pied Starling was called Contra by the people of Bengal, India ...
Hej Bent, man kunne naturligvis så spørge, hvorfor de lokale kalder APS for Contra, men det er nok at drive det for langt her, så det vil jeg udelade.
Tak, igen...
Hej
Linné udmærkede sig ved at opstille arterne i en systematisk orden samt indføre den skik med dobbeltnavne som er blevet standard for systematisk biologisk nomenklatur.
Zoologer har valgt at lade den systematiske navngivning af dyr tage udgangspunkt i 10. udgave af Linnés Systema naturae fra 1758. Derved er Linné kommet til at stå som navngiver af alle de arter han nævner heri; men fornuftigvis har Linné genbrugt eksisterende navne og "omformatteret" dem til sin binominale standard. Man skal derfor passe på med med at antage at Linné har haft personlige motiver til at vælge et bestemt artsnavn.
I tilfældet med Asian Pied Starling henviser Linné til Albin. Jeg har desværre ikke kunnet finde det relevante sted i Derham og Albins Natural history of birds på nettet; men det ser ud til at fremgå andetsteds at Albin benævnte arten contra stare, og at contra var (en engelsk gengivelse af) et lokalt navn, som Bent også nævner i sin kommentar.
Om Sturnus contras forekomst skriver Linné i øvrigt ikke andet end "Habitat in India."
Med venlig hilsen
Morten
Tak, MORTEN!
Ja, LINNÉ havde nok et stort leende/ SMIL,
da han latiniserede indisk til 'contra'...
I øvrigt har en bunke fx indianske navne for amerikanske fugle (heldigvis) overlevet i engelsk, inkl. IOC navne.
Fx Irokesisk 'Dowitcher'/ Sneppeklire.
Måske LINNÉ også kluklo, da han kreerede Crex crex for Engsnarren og derved sammenfattede europæiske Rikse- og
Crake-udtryk i et smashing (også) lydefterlignende, C. c.,
og Måske... samtidig skelede til REX / VagtelKONGE på dansk, tysk og hollandsk.
PPS:
GRUS grus (flok på 2!) fløj Grueligt øst, her over
Allerød, d. 5/3 11:30 AM.
Yours .......... C.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.