Titel: dok.foto. hun - 3. ørkenstenpikker i Thy i år.
Beskrivelse: Foto's ikke til at prale af. Fuglen var i god kondition og var relativ sky. Fotograferet på for lang afstand og med for lille tele. Kort efter at fuglen blev genfundet, ca. kl. 10.40 fløj den ca. 200 meter ind i klitterne. Efter et kort ophold på en skel-pæl fløj den syd over den grå klit og fuglen var ikke genfundet kl. 12.20.
Mener ikke det er samme fugl, jeg så dagen før godt nok samme sted,den er meldt ud som en han var mørk under næbet,var meget tillidsfuld. men den blev set i dagens sidste lys.
Hilsen Hans
Hej Hans,
har du foto af din fugl? Håber du vil sende den ind til SU så vi kan få klarhed over hvor mange fugle der har været i Nordjylland i år.
Mvh Rasmus
Hej Rasmus.
Jeg har desvære ikke noget foto af fuglen fra den
30-12-2011.jeg skrev i min kommentar på dof at det sansynligvis var en af efterårets fugle. Det kan jeg jo
selvfølgelig ikke vide.Jeg så den meget tæt på,Så den finde mad 3 gange, i løbet af de 5min jeg havde den. Den var meget tillidsfuld. så den som en han. efter 5min kom
4store løse hunde. og den forsvant ind over klitterne.jeg kotaktede Hanstholm gruppen, de tog der ud den 31-12-2011
og fandt en hun
Godt Nytår hilsen Hans
Et par kommentarer til fundet.
Jeg havde hørt at Hans havde fundet en Ørkenstenpikker han ved Stenbjerg Landingsplads sidst på dagen den 30/12. Det blev noteret, at det nok var en af efterårets fugle fra Hanstholm. Det ville jeg godt tjekke, i håb om at kunne sammenligne nogle foto. Derfor tog jeg derud om formiddagen den 31/12 i forsøget på at finde fuglen. Ca. 500 meter nede af kysten, i større ansamling opskyld, fandt jeg en stenpikker, men det jeg fandt var en ørkenstenpikker hun, meget forskellig fra de hanner der blev set i Hanstholm. Fuglen var påfaldende sky og flyvsk. Jeg nåede at tage nogle få dokumentationsfoto på lang afstand. En kort uopmærksomhed og den var væk. Jeg ringende til John Kyed, uden held, men opdagede lidt efter at han var på vej ned over standen. Efter nogen tids søgning fandt vi den på en pæl på toppen af en klit ca. 200 meter fra strandens klitfod. Vi tog et par billeder på ca. 20 m. afstand og den forsvandt igen sporløst ud over de hjelmebevoksede klitter. Sidst på dagen lykkedes det Lauge Fastrup at finde fuglen på kysten ikke langt fra hvor den blev set sidst. I dag 1/1 2012 besøgte jeg igen lokaliteten og gennemtravede en længere kyststrækning, men fandt blot nogle snespurve. Til Hans: Bemærkede du vingeskade (hak) på den fugl du havde ?. Det var synligt hele tiden på ovenstående fugl, også på lang afstand.
Desuden var det yderste af halen meget slidt.
Lokaliteten bør tjekkes de følgende dage.
Godt nytår - Hilsen Jens Kristian
Hej Jens Kristian
Min fugl havde ikke noget hak i vingen. Halen var meget slidt. Har været der ude idag men ingen fugle at se.
Hvor er de så?
Hilsen Hans
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
jeg har haft kontaktet en fuglehandler fra lokal området.Arnfred madsen, bedsted (med over 20 års erfaring) som via netfugl`s galleri har set på fuglen, han har ikke set denne art i fangeskab før.det er mest kernebider arter fra asien.
næbbet`s form er ikke noget han ser meget af eller kan henvise til at skulle være fra fangeskab, det kan ligeså godt være medfødt defekt, brækket eller slid fra det vilde liv
Flot fugl og fin serie. Det overnæb ser unægteligt noget medtaget ud på den dér burfugle-agtige måde. Jeg synes det som regel ses sammen med andre tegn på bur-ophold, fx slidt fjerklædning i panden. Er der ikke også det over fuglens højre øje?
mvh
Wilhelm
Kan vi ikke bare konstatere at det er en meget flot fugl og en sjov og spændende oplevelse at have set den. Jeg nåede det desværre ikke selv.
Om det er en burfugl eller ej bliver sikkert aldrig 100% fastslået, med mindre man spørger fuglen selv, og det kan vel også være ligegyldigt. Sjov og flot er den ihvertfald.
Al diskussion om graden af spontanitet er i virkeligheden en hypotetisk og meget lidt videnskabelig udveksling af præferencer og holdninger. Men det er enormt underholdende at se argumenter for - og imod, men det flytter ikke et komma, og diskussionen er i bedste fald meningsløs ift. det store spørgsmål - hvor kommer Kobolt dyret fra?
Kun en DNA profil sammen med en C14 analyse kan fortælle om fuglens oprindelse med mere.
Men flot er den virkelig!!!!
Hej Søren Brinch.
Så vidt jeg har forstået, så kan man med en DNA-profil fastslå om fuglen er en Blue Grosbeak eller en anden art.
Kulstof-14-analysen bruger man til at fastslå organisk materiales alder +/- nogle årtier (i bedste fald).
Det, der kunne være mere anvendeligt var en isotop-analyse af eventuelle ungfuglefjer, så man kunne fastslå on dyret blev fodret med nordamerikanske frø da den var pull, eller om den blev fodret med hirse fra en mark i Slesvig.
Hilsen
Søren
For dem, der
1) interesserer sig for krydser
2) interesserer sig for fugle trækadfærd
er måden dette skønne, blå dyr er havnet i Jylland aldeles ikke uinteressant. Jeg er uenig med Søren Brinch i at "Al diskussion om graden af spontanitet er i virkeligheden en hypotetisk og meget lidt videnskabelig udveksling af præferencer og holdninger."
I en naturvidenskabelig sammenhæng er det da ganske almindelige spørgsmål, der søges besvaret: Er den fløjet over Atlanten efter at være opfodret i en rede i det østlige USA eller er den ikke? Jeg kan ikke se at en diskussion, der fx. kan skærpe opmærksomheden hos dem, der er så heldige at se den, kan være "i bedste fald meningsløs ift. det store spørgsmål - hvor kommer Kobolt dyret fra?" Bortset fra isotop-analysen som Søren Kristoffersen rigtigt foreslår) skulle fælles overvejelser om eventuelle bur-fugletegn da være den rigtige metode. Åbenbaringer får vi jo næppe.
Og det rokker da bestemt ikke ved at den er ualmindeligt smuk, helt enig.
Med venlig hilsen fra den gale ende af Jylland
Wilhelm
Jeg er helt enig i, at diskussionen om denne og andre fugles vej hertil er særdeles interessant og spændende, men der mangler - og vil altid mangle det altafgørende bevis. Om det er C14 eller en isotop analyse - eller begge dele der skal være det fældende bevis, er det hele sagen handler om.
Den evige undren er en kilde til at mennesket konstant finder nye metoder at nå tættere en "sandhed". Men diverse meningsudvekslinger om halen eller håndsvingfjererne er slidt - næbbets slidmønstre og så videre - sorry men det er det, jeg mener i bedste fald er meningsløst. Det bringer os ikke tættere på fuglens oprindelse og status.... Det er ren ammestuesnak.
Men naturligvis er diskussionen berettiget og sjov, og den vil med garanti komme hver gang, vi står med en fugl, der er langt væk hjemmefra. Men fra et rationelt perspektiv var det mere meningsfyldt at indfange fuglen og få lidt blod eller et par fjer der kan testes.
Hi,
I disagree with the ID of this bird being a Blue Grosbeak. The plumage of this bird is fully consistent with a second-year Indigo Bunting (Passerina cyanea). A Blue Grosbeak would have bold chestnut color on the shoulder (epaulet) and white spots on tips of the tail feathers (both traits clearly visible in the Blue Grosbeak shown in photos below). The bird photographed here does not display either. The beak size is also more consistent with Indigo Bunting. As a resident of Baltimore, Maryland, USA I encounter both of these species frequently and often side by side and the differences are striking. Was this bird seen in company of other birds, to allow for a size comparison? A Blue Grosbeak is larger than a House Sparrow, while an Indigo bunting in about the size of a European Tree Sparrow.
Kind Regards,
Frode Jacobsen
Med den nuværende viden og forekomst i Europa vil det så vidt jeg kan se være fuldstændig fair med en placering i kategori D, eller hvis der fremkommer oplysninger om burhold og avl i burhold i kategori E.
Men det kunne unægtelig være spændende at komme sandheden nærmere - uanset hvad dette måtte vise. Der er fundet en lille fjer. Er det muligt at få lavet en isotopundersøgelse på baggrund af denne - og ville en sådan undersøgelse kunne vise om der er spor af "amerika" i fuglen???
Er der nogle forbindelser vi kan trække på med henblik på at lave en sådan undersøgelse ?? - og ville der ultimativt være noget økonomi i det som vi måske kunne dække med en lille hurtig indsamling ???
Hvis der er JA til ovenstående, skal vi så ikke prøve det?? - det er godtnok spændende :-)
Kanon. Udover at alle undtagen Frode har fucked up, så er der ikke længere tale om et nyt fund for VP, men et muligt XX gang fund :-).
Indigofinke forklarer størrelsen (som musvit).
For orienteringens skyld indtastes her de to godkendte hollandske fund:
08.06.1983-15.07.1983 – han og ”a shy bird singing at a forest edge alongside a meadow”.
10.03.1989-23.03.1989 – han og “seen in a suburban garden with a feeder”.
Hvis man googler "Indigofinke Thisted", vil man finde at Dorthe og Michael Nørgaard, i hvert fald i 2003 opdrættede Indigofinker.
Mvh. og sommerhilsner
Jeg har i dag kontaktet Michael Nørgaard i Thisted og Preben Vesterager i Herning der begge opdrætter indigofinker. Ingen af dem mangler nogen fugle. Ud over dem kender de en opdrætter i Århus, men ellers er der ifølge dem ikke flere kendte opdrættere i Jylland. Det er muligt at der er en enkelt anden der har indigofinke som burfugl i Jylland, men arten har ikke være importeret og forhandlet i over ti år så det er en meget ualmindelig burfugl i Danmark.
Ingen af dem havde hørt om fuglen i Stenberg, men så efter mine anvisninger billederne på netfugl og genkendte den naturligvis straks som indigofinke. I øvrigt var de begge meget imødekommende og vidende om indigofinker så nu ved jeg også en masse.
Hilsen
Jens Boesen
som det fremgår på udsend dofcall, ses indigofinken i stenbjerg, nu med ring på højre ben. jeg har med tilladelse fra zm, haft indfanget indigofinken her onsdag formiddag, så det kan blive bekræftet om det er bur eller natur. fuglen er blevet undersøgt nærmere , foto taget og matriale er indsamlet til biotopanalyse som bliver sendt til zm, som så vil forestå undersøgelsen.
ved undersøgelsen kunne det konstateres at den manglede en klo på hver fod på inderste tå, dette var ikke set i felten.
indvidere ser spidsen af overnæbbet, ud til at være knækket af.
om det er fælding, den har i hovedet, eller det er påført den af andre årsager, har jeg svært ved at sige.
ellers er det mimimal, hvad den har af slid på hale, svingfjer mm. lidt nær foto vil blive lagt netfugl senere.
med det ovenstående skrevet, er det så bur???
HVIS IKKE.
OPFORDRING TIL HENSYN
skulle der være nogle som tager til stenbjerg efter denne skrivelse, for at se fuglen, ER beboerne hvor fuglen holder til, ved at mættet af at være konstant overvåger.
der bedes til, at man ser fuglen, hvorefter man går igen,uden at tage opstilling med snak gennem længere tid.
vh john
Jeg har nu også oprettet mig som bruger her! Som det ses har jeg tidligere i dag talt med Jens Boesen og jeg sendte ham videre til Preben Vesterager! Grunden til jeg nu også laver indlæg her er at det efter en nærmere gennemgang af billederne der er lagt her på sitet må konstateres at fuglen i Stenbjerg kan være min fugl! Forklaring kommer her: I sidste uge var jeg på ferie i Sverige og havde en til at passe mine fugle! Mandag i denne uge, sidst på dagen, får jeg så, at vide at der mangler en fugl, bare så jeg ved det! Og da jeg fodre sidst på dagen kan jeg så selv konstarere at det er korrekt! Men henslår det med at der jo af og til dør en, og det er ikke altid den afdøde fugl kan findes. Det der så er i det, omkring denne fugl er, at den som den eneste af 2 fugle har opholdt sig i min sluse, da det er en krydsning mellem en Lazulifinke og en Indigofinke og derfor ikke kan bruges til andet end at se flot ud på sin egen måde! Efter at have snakket med min "ferie afløser" mener han at han sidst har set fuglen onsdag eller torsdag i sidste uge! Jeg har også i aften snakket med Preben Vesterager og vi har set på billederne sammen da han også i flere omgange har set omtalte fugl og vi mener at det ikke er usandsynlig at det er omtalte krydsning der opholder sig i Stenbjerg! Altså kan den være sluppet ud! Omtalte fugl er ret lys, næsten hvid på bugen. En indigofinke er helt blå i sommerdragt. Havde fuglen været en Indigofinke i vinterdragt ville den have været brun meleret over hele kroppen med enkelte mulige blå strejf! Samme fjerdragt som hunnen! På billedet ses også et hvidt vingebånd på fuglen. Dette hvide vingebånd findes kun på Lazulifinken hos Passerina'erne! Hos de fugle der høre under de 6 arter (faktisk er det vist blevet 7 arter da Pavefinken er blevet delt i en østlig og en vestlig art) i Passerina er der ingen andre der har dette! De eneste mulige forvekslinger er mellem Indigofinke og Mangefarvet finke, da disse også er brunlige. Denne fejl mulighed blev jeg ramt af i 2002 da jeg åbenbart på daværende tidspunkt ikke havde indsigt nok til at skælne disse 3 arters hunner fra hinanden, men når man har set alle 3 på samme tid og haft dem i hånden er det ikke længere muligt at tage fejl, så i den forbindelse har jeg styr på stumperne nu om dage! Som suplerende oplysning kan jeg oplyse at disse fugle ikke er importeret siden 2001 og ikke bliver det mere da import er forbudt! Jeg har muligvis et billede et sted i mit arkiv og vil prøve at finde det frem i morgen aften. Og, hvis/når jeg finder billedet ligger jeg det på her! Viser det sig at det er min fugl, beklager jeg meget al den postyr det har medført! Til sidst kan jeg oplyse at netop denne krydsning mellem disse 2 arter også forekommer i naturen! Er der yderlige spørgsmål jeg kan være med til at afklare står jeg gerne til rådighed.
Med venlig hilsen
Michael Nørgaard
As pointed out by Michael, the bird could indeed be a hybrid between P. cyanea and P. amoena. However, the whitish tips to coverts and the white speckles on belly is also present in pure second-year male Indogo buntings (although these retained juvenile feathers are typically replaced by late spring/early summer). See here for example: http://www.trmichels.com/IndigoBunting1797.jpg. A typical 2K/SY hybrid looks like this: http://www.howardsview.com/Birds/LazuliBunting7.jpg. Hopefully, Isotop and DNA analysis of feathers/blood collected will give the answers to all our questions.
Hilsen Frode
Hej Michael,
Jeg har meget stor tiltro til at det er "din fugl", der nu opholder sig i Stenbjerg, og rigtig fint at du har villet bruge tid på et indlæg her på fugletossernes netfugl.
Kan du mon oplyse hvor gammel "din fugl" er?
Bedste hilsner
Alex
Hej Michael
Det der får mig til tasterne er din bemærkning "Viser det sig at det er min fugl, beklager jeg meget al den postyr det har medført!"
Jeg ser ikke at du på nogen som helst måde skal beklage noget her. Tværtimod!
Din tilgang, og dit engagenemt, at du opretter dig på Netfugl, og bidrager med din viden er et forbilledligt eksempel på samarbejde mellem Feltornitologer og Volliere holdere (eller hvad i nu kaldes.. ?) for at udrede en vanseklig fugls oprindelse.
Du fortjener en stor cadau for dit bidrag!
Bh
9s
Så er der vist ikke mere kød på den historie :o), det føles faktisk helt rart at man ikke "behøver" at skulle helt til Thy , men bare kan blive hjemme og ordne andre ting ..... ;o).....
Hej med Jer der har kommenteret mit indlæg!
Jeg er da glad for at jeg er blevet possitivt modtaget. Jeg ved jo af erfaring at det ikke er alle der bryder sig om at nogen fugle sidder bag tråd!
Mht. hvor gammel den er så er den fra 2002, hvis jeg ikke husker helt galt! Jeg har ikke haft fuglen ringmærket dels fordi jeg ikke har lige gode erfaringer med at ringmærke unger i reden, dels fordi det viste sig at de 2 fugle jeg havde sat sammen ikke var af samme art! Den skulle derfor ikke bruges til noget, hvis man kan sige det sådan! Men efter denne her lille episode vil jeg frem over indkøbe ringe til senere påsætning af mine fugle. Så er de i hvert tilfælde registrerede hos Danske Fugleforeninger med mit navn.
En helt anden ting er at jeg gennem det meste af min tilværelse faktisk også har set på fugle som "Amatør feltornitolog" især inden for småfugle og rovfugle. Så man kan sige det er en lidt aparte vej at stifte bekendtskab med denne side. Så også frem over vil jeg kigge forbi for at se, hvad I går og lurer på! :-)
De billeder jeg lovede at finde i dag får jeg først tid til at se efter i weekenden, til de som skulle være interesserede!
Mvh
Michael Nørgaard
Hej Michael,
tak for dit svar. Jeg glæder mig til at se foto af din fugl. Nu bliver det måske for alvor rigtigt spændende at få svar på DNA- og isotopanalysen fra ZM.
Hvis det viser sig at være "din fugl" vil det sammenholdt med Frodes oplysninger, måske kunne vise os, at en ren 2K Indigofinke kan ligne en adult hybrid mellem Lazulifinke og Indigofinke. Hmmm, det er ikke helt let, men spændende er det ;-)
Bedste hilsner
Alex
Alex
Hej.
Jamen dog .... hvis fuglen er fra 2002, så der det jo ikke en 2k, sådan som den ellers er blevet udråbt til: først 2k koboltkernebider og dernæst 2k indigofinke. Og så er det jo slet ikke en af de 2 arter, men derimod en hybrid-fugl.
Stor TAK til Michael Nørgaard for et uforglemmeligt bidrag til den almindelige sommerunderholdning på "blå stue".
Der må sidde nogen med blå ører et eller andet sted - men husk, at det er menneskeligt at fejle - og endnu bedre at turde indrømme fejlene.
Mange sommerhilsner
Hans
PS. Jeg sparede ca. 5 timers bilkørsel og små 400 km, da MN fortalte historien her på Netfugl i går. TAK for det.
Hej Michael - igen!
Jeg vil da også gerne sige dig tak for dit gode indlæg her og for den hyggelige snak jeg havde med både dig og Preben Vesterager. Det er rigtig fint at sagen nu er opklaret og det var spændende at få en masse at vide om finkerne både af dig og af Preben.
Mange hilsner
Jens
Hej!
Nu har jeg så været i mit arkiv! Jeg har fundet en del billeder af Indigofinker som er taget i mit fuglehold! Eventuelle billeder af krydsningen har jeg ikke kunne finde endnu da de åbenbart ligger i en flyttekasse, hvis jeg har nogen! Dem får jeg set efter! Nu er der så bare lige problemet med billedernes størrelse!! Jeg har ikke noget komprimeringsprogram! Er der nogen som kan anbefale et? Gerne gratis! :-)
Mvh
Michael
Mener, at det er en Koboltkærnebider, "Blue Grosbeak" (Passerina caerulea): Bemærk de rødbrune strøg på oversiden og det kraftige næbe, med helt sølvhvidt undernæb.
Beskrivelse: Indigofinke ivrigt fouragerende i en have i Stenbjerg Thy, uden ringe og fin fjerdragt, men set kortvarigt hvorefter fuglen forsvandt ind i nogle træer, set om formiddagen og igen ved 16tiden.
Interessant fund og første gang denne art træffes i DK.
Så vidt jeg ved er der fund i både England, Norge og Sverige. Ingen af dem er dog mig bekendt placeret i kategori A.
Der synes ikke at være noget galt med lokaliteten. Netop den jyske vestkyst (og diverse større industrihavne) synes mest oplagt til yank-småfugle. En 2k fugl ville også være mest forventelig som strejfgæst på dette tidspunkt, omend starten af juli bestemt ikke er det forventede tidspunkt for en spontant forekommende amerikansk småfugl i DK.
Det kunne være rart at høre lidt om adfærden. Er den sky? Hvad spiser den? Færdes den alene eller med andre fugle og i så fald hvilke?
De bedste hilsener
Sebastian
den fik ikke føde fra foderbræt, som først antaget.
den fou på græsplæner og spiste frø, skud fra div planter i plænen.hvilke jo er rigtig fint for en vild fugl, BURFUGL VILLE JO NOK VÆRE SET I HAVE MED FODERBRÆT.
fuglen er en 2k, så det er jo også rigtig godt, flyver udmærket, uden ringe, fjerdragten ser ok ud.
direkte sky er den ikke.hmm er det godt eller skidt.
JA det er skidt hvis en fugl bliver vuderet burfugl, fordi den i det fri er vandt til at være i nærheden af mennesker
eller bare ikke ved flygte fra dem.
ørkenpappen var jo speciel sky.
vh john
I de 10 minutter fuglen var fremme kl 16,00 var den meget aktiv fødesøgende,( havde været væk i flere timer) på græsfrø fra forskellige græsser, først på 10 meters afstand men senere på 4 meter, virkede ikke så sky ,men var konstant klar over hvor vi stod 6 personer.Den var alene da vi så den, og det var den også da den blev fundet, dog med flere spurve i træerne omkring.Fin og frisk fjerdragt og fuglen fløj fint flere gange inden den forvandt for senere at blive genfundet lidt derfra 18.45.
Så vidt jeg ved, har der været 2 godkendte i Norge:
1970: AKERSHUS: 2K+ han Flateby, Enebakk 14.6.
1987: ROGALAND: 1K+ Rusdal, Lund, 22.11
Den første er senere forkastet, og den anden viste sig (pga. foto) at være en Indigofinke, som blev puttet i kat. D.
Jeg ved ikke, om der er senere fund fra Norge.
Ved nogen noget om fund fra de Britiske Øer, Island og Azroerne?
Hej John og i andre,
fuglen bliver nok ikke vurderet til at være burfugl, med mindre nogle i lokalområdet mangler et sådan fugl.
Når en fugl ikke kommer i kategori a, er det ikke nødvendigvis at den regnes for burfugl.
Læs eksempelvis hvad der står i sidste SU-rapport,
Kategorier
I henhold til AERC-standard inddeles de i Danmark
trufne fuglearter i 5 kategorier, defineret som følger:
A; Arter der betragtes som spontant optrædende og er
truffet mindst én gang siden 1.1 1950; fx Vibe og
Amerikansk Pibeand. Som spontant optrædende
regnes ligeledes skibs- eller på anden måde assisterede
forekomster, når fuglen ikke har været fodret
eller tilbageholdt.
B; Arter der betragtes som spontant optrædende, men
kun er truffet før 1.1 1950; fx Kravetrappe og Bartramsklire.
C; Udsatte og undslupne arter som har etableret en
fritlevende og selvsupplerende bestand, enten herhjemme
eller i andre lande; fx Nilgås og Fasan.
D; Arter som ville være placeret i A eller B, hvis ikke
der var rimelig tvivl om, hvorvidt de nogensinde
havde optrådt spontant i landet; fx Flamingo og Almindelig Pelikan.
E; Arter der betragtes som undsluppet fra fangenskab
eller på anden måde kun unaturligt har optrådt i
landet, eller hvis fritlevende bestande – hvis eksisterende
– formentlig ikke er selvsupplerende; fx
Rødrygget Pelikan, Steppeørn med stropper og
ynglefund af Mandarinand.
Den officielle danske liste udgøres af arterne i kategori
A, B og C. Fund af arter i kategori D og E behandles
også af SU, men publiceres særskilt bagest i SU-rapporten.
Jeg vil tro at fundet her vil blive placeret i kategori D, og derved ikke en burfugle kategori som jo må være kategori E.
Endvidere skulle der være to fund fra Island, der ej heller har arten på A-listen.
Disse fund skulle alle være i kategori D ifølge photographic handbook of the RARE BIRDS of BRITAIN AND EUROPE 1997, og der er til samme dato ingen kategori A und.
Britain (4: 26 aug 1970, 10-11 marts 1972, 22 maj 1977, 9 maj 1986)
Iceland (2: 1970, 22 nov 1987)
Norway (1)
Mvh RS
Den er på D-listen i Sverige:
http://www.sofnet.org/apps/file.asp?Path=2&ID=318&File=Forteckning_over_Sveriges_fageltaxa_2007.pdf
Og på D-listen i England:
http://www.bou.org.uk/recbrlst3.html
Trods konstant eftersøgning fra den ses ved 16-tiden, genfindes den først kl. ca. 18.40 hvor den kortvarigt ses i en busk overgroet med Caprifolium og øjeblikke efter findes fouragerende på græsplæne nedenfor med mange forskellige frøplanter i. Afstand ca. 20 m og fuglen er alene. Efter ca. 3 min flyver den op i løvhegn ved siden af og kan herefter ikke genfindes frem til vi forlader stedet. Indtryk: En diskret og skjult levende fugl, som ikke er specielt sky de (ser det ud til) få gange, den drages af fourageringsmulighederne i de åbne områder.
Arten har jo givetvis potentiale som trækgæst til Europa, men det kunne være vigtigt at vide om den holdes som burfugl og handles i Danmark eller tilgrænsende lande???
Sibley´s "Birds of North America" angiver en del fugle på formentligt forlænget forårstræk op gennem den nordøstamerikanske kyst. Dette er i denne forbindelse interessant, da den teoretisk set kan være en sådan, der efter at have krydset Atlanten har sprejfet lidt rundt på må og få. Det er dog kun strøtanker, men helt utopisk som spontan forekommer fuglen ikke at være.
Der er jo en tendens til, at de allermest umulige fugle dukker op lige omkring denne weekend. Fra de senere år kan nævnes Amurfalk fra Kalmar og den næsten unævnelige Lille Albatros. Begge dukkede op i dagene omkring Roskilde Festivallen.
de sidste 2 linier jeg skrev før, var noget sludder,
der skulle have stået,,,
eller bare ikke ved den skal flygte fra dem.
ørkenpappen var jo heller ikke speciel sky.
vh john
Fra BOU 2008 (Ibis 2009)
Blue Grosbeak Passerina caerulea
Delete from Category D; move to Category E.
Four records: adult male, Out Skerries, Shetland, 23–26
August 1970; adult male, Highland, 10–11 March 1972;
male, Borders, 22 May 1977; one Gloucestershire, 9 May
1986. It was established during the review that there
are no other accepted Western Palearctic records. Blue
Grosbeaks were known to be in trade in Britain during
the 1970s. The Out Skerries bird was an adult, on a very
early date for a natural autumn arrival, without other
North American species and in the absence of a favourable
weather pattern. The Highland bird was an adult male (not
immature as published in British Birds 66: 360), but the
plumage (especially the brown head) and date were considered
anomalous for a natural vagrant (P. Pyle in litt.).
The Borders bird was recorded in an exceptional late May
period which brought a Yellow-rumped Warbler Dendroica
coronata, a Dark-eyed Junco Junco hyemalis and two
White-crowned Sparrows Zonotrichia leucophrys to Britain.
It therefore would otherwise have had a strong case for
consideration as a wild bird, but unfortunately it was
assumed to be an escape so no description or photographs
were obtained and the corpse was discarded. The Committee
was unable to obtain further details of the
Gloucestershire bird.
JanJ
If.sibley's ligger nordgrænsen for blå kærnebiders udbredelse i det østlige USA omkring den fyrretyvende breddegrad. Det er på højde med Madrid og Istanbul.Det vil ydermere sige, at det nok er den sydligst forekommende amerikanske spurvefugl, der til dato er truffet i Nordeuropa - måske med undtagelse af golden-winged warbler. Blå kærnebider er meget sjælden på de amerikanske træksteder, blot få grader nord for udbredelsesområdet.
MKH
Sibley angiver nu også at den kan forekomme mere spredt helt op til Newfoundland. I Field guide to the birds of North America angives ”range expanding along the Atlantic costs”. Cornell Lab angiver også at den spredes nordpå og deres detalje kort antyder en spredning op langs den amerikanske østkyst op mod den canadiske grænse. Så den synes ret aktiv på østkysten. Vejret på den amerikanske nord-østkyst er heller ikke så forskelligt fra vejret i Danmark.
Mvh
Torben
Jeg så fuglen kortvarigt i dag, hvor den var meget samarbejdsvilig og sågar hørtes syngende. Sangen var ret lig karmindompaps klassiske "pleased to meet you", omend lidt mere abrubt afsluttet.
Fuglen er vitterligt ikke særlig sky og de forskellige haveejere kan passere den på et par meters afstand uden den flyver. I felten synes fjerene på hovedet at være en anelse rodet, men den er ellers meget køn at kigge på, når den hopper rundt i græsset og æder græsfrø, hvilket den tilsyneladende gør det meste af tiden. Den foretrækker derfor åbenbart at fouragere i villahaverne, hvor der er rig adgang til græsfrø.
Næbfejlen, som David nævner ovenfor, er meget tydelig på billeder og ser ikke naturlig ud. Teorien om en undsluppen burfugl synes umiddelbart at forklare næbfejlen bedst.
Det skal dog naturligvis ikke forhindre andre i at spekulere i fuglens herkomst. Og jeg vil da gerne høre om der er andre, som har gjort sig lignende/andre tanker om dette lidt afvigende næb.
I al respekt og ydmyghed
Sebastian
Næbfejlen, hvilket man kan se på foto, er nok det der leder mine tanker hen mod Bur/volierefugl.
Ellers er mit indspark i denne diskussion at, haleslid og manglende skyhed, ikke behøver at indikere et tidligere liv i voliere.
Mange fugle bliver holdt i store have voliere, hvor de bestemt ikke er udsat for haleslid. Og som oftest, hàr deres normale skyhed overfor mennesker, hunde og andre dyr. Hvis de har denne som en del af deres naturlige adfærd.
Skal man tale om haleslid hos voliere/burfugle er det, som oftest arter med lange haler, f.eks. papegøjer.
Næbfejl og ringe er for mig de tydeligste tegn på et tidligere liv bag tremmer.
Endvidere kan vi da blandt vilde fugle se tydeligt haleslid hos juvenile fugle, lige efter de har forladt reden f.eks. nogle rovfugle og skader.
Ellers er min direkte erfaring med voliere fugle nogle år gammel, hvilket også fremgår af min profil på netfugl. Men synes alligevel mit indspark har en vis relevans som argumenter.
Da jeg havde denne hobby blev der holdt flere forskellige nordamerikanske småfugle som ynglefugle bl.a.: Lazulifinke, Blå Indigofinke, Blågul Finke, Ceder Silkehale og fire arter af Cardinaler.
vh
Troels
Fra birdforum
There are five accepted records from Finland:
24.05.1968-27.05.1968 Kokkola male
05.-08.05.1982 Vöyri Mäkipää 2cy male
03.-07.05.1989 Ylitornio Ristioja male
12.-24.05.1989 Utsjoki Kevo male
09.05.2001-11.05.2001 Rovaniemen Mlk Sinettä male
At least the last one was ringed. Ring was read, but the origin of the bird was never found out. However, it was almost certainly of captive origin. Species is placed in category D also in Finland.
Det er min erfaring med burfugle, at næbdeformationer forekommer ligeså sjældent som haleslid, når der er tale om store volierer. Endvidere findes der næppe mange læsere at dette indlæg, der ikke også godt ved, at næbdeformationer forekommer hos vilde fugle.
Men inden den dømmes til burfugl, så vil det nok være en idé, at finde ud af om den findes i bur og om den yngler i bur. Det er jo sådan set en vigtig forudsætning for at forkaste den som spontan og dømme den som burfugl. Jeg vil antage, at nogle vil mene, at det er en kende frisk at dømme den som burfugl pga. forskellige indikationer, hvis den ikke lige er at finde som ynglefugl i burene.
Så når SU får den ind til behandling, må vi forvente at de går i gang med det arbejde. At automatik placere den i D på baggrund af andre landes holdning vil ikke være holdbart, da meget er sket på burfuglefronten siden 1970’erne, hvor bl.a. de engelske fund stammer fra.
Alene fugleinfluenzaen og flyselskabernes manglende vilje til at agere mellemled i import/eksport har gjort, at meget har ændret sig på burfuglefronten de seneste 5 år.
Det må forventes, at der sker en konkret stillingtagen i sagen og at den tages på den bedst mulige baggrund. Om den ryger i A eller D, E er så ligegyldigt.
Det vigtigste er, at SU arbejder seriøst med fundet og gør sit yderste for at indsamle så meget baggrundsinformation som muligt inden der tages stilling til natur eller bur.
Det gælder så bl.a. forekomst og ynglevillighed i bur, bliver de ringmærket i bur, trækvaner, om der er et mønster i de europæiske forekomster indtil videre, om samme næbform også ses på Koboltkernebidere i hjemlige omgivelser osv osv osv.
Måske et stort arbejde, men nødvendig, når der er tale om en potentiel ny art for VP.
Mvh
Morten
Her et link til en dogmeoptagelse. Pga. afstand og lidt for meget zoom har det kostet noget på skarpheden:
http://www.youtube.com/watch?v=TJg_z6tsqFM
http://www.youtube.com/watch?v=ZdxqWI_DTnQ
Cerulean Warbler, Blue-winged Warbler, Golden-winged Warbler og Louisiana Waterthrush er nogle af de nordamerikanske spurvefugle, truffet i VP, hvis naturlige udbredelsesområde har den sydligste nordgrænse.
Blue Grosbeak's udbredelsesområde har iflg. Sibley en nordlig grænse, som ligger noget sydligere end hos de nævnte arter. De amerikanske spurvefugle, som optræder i VP har normalt en ret nordlig udbredelse, hvorfor man må betragte Blue Grosbeaks potentiale som strejfgæst til VP som forholdsvis lille. Det betyder selvfølgelig ikke, at det ikke kan lade sig gøre. En Fork-tailed Flycatcher sås således den 19/10 2002 i El Rocio i Spanien og den art har sin nordlige udbredelsesgrænse i det centrale mexico!
Det spanske SU godkendte fundet i kategori A, som ny art for VP. Hvad der præcist ligger til grund for kategoriseringen ved jeg ikke, men Fork-tailed Flycatcher er rent faktisk kendt for at kunne lave meget ekstreme "overshoots" især mod nordøst (har selv set den ved Cape May!). På samme måde kan en Blue Grosbeak teoretisk set tænkes at havne i Danmark - og en vestvendt kyst ville i så tilfælde synes som et fint sted.
Fuglens overnæb mangler et lille stykke alleryderst. Jeg er ikke selv burfuglespecialist, men såvidt jeg erindrer er skader på næbbet noget, som burfugle undertiden får. Morten Bentzon har rigtig godt styr på burfugle og jeg håber, han vil korrigere mig, hvis jeg tager fejl i min antagelse.
En næbskade betyder naturligvis ikke, at fuglen helt sikkert er undsluppet. En vild fugl kan sagtens udvise en sådan skade, men det vækker uvægerligt mistanke om en fortid i bur.
Det eksisterende forekomstmønster for arten i VP ser lidt mystisk ud. Der er eksempelvis påfaldende få fund i Storbritannien(4)i forhold til f.eks. Sverige (2) og Finland(5). Dette harmonerer dårligt med den gængse opfattelse af at amerikanske spurvefugle træffes langt hyppigere på de britiske øer end i de nordiske lande.
Eksemplet med den spanske Fork-tailed Flycatcher viser dog, at det ikke altid er de britiske øer, som høster de største "yankiehits" (louisiana Waterthrush fra de canariske øer i 1991 er et andet eksempel).
At Stenbjerg-fuglen ses i juli er umiddelbart ikke forventeligt for en amerikansk småfugl. Ideelt set bør en amerikansk småfugl nok træffes i det sene efterår ligesom den Stribede Sanger fra Mandø (15-16/10 2006) eller evt. om foråret ligesom den Hvidstrubede Spurv fra Kongelunden (23/5-1976). Mørkøjet Junco er imidlertid truffet om vinteren(13/12-1980)ligesom den Rosenbrystede Kernebider fra Esbjerg i december 2008. Så alt i alt er det lidt svært at sætte datoer på hvornår "yanks'ene" skal dukke op. Det var dog nok alligevel de færreste, der ville have satset på juli...
Mht. lokaliteten er det som førnævnt rigtig fint, at fuglen valgte at slå sig ned på den jyske vestkyst. Det er her (og i større industrihavne) de fleste nok forestiller sig, at amerikanske spurvefugle bør dukke op. At fuglen rendte rundt og sang på græsplænerne i de små haver, mens haveejerne vadede forbi på få meters afstand kan dog forstærke tvivlen om fuglens spontanitet. Til gengæld er fuglen uden ringe og fjerdragten synes ikke at vise tegn på fangenskab (omend fjerene i hovedet ser besynderligt pjuskede ud?), hvilket jo i nogen grad støtter teorien om spontan optræden.
Udfra den foreliggende dokumentation af dette fund er det naturligvis ikke muligt med sikkerhed at udtale sig om fuglens fortid. Personligt tvivler jeg nok på at fuglen er spontan, men jeg forsøger naturligvis at holde mig åben overfor alle fornuftige teorier. I den forbindelse vil jeg i al venskabelighed tillade mig at frembringe en lille kritik. Det fremgår af enkelte indlæg meget tydeligt, at nogle af de mennesker, som har set fuglen advokerer meget kraftigt for dens spontanitet - uden egentlig at forholde sig til ovenstående problematik (eller i så fald kun meget overfladisk). Jeg ville personligt bifalde inputs om fuglen, som måske i mindre grad bag præg af hvorvidt man selv havde set den eller ej. Dette er naturligvis skrevet i allerstørste ydmyghed og med klare ønsker om ikke at træde nogen over tæerne.
De bedste hilsener
Sebastian
Læs evt. mere om Blue Grosbeak på: http://www.hiltonpond.org/ThisWeek0507022.html
I ”Revurdering av eldre funn og endringer på den norske fuglelisten” (Ornis Norvegica 25: 64-92)
står der under et fund af Indigofinke (D-fund): ”I Finland er det gjort hele fem funn, alle i mai hvorav en hadde burfuglring (A. Lindholm i brev)”.
Så de 5 fund, der refereres til ovenfor af Tommy Frandsen, drejer sig tilsyneladende om Indigofinker.
Nu har jeg ikke set fuglen i Jylland og forholder mig ikke til om den er spontan eller ej. Men min erfaring fra New England, hvor jeg har boet i fire år, er at sangerne som Cerulean Warbler, Blue-winged Warbler, Golden-winged Warbler og Louisiana Waterthrush har et andet forekomst mønster end Blue Grosbeak.
Sangerne optræder ved nordgrænsen af deres yngleområde og findes ligeså ofte syngende på en egnet ynglelokalitet et stykke nord for deres almindelige udbredelsesområde som de ses ved de egentlige træklokaliteter som Plum Island eller Iles of shoals. Blue Grosbeak er der imod mere en reel trækgæst, der trækker for langt og kan ses langt mod nord ofte ved kystnære lokaliteter f.eks. Maine eller Nova Scotia i Canada, der har 4 obs i perioden 1990-2009. Arten er såvidt vides ikke set i Vermont og der er ganske få fund fra New Hampshire i samme periode, begge stater der ligger mere indlands.
Nedenstående obs-kort er sakset fra eBird, USA's svar på "DOFbasen", der dog ikke er så udbygget og mange observationer bliver sansynligivs ikke tastet i basen, men det giver et billede af forekomsten.
Blue Grosbeak:
Massachusetts:
http://ebird.org/ebird/GuideMe?src=changeDate&speciesCodes=blugrb1&getLocations=states&states=US-MA&parentState=US-MA&reportType=species&monthRadio=on&bMonth=01&eMonth=12&bYear=1990&eYear=2009&continue.x=57&continue.y=7
Maine:
http://ebird.org/ebird/GuideMe?speciesCodes=blugrb1&reportType=species&bMonth=01&bYear=1990&eMonth=12&eYear=2009&parentState=US-ME&countries=US&states=US-ME&getLocations=states&continue.x=75&continue.y=14
Nova Scotia:
http://ebird.org/ebird/GuideMe?speciesCodes=blugrb1&reportType=species&bMonth=01&bYear=1990&eMonth=12&eYear=2009&parentState=CA-NS&countries=CA&states=CA-NS&getLocations=states&continue.x=44&continue.y=15
Golden-winged Warbler:
Massachusetts:
http://ebird.org/ebird/GuideMe?speciesCodes=gowwar&reportType=species&bMonth=01&bYear=1990&eMonth=12&eYear=2009&parentState=US-MA&countries=US&states=US-MA&getLocations=states&continue.x=60&continue.y=12
Maine: Ingen fund!
Nova Scotia:
http://ebird.org/ebird/GuideMe?cmd=quickPick&speciesCode=&bMonth=01&bYear=1990&eMonth=12&eYear=2009&getLocations=states&states=CA-NS&parentState=CA-NS&reportType=species&speciesCodes=gowwar&continue.x=42&continue.y=9
Hvad det siger om den Jyske forekomst er jeg ikke helt sikker på, men for mig at se har Blue Grosbeak mindst ligeså meget trækpotentiale som cerulan og golden-winged warbler hvis ikke mere.
At fugle er meget tillidsfuld siger nok ikke så meget om spontanitet. Amerikanske småfugle er generelt mere tillidsfulde end danske, jeg har haft mange småfugle på ganske få meters afstand i USA.
På en anden tråd har Frode Jakobsen anfægtet fuglens bestemmelse. Han mener det er en Indigofinke.
Da jeg læste det løb det mig koldt ned af ryggen (kan man virkelig dumme sig så eftertrykkeligt!?).
Jeg kiggede på fotos igen og ser nu at ingen billeder viser hvide halehjørner og at det rødbrune øverste vingepanel aldeles mangler.
Jeg har netop tjekket sangen af Blue Grosbeak og Indigo Bunting, da jeg kortvarigt hørte fuglen i Stenbjerg synge (som en blanding af Jernsurv og Karmindompap).
Sangen lød ikke som Blue Grosbeak, men jeg kan derimod genkende sangen fra Indigofinke!
Jeg undskylder, at lyset ikke gik op for mig tidligere, men som flere andre er jeg måske bare gået ud fra, at bestemmelsen var korrekt - og tilstedeværelsen af vingebånd er ikke noget jeg normalt forbinder med Indigofinke.... Beklager!
Enig med Frode.
Intressant, efer att ha tittat på denna Guiraca caeulea(Blue Grosbeak) i ett par dagar med en gnagande känsla av tveksamhet, pga färgen, för turkos för Gc, för liten näbb, annorlunda form
ses bäst på denna bild:
http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=28540
Passerina cyanea (Indigo) verkar var det rätta alternativet.
Anledningen till tvekan var de markanta rostfärgade spetsarna på större täckare, vilka påminner om Guiraca Blue Grosbeak, medans mellersta täckare saknade tydliga rostfärgade spetsar, då i kombination med adult lika handtäckare.
Ser man till de adultlika handtäckarna på den aktuella fågeln- kan de vara bytta hos en 2k Gc (variabel postjuv. ruggning)
Hos 2k Pc däremot verkar det vara standard med kvarhållna juv, handtäckkare.
Min tanke är att det rör sig om en 2k+ hanne Pc (Indigo).
http://www.migrationresearch.org/mbo/id/inbu.html#ahymb
http://www.aba.org/birding/v40n6p18w1.pdf
JanJ
Hi again,
I have a general comment regarding judging the origin of rarities, especially of Nearctic birds. I sense a tendency to suspect a feral/captive origin whenever a bird appear at a bird feeder or appear "tame" or "tolerant" of human presence, and I could not disagree more.
Unlike in Europe and WP, where migratory birds have been hunted by Man for centuries, Neotropical migrants are all protected and have developed a great tolerance toward humans. Americans also LOVE to feed wild birds and many species take full advantage of this resource during all seasons. Species like Rose-breasted Grosbeak, Painted Bunting and Indigo bunting are frequent guests at backyard feeders all across the Eastern US, so why should they not after spending days or weeks crossing the Atlantic to Europe?? Their naturally developed tolerance of human presence would be even more enhanced by their poor body condition after a long journey. Harassment by local fauna could also explain why vagrants often look "beaten-up" and missing feathers on their heads or tails. I realize many of these "exotic" birds are bred in captivity in Europe as well, so of course every case needs to be judged individually. I just feel people often too quickly jump to conclusion based on a bird's "lack" of fear of humans. I hope this information is found useful in this discussion as well as others (like the Rose-breasted Grosbeak in Sweden this spring):)
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.