Fandens godt billede - selv uden den store damatik eller farvelade. Svært at sige præcist hvorfor et billede rammer - men det gør det her bare. Tak for at du deler med os. Og tak til basen for alle gode muligheder, oplevelser og ikke mindst viden/debat.
Fint billede, Finn, med gedigen slitage på svingfjer.
________________
Den har kun ét (solidt!) bånd oppe på halen + endebåndet.
Sorry: Er det så en Hun el. Han ?
Yours ,,,,,,,,,,,,, C.
Carsten, er ikke Finn, men her er mit bud.
Bedre end haletegningen er det nok at kønsbestemme ved at se på den markante, skarpt afsatte sorte vingebagkant - indenfor hvilken ses et bredt, ikke båndet lyst felt langs hele vingeundersiden.
Den sorte vingebagkant ses på både over-og underside (hunnens er mere svagt defineret og smallere, og undersiden viser tværbåndede svingfjer tæt på bagkanten.
Hannens rent grå hoved (tydeligt her), er også et godt kendetegn hvis lysforhold og afstand tillader.
Din bemærkning om den ufældede hånd, og dele af armen, kunne faktisk udløse det man kalder et godt spørgsmål:
Hvorfor har denne adulte han Hvepsevåge ikke fældet totalt i vinterkvarteret?
Vi ved jo at det ikke sker i dens kortvarige sommerresidens, så det må være nogle meget brugte fjer som skal hjælpe fuglen til tropisk Afrika i sensommeren....
En teori kunne være at den årlige fældning faktisk slet ikke er så komplet. Altså lidt hen af Trane (og mange ørne)hvor mange svingfjer kun skiftes hvert andet år.
Da jeg tidligere på måneden så en del trækkende Hvepsevåger i Spanien, var der faktisk flere som havde stærkt slidte/knækkede halefjer (og sikkert også svingfjer, men det er sværere at se på afstand), så noget kunne antyde at en gennemgang af skind, måske kunne bringe mere klarhed over (atter) et tåget kapitel i denne gådefulde arts livshistorie.
Jeg synes også at fuglens sølvgrå nye ryg-, dæk- og singfjer, samt hovedfarven indikerer, at det er en han.
Peter spørger: Hvorfor har denne adulte han Hvepsevåge ikke fældet totalt i vinterkvarteret?.
Nu spørger jeg så forsigtigt: hvorfor er fuglen ikke en 2K han i fremskudt fældning?
Fra Kevin Baker: "Complete post-juvenile moult from April or May of 2nd calendar year, confined to body, some wing-coverts; inner 2 or 3 primaries, and perhaps some tail feathers moulted later, June onwards. Advanced birds may almost complete body moult before migration, though wings rarely progress beyond 3 new inner primaries before suspending".
Har denne fugl fældet et par håndsvingfjer, eller tæller jeg forkert?
Rigtig godt spørgsmål fra Troels. Og heldigvis let at svare på:
Nej, det er ikke en 2k.
De gamle svingfjer - se de 100% sikre gamle bruntonede ydre såvel som indre armsvingfjer - er jo af NØJAGTIG samme type de nye, altså med helt samme brede, skarpt afsatte sorte spidser, altså adulte fjer.
Ingen juvenil Hvepsevåge har sådanne svingfjer.
Det fældningmønster du citerer, sandsynliggør jo iøvrigt også den (fremherskende?) mening (Dick Forsman et al.), nemlig at 2k fugle bliver i Afrika, for det ville jo ikke være smart at ligge og fælde på den lange, strabadserende rejse.....
Mht. hvor mange håndsvingjer er nye, og hvor mange er gamle, er nok en skønssag. Er det et afgørende kriterium af spidserne er flossede? Eller skal farvetonen også være uomtvistelig 'gammel' før man kan sige noget sikkert?
Mvh.
Peter
Hannerne er gennemgående grålige (som denne fugle) på oversiden med et tydeligt sort endebånd på vingerne, mens de fleste hunner forekommer varmt chokoladebrune med et ikke nær så tydeligt sort endebånd på vingerne ved det forårstræk, jeg har fulgt i flere år på Sicilien. Jeg er enig i, at det er en slidt adult fugl på billedet, men jeg har set enkelte fugle på Sicilien med ujævne vingebagkanter - ligesom musvåger kan have det i perioder med både juvenile og adulte håndsvingfjer af forskellig længde.
Disse hvepsevåger har i nogle tilfælde også forskelligt mønster på undersiden af håndsvingfjerene, og et gæt kan således været, at netop de fugle er unge adulte, som stadig har enkelte juvenile håndsvingfjer bevaret.
Det er jo en almindelig antagelse, at unge hvepsevåger bliver i Afrika, til de er adulte, og vi ville nok lægge mere mærke til dem, hvis der var mange unge med tilbage til Europa på forårstrækket, men det må alligevel være interessant at kigge især de sene forårstrækkere igennem for mulige ungfugle.
For mange andre rovfugle - kærhøge, falke, ørne - ser vi jo masser af unge, ikke adulte fugle på forårstrækket i halen på de adulte, så strabadserne til trods, må der også være en ide med at tage til Europa for de ikke adulte rovfugle - måske for at etablere sig i ledige territorier, så de har et sted at tage hen, når de er kønsmodne året efter.
Tak for de opklarende bemærkninger. Nu hvor I siger det, kan jeg da egentlig godt huske, at det er en "almindelig antagelse, at unge hvepsevåger bliver i Afrika", som Ole skriver.
Min tanke var egentlig bare at det kunne være en yngre fugl, og så skrev jeg automatisk - uden at tænke videre over det - at fuglen kunne have været 2K, og bildte mig ind, at de brunlige svingfjer var juvenile.
"For mange andre rovfugle - kærhøge, falke, ørne - ser vi jo masser af unge, ikke adulte fugle på forårstrækket i halen på de adulte, så strabadserne til trods, må der også være en ide med at tage til Europa for de ikke adulte rovfugle - måske for at etablere sig i ledige territorier, så de har et sted at tage hen, når de er kønsmodne året efter."
Klart nok, men disse arter har jo netop ikke samme (af Troels citerede) fældningsstrategi som Hvepsevågen med (delvis) forårsfældning af vinge og hale.
Jeg hælder derfor mere til den almindelige antagelse at det andet kalenderår tilbringes i vinterkvarteret.
En kunde kom engang med en levende, men trafikskadet ungfugl (iøvrigt en af de meget smukke hvide typer med sort 'motorbrille'), og da jeg skønnede at den måske ville kunne overleve, blev den anbragt i en plejestation.
Interessant var det at følge fældningen, og overgang til adultfarvede bløddele. Desværre døde den tidligt på foråret, og denne 2k han havde da endnu ikke fået den
adulte hans smukt appelsingule iris. Den var nærmest grumset grågullig, og vokshud/mundvig havde stadig tydelige gule islæt, hvilket givetvis ville have været synligt i felten.
Som KMO sikkert vil bifalde:
Lad os komme ud og finde ud af om enkelte 2k'ere kan følge med de seje adulte...det er fra nu af og tre uger frem.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Halen er øjensynligt kortere end hvad der er normalt for en tårnfalk - jeg tror jeg så samme fugl ved Kjærsgård Strand ved Tornby dagen før Henrik tog billedet.
Da jeg så fuglen på Nordstrand så den meget korthalet ud. Foto af tårnfalken viser en meget slidt hale, så min tanke var at den må havde det sværere med at fouragere.
Tænkte nok at det var hvad du mente; halen ser også meget kort ud.
Mærkeligt blot at en gammel fugl skulle have så nedslidt hale nu.
Kunne det ikke være en han 2k med adulte underside kropsfjer, men juvenile sving, hale og undervingedækfjer?
Beskrivelse: Set på marken mellem Gl. landevej og jernbanen tæt ved hvor Gl. Landevej krydser jernbanen og støder til Frederikshavnsvej. (overskæring lukket for biler)
Hej Poul
Det er ikke for at ødelægge det gode humør og forårstemningen, men i mine øjne er der her tale om et klassisk eksemplar af Engpiber, det gule undernæb og de brede diffuse flankestriber sidder på en engpiber.
Skovpiber ville have rosatonet undernæb og især flankestriberne ville være smallere og meget mere distinkte i direkte sammenligning med bryststriberne.
Vh
RBC
Hej Rune
Jeg har kikket i fugle i felten igen, og studeret billederne på netfugl endnu en gang. Jeg mener stadig, det er en skovpiber. Jeg bygger min bestemmelse på det forholdsvis kraftige næb, tydelig øjenbrynsstribe og en rimelig tydelig øreplet, der giver et karakterfuldt ansigt.
Hvad flankestriberne angår passer de ikke helt med ”Fugle i felten”, men de underste er dog tydeligt smallere end bryststriberne.
Enig med Rune i at flankestriberne er for kraftige til Skovpiber, selvom de bliver lidt smallere bagtil. Skovpiber ville have haft smallere striber helt fra forflankerne, tydeligt smallere end brystets striber.
Næbbet ser ret kraftig ud for Engpiber, men det er som om fuglen lægger issefjerene lidt ned, hvorved næbbet kommet til at virke lidt større end man oftest ser det.
Ryggens striber er kraftige, og forstærkes af at der ses antydning af hvidtonede "skinner" midt på ryggen. Dette er almindeligt hos Engpiber, men ses betydeligt sjældnere hos Skovpiber. Desuden opfatter jeg fuglen som temmeligt bruntonet, hvilket passer på Engpiber.
Jeg ser ikke rigtigt en reel øreplet, som det ofte ses hos Skovpiber (og især Taigapiber). Skovpiberens øreplet sidder på øredækfjerenes bageste del, hvor pletten hos denne fugl sidder for langt tilbage.
Selve kindens midterste del virker ret lys, i kontrast til ret bred mørkt felt nederst på kinden. De fleste skovpibere har smallere mrøkt felt end denne.
Nu høres stemmen jo ikke her, men den er oftest det bedste kendetegn. Sammenlagt tror jeg dog på Engpiber på denne fugl, grundet de ovenfor nævnte karakterer.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.