Ikke en ungfugl fra i år (1k), idet den har tydelig svingfjersfældning, men en ungfugl fra sidste år (2k)
Mvh.
Peter
ps hun er korrekt da de nye håndsvingfjer ville have grå baser hvis det havde været en han 2k.
Vill bara rätta lite med att åldern är väldigt oviss på honan på bilden. Visst har den kommit långt i ruggningen men en äldre (3k+) hona som avbrutit häckningen tidigt kan hinna rugga så här pass mycket till slutet av juli. Se dessa bilder för ruggning hos honor som häckat framgångsrikt:
http://www.artportalen.se/birds/gallery_imageinfo.asp?imageID=318908
http://www.artportalen.se/birds/gallery_imageinfo.asp?imageID=318916
Notera även att de ljusa brämen på större täckarna är något som även äldre honor har på nyruggade fjädrar. Honan på bilden har en relativt ögonmasken mörk iris (rödbrunaktig), men detta uppvisas även hos äldre honor (variationen är stor, i vilket fall hos 5k- fåglar). Liten kontrast mellan äldre och nya fjädrar är i mitt tycke indikation på yngre fågel men denna individ har tydligare kontrast än vad jag upplever 2k-honor har (även om litteraturen säger annat så upplever jag en gradient mot ljusare dräkt med åldern hos normaltecknade honor). Ett fläckigt utseende på undre vingtäckare med spridda halmgula fjädrar insprängda lite här och var är bra för 2k+, men inte omöjligt för en 2k. Hjässteckningen stämmer bra med en 3k+ (se picture-links!). Jag tippar på (för det är inget som är säkert) att den är mellan 2 och 4 år gammal (3k till 5k) och helt enkelt sumpat häckningen i år. Här en bild på en så gott som helt säker 2k-hona för jämförelse: http://www.artportalen.se/birds/gallery_imageinfo.asp?imageID=326018
En ung han ville jeg rent umiddelbart fortolke som 1K (juvenile 26/7) eller 2K. Denne han er ældre og er, hvad Forsman ville kalde first-adult male ved at fælde til younger adult-type male.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Hej Morten,
jeg syntes nu at din fugl ligner mere en Storspove. Kroppen virker stor, fuglen virker langhalset, næbbet er lovligt langt og har buening på største delen af næbbet,ikke kun i den yderste del som på Småspove. Ansigtstegningerne peger også imod en ung Storspove.
Mvh
Rasmus Strack
Rasmus har helt ret i bestemmelsen til storspove. En god regel er, at hvis man opfatter øjet som stirrende er fuglen en storspove , da småspovens øjenbryn gæt, at man ser denne som det tydeligst markerede i hovedet.
Et godt, ret overset kendetegn er storspoves gulbrune anstrøg i dragten, da småspove er mørkere og koldere brun.
Flot dokumentation og flot fund. Iøvrigt et meget smukt foto af arten - måske et af de bedste af arten indenfor DK's grænser.
Jeg har forsøgt at søge på fundet i DOF-Basen, men her var observationen dog ikke indtastet (men det bliver den måske?). Jeg kunne imidlertid godt tænke mig at vide om fuglen var i selskab med andre gæs (og i så fald hvilke?).
Da fuglen er uden ringe kan man jo mistænke, at den kunne være spontan gæst fra den russiske tundra (ikke særlig sandsynligt - jeg ved det godt, men alligevel!).
At fuglen er uden ringe er da uden betydning. De udsatte dværggæs i Svensk Lapland har ynglet i det fri siden 1980erne, og deres unger er jo ikke blevet ringmærket. Medmindre der stadig er nogle gamle fugle i live fra dengang udsætningsprojektet startede, er den svenske bestand af udsatte dværggæs altså i dag uden ringe.
Kerneområdet for den udsatte bestand, der i dag tæller over 100 fugle, er i den sydlige del af svensk Lapland - lidt nord for Ammernäs. Fuglene overvintrer i Holland, og passerer derfor Danmark på trækket.
De sidste vilde dværggæs i Norden (ca. 50 fugle) yngler i den østlige del af Finmarken i Norge, og trækker efter yngletiden langt mod sydøst og siden sydvest. De overvintrer i det nordøstlige Grækenland, og vil normalt ikke passere DK på trækket.
Mange hilsner
Søren Skov
Af og til ses der Dværggæs sammen med Grågæs(Norske) og Kortnæbbede gæs langs vestkysten, det mener jeg sagtens kan være "gode" Dværggæs.
Mvh. Jørgen Munck
Som Søren siger er der ikke de store chancer for at spontane Dværggæs gæster Danmark. Skulle det ske burde det nok være i selskab med enten Sædgås eller Blisgås.
Kortnæbbet Gås, Grågås og Bramgås burde ikke i samme omfang samle spontane Dværggæs op under trækket eller på yngle/overvintringspladserne.
Da håbet jo som bekendt er lysegrønt kunne det være, at den aktuelle Dværggås rastede i en af de efterhånden ret store Blisgåse-flokke som kan ses i Vadehavsregionen. Men selv hvis den gjorde det, er chancen for, at det er en spontan fugl nok stadig lidt langt ude.
Dengang Dværgås var mere talrig i Nordskandinavien var den en endog meget sjælden fugl i DK. Efter de skandinaviske udsætningsprojekter indledtes er den blevet en fåtallig gæst i landet - på trods af at den spontane skandinaviske bestand er stort set forsvundet (og det lugter jo lidt!).
På den anden side er de danske Dværggæs jo ikke hverken værre eller bedre end de danske Store Hornugler :-)
Indtil sammenbruddet i den skandinaviske dværggåsebestand i midten af 1900-tallet, var bestanden af dværggås i Skandinavien på over 10.000 individer - og den var også talrig i det vestlige Rusland.
Dengang var arten meget sjælden i DK.
I dag udgør hele verdensbestanden omkring 20.000 fugle. Hovedparten af dem findes i det østlige Sibirien, og overvintrer i Kina, hvor der er talt op til 16.000 fugle i de senere år.
I Skandinavien udgør den samlede bestand af vilde dværggæs i Finmarken omkring 50 fugle. Og det er ikke kun i Skandinavien, at dværgåsen i dag er sjælden. Den er også gået meget tilbage i det vestlige Rusland.
Dværggåsen er i dag truet af udryddelse på globalt plan. Satelitmærkninger har afsløret, at det vigtigste overvintringsområde for den vestlige bestand er Eufrat-deltaet i Irak. Her har der op gennem det 20. århundrede været en meget intensiv jagt på gæs - også dværggæs, og det har åbenbart ført til et voldsomt fald i bestanden.
Siden gennemførte Saddam Husein et omfattende dræningsprojekt af Eufratsumpene for at knuse de oprørske beboere i området, og dermed fik den vestlige bestand af dværggæs det endelige knæk.
Man skal i dag helt til det østlige Sibirien for at finde større bestande af dværggæas. Muligheden for spontane vilde dværggæs i DK er derfor nærmest lig nul.
Men det er vel heller ikke det, vi bør tænke på. Det vi bør bekymre os om er vel dværggåsens mulighed for at overleve som art.
De bedste hilsner
Søren Skov
Hej Kenneth
Hvis man vil læse mere om dværggåsen, kan man bl.a. se her:
http://www.piskulka.net/
jeg har altid interesseret mig meget for de nordiske fugle og rejst meget rundt i Norden.
Jeg vil lige tilføje, at de udsatte dværggæs i Svensk Lappland ganske vist yngler i fjeldene, ligesom de rigtige dværggæs, men om efteråret raster de i en sø i en bypark i Hudiksvall midt i Sverige - her kan de ses vandre rundt på de klippede plæner ligesom grågæs i Utterslev Mose.
At et eksemplar fra den udsatte bestand lader sig betragte på nært hold, lige som den afbillede fugl, er således intet særsyn.
Det har i øvrigt vist sig, at den udsatte bestand i de svenske fjelde har DNA fra blisgæs, da bestanden åbenbart er grundlagt fra parkfugle, der ikke har været artsrene.
De få vilde dværggæs i Norden af den oprindelige vilde bestand er umulige at se på yngleplads, og bør heller ikke forstyrres, men de kan ses på en rasteplads ved Porsangerfjorden i sidste halvdel af maj. Her kan man stå højt oppe på en klippe og med teleskop se på fuglene, der fouragerer på en strandeng ud til fjorden, mens de venter på tøvejr inde i Finnmarken. Strandengen - der hedder Valdak - er i øvrigt også et godt fuglested til vadefugle, havørn og fouragerende jagtfalk
Hvis man googler lidt på arten kan man blive rigtig klog. Eksempelvis kan man læse sig til, at svenskerne har udsat op mod 350 Dværggæs mellem 1981 og 1999.
I får lige et par links:
Det svenske udsætningsprojekt:
http://www.jncc.gov.uk/PDF/pub07_waterbirds_part5.1.9.pdf
Den oprindelige skandinaviske bestand:
http://www.sofnet.org/index.asp?lev=263
Lidt om Blisgåse-generne:
http://herkules.oulu.fi/isbn9514259483/html/x517.html
Hvis man er interesseret i den seneste viden om de sidste vilde dværggæs i Norden, kan man læse mere her:
http://www.dirnat.no/content.ap?thisId=500037185&language=0
Som man kan se, er der nu kun 40 fugle tilbage. I yngleområderne i Finnmarken er den røde ræv den vigtigste trussel. Den røde ræv er op gennem 1900-tallet blevet meget talrig i Lapland, og derfor er man nu begyndt at bekæmpe rævene i dværggåsens sidste skandinaviske yngleområde. Her blev der ved en rævejagt skudt over 70 ræve.
De bedste hilsner
Søren Skov
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.