Beskrivelse: Stationær Slangeørn musende, på udkig efter hugorme. Fuglen er en 2K i juvenil dragt (ses bl.a. på ret ensartet lyse armsvingfjer) med nye indre 3-4 håndsvingfjer, hvis kontrast til de yderste ses tydeligt her. Desuden er de mellemste halefjer fornyet.
Beskrivelse: Uskarp, men med tydelige karakterer for arten. Fuglen kunne ligne Turkestantornskade, men manglede dennes hvide felt ved håndsvingfjerenes baser. Desuden lægger man mærke til:
- varmt brun isse mod lysere brun nakke/ryg.
- orangetonet overgump, her tydeligt lysere end den brunere hale
- yderste halefjer meget korte, kun ca. halvdelen af næstyderste (dette medvirker til en slank haleform - som manglede der noget fylde).
- ret tydelige hovedtegninger med mørk maske imod tydeligt lyst øjenbryn.
- lyserød næbrod på undernæb imod sort spids.
Beskrivelse: Iær senvinter og forår ses en del Sølvmåger med gule ben, hvilket kan lede til fejlbestemmelse til Middelhavssølvmåge. På denne gulbene fugl bemærkes dog, at vingespidsen har for lidt sort til at passe på en Middelhavssølvmåge. Således har den yderste håndsvingfjer (p10) bred hvid spids, hvilket kun meget sjældent ses hos Middelhavs-, og den næstyderste (p9) har alt for stor hvid plet til at passe på Middelhavssølvmåge. Vigtigt er det desuden at checke de mellemste håndsvingfjer (p5), der her mangler sort markering. Hos Middelhavs- er der altid sort tegning på denne fjer, ligesom også de efterfølgende imod vingespidsen har mere sort end her.
Desuden har Middelhavssølvmåge mørkere grå overside end fuglen her, der er en gulbenet variant (kaldet "omissus") af Sølvmåge.
Beskrivelse: Det er Gråvinget måge til højre - men bemærk denne look-alike Sølvmåge med lignende næbtegning, hovedtegning der også ligner den gråvingede måges noget, samt mørkt øje. De væsentligste forskelle er Sølvmågens sorte farve på de kortere håndsvingfjer, samt den lidt slankere form.
Den Gråvingede Måge blev eftersøgt det meste af dagen af Morten Christensen, Henrik mikkelsen og KMO. Tilfældigt kom vi i kontakt med Kristian Birkvaldt Jensen, der ved 14-tiden ringede fra Pier 1, hvor hittet holdt til den næste times tid.
Halløj
Er der noget tvivl om fuglens artsrenlighed jvf. http://birdingfaroes.wordpress.com/2010/11/15/hvor-sv%C3%A6rt-kan-det-v%C3%A6re/ - eller er det bare vrøvl?
De ret korte, og i stilen lidt for konsekvente kommentarer på den refererede hjemmeside viser, at man skal være forsigtig med at bedømme en fugl ud fra lot enkelte fotos. Jeg valgte at uploade et billede her,der viser vingetegningen som den opfattes i felten, og her matcher den perfekt de Gråvinget Måge fra artens hovedudbredelsesområde, også med al respekt for de mange hybrider med Western Gull (og andre store måger), som er tilgængelige på de amerikanske zoologiske museer.
En del af mine andre fotos viser en vingespids, der virker for mørk, men det skyldes lavt sidelys, og effekten forsvinder når fuglen optræder i fuldt medlys eller i skyet.
At næbbet mere skulle ligne en sølvmågetypes er noget vrøvl. Næbformen hos Århusfuglen er genfundet på et antal fugle fra Californien og Japan og underbygget på skind i forbindelse med studier til "Gulls".
I mine øjne er fuglen en Gråvinget Måge uden synlige tegn på, at andre måger skulle indgå.
Ja, jeg mener også den er klar gråvinget. Men lige en lille kommentar til Klaus. Da jeg så fuglen i sent klart aftenlys på temmelig kort afstand, var det påfaldende, hvor forskellig hånden opfattedes i felten. Så man fuglen forfra virkede den næsten til at have sort hånd, men sås den fra siden virkede den meget lysere. Derfor synes jeg ikke man kan tale om en entydig opfattelse i felten. Det afhænger jo af afstand og lys samt optik og i sidste ende øjet der ser. Og hvordan fastslår man så lige gråtonen på kodak-skalaen?
Det samme gælder for øvrigt rigtig mange andre måger, så som mørke smithsonianus-typer og kumliens-typer, som vi havde et eksempel på her på netfugl for nogen tid siden.
Så som Klaus siger, så skal man være mere end ekstremt varsom med at udtale sig om en måge ud fra ét foto eller fotos fra samme vinkel.
Mvh Silas
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Det er sgi'sme da et rigtigt godt billede, og man kunne fristes til at tro, at uglen har en høne (eller 2) at plukke med en eller anden.
Læste forøvrigt i det sidste DOF blad om kæmpeindsatsen der gøres for at redde den danske kirkeuglebestand - hatten af for DOF og dette kanonarbejde. Sådan en forening vil jeg absolut gerne være medlem af :-)
MVH - Lars
Ja, det er bare superfedt.
Så mangler vi bare at staten går målrettet ind med støttekroner til landmændene for at drive Kirkeugle-venligt landbrug. Det har man gjort i Tyskland, men mon man kan finde ud af det her i landet?
Projektet giver desværre ikke bedre fødemuligheder for de udfløjne unger, landskabet er stadigvæk lige forarmet.....Eller har man tænkt sig at udvide fodringen?
Hej
Som administrator/projektleder for Kirkeugleprojektet har jeg lige et par kommentarer:
Fodringen er naturligvis kun den akutte nødhjælp til bestanden og står ikke alene!
Som Tommy Kaae også er inde på er der ingen grund til at fodre, hvis uglerne efterfølgende ikke naturligt kan klare sig.
Kirkeugleplejen omfatter derfor dialog og rådgivning af lodsejere om hvad man kan gøre på de aktuelle lokaliteter for at sikre et naturligt fødesøgningsområde m.v, med masser af naturlig kirkeuglemad. Sådanne kirkeuglevenlige tiltag kan vi desuden give et økonomisk bidrag til.
Derudover arbejdes der meget med involvering af lokale ildsjæle (som f.eks. Benny Kristensen – mange tak for indsatsen), således lodsejernes bevarelsesarbejde forhåbentlig kan fortsætte fremover.
Men vi arbejder i 11 time, og jeg kan kun appellere til at vi står sammen om at redde kirkeuglebestanden.
Vi har nogle effektive virkemidler, men vi mangler flere lokaliteter, hvis det for alvor skal blive en succes....
Se evt. mere på qpix.dk under "hjælp kirkeuglen", hvor du kan finde tips og vejledninger samt kontaktoplysninger.
Venlig hilsen Svend Lassen
Mange tak til Svend Lassen, Agrinord for en fin uddybning.
Det er nemlig meget vigtigt, at fodringen ikke står alene.
Der skal også skabes bedre levevilkår for uglerne i landbrugslandet.
Også mange tak for Agrinords og de medvirkende landmænds indsats.
Hilsen
Knud Flensted
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Efter en lang dag på havnen...... et hold birdere fra hele landet, mange inkarnerede mågefreaks - nærmer sig kampens afslutning, og må se endnu et nederlag i øjnene i Anno horribilis, 2009. Tim Andersen har dog fortsat kikkerten for øjnene.....
Uploadet 2009-11-28
Publiceret
2009-11-28
2410
Kommentarer
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Ja, det er sågu det bedste sted til "skråper - tæt på", jeg kender. I 2000 havde jeg en, som nærmest kom trækkende i vandkanten ved Gallohaven. Det er vildt fedt.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Man ser her bl.a., at en del af kinden er mørksværtet og at næbbet helt mangler tværgående furer.
Håbløst gråvejr: ISO 1600, bl. 4, 1/200 sekund.
Glædelig jul til alle også til Lunden.
Jeg har prøvet at finde et sted i litteraturen (den jeg har stående), der beskriver Lunde i anden vinterdragt, dette er dog ikke lykkedes. Jeg medgiver at fuglen ikke ligner en 1k, og nok er for smånæbbet til en adult, men kan vi være helt sikre på at fuglen er 2k?
Mvh RS
Hej Rasmus -
Det er samme individ, som er kommenteret under dette billede: http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=14521
Måske er der supplerende oplysninger, der kan bruges?
vh/Peter
Hej Peter.
Ja det syntes jeg ikke at jeg blev meget klogere af. Jeg syntes at det virker lovligt dristigt at bestemme fuglen til 2k, med tanke på hvordan næbbet udvikler sig individuelt. Det er da muligt at det er en 2k, men jeg ville bare gerne kunne finde et sted i litteraturen der underbygger denne påstand, eller høre det fra en person med stor erfaring på området.
Mvh RS
Naturligvis bør man udvise stor forsigtighed ved aldersbestemmelsen. Men hele 3 kommentatorer erklærer sig enige i en 2k-fugl.
Jeg vil gerne henvise til en afbildning i \"Fugle i Nordatlanten\" v/Sørensen og Bloch, Gads Forlag 1990, hvor en \"ca. 3. vinter svømmende\" udviser samme næsten ubrudte overgang mellem øvre næbkant og begyndende pande. På denne fugl ses det mørksværtede også at strække sig en smule om bag øjnene - selv næbbet, med dets totale mangel på tværgående furer, forekommer meget identisk med Studstrup-fuglens. Så jeg vil da i virkeligheden ikke udelukke at der kunne være tale om en 3k-fugl.
vh/Peter
Hejsan
Såvidt jeg kan se, er lunden fra Studstrup 19-21/12-06 omkring 6 mdr gammel, dvs en 1K fugl, der har fældet fra juvenil dragt til første vinterdragt.
Allerede i løbet af deres første vinter får unge lunder samme næblængde (men ikke højde) som adulte. Da juvenile lunder er omkring 25% mindre end voksne, vokser de altså ret betydeligt i deres første vinter.
Jeg håber at komme med en lille udgydelse om aldersbestemmelse af lunder i starten af det nye år. For dem der ikke kan vente så længe, burde det være muligt at finde oplysninger, der forhåbentlig bekræfter min aldersbestemmelse, fx i M. P. Harris monografi om Lunden fra 1984.
mvh & godt nyt år
Lynx
Spændende, hvis der kan komme en præcis aldersbestemmelse frem. Jeg ser i hvert fald frem til din \'udgydelse\' i starten af det nye år. Bliver det på Netfugl?
Gad vide om Vejle-fuglene fra efteråret 2005 også bliver endeligt aldersbestemt ved samme lejlighed?
vh/Peter
Hvis det må være mig tilladt at skrælle mine egne forbehold af, ER Studstrup-lunden en 1K. De to yngre fugle fra Vejle fjord i august 2005 er begge 2K fugle, ca 13 mdr gamle.
De oplysninger om aldersbestemmelse i den pdf som Søren Poulsen henviste til ovenfor er i det store hele taget fra Harris 1984. I hans glimrende monografi (The Puffin, T. & AD Poyser), bringer han også enkelte billeder af yngre lunder ringmærket som unger og senere fotograferet i kolonien om sommeren.
mvh
Lynx
PS: Lundens latinske navn betyder - groft oversat - lille broder fra Nord.
Tak for henvisningen, Søren - god og lærerig læsning.
Det er rigtigt, Klaus, at fuglen meget ligner afbildningen i \"Fugle i felten\" - men synes du ikke, den adskiller sig fra den på linjen fra næbspidsen og op til issen/panden? I bogen slår denne linje et markant knæk - mens den er mere rettet ud i en næsten helt harmonisk linje på fotoet her. Måske kan der ligge det i det, at det så en 1k han her, eftersom disse har større næb end hunnerne?
Men jeg skal gerne give mig mht. en 1k, for jeg har kun set Lunde 2 gange i mit liv; de 3 i Vejle Fjord, og så denne.
vh/Peter
Det er rigtigt at fuglen på tegningen i FIF med hensyn til hovedform adskiller sig fra denne fugl, men dette kan nok skyldes, at denne fugl lægger pandefjerene ned. Hertil skal indrømmes, at min egen erfaring med 1k Lunder begrænser til forbiflyvende fugle. Det er dog reglen på svømmefugle - og også hos alkefugle (baseret på mål taget på Zoologisk Museums skind af Alk, Polarlomvie og Lomvie) - at næbbet i en alder af under et år har någet fuld længde og højde. Men som skrevet: Lunder i den alder har jeg ikke set svømmende.
Hej Peter
Vinklen mellem næb og pande på tegningen af juv. lunde (der nok burde have været kaldt 1ste vinter istedet) i FIF er ganske enkelt forkert, forstået på den måde at den er alt for stejl i forhold til virkeligheden (som dit og andre billeder viser). Det er muligt at vinklen kunne synes så stejl hvis lunden rejste pandefjerene voldsomt - men det er nu ikke noget lunder gør særlig tit.
Det er rigtigt at (voksne) hanner inden for den samme population har større næb end hunner, op til 10% især i højden, men det ændrer ikke vinklen mellem næb og pande hos ungfugle.
Alt i alt tror jeg roligt du kan ændre aldersbetegnelsen på studstrup-fuglen fra 2 til 1K.
mvh
Lynx
Det vil jeg straks gøre, og tak for hjælp med en mere præcis bestemmelse, Peter.
Tak også til I andre for kommentarer m.m.
(Her er så en af de situationer, hvor man bør lave sine tilføjelser i \"Fugle i felten\" - tilføjelser af den art, subjektive som objektive, som tilsammen kunne blive en sand guldgrube og som jeg for et års tid siden bad om måtte blive offentliggjort i en slags \"jizz-guide\" her på siden.)
vh/Peter
Jeg mener, at denne december fugl må være 2K.
Lynx mener, at den er omkring 6 mdr gammel, dvs en 1K fugl, der har fældet fra juvenil dragt til første vinterdragt. Iflg. HBW er den helt unge Lunde juvenil indtil "early March to July". (Hvad skete der med "... en lille udgydelse om aldersbestemmelse af lunder ...").
Lunden skifter fra et immature-lignende næb til et adult-lignende mellem sommeren 3K og sommeren 4K. Næbbet på en 4K er endnu ikke fuldt udvokset, men fuglen har nu en tydelig konveks bue på overnæbbet (culmen) fra pande til næbspids. Omvendt har 3K (sommer) stadig et næb der ligner næbbet på en immature med en meget lige culmen og en højde der er tydelig mindre end 4K. Aevar Petersen (1976) beskriver 3K (sommer) således: They have a distinctive triangular bill, easily distinguished from the deeper and more convex bill of older Puffins ....
4K (sommer) beskrives således: Bill more convex than in 2-year olds [= 3K] but not so much as in older Puffins ..
Petersens (1976) beskrivelser af forskellige aldre på grundlag af næbbet er baseret på 91 Lunder, der alle er mærket til unger og derefter genfanget i kolonien (Vestmanna-øerne, sydlige Island) 2-8 år senere.
Hans artikel har 6 sort-hvid fotos af 6 forskellige aldre (3K, 4K, 5K, 6K, 7K og 8K). Hvert foto viser næbbet fra siden og forreste del af hovedet.
Desværre omfatter hans beskrivelse ikke 2K-fugle, primært fordi disse normalt ikke opsøger kolonien.
Kilde: Petersen, A. Size variables in Puffins Fratercula arctica from Iceland, and bill features as criteria of age. Ornis Scand. 7, 185-192.1976.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.