Fuglen nederst til højre ligner i min optik mere en Almindelig Kjove, mens de tre øvrige uomtvisteligt er Mellemkjover. Har du selv gjort dig nogen tanker herom.
Hej Rune
Jeg kan godt se, hvad du mener, men jeg tror, det må handle om den vinkel, man ser den pågældende fugl i.
Man skal aldrig være skråsikker, men på dagen oplevede jeg (dog kun i håndkikkert) 4 fugle med køller.
Jeg har kun et enkelt andet billede med alle 4 fugle på. Det er desværre ikke særlig godt, men her ser fuglene umiddelbart mere ens ud - rent størrelsesmæssigt.
Mvh. Torben
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: 22.10 pågik et stort træk af mellemkjover langs den svenske østkyst med konstante meldinger om småflokke på Öland, og ialt 300+ ved Brantevik i Østskåne. Denne situation havde et modstykke en lille 1,5 måned før, hvor mellemkjoverne dog var udskiftet med almindelige og en del lille kjove. På sidstnævnte dag tog Lars Paaby, Jørgen Hulbæk Christiansen, Alex Bühring og KMO til Præstø Fed og kunne bivåne ca. 160 kjover, heraf 22 lille kjove. Vinden var da næsten stik østlig. 23.10 2014 var vinden jævn fra sydøst, og det plejer at give godt ved Gedser, så det tog Alex rosendal og jeg - i selskab med Thomas Varto Nielsen - os af. Det var en god idé. Fra solopgang og frem til ved 13-tiden taltes over 150 mellemkjover, der - som det ses her - kom i småflokke, hvor af den største - og sidste - var på 21 eks. Trækket sluttede herefter, men til gengæld havde Præstø Fed om eftermiddagen ca. 70 fugle. Dagen blev den største dag med mellemkjovetræk herhjemme.
Alle bortset fra én var juvenile, og ret ens; enkelte fugle med ret ensartet lyst flødefarvet hoved sås, men ellers mørkt gråbrune. De fløj stabilt og målrettet lavt over havet, foretog ikke jagter eller andre ophold og sås ikke i bueflugt, som det ses hos de to små kjovearter.
Har kun set Mellemkj. ved Gilbjerg d. 12. okt. 1985,
én ad gangen, med 'ølmaver' (KLAUS M.O.).
I SVENSSON betegnes 'mørk' Ml.kjove - vel som den
eneste fugl i værket - "DÆMONISK" !
Halen omtales som golfKØLLER, ikke -KUGLER, men kan
naturligvis - med OLE - anskues som N'er,
i såfald hos m/k !
Endnu, er Motmoters og Standard-winged Nightjar hannens
fjer-udposninger da vist ikke blevet lignet med lange
N'er.
_______________
Selvom SVENSSON angiver 'flokke >50' ved NV-Eur. kyster
i maj måned, er HAMPUS' foto af 4 (fire/fyra) stk. over krap sø vel unikt?
VH ,,,,,,,,,, C.
Hej Carsten. Prøv at følge Eriks link. Her findes bl.a. denne video: http://slettnes.seawatching.net/videos/DA/Poms1_HR.wmv
Dagsrekorden ved Slettnes er på knap 1500 stk
SKUA Evolution af HALEPRYD
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
Det synes videnskabeligt fastslået, at Landsvalens lange halefjer skyldes HUNNERs præference for hanner
med lange halefjer
- dvs såkaldt Sexual selection.
Iflg SVENSSON er Landsvale kønnene ÉNS, dog med 'generelt
længst og tyndest haleforlængelse' hos hanner.
Så også Hunnerne hár lange halefjer.
Fordi hanner ligeledes prioriterer mage-emner efter Halelængde??
--------------
Samme ku' vel gælde Ml. og Ll. KJOVE, hvor BEGGE køn
prydes af nogenlunde lige lange - ret xtreme - halefjer ??
[i modsætn. t. fx Fasaner, Påfugle og Havlit].
______________________
ENGLISH
It appears scientifically established that female Barn Swallows prefer males with long tails, i.e. Sexual
selection.
But: Females, too, are endowed with long tails. Due to
some priority among Males ?
______________________
Both sexes of Pomarine and Long-tailed Skuas display long tails.
Corroborating that Both sexes, like possibly Barn Swallows, prefer - and therefore developed! - long tails?
[Contrary to e.g. Pheasants, Peacocks and Long-tailed Duck]
Kd. rgds ,,,,,,,, C.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.