Beskrivelse: Baltisk Sildemåge (ssp. fuscus) er i voldsom tilbagegang, og overhovedet at få set denne form, der kandiderer til artsstatus herhjemme kræver et besøg på Bornholm, hvor tingene nu yderligere kompliceres af indvandrende intermedius-Sildemåger.
Baltisk Sildemåge afviger på mange måder stærkt fra andre former af Sildemåge, og her taler jeg ikke om Sibirisk Måge (heuglini), der bør splittes fra de vestlige intermedius/graellsii.
Et påfaldende træk ved de unge fugle er, at årsungerne forlader ynglepladserne i juvenil dragt. Det gør de fleste vestlige sildemåger også, men til forskel for disse, fælder de intensivt i vinterkvarteret og anlægger en dragt, der for de flestes vedkommende ser ud som på fuglen til venstre. Den er 2K, men ligner 3K af andre former da fældningen på vinterkvarteret er langt mere omfattende. Den omfatter det meste af oversiden, tertiærerne samt sving- og halefjer, hvor andre lignende måger om vinteren fælder meget begrænset og først gennemfører en så omfattende fældning når de er tilbage på det sted, hvor sommeren tilbringes.
Idealet af en 2K fuscus - Baltisk sildemåge - ser ud som fuglen til venstre. Den har på afstand matbrun overside - tættere på set blegere partier af tiloverssiddende juvenile fjer med smalle lyse og nedslidte rande - hvidt hoved og underside samt nye matbrune svingfjer. Halen har et bredt sort endebånd, der står tydeligt ud mod oversiden. En færdigfældet Sildemåge i denne dragt kan med stor sikkerhed bestemmes til Baltisk Sildemåge (hvis den da ikke har noget lysere overside og kan være en heuglini). Bestemmelsen underbygges her af fuglen lille størrelse, nette indtryk med stormmågeagtigt hoved og slankt næb, slank krop og meget langt bagparti; ved erfaring jizzer man Baltisk på dens ualmindeligt slanke proportioner i forhold til de øvrige sildemåger, der har langt mere af Sølvmågens jizz over sig.
Fuglen til højre har samme jizz, men er langt mindre udviklet med dominans af juvenile fjerpartier, og i flugten kunne man se, at blot de indre 5 håndsvingfjer var skiftede, resten af svingfjerene juvenile og slidte. Den repræsenterer en let retarderet version af 2K Baltisk Sildemåge, der med hensyn til dragtudvikling meget mere ligner de vestlige Sildemågers. En sådan bør kun bestemmes til Baltisk, hvis man ser den ti direkte sammenligning og gerne i selskab med andre Baltiske Sildemåger - og bestemmelse udenfor Østersøen tilrådes ikke!
Besværligt? Tja - udfordrende kan det også kaldes. Her er i hvertfald lidt komprimeret omkring Baltisk Sildemåge i 2K dragt til almindelig information
Beskrivelse: Baltisk Sildemåge (ssp. fuscus) er i voldsom tilbagegang, og overhovedet at få set denne form, der kandiderer til artsstatus herhjemme kræver et besøg på Bornholm, hvor tingene nu yderligere kompliceres af indvandrende intermedius-Sildemåger.
Baltisk Sildemåge afviger på mange måder stærkt fra andre former af Sildemåge, og her taler jeg ikke om Sibirisk Måge (heuglini), der bør splittes fra de vestlige intermedius/graellsii.
Et påfaldende træk ved de unge fugle er, at årsungerne forlader ynglepladserne i juvenil dragt. Det gør de fleste vestlige sildemåger også, men til forskel for disse, fælder de intensivt i vinterkvarteret og anlægger en dragt, der for de flestes vedkommende ser ud som på fuglen til venstre. Den er 2K, men ligner 3K af andre former da fældningen på vinterkvarteret er langt mere omfattende. Den omfatter det meste af oversiden, tertiærerne samt sving- og halefjer, hvor andre lignende måger om vinteren fælder meget begrænset og først gennemfører en så omfattende fældning når de er tilbage på det sted, hvor sommeren tilbringes.
Idealet af en 2K fuscus - Baltisk sildemåge - ser således ud. Den har på afstand matbrun overside - tættere på set blegere partier af tiloverssiddende juvenile fjer med smalle lyse og nedslidte rande - hvidt hoved og nye matbrune svingfjer. Halen har et bredt sort endebånd, der står tydeligt ud mod oversiden. En færdigfældet Sildemåge i denne dragt kan med stor sikkerhed bestemmes til Baltisk Sildemåge (hvis den da ikke har noget lysere overside og kan være en heuglini). Bestemmelsen underbygges her af fuglens klejne hoved og langhe, slanke vinger der karakteriserer en fugl, der er skabt til langt træk; trækket går i lange etaper med kun få rastepladser undervejs - til vinterkvarterene i Østafrika.
Beskrivelse: Dokumentation af Danmarks måske eneste vellykkede yngleforsøg af Baltisk Sildemåge i 2011. Det drejer sig sandsynligvis om det par, som havde rede i Hammerbruddet, mens de to øvrige par - ved Kongestolen og Mulekleven - vist ikke har fået unger de sidste mange år.
Fuglene befinder sig i Hammersøen tæt på Hammerbruddet. På de to øverste billeder ses tydeligt tiggeadfærd - en enkelt gang lykkedes det at lokke et eller andet fra forældrefuglen (hunnen?). Imens havde den anden fugl (hannen?) travlt med at jage rundt med de sagesløse sølvmågeunger. Gang på gang angreb han sølvmågeungerne (nederste billede til venstre), og til sidst var de fleste fugle fortrukket til den anden ende af søen.
Fuglene ligger desværre langt ude i søen i delvist modlys - deraf de kontrastrige billeder.
Tak til Knud og Jan for kommentarer og link.
Malling og Larsson skriver, at det oftest er yngre
hunner der viser vinge uden plet, det kan nok godt passe her.
Vh Morten
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Titel: ssp. <i>fuscus</i> og ssp. <i>intermedius</i>
Beskrivelse: Fuglen til venstre er intermedius = Kattegatsildemåge. Et ret stort individ. Hos denne form ses en kontrast mellem helt sorte håndsvingfjer og lidt lysere, svartbagemørk, overside. Fuglen i midten er en fuscus = Østersøsildemåge/Baltisk Sildemåge. Den er generelt mindre og slankere med længere vinger, hvilket kan give et lidt stormmågeaktigt jizz (der ses Stormmåger længst til højre), og oversiden er sort som vingespidsen. Nogle få intermedius har næsten så mørk ryg som fuscus, men jizzet adskiller tit formerne. Ved bestemmelse udenfor Bornholm bør man kombinere kendetegnene, da fuscus efterhånden er ganske sjælden i det meste af landet.
Utifrån Klaus bild, skulle denna förmodligen kallas "ljusmantlad" silltrut i sverige. Vissa skulle kanske benämna den graellsii.
Åter, utifrån bilden,och här skall man akta sig, är den såpass mörk att den passar intermedius.
JanJ
Adskillige undersøgelser har fastslået, at intermedius og graellsii næsten umærkeligt overgår i hinanden i det brede overgangsområde mellem V Jylland og kanalegnene. På billedet får man indtrykket af en ret lysrygget fugl, et indtryk, der i felten var klart mindre; her virkede fuglen svartbagemørk. sådanne "lyse" intermedius fra overgangsområdet kaldes i mågekredse ofte "Dutch intergrades", da den dominerer hos den talstærke hollandske ynglebestand.
Jeg har lige været på Gotland og i Stockholm - hvad med alle de sildemåger, man ser der? For mig at se er de ret intermediusagtige sammenlignet med de få eksemplarer af fuscus, som jeg har oplevet på Chr. Ø.
Gotlands/Stockholm er kærneområde for fuscus; det kan ikke udelukkes at der er enkelte intermedius imellem, da formen synes at være under spredning i Østersøen, men majoriteten er fuscus.
Det er korrekt, at formen kan betegnes som truet - ynglesuccesen synes at være lav, og der er flere teorier omkring dette. blandt andet, at fuglenes kondition er dårlig grundet at de i det afrikanske vinterkvarter er udsat for miljøgifte, der skader de indre organer. Desuden synes fuscus at klare konkurrencen med Sølvmåger dårligere end de vestlige former.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: En typisk fuscus = Baltisk Sildemåge med sort overside og lange vinger. Let fladpandet udseende ses hos mange fuscus, andre er mere rundhovede.
Tak til Amir Ben Dov og Yoav Perlman for fremvisning af måger på lokaliteten, der bød på enestående muligheder for sammmenlignende studier.
A typical, black-backed and very long-winged fuscus = Baltic Gull. Many thanks to Amir Ben Dov and Yoav Perlman for intrudicing me to this unique site with unsurpassed opportunities for comparative studies of the two taxa, and many more.
Beskrivelse: En typisk fuscus = Baltisk Sildemåge med sort overside og kun lille hvid plet ("apical-spot") på yderste håndsvingfjer (p10).
Tak til Amir Ben Dov og Yoav Perlman for fremvisning af måger på lokaliteten, der bød på enestående muligheder for sammmenlignende studier.
A typical, black-backed fuscus = Baltic Gull with just small white apical spot to p10. Many thanks to Amir Ben Dov and Yoav Perlman for intrudicing me to this unique site with unsurpassed opportunities for comparative studies of the two taxa, and many more.
Per,
det kan ju gott röra sig om en baltisk sildemåge men utifrån denna bild (mycket fin bild!)är möjligheten stor att det lika gärna kan röra sig om graellsii/intermedius. Ofta är baltiska små och typ 'svartvita' med ljust huvud och undersida samt avvikande långvingade. Man får dock räkna med överlappning med graellsii/intermedius. Emellertid, kan också ruggning (fäldning)vara en god indikator, dvs att 1k baltiska oftast har kvar en större del av sina juvenile skapularer samt täckare vid denna tiden - tom senare än så. Man fär dock inte vara glad länge, eftersom vissa graellsii/intermedius är i det närmaste identiska. Utan att veta om du är en sk 'mågeman' - hur tänker du själv?
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.