Som nævnt andetsteds, mener jeg at dette er en Gransanger og ikke Løvsanger fordi:
1) Kort håndsvingfjers-projektion.
2) Markant øjenring
3) Smudsigfarvet på bugen
4) Benene er mørke men gennemlsyses her pga lysindfald
5) Gransangere bygger rede lige nu, hvor Løvsanger først lige er ankommet
mvh. Helge
Hej Helge
Jeg sad med de samme tanker som dig. Jeg kan tilføje at fuglen har en fældningsgrænse i de store dækkere, meget slidte halefjer, slidte kropsfjer og at håndsvingfjer 2 og 3 synes ufældede. Altsammen ting der taler mod Løvs og for Grans; Løvs fælder hele fjerdragten i vinterkvarteret og burde nu være i næsten helt frisk dragt.
Mvh Mikkel
Tak for ID begge to - I har da nok ret...
Med til historien hører (som Helge og jeg har skrevet sammen om), at der var liflig løvsangersang fra den af de to sangere, der ikke lige kom med redemateriale. Jeg tænkte, at de skiftedes - men under alle omstændigheder et mærkeligt sammentræf :-)
Ud over tilsyneladende beskeden hånd-projektion påpeget
af HELGE,
synes også kindens brune islæt (ikke Lyst parti under
øjet), iflg. SVENSSON, at pege på GRANsanger.
[ Jeg har iøvrigt hidtil overset Svenssons illustration,
der viser, at nogle nordeuropæiske forårfugle
'har GRÅLIG dragt' - dog med lyst under øjet].
Tak for foto, CARSTEN, og 'Liflig' diskussion
Yours ,,,,, C.
Helge Sørensen og jeg kan nu rapportere direkte fra gerningsstedet, hvor vi har undersøgt sagen nærmere, at der er tale om en gransanger.
Den flinke løvsanger, der akkompagnerede redebyggeriet i onsdags var der heller ikke :-)
Beskrivelse: I starten af april var jeg vidne til parringen en tidlig morgen. Den startede med en synkrondans - og derefter tog det 5 sekunder - så var det overstået.
Beskrivelse: I starten af april var jeg vidne til parringen en tidlig morgen.Dette billede er taget 5 sekunder efter parringen, hvor hunnen var næsten helt under vand.
Beskrivelse: Flyvende svaner er altid et imponerende syn!
Her har svanerne forskelligt farvede fødder.
De fleste svaner, jeg har set, har haft sorte fødder.
Hvad skyldes farveforskellen? Køn, alder, årstid?
Forskellen i benfarven på de to svaner skyldes formentligt, at den bagerste svane er en såkaldt ”polsk svane”. ”Polske svaner” er karakteriseret ved at deres unger er hvide, modsat de almindelige svaner, der har gråbrun ungedragt. Samtidig er benfarven grålig kødfarvet -også hos adulte svaner. Der er angiveligt tale om en genetisk variant, som er særligt udbredt i polske bestande.
Da Østersøområdets svaner om vinteren flyver noget omkring er det ikke så usædvanligt, at se denne variant især i den sydlige del af Danmark. Nogle af disse finder sig sikkert tilpas i det danske landskab og vælger at blive og danne par med en dansk knopsvane på polsk :-)
Mvh
Henrik Brandt
Det ynglende svanepar i Sortedamssøens nordlige del fik i sommeren 2011 fire unger: to polske og to almindelige.
Ved Kastellet har jeg også for et par år siden set et sådant blandet kuld. I begge tilfælde var forældrene sortfodede, så generne svømmer åbenbart rundt hos vores svaner.
Det er meget normalt, at et Knopsvane-par får en blandet flok af polske og almindelige unger. Det skyldes, at genet for "polsk-hed" er recessivt, dvs. at det er "underlegent" i forhold til de normale gener. Og det vil igen sige, at det kun kan komme til udtryk, hvis begge forældre har genet.
Hvis den ene forælder-fugl har generne a (almindelig) - p (polsk), og den anden har a - a, vil halvdelen af deres unger arve genet p fra første forælder, men de vil alle se almindelige ud.
Hvis begge forældre har a - p, vil en fjerdedel af unger få a - a, halvdelen a - p og den sidste fjerdedel p - p. Denne sidste fjerdedel vil være polsk, dvs. have hvid dun og fjerdragt som unger samt kødfarvede ben og som regel lysere næb som voksne.
For fuldstændighedens skyld :
Hvis den ene forælder har p - p og den anden a - p, vil en fjerdedel af deres unger blive a - p og se normale ud, medens tre fjerdedele får p - p og dermed er polske.
Hvis begge forældre er p - p, vil alle unger ligeledes blive polske.
En undersøgelse i 1980 og 1981 viste, at andelen af polske svaner udgjorde 16,3% af alle Knopsvaner i Sønderjylland. I samme artikel nævnes, at på Lolland udgjorde polske svaner 13,5% i 1961 og 0% i 1966, medens Viborg Amt havde mellem 0,3% og 3,1% i 1964-1966. (Kilde : Panurus 1982-4).
Der er en fejl i:
"Hvis den ene forælder har p - p og den anden a - p, vil en fjerdedel af deres unger blive a - p og se normale ud, medens tre fjerdedele får p - p og dermed er polske."
I dette tilfælde bliver det altså halvt af hver ;-)
Det har du selvfølgelig fuldstændig ret i, Jan. Det er jo ikke spor anderledes end, når den ene forælder er en a - a og den anden en a - p ! Dvs. half 'n' half.
@Bjarne:
Da genet for 'polsk' altid sidder på x-kromosomet behøver begge forældre IKKE at bære genet for at nogle af ungerne bliver 'polske'.
Hvis hannen er bærer (xx') og hunnen normal (xy) vil ca. halvdelen af kuldets hunner (x'y) blive 'polske'. De øvrige hunner (xy) og alle hannerne (xx og xx') vil være normalfarvede, og halvdelen af hannerne vil være bærere (xx').
Korrekt, at jeg ikke var opmærksom på, at 'polskhed' er bundet til x-kromosomet.
Til gengæld er det ikke korrekt, at 'polskhed' er KØNsbundet, for egenskaben vil kunne forekomme hos begge køn :
... hvis hannen er xx' og hunnen xy, vil halvdelen af det hunlige afkom være polsk (x'y) og halvdelen af hanlige afkom være bærere (xx') (som Knud beskriver)
... hvis hannen derimod er xx' og hunnen er x'y, vil såvel halvdelen af hanligt (x'x') som halvdelen af hunligt afkom være polsk (x'y)
... og hvis hannen er x'x' og hunnen er xy vil alle hunlige afkom være polsk (x'y) og alle hanlige være bærere (xx')
... og endelig hvis hannen er x'x' og hunnen er x'y, vil alle afkom være polske (enten x'x' eller x'y)
Jeg tror Jan mente kønskromosombundet :-)
I øvrigt svarer 'polsk' stort set til den farvemutation der hedder 'Brown', men da knopsvaner jo ikke er særlig brune i fjerdragten (svaner mangler pigmentet phaeomelanin, så vidt jeg kan se) bliver fjerdragten hos ungfuglene blot nærmest hvidlig samt benene og næbundersiden blege.
Nå det blev det ikke bedre af... Det er en henvisning til Den Store Danskes artikel om kønsbunden arvegang, som altså defineres som "arvegangen for gener placeret på kønskromosomerne", så jo arvegangen er kønsbundet. Nærmere bestemt er det et tilfælde af undertypen "X-bunden recessiv arvegang" (den almindeligste type af kønsbunden arvegang).
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.