Beskrivelse: Fuglen til højre er en hybrid Sølvmåge x Kaspisk måge (blandt mågenørder kaldet: "cactus"). Fuglens form samt mørke felter på undervingedækfjerene, der ses på det andet foto af arten,er træk fra Sølvmåge. Det renhvide hoved og underkrop samt ret mørke øje og slanke, blege ben er træk fra Kaspisk Måge.
Uploadet 2018-01-22
Publiceret
2018-01-22Larus argentatus x Larus cachinnansHerring Gull x Caspian Gull
1320
Kommentarer
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Den flyvende fugl til venstre er hybrid Sølvmåge x Kaspisk måge (blandt mågenørder kaldet: "cactus"). Fuglens form samt mørke felter på undervingedækfjerene,er træk fra Sølvmåge, mens det renhvide hoved og underkrop samt ret mørke øje og slanke, blege ben er træk fra Kaspisk Måge.Fra Kaspisk Måge er også helt hvid halerod og skarpt afsat, sort endebånd på halen. Læg mærke til den hvidhovede måge med "snusket" næb til højre bagest, som er en 4K Kaspisk måge. Resten er Sølvmåger
Uploadet 2018-01-22
Publiceret
2018-01-22Larus argentatus x Larus cachinnansHerring Gull x Caspian Gull
1356
Kommentarer
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Formentligt 4K, men muligvis avanceret 3K (hvilket det udbredt mørke på næbbet kan tyde på). Ligner adult, men bortset fra det "immature" næb ses enkelte mørktegnede dækfjer samt halefjer. Håndsvingfjerenes tegning er stort set som hos adult med lange sorte striber på de mellemste sorttegnede håndsvingfjer og vinklet tegning på den mellemste håndsvingfjer (p5)
Beskrivelse: En klassisk Kaspisk Måge med lyst hoved og underkrop, grålig ryg med smalle og ret uregelmæssige mrke tegninger (Sølvmågen i baggrunden har mere ensartet, bruntonet og tværbåndet ryg)og indslag af nye. grå dækfjer med svage mrke tegninger, i kontrast til juvenile, let slidste fjer.
Da man begyndte at finde Kaspiske- og senere Middelhavssølvmåger, focuserede man på førsteårsfugle som denne på, om der udover friske rygfjer også var enkel nye dækfjer, da Sølvmåge normalt ikke indleder fældningen af disse fjerpartier før senere. Informationer fra den mere avancerede mågebestemmelses gryende år middelalder (sidst i 1980´erne og først i 1990´erne) fra Østersen (Per Schiermacher-Hansen og Steen Christensen var blandt pionererne) godtgjorde, at 70-90% Kaspiske Måger havde indslag af dissse nye - på vingen lysere, friskere og mere grålige dækfjer. Selv har jeg en fornæmmelse af et faldende antal efter år 2000, hvilket kan hænge sammen med, at arten breder sig mod nord, hvor yngletiden indledes senere og ungfuglene derfor bliver udfløjet senere end de ungfugle, der er klækket tidligere på sommeren og derved når at fælde mere.
Jeg gennemså derfor fotos af ca. 200 fugle fra Østersøens sydlige del. Her viste det sig, at 38% ikke havde fældet, 55% havde 1-5 nye dækfjer og 7% havde 5-10 nye dækfjer. Den her viste fugl har et vidt antal.
Beskrivelse: En klassisk, let bestemmelig Kaspisk måge: tre-firefarvet med hvidt hoved og underkrop, grå ryg med smalle mærke tegninger, brunlige vinger og sorte næb og ben - samt blege ben.
Da man begyndte at finde Kaspiske- og senere Middelhavssølvmåger, focuserede man på frsteårsfugle som denne på, om der udover friske rygfjer også var enkel nye dækfjer, da Slvmåge normalt ikke indleder fældningen af disse fjerpartier før senere. Informationer fra den mere avancerede mågebestemmelses gryende år middelalder (sidst i 1980´erne og først i 1990´erne) fra Østersen (Per Schiermacher-Hansen og Steen Christensen var blandt pionererne) godtgjorde, at 70-90% Kaspiske Måger havde indslag af dissse nye - på vingen lysere, friskere og mere grålige dækfjer. Selv har jeg en fornæmmelse af et faldende antal efter år 2000, hvilket kan hænge sammen med, at arten breder sig mod nord, hvor yngletiden indledes senere og ungfuglene derfor bliver udfløjet senere end de ungfugle, der er klækket tidligere på sommeren og derved når at fælde mere. Jeg gennemså derfor fotos af ca. 200 fugle fra Østersøens sydlige del. Her viste det sig, at 38% ikke havde fældet, 55% havde 1-5 nye dækfjer og 7% havde 5-10 nye dækfjer. Den her viste fugl har en enkelt.
Bemærk desuden forskellen i tegning på ryggens og skulderfjerenenes tegning: de varierer har fra fjer med brede mrke centre til næsten ensartet grå (skulderfjerene), blot med smalle mørke skaftestriber. Det er typisk, at de først anlagte fjer i 1- vinterdragt har bredere mørke tegninger end de sidste anlagte, der næsten kan være ensartet grå, som det ses på denne fugls skulderfjer.
Beskrivelse: Kaspisk Måge af den mørkeste type - havde jeg ikke haft adgang til serier af nyligt udfløjne juvenile fugle fra Azerbaijan, havde jeg betragtet en fugl med så mørktegnet undervinge og så udbredt mrkt på hoved og bryst som en mulig hybrid, men sådan ser de mørkeste Kaspisk Måge altså ud. Fuegens jizz var "urtypisk".
Beskrivelse: Kaspisk måge af den mørkeste type - havde jeg ikke haft adgang til serier af nyligt udfløjne juvenile fugle fra Azerbaijan, havde jeg betragtet en fugl med så bredt sort halebånd og så mørkt hoved som en mlig hybrid, men sådan ser de mrkeste Kaspisk Måge altså ud. Fuegens jizz var "urtypisk".
Beskrivelse: 1K Thorshane. Thorshane i denne alder fælder hurtigt over til vinterdragt, hvor ryggen bliver grå. De ligner herefter adult i vinterdragt, men kan altid kendes på tertiærerne. Hos 1K er de mørke med smalle, men skarpt afsatte lyse rande, hos 2k og ældre grå som ryggen.
Denne fugl har desuden indslag af mørke, juvenile fjer på oversiden, der i øvrigt er i vinterdragt.
På afstand kan Thorshane tages som Odinshane, der klart er nummeret mindre - ikke så meget i mål som i slankhed og elegance, hvor Odinshanen er i en graciøs særklasse for sig. Især har Odinshane tyndere hals, mindre hoved og et sylespids kanylenæb - thorshane bredere og rundere hoed og kraftigere, i spidset let fortykket næb.
Beskrivelse: I forgrunden ses to af de sydlige måger i 1K-udgaven: kontrastrige med hvidt hoved og med mørke tertiærer, hvor smalle lyse rande er begrænset til yderdelen. I flugten er halen påfaldende sort/hvid, da halebåndet typisk er kulsort og haleroden hvid, kun med smalle mørke tværbånd.
Fuglen bagest af de to hvidhovede er Middelhavsmåge: kantet hoved (ala lille, småhovedet udgave af Svartbag) med tydelig mørkt "sæveøje" og sort næb, der er kraftigt med veludviklet gonysvinkel.
Den forreste er Kaspisk Måge: rundere hoved med svagere (om nogen) maske og meget slankere næb, med blødere buet spids på overnæbbet samt langt svagere gonysvinkel.
Yderligere kommentarer til de to "sydlige" måger:
Som TA skriver i bemærkning til observationerne på DOF-basen, så udgjorde de sydlige arter ca 10% af det totale antal måger i Klintholm Havn 28.9 2012. Her er altså fine muligheder for at gøre sig bekendt med disse arter, der fortsat ikke er så almindeligt bekendte for et stort antal feltornitologer.
Udover den mere kontrastrige fremtoning, der dog også ses hos 2-3K Sølvmåge og Svartbag, sås det,at vingens dækfjer hos de sydlige generelt var mere slidt og afbleget end hos de stedlige Sølvmåger og Svartbage, hos de mest slidte var mønsteret på dækfjerene derfor falmet og sværere at se. Især er dette påfaldende hos de Kaspiske Måger, der i forvejen har ret udvandet mønster på de store dækfjer.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: 2-års Kaspisk Måge. Ligner lidt 1. vinterdragt, men undervingen er endnu hvidere, ligesom ryggen og dele af dækfjerene er rent grå.
På den stående fugl bemærkes desuden det meget slankere næb end Sølvmågens, og det renhvide hoved, der er i god kontrast til det mørkplettede nakkebånd.
Beskrivelse: 2-års Kaspisk Måge. Ligner lidt 1. vinterdragt, men undervingen er endnu hvidere, ligesom ryggen og dele af dækfjerene er rent grå.
På den stående fugl bemærkes desuden det meget slankere næb end Sølvmågens, og det renhvide hoved, der er i god kontrast til det mørkplettede nakkebånd.
Denne Kaspiske Måge 1k viser fint formens kendetegn. Det kridhvide hoved (og underside) er kombineret med sort næb slående førsteindtryk. Bemærk at næbbet er ret tyndt, kun med ret svag gonysvinkel, der hos dette individ dog er pænt antydet, hvilket er normalt hos de største fugle (hanner).
I flugten ses kun svagt lyst "vindue" over inderste håndsvingfjer. Da vingen er pænt bredt ud her ses, at inderfanerne på de inderste håndsvingfjer er lyse, yderfanerne mørke. Vigtigere er de mørke baser på de store dækfjer, der danner et mørkt vingebånd ala ung sildemåges. De store dækfjers lyse spidser danner - igen som hos sildemåge - et smalt hvidt vingebånd, der ofte er meget påfaldende på den stående fugle. Det kulsorte halebånd står fint ud mod hvid halerod, og typisk ses ekstra smalle sorte bånd. Haletegning varierer dog en del på Sølvmåge, og mindst én Sølvmåge samme dag samme havn havde helt hvid hale med skarpt afsat, sort endebånd, hvilket dog er usædvanligt for Sølvmåge.
De fleste rygfjer er fældet til en lysegrå type med smalt mønster. Mønsteret varierer individuelt, og hos ét og samme indivud kan man se nye fjer, der er grå og stort set uden mønster, og mere bruntonede fjer med bredere mørke markeringer. Der er en tendens til, at mangfoldigheden er større end hos Sølvmåge, evt. fordi disse fjer er anlagt gennem længere tid - fra august og frem til nu, hvor Sølvmåge først begynder at få nye 1. vinter rygfjer fra september.
Desuden er et antal af de inderste dækfjer fældet. Dette er reglen hos Kaspisk og Middelhavssølvmåge, undtagelsen hos Sølvmåge.
Disse supplerende noter er udarbejdet efter forespørgsel fra Kenneth Rude Nielsen. Der er fortsat en del Kaspiske rundt om, således så jeg igår én på 5 meters afstand i Fiskerihavnen ved Stubben. Denne blev fotograferet og vil forhåbentligt blive oploaded på Netfugl.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.