Denne Kaspiske Måge 1k viser fint formens kendetegn. Det kridhvide hoved (og underside) er kombineret med sort næb slående førsteindtryk. Bemærk at næbbet er ret tyndt, kun med ret svag gonysvinkel, der hos dette individ dog er pænt antydet, hvilket er normalt hos de største fugle (hanner). I flugten ses kun svagt lyst "vindue" over inderste håndsvingfjer. Da vingen er pænt bredt ud her ses, at inderfanerne på de inderste håndsvingfjer er lyse, yderfanerne mørke. Vigtigere er de mørke baser på de store dækfjer, der danner et mørkt vingebånd ala ung sildemåges. De store dækfjers lyse spidser danner - igen som hos sildemåge - et smalt hvidt vingebånd, der ofte er meget påfaldende på den stående fugle. Det kulsorte halebånd står fint ud mod hvid halerod, og typisk ses ekstra smalle sorte bånd. Haletegning varierer dog en del på Sølvmåge, og mindst én Sølvmåge samme dag samme havn havde helt hvid hale med skarpt afsat, sort endebånd, hvilket dog er usædvanligt for Sølvmåge. De fleste rygfjer er fældet til en lysegrå type med smalt mønster. Mønsteret varierer individuelt, og hos ét og samme indivud kan man se nye fjer, der er grå og stort set uden mønster, og mere bruntonede fjer med bredere mørke markeringer. Der er en tendens til, at mangfoldigheden er større end hos Sølvmåge, evt. fordi disse fjer er anlagt gennem længere tid - fra august og frem til nu, hvor Sølvmåge først begynder at få nye 1. vinter rygfjer fra september. Desuden er et antal af de inderste dækfjer fældet. Dette er reglen hos Kaspisk og Middelhavssølvmåge, undtagelsen hos Sølvmåge. Disse supplerende noter er udarbejdet efter forespørgsel fra Kenneth Rude Nielsen. Der er fortsat en del Kaspiske rundt om, således så jeg igår én på 5 meters afstand i Fiskerihavnen ved Stubben. Denne blev fotograferet og vil forhåbentligt blive oploaded på Netfugl.

NB! Så tyndt som nævnt er næbbet ikke - men formen, med flad gonysvinkel - er som den skal være. KMO