Beskrivelse: Denne prægtige unge hun af Steppehøg forgyldte morgenobsen ved Blåvand søndag 11.10 og blev for mange Felttræffets fedeste fugl. Den blev opdaget og udmeldt af Thomas Varto Nielsen fra Vejers Strand og trak ca. 20 minutter senere til rast foran undrende skare, der forekom stærkt tilfredsstillede, da fuglen efter et kort rast trak tæt forbi de fremmødte. Den var ret stor og "tung" af en steppehøg at være, og dét er hunner af denne art. Kønsbestemmelsen understøttedes af de helt mørke øjne.
Beskrivelse: Denne prægtige unge hun af Steppehøg forgyldte morgenobsen ved Blåvand søndag 11.10 og blev for mange Felttræffets fedeste fugl. Den blev opdaget og udmeldt af Thomas Varto Nielsen fra Vejers Strand og trak ca. 20 minutter senere til rast foran undrende skare, der forekom stærkt tilfredsstillede, da fuglen efter et kort rast trak tæt forbi de fremmødte. Den var ret stor og "tung" af en steppehøg at være, og dét er hunner af denne art. Kønsbestemmelsen understøttedes af de helt mørke øjne.
Er der nogen, der kan sætte race på fuglen? I Storbritanien har fund fra både Mellemøsten og Nordafrika. Hvor kommer denne fugl fra?
Det kunne være interessant, ikke mindst pga. af det meget tidlige tidspunkt for dette fund. Måske er der et mønster i forekomsten af de forskellige racer af ørkenstenpikker i Nordvesteuropa?
Hej Kristoffer. Har du et link til det/de britiske fund af nordafrikanske homochroa?
Nærværende fund er (omend det tidligste), så dog helt inden for det normale 'sidst på året mønster'.
Forskellen på de to racer er sværere at se i frisk, end i moderat slidt dragt. Om efteråret er homochroa nemlig mere grå (gråligt lyse bræmmer på de nye fjer), og først senvinter/forår bliver det tydeligere at denne race gennemsnitligt er mere gulbrun (buff) på oversiden, og mere rosatonet (pinkish) på brystet, end den gennemsnitligt mere grå deserti. Forskellene er diffuse og bedst at se ved sammenligning af serier af skind.
At turde racebestemme en enlig fugl i frisk dragt, virker for mig som ret halsløs gerning. Selv i hånden er vingelængden sjældent diagnostisk, da kun ydermålene falder uden for den brede overlapningszone.
Den almindelige opfattelse er (naturligvis) at Vesteuropæiske fund efterår/vinter er af den mere udprægede trækfugl, den asiatiske deserti.
En udpræget gulbrun Ørkenstenpikker i S.England om foråret ville give mere mening som homochroa, da denne race kan sammenlignes med f.eks. Diademrødstjert, som også oftest strejfer mod venligere opholdsteder om vinteren, mere end den er en egentlig trækfugl.
fandt følgende "A total of three different subspecies of Desert Wheatear have made it to the UK, however assigning a bird to a race in the field is not really safe. Out of nearly 120 individuals that have occurred here only seven of those have been assigned to race and these have been either shot, killed or trapped. The Central Asian Desert Wheatear deserti has been proven twice whilst the North African Desert Wheatear homochroa has been recorded on four different occasions. In addition there has been a single example of Kazakhstan Desert Wheatear atrogularis"
"The first records drilled down to subspecies level in Britain are as follows:
Central Asian Desert Wheatear - male (shot) - Fair Isle, Shetland - 6 October 1928
North African Desert Wheatear - female (shot) - Spurn, Yorkshire - 17 October 1885
Kazakhstan Desert Wheatear - male (killed) - Pentland Skerries, Orkney - 2 June 1906"
Tak Kent!
Super oplysninger, og lige vand på min mølle. Atrogularis er nu slået sammen med deserti - og sikke da et skummelt tidspunkt....var Meinertzhagen mon indblandet:-)
Hvad angår de påståede sølle fire homochroa, vil jeg fortsat være skeptisk.
Hvad om disse bedagede bestemmelser blev udsat for nye granskninger eventuelt med isotopanalyser.....?
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Extremt mørk 2K Sølvmåge, formentligt af racen argenteus. Disse meget mørke fugle optrådte i størrre antal ved Blåvand denne dag, og er formentligt blæst hertil fra Nordatlanten.
Da så mørke Sølvmåger er dårligt dokumenterede hører jeg meget gerne kommentarer om hyppigheden, f.eks.på Færøerne.
Den ligner jo en smithsonianus,men synes for grovmønstret på undersiden med en lidt for sortagtig bundfarve, men for smalle mørke tværbånd på gumpen.
A very dark Herring Gull, probably of ssp. argenteus. Note similarity to American Herring Gull; the dark pattering in under-and upper tail-coverts seems too narrow for wmithsonianus and the head and body has too much pattering; these birds were unusually common at the West Danish coast in the same days as a unprecedent influx of Iceland Gulls (including several kumlieni) was noted.
Comments are welcome
Beskrivelse: Extremt mørk 2K Sølvmåge, formentligt af racen argenteus. Disse meget mørke fugle optrådte i større antal ved Blåvand denne dag, og er formentligt blæst hertil fra Nordatlanten. Dette "influx" faldt sammen med det i fuglekredse mere velkendte influx af hvidvingede måger, incl. kumlieni´er.
Da så mørke Sølvmåger er dårligt dokumenterede hører jeg meget gerne kommentarer om hyppigheden, f.eks.på Færøerne.
Den ligner jo en Amerikansk Sølvmåge (smithsonianus),men synes for grovmønstret på undersiden med en lidt for sortagtig bundfarve, men for smalle mørke tværbånd på gumpen. Halen ser helt mørk ud, men der ses hvide baser af halefjerene på dette foto; de fine hvide pletter langs halekanten er hyppige hos Amerikansk Sølvmåge.
A very dark Herring Gull, probably of ssp. argenteus. Note similarity to American Herring Gull; the dark pattering in under-and upper tail-coverts seems too narrow for wmithsonianus, the head and body has too much pattering and the tail here shows a little white at bases; these birds were unusually common at the West Danish coast in the same days as a unprecedent influx of Iceland Gulls (including several kumlieni) was noted.
Comments are welcome
Beskrivelse: Denne kumlieni blev opdaget af Henrik Knudsen m.fl., og kunne sidst på dagen ses ca. 1 km. nord for Sabinebunkeren.
Bemærk tegningerne i hånden, med tydelig tegning på de yderste 3 håndsvingfjer - og især det diffuse, men brede grå halebånd, som det ser ud til at kumlieni har i denne aldersgruppe - i modsætning til langt de fleste glaucoides, der i denne sidste immaturedragt er hvidhalede.
Desuden er der en lille plet i det ikke alt for lyse øje.
Beskrivelse: Denne kumlieni blev opdaget af Henrik Knudsen m.fl., og kunne sidst på dagen ses ca. 1 km. nord for Sabinebunkeren.
Bemærk tegningerne i hånden, med tydelig tegning på de yderste 3 håndsvingfjer - og især det diffuse, men brede grå halebånd, som det ser ud til at kumlieni har i denne aldersgruppe - i modsætning til langt de fleste glaucoides, der i denne sidste immaturedragt er hvidhalede.
Desuden er der en lille plet i det ikke alt for lyse øje.
Beskrivelse: Under weekendens mågekursus i blåvand blev der især søndag rig lejlighed til at bese Sølvmågernes store individuelle variation. Denne ret lysryggede fugl matcher fint den vestlige form argenteus, men vigtigst: mange af fuglene ved Blåvand forekom langt mere grovplettede i nakke og på halssider end vi er vant til fra fuglene i Østersøen og Østdanmark.
Det ville være fint med kommentarer fra f.eks. Færøerne omkring hvor mørktegnede på hoved og forparti, nordatlantiske Sølvmåger er i vinterdragt - et punkt der nok kunne kræve en grundigere behandling i litteraturen (jo, inkl. "Gulls") med henblik på, hvordan man måske kan bestemme Amerikansk Sølvmåge.
Om lørdagen voldte en adult med usædvanligt kraftige hoved, nakke og brysttegninger problemer, da den på afstand havde "Århushætte" samt hvid mudderklire-kile foran vingen, der på afstand gav mindelser til Gråvinget Måge (der aldrig blev mistænkt). Gennemgang af en del fotos af Amerikansk Sølvmåge (og andre nordamerikanske stor-måger) viste at denne tegning var hyppig i Nordamerika. Den nævnte fugl blev digi-fotograferet af flere, hvorfor jeg afventer at fotos fra f.eks. Eva Foss Henriksen måske uploades.
Hej Klaus
De færøske sølvmåger er i adult vinterdragt temmelig mørke og groft plettede. Denne fugl er oploadet som amerikansk sølvmåge/sølvmåge og repræsenterer noget af den største udbredelse af mørke halssider og hoved vi ser heroppe, når det gælder adulte sølvmåger i vinterdragt. Men flere individer har i den tidlige vinter endnu mørkere hoved, men som regel ikke helt så udbredt mørkt på halsen som den fugl, der er linket til.
Når de gælder yngre fugle, så er det fleste måger ret mørke, og ikke sjældent ses der meget mørke individer. Ekmsepler kan ses her og her
Der kan dukke virkelig mørke 2. vinter fugle op, så som denne
Alt dette viser, at den nordatlantiske population viser karakterer imellem smitsonianus og argentatus - og hedder jo argenteus. Jeg har dog ikke mødt noget nævneværdigt i litteraturen om, hvorvidt der er forskel på argenteus fra de sydlige population i Europa til de nordligere på Færøerne og Island.
Mvh Silas
Fedt med kommentarer og links!
Den uploadede Sølvmåge/Amerikansk minder m.h.t. udbredelse og struktur af mørkt ganske meget om den mystiske adulte, der omtales ovenfor og i tråd - mere herom senere!
Den store omgang mørke Sølvmåger er spændende, og du har ret i, at der ikke nævnes synderligt i litteraturen omkring evt. forskelle mellem sydlige argenteus og de nordlige bestande fra Færøerne/Island. Her er -som med de grovplettede mørke fugle vi så i Blåvand, virkeligt noget at tage fat på.
Det fede ved kurserne er at alle - inklusive "læreren" - konstant bliver klogere. dette gælder ikke mindst mågekurser - men også andre, da man får kvalificeret modspil fra dygtige og motiverede kursusdeltagere.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Intens eftersøgning af måger ved blåvand i forbindelse med weekendens mågekursus ("a DOF-event") resultarede søndag bl.a. i denne fins Middelhavssølvmåge. Stående mellem Sølvmåger kunne den opfattes som langt mørkere, men oversidens farve matchede også en del mørkere argentatus-Sølvmåger. Fuglen afslørede sig desuden ved sine matgule ben (ikke så klart gule som det oftest ses, men det kan skyldes at fuglen fortsat opholder sig på "vinterkvarter". Næbbets røde plet var ret stor, orbitalringen rød (og bredest for- og bag øjet) og vingerne virkede lange når fuglen stod, men i frohold til de fleste Sølvmåger mindre hvide pletter på håndsvingfjerene.
I flugten sås sort indtil den mellemste håndsvingfjer (p5), hvor den dannede et komplet sort bånd. Dette er også vigtigt, da typiske Sølvmåger har utegnet p5, undertiden med lille sort plet på yderfanen.
Fuglen er nok den samme. Angående LAK´s overvejelser har jeg naturligvis haft sådanne inde i overvejelserne, da fuglen var ret mørk. Men fuglens overside matchede fint de mørkeste omkringstående Sølvmågers, ligesom størrelsen/slid m.v. af hvide spidser på håndsvingfjerene varierer noget. LAK er formentligt inde på at graellsii fælder lidt senere end Middelhavsmåge, hvilket gør at graellsii på denne tid ville have friskere hvide spidser på håndsvingfjerene (af LAK benævnt apicalpletter) end Middelhavsmåge. Så meget slides ret friske fjer dog ikke - det er mere når fjeren er ældre, at slides bliver radikalt.
I forhold til Middelhavsmåger fra udbredesesområdets østligste del (Tyrkiet og Balkan) er fuglen mørkere, men mod vest bliver arten gradvist mørkere, og denne fugl matcher fint det jeg har set i vestlige Middelhav.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Adult Kaspisk måge under weekendens mågekursus på blåvand. Bemærk den slanke form med lige ryglinie, der lange vinger og det ret lille hoved med slankt næb og mørkt øje anbragt langt fortil i ansigtet. Fuglens ben var grålige med en let gultoning.
Beskrivelse: Bemærk den sorte vingespids med sort indtil mellemste håndsvingfjer (p5). Såvel i flugten som stående matchede fuglen de mørkeste Sølvmåger.
Beskrivelse: én art udmærkede sig på Felttræf 2009 ved stort træk: Kortnæbbet Gås. Op til over 4000 trak på en enkelt dag, og så godt som dagligt kunne man se større flokke bevæge sig sydpå. Typisk at gæs stikker afsted ved medvind og nattefrost!
Beskrivelse: En ret gråtonet Lille Fluesnapper, med tendens til mørkere isse - en kombination, der tit ses hos Tajgafluesnapper. Bemærk dog:
1: lys næbrod. Selvom dette matches af enkelte Tajgafluesnappere, er reglen hos denne at næbbet er sort.
2: gulbrunt vingebånd. Tajga- har typisk koldere hvidgråt vingebånd.
3: Kun de mellemste overhaledækfjer er mørke. Hos Tajgafluesnapper er alle overhaledækfjerene kulsorte, og indrammer halen. Herved bliver hele "nederste del" af Tajgafluesnapperen sort set bagfra, bortset fra de hvide halepletter. Exceptionelt har Tajgafluesnapper brune overhaledækfjer, som hos Lille fluesnapper (eventuelt hybrider mellem de to)
4: De lyse pletter på tertiærernes spidser antyder Lille fluesnapper. Men kan også ses hos Tajgafluesnapper.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.