Beskrivelse: Sortkrage eller krydsning med Gråkrage.Er det egentlig ikke samme art. I Sønderjylland er mange par af begge slags.
Denne her danner også par med en Gråkrage.
Så vidt jeg husker var argumentet for at splitte grå- og sortkrage at de måske nok hybridiserer, men at hybridiseringszonen er konstant og ikke breder sig. Med andre ord, begge arter beholder deres "genetiske integretet". Som (insekt) systematiker synes jeg det er en udmærket holdning selvom der også er folk der mener det er totalt utilgiveligt at snakke om forskellige arter hvis de på nogen måde hybridiserer i naturen. Artsbegreber og ditto definitioner ligger IKKE fast.
Thomas
Normalt er arts-begrebet defineret ud fra, at to forskellige arter godt kan hybridisere, men at det afkom, der er resultatet af hybridiseringen, ikke er fertilt.
Det er korrekt, som Morten skriver, at her i Sønderjylland er der rigtig mange par af "blandet herkomst", dvs. par af Sortkrage og Gråkrage. Tit har man på fornemmelsen, at det er mere reglen end undtagelsen.
Ligeledes er der rigtig mange varianter af hybrider, dvs. med forskellig grad af grå/sort.
Umiddelbart kan jeg dog ikke huske at have set et kragepar, hvor den ene eller begge fugle var hybrid/-er.
Iøvrigt er det min fornemmelse, at hybridiseringszonen ikke er helt så konstant, som du påstår, Thomas. Men der er vel heller intet odiøst i, at zonen næsten umærkeligt rykker en smule mod nord eller syd ? Indenfor de senere år er det ihvertfald somom, at andelen af Sortkrager er blevet betydeligt mindre. Om det virkelig er tilfældet, er forhåbentlig et af de spørgsmål, der vil blive afklaret ved den forestående tredie Atlas-undersøgelse.
Bjarne
Bjarne: Der er mere end ét artsbegreb!
Thomas har vel ikke påstået, at zonen er konstant? Han har refereret, at det var argumentet for splittet.
Jeg synes som Thomas, at argumentet som sådan er fint, og at det artsbegreb, der ligger bag, er bedre end det traditionelle, som Bjarne refererer. Derimod har jeg en mistanke om, at Bjarne kan have ret i, at zonen ikke ligger fast, hvorfor det i dette specifikke tilfælde MÅSKE ikke er rimeligt at opretholde dem som to arter. Det er der sikkert nogen, der ved meget mere om...
Jan har svaret ret fyldstgørende for mig, og jeg vil egentlig kun tilføje to ting:
1. Hvis hybridiseringszonen flytter sig geografisk, men uden at blive bredere mener jeg ikke det rokker ved artsdefinitionerne, snarere tværtimod da det kunne være tegn på at arterne har forskellig biologi (hvis den flytter sig pga. klima- eller miliømæssige grunde). Fx. kunne det tænkes (rent hypotetisk) at sortkragen kunne skubbe zonen nordøst på hvis klimaet bliver varmere og vådere (hvis ellers sortkragen er bedre tilpasset de forhold der forekommer i dens kerneudbredelsesområde). Det er hvis zonen langsomt, men sikkert (og vi snakker ikke om få årtier) bliver bredere at der kan/bør rejses tvivl om de to arters status.
2. Hvis der er en større, stabil hybridiseringszone hvor en stor del af parrene (over tid hovedparten) selv er hybrider og disse får hovedsageligt fertilt afkom, behøver det heller ikke at være tegn på at de involverede oprindelige forældrepopulationer ikke er gode arter. I stedet for kan det være en ny art der er ved at dannes ved hybridisering.
Thomas
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Der er tvivl om denne fugl. Jeg synes at farven passer bedst til en 1k Råge. Men der er en del der peger på Sortkrage. Dels har jeg aldrig set Råger på kirkegården dels opholder den sig og er accepteret af de andre krager. er der nogen der kan hjælpe med bestemmelse?
Helt klart en 1k. Råge.
Jizz, fjerstruktur på hals og strube, 'skællede' skulder/rygfjer, og den generelle violetskinnende metalglans siger Råge og ikke Krage.
Mvh.
Peter
Hej Anne,
Tillykke med et fantastisk aktionfoto. Storbyens Spurvehøge kommer ofte tæt på mennesker, men de plejer at være meget årvågne og hader at blive iagttaget.
Gråspurv han, ja. Men jeg er nu overbevist om, at Spurvehøgen er en han. Fuglen har blygrå overside, svagt markeret øjenbrynsstribe og orange strube.
hilsen Troells
Hej Troels (og Anne, glemte helt at sige tillykke med det rigtig fine foto!)
Tak for at lufte din opfattelse. Denne Spurvehøg ER nu godt nok med 100% sikkerhed en hun!
En gammel traver at mange fugleinteresserede har svært ved køns/aldersbestemmelse af denne vores almindeligste rovfugl.
1. Størrelsen er jo helt evident her hvor byttedyret giver en umiskendelig rettesnor om de to fugles indbyrdes størrelse.
2. Nej, oversiden er ikke samme (ret lyse) blågrå tone som hos gamle hanner, men derimod klassisk hunfarvet, mørkere og ikke nær så rent blågrå, men har tydeligt brunligt anstrøg.
2. Den svage øjenbrynsstribe er perfekt for såvel han som hun. Begge køn har jo som gamle en langt svagere markeret sådan end ungfugle. Individuel variation gør at dette kendetegn er uanvendeligt som kendemærke mellem de to køn i adult dragt.
3.Rustrødlig kind og strube er MEGET almindeligt hos gamle hunner, se også andre fotos på Netfugl, hvor samme individ(?) ses i parring.Som støttekendetegn, men ikke noget der må bruges alene, er at striberne på undersiden hos gamle hunner er, som her, mørkere og mere brune end de tilsvarende striber der SOM REGEL er hos hannerne er mere decideret rustrøde.
Mvh.
Peter
Hej Bent,
Jeg mener stadig at det er en gammel han Gråspurv, på grund af grå isse omkranset af kastaniebrunt , endog med vinterbræmmer på nogle af fjerene.
Det lile øverste vingebånd pssser også fint, hvorimod Skovspurv juv. ville have haft ensfarvet brunlig hætte og nok lysere overnæb måske endda med synlige opsvulmede gule mundvige selv fra denne vinkel. En ung Skovspurv tror endvidere ville have vist lysere ben, og så er det vel også liiiige tidligt nok med helt udvoksede svingfjer for en nyudfløjen unge(ingen blodpind overhovedet på den afrevne armsvingfjer.)
Mvh.
Peter
Jeg kan sige, at som gammel konservator er man aldrig i tvivl når man ser en smuk gammel hun som den på billedet. Peter er en af verdens dygtigste konservatorer, og et forsigtigt gæt , - har måske lavet 500 gamle hun-spurvehøge. Detailjerne sidder på rygraden. Læn jer tilbage venner, og vær helt trygge ved at ID er for specialister. Vh Palle
Jeg er også sikker på at det er en hun, for jeg så hannen komme med fuglen, af- levere den til hunnen og parre sig med hende bagefter.
Og ja Peter. Det er det samme individ, som tidligere er vist her på siden i en parring
MVH Anne
Skønt atter at se denne rødlige hun som repræsenterer den ene yderlighed inden for den normale variation. Den anden yderlighed er gamle hunner med striber der er aldeles brunsorte uden spor af rusttone, ej heller på kind og flanker.
Læg også mærke til den kun svagt antydede øjenstribe hos disse adulte spurvehøge.
Det allerbedste feltkendetegn når man aldersbestemmer trækkende fugle på afstand, er netop den hætteagtige virkning de gamle gamle fugle fremviser pga. kontrasten mellem mørk isse/øjenomgivelser og den lysere strube.
Ungfuglenes hoveder virker mere brogede idet deres hovedtegning er domineret af tydelig, ofte meget markant øjenbrynstribe, lysere grundfarve og mere stribet kind og strube.
Hættevirkningen udebliver ....virkelig et godt kendetegn, som jeg blev gjort opmærksom på en gang i halvfjerserne (var det "Jean" eller var det Gert Østerby?)tidsnok til jeg kunne afprøve det på de store trækdage 2. og 3. maj 1978, hvor der dog naturligt nok trak meget få gamle fugle.
Peter
Ja du har ret Tommy. Hunnen sidder i denne tid meget stille da æggene er ved at udvikles.Hun fodres næsten kun af hannen. Efter hun har spist lidt kalder hun og inviterer til parring.Derefter spiser hun stille og roligt videre.
Mvh morten
Thanks, PETER, for highlights of a GENERAL
ADULT feature (the cap/hætte/ impression)
and LESS COMMON adult features, i.e.
indistinct eye brows and a female with
reddish throat/neck.
One might add that her back is almost
UNIFORMLY blue back, like a male, less
common?.
_______________________
MORTENs photo also displays the typical
sex difference (dimorhism) in iris
colours.
KR ............. C.
Hej Carsten,
Når jeg skriver at øjenbrynsstriben kun er svagt udviklet hos disse to adulte fugle, mener jeg at det er et generelt træk.
Beklager formuleringen som fik dig til at tro at jeg mente at det var disse to specifikt der havde særlig lidt øjenstribe.
Mvh.
Peter
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.