Stevns´Ørnevåge sad i ca. 10 minutter i buskadserne ud til klinten nord for Højerup, men fortrak siden mod sydvest 0945.
Bemærk det tomat-flødesovsfarvede helhedsindtryk, de lange, ubefjerede tarser og det store næb, der hos ældre tilstedeværende gav associationer til DOF-ekskussionsleder C.A. Blumes næse.
Hei John
Ørnevågen blev opdaget på markerne ved Gjorslev kl. 7.50, umiddelbart efter Gert Østerbye, Troells Melgård og undertegnede var ankommet til å-stedet. Fuglen smårastede dernæst, bl.a. i luften over Trommeslagervej, og sidenhen da den nord for Højerup sad i buskene ud til klinten. At den havde været i jord-kontakt bevistes af nogle strå, der på forvirrende vis hang efter fuglen og forlængede halen i en grad, så jeg kortvarigt tog fuglen for en Rød Glente. Da var klokken ca. 0830, hvorefter den var væk en times tid, og vi tog strategisk opstilling ved Lilledalsvej. Her kom den pludseligt nordfra og trak i ret lav højde mod sydvest 0940. Knud Jönsson så fuglene sidst 0945, hvor den forsvandt sydpå.
Til Johns fine lille kommentar til C.A. Blume: naturligvis er det selvironisk at betegne "vores generation" som "ældre". Man er ikke ældre end man selv føler sig. Og Blume, ja - han var en herlig mand, der behandlede de unge med behørig respekt, og ikke var for fin til ringe rundt til os teenagere, han mente havde fingeren på pulsen feltornitologisk set. At han så faldt lidt for meget for "dirty tricks" som når en ikke nærmere navngivet højesteretssagfører midt under en ørnetur absolut skulle føre sig frem som "kirke-fremviser", reducerer ikke hand store evner som ekskursionsleder og forbillede.
Fin kommentar fra Munken! Vi bemærkede selv at fuglen var meget varmt farvet og i grundfarven næsten kunne minde om Kejserørn - især den røde spanske ungfugl.
Og til John med venlig (?) hilsen fra mr. Dylan "I was so much older then - I´m younger than that now" - ikke mindst med tankerne rette vestpå til den store våge dér....
Åh ja! Prøv at lukke øjnene og se for dig good old Blumes drypnæse - og forstil dig, at du havde råbt: "Ørnevåge!" dengang i 1960'erne- husk, at den da kun var truffet - skudt - ved et midtjysk gods 1872! Han havde råbt: "Drenge! Ørnevåge, umuligt!".
Venlig hilsen
Kim Frost (som stadig inden i er sidst i tyverne, måske først i i trediverne)
Errare humanum est....
Kære Kim
Når man som du føler sig så meget yngre "inden i" er det formodentligt fordi man (daglig?) vedligeholder sin mentale form med praktiske øvelser udi fugle-paratviden.
Fristende er det for mig at støtte denne gode sag ,ved at henlede din knivskarpe opmærksomhed på " a momentary lapse of memory" i de Frostbidte små grå:
Ørnevågen mødte sin skæbne i Lønnede Skov (som ligger i sydsjælland og ikke i midtjylland!)
den 8-12 1892 (og ikke tyve år tidligere)
Fy, fy, skamme, skamme ,slut, forbudt....
Genopfrisk venligst omstændighederne ved dette historiske fund i Danmarks Fugle (3.bind udgivet posthumt i 1931) af E. Lehn Schiøler side 159.
Bedste hilsner
Peter
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.