Beskrivelse: En af en allerede ikonisk 2.5 2021 mange overraskelser: Dagtrækkende Hærfugl kl 10.15! Allerede tidligere på morgenen var vi på Nordstrand blevet begavet med både den altid værdsatte 8men trods alt regelmæssige) Hvidnæbbede Lom, og de morgenfriske tillige på morgenens virkelige sensation: en enorm Pukkelhval, der langsomt bevægede sig fra Nordstrand og mod vest til den forsvandt i horisonten. Senere på dagen tog rovfuglene over, blandt andet med Gulnæbbet Glente, direkte (mindst) fra Holland.
Beskrivelse: 2k han Blå Kærhøg. Fuglene ret svage mønster på de mørkere armsvingfjer siger 2K fremfor adult hun, der ville have haft brede og skarpere afsat sort bagkant på lysere armsvingfjer og bredere, kortere og mere distinkte mørke striber på underkroppen, og det gule øje siger han frem for hun, der har mørke øjne i denne alder.
Beskrivelse: Afbleget 2K han Steppehøg. Den meget lyse bug er beigetonet, og i kontrast til en ny, hvidlig armhulefjer. Bemærk den unge hans lyse bånd gennem armsvingfjerene, ret svage hovedtegninger og som nævnt - lys kropsunderside.
Beskrivelse: Denne smukke han - der har helt udfarvet på undersiden, bedømtes til 3k+ grundet den brunlige toning på ryggen samt en enkelt, tilsyneladende renhvide overgumpsfjer (der kan stamme fra immature-dragten). Da der er små variationer hos 3K+ hanner af Steppehøg, men fuglens underside var helt som forventet for en adult (uden 3K´s sædvanligvis grålige spidser på armsvingfjerene, tendens til hovedtegninger og tit enkelte mørke fjer, især omring knoen), hvorfor jeg tror på 4K+.
Beskrivelse: Foråret 2016 vil ikke blive husket som noget stort år for lommer i Skagen, men de, der var tilstede på Nordstrand en pragtfuld morgen - 4.5, umiddelbart før Skagen fuglefestival lb af stablen, glemmer nok ikke denne smukke Islom, der skråede ind over Skagens Odde syd for det Grå Fyr og som i perfekt medlys passerede lige over den taknemmelige skare under sin flyvning mod nordvest. Langt de fleste Islommer trækker denne retning, da ynglepladserne ligger i Island og Grønland. Den anden store lom, Hvidnæbbet Lom, trækker i langt de fleste tilfælde mod nordøst ved Skagen, da de er på vej til ynglepladserne på den russiske arktiske tundra. Skagen er det eneste sted hvor de to arter kan ses på denne måde:)
Beskrivelse: Rørhøg 2K af meget mørk type, blot med gullig nakkeplet. Fuglen har til gengæld en smal, men distinkt hvid overgump, der sjældent kan ses hos arten-
Beskrivelse: Mens Islommerne ved Grenen passerer på tæt hold, bliver afstanden til fuglene normalt længere, når man obser fra Nordstrand. Dette viser "normalbilledet" på en nordvesttrækkende Islom her: en stor, tung lom med tyk mave og klumpfødder bagtil, der med gummiagtige, adstadige vingeslag (30-40 slag pr. 10 sek.) og ofte gabende åbent næb i ilsom flugt sæger mod Island.
Beskrivelse: Morgenobsens våde drøm i overgangen mellem april og maj ved Nordstrand på Skagen er synet af en sommerdragts Hvidnæbbet Lom. Denne fugl blev den eneste i denne attraktive dragt, der sås i kulminationsperioden i år på Skagen.
De store lommer trækker gerne i lidt større højde, og tit lidt tættere på land - end flokkene af de talrige Rødstrubede Lommer. Nårmalt opdages de ved at en opmærksom observatør - i dette tilfælde Jørgen Hulbæk - råber: STORLOM. Og da Islom har sort, og Hvidnæbbet Lom lyst næb, burde artsbestemmelsen hurtigt sikres. Det er dog ikke altid tilfældet: når fuglene opdages en tid før de passerer obs.posten falder lyset lidt skævt ind, så næbbet ikke bliver så tydeligt, som når fuglen passerer lige forbi eller lidt væk fra én, hvor den direkte medsol sikrer, at Hvidnæbbet Loms næb lyser op som en projektør i stor kontrast til det blæksorte hoved. Fuglen her er fotograferet en tid før passagen, og næbbet har en tendens til at blive udvisket og forsvinde mod himlen - en effekt der er særligt tydelig mod lys grå himmel. Her kan Hvidnæbbet Lom virke næbløs.
Tommelfingerreglen om, at NØ trækkende store lommer ved Skagen er Hvidnæbbet Lom, og NW trækkende Islommer holder 90%. Årets første Islom fra Nordstrand trak NØ og var tidlig, og blev derfor først mistænkt som Hvidnæbbet - også, da næbbet ikke virkede tydeligt. Det kunne forklares ved, at Islommen åbnede næbbet, hvorfor det kunne virke lysere grundet baggrundens gennemskin.
Beskrivelse: Da denne han Steppehøg om morgenen trak forbi Nordstrand blev der mærkeligt stille og andægtigt. Smukt!
Alderen blev en del diskuteret. For ældre end 3k, altså adult talte et meget lys helhedsindtryk med lidt brun skygning på ryg og overvingedækfjer, der tit ses hos fugle i i øvrigt adult dragt. Fuglen her har dig - som man kan se - en meget svag lysegrå bagkant på armen, ligesom hovedtegningerne trods alt er synlige, hvor hovedet hos en adult typisk villevære mere ensartet lysegråt. Ovenfra sås tværbåndede overhaledækfjer, hvilket er tilfældet hos ad. hanner, men kan ses komplet fra 2K efterår (hvor en del dog har mere eller mindre renhvid overgump).
Kærhøe i adult handragt synes at variere en del. Tænk blot på Rørhøg, ligesom blå Kærhøg adult han kan have bruntoet ryg og indre dækfjer. Jeg har i Indien fotograferet en del Steppehøge adulte hanner, og næsteb alle har en eller anden lille uregelmæssighed, som en mørkere fjer hist og her eller tydelige hovedtegninger end man kan vente sig. Man kan sagtens tale om lysere og mørkere (alternativt mere tegnede) individer indenfor adult-klassen.
Men kommer der én lige i bærret på en, og så under en fest hvor mange er forsamlet, er det bare at nyde og suge til sig.
Beskrivelse: Mens hanner af Steppehøg i alle aldre har en meget karakteristisk form: stort hoved og bryst, og korte vinger med meget slank, falkeagtig hånd, stiller sagen sig lidt anderledes an med hensyn til hunner, og måske især de unge hunner. Disse er typisk kraftigere med mere fyldig hånd, og kommer jizzmæssigt tættere på Hedehøg, men har fortsat de næsten mekaniske, stive vingeslag fremfor Hedehøgens mere glenteagtige. Denne fugl fortsat i ren juvenil dragt, og forekom næsten "efterårsfrisk" da den karsk trak forbi de tilfredsstillende observatører på Nordstrand.
Jeg fik checket lidt flere fotos af hunner af Steppehøg, da jeg var nysgerrig på, om der var forskelle i håndens form mellem adulte og juvenile fugle. Jeg mindes nemlig, at man for det meste reagerer på Steppehøgens typiske form, ovenfor omtalt under hannen, også hvis man ser gamle hunner. Derimod har store ungfugle med relativt fyldig inderhånd ofte forvirret, og disse kan meget vel være hunner. Dog forvoldte en 3k+ hun Steppehøg i foråret en del diskussioner, da den passerede Gilleleje, at dømme ud fra diskussioner under billede af fuglen.
Bestemmelse af kærhøge er altid en af de største feltmæssige udfordringer, lidt som med kjover. Begge grupper er desuden noget man altid ser i små antal, og som altid spreder glæde og entusiasme hvor de viser sig. Hvis man altså er bidt af en gal feltbisse:)
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: En forrygende uge for denne særdeles attraktive rovfugle i Skagen, bl.a. med ny nordeuropæisk dagsrekord (min 7 eks. 3.5 2012).
Blandt artens mange venner blev det efterhånde ikke et spørgsmål om at artsbestemme fuglen, men om at kønsbestemme ungfuglene.
hos Steppehøg er hannerne mindre, lettere og med spidsere hånd/relativt større hoved (og brust) end hunnen. Flugten hos disse små fugle var meget karakteristisk: over land glidende med ret få, gennemførte og helt stive vingeslag, hvilket er set mange gange før rundt om, hvor arten er mere almindelig. Flugten kan her nærmest sammenlignes med Blå Glentes. Når en sådan fugl begav sig ud over havet blev flugten mere aktiv med lange serier af mere arbejdsomme vingeslag, og tættere på blå Kærhøgs.
De store 2K fugle (hunner) havde lidt fyldigere vingespids og en knapt så let flugt. Undertiden kunne de tages som Blå Kærhøg, men ved nærmere eftersyn havde de rene steppehøgekarakterer som grå, svagt afsatte spidser på svingfjerene, typiske kontrastrige hovedtegninger (nærmest som lyst/mørkt tværbånd på hovedet (halskraven og det mørke "halstørklæde") og helt ensartet lys orangebeige underside.
Hvad angår undersidens farve varierede den fra mat orange til næsten hvidlig, generelt lysest hos de mindste fugle (hannerne).
Iagttagelsene, der omfatter ca. 15 fugle sidste uge ved Skagen, underbygger eftaringerne fra tidligere studier af arten i f.eks. Mellemøsten og Indien.
Beskrivelse: Selvom vågerne var en anelse tættere på end Slangeørnen, var dagens Slangeørn ved Skagen blandt de mindre, jeg har set. Én af 18 arter rovfugle på skagen 30.4 2011.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.