Beskrivelse: Hvis man besøger Falsterbo og kigger efter rovfugle ved Ljungen, må man ikke helt glemme Grønspætterne - der er to ungfugle, der tit ses på meget fint hold her i efteråret 2020. Der er yderligere to fugle ved Falsterbokanalen - det største antal jeg mindes på Falsterbo-halvøen
Uploadet 2020-09-07
Publiceret
2020-09-07Picus viridis viridisEuropean Green Woodpecker
1029
Kommentarer
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Slangeørn på trækforsøg ved Falsterbo, 22.9 2019, mellem 1315 og 1358. Belysningen gør, at strube nok er for mørk. Fuglen kan jo tænkes at trække ind ved Stevns en af de nærmeste dage, og i den forbindelse skal siges, at Slangeørn er hard core, og er set trække ud i kuling tidligere (vejrudsigten for 23.9 siger østlig kuling ved Falsterbo)
Beskrivelse: Stor Skrigeørn, 4k+ på trækforsøg. Alderen konstateredes især oventil, hvor fuglen havde den for arten typiske "intetsigende" overside med lidt lysere brune dækfjer og ryg samt små lyse håndrodspletter. Fuglen blev i dagene op til trækforsøget iagttaget ved Börringe iflg. Artsportalen, og er ikke identisk med en yngre fugl, der gjorde trækforsøg 19.9
Beskrivelse: Stor Skrigeørn, 4k+ på trækforsøg. Alderen konstateredes især oventil, hvor fuglen havde den for arten typiske "intetsigende" overside med lidt lysere brune dækfjer og ryg samt små lyse håndrodspletter. Fuglen blev i dagene op til trækforsøget iagttaget ved Börringe iflg. Artsportalen, og er ikke identisk med en yngre fugl, der gjorde trækforsøg 19.9
Beskrivelse: Kejserørn på trækforsøg ved 1330-tiden på Ljungen efter frst at have forsøgt sig inde over land, usynlig fra Ljungen. Toppen af kransekagen på en legendarisk dag, der bl.a. også bør på 2 udtrækkende Store Skrigeørne, der begge blev set indtrækkende på Stevns.
Kejserørn er altid svær at forudsige - og det er ikke usandsynligt at fuglen forbliver en rum tid i Skåne.
Beskrivelse: Steppeørnen fra Bornholm er nu nået til Skåne, hvor den flere gange idag, 10.9 2013, gjorde trækforsøg over Ljungen i Falsterbo 1238-1348 og siden forsvandt østpå.
Udover de karakterer, som er vist på billeder fra Bornholm kan nævnes, at overvingedækfjer og ryg var meget lyst flødebrun med lidt mørkere felter i ryggen. Håndrodsfelterne var store og lidt udflydende - større og tydeligere end det normalt ses, men det kan skyldes manglende indre hånddækfjer, der fældes samtidigt med de indre håndsvingfjer. Armens bagkant var helt ensartet (ses bedst på Carsten Andersens fotos på DOF-basen), hvilket viset at fuglen var en 2K; dette passer pogså med fældning i inderste håndsvingfjer.
Kredssilhuetten bemærkedes også over Falsterbo som temmeligt flad, uden tendens til hængende hånd som det ses hos stort set alle Steppeørne. Den fladere vingeholdning gav - sammen med ret lyse undervingedækfjer - mindelser til Kejserørn. Denne kunne dog affærdiges på tilstedeværelse af hvidligt bånd gennem de store dækfjer (i svagere kontrast end normalt til øvrige dækfjer, da fuglen her var ganske lys, fravær af mørke bryststriber og for lange vinger/fort kort hale samt - set tættere på - lang gul mundvig.
Beskrivelse: Hermed det foto, jeg synes bedst kan sammenlignes med de, der er udlagt fra Hyllekrog. Døm selv om fældning m.m. passer med fuglen fra Hyllekrog, som jo regnes som identisk med den, der trak ud fra Falsterbo.
Beskrivelse: Efter gårsdagens kæmpetræk af Hvepsevåger (den 4. højeste dagstotal nogensinde) var der lagt i ovnen til et ørnehit idag - og det kom til at stemme. Falsterbos første Dværgørn i 10 år passerede Falsterbokanalen 1145, og gjorde herefter trækforsøg førend den en times tid efter vendte tilbage til indladet efter at have glædet mængder på Ljungen.
Observation i modlys og en vinkel på 180¤(nakken tilbage)gjorde obs`n af denne fugl var noget af en udfordring, ydermere var kalorius en "bette" mørk udgave som meget let "forsvandt" i skruen med både mus/hvepsevåge og rørhøg, godt den blev fundet under andre forhold ved kanalen ellers kunne den meget let være fløjet uset over..
Nemlig!
En feltornitologiens største gevinster, er at den ansporer udøverne til at yde deres allerbedste hvad angår observationsevne.
Alverdens dyre kurser i at genoplive det moderne menneskes svindende sanseapparat, kan skrottes ved blot at prøve at blive bedre til at bestemme fugle:-)
Godt sagt Peter
Jeg tror af mine kursister kan skrive under på, at der skulle ydes det allerbedste imod hvide skyer og modlys, hvor bestemmelsen stort set kun kunne gøres på baggrund af silhuetten, og ørnen kredsede i en artsblandet skrue på 20-25 individer af mus- og hvepsevåger, rød glente (den er ikke så svær) og rørhøg.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Denne Hedehøg trak forbi Ljungen 1330 på en tåget onsdag. Den blev meldt ud som Steppehøg fra nærliggende lokalitet, og udråbt som en sådan da den dukkede op; her blev det hurtigt klart, at fuglen var en Hedehøg.
Formen afveg dog fra en helt "normal" fugl, da den virkede mere smalhåndet med stivere vingeslag end normalt hos Hedehøg.
Dette skyldes formentligt at fuglen var i fældning og manglede lidt af håndsvingfjerene; 4. finger er i vækst som det kan ses. I hånden ser man på de nye. friske indre svingfjer en god karakter for Hedehøg: bred sort bagkant på hånden, der fortsætter langs armen. Steppehøg har kortere indre håndsvingfjer uden tydelig sortagtog bagkant, nærmere grå og svagt afsat.
De brede lyse baser af de fleste håndsvingfjer siger også Hedehøg - især de indre, der hos Steppehøg normalt er ensartet mørke; hos denne er de lyse bånd på armsvingfjerene desuden smallere og begrænset til armens yderdel.
Armhulerne har tværbånd der anes mellem lyst; formentligt er ikke alle ungfuglefjer fældet, da armhulerne normalt ser tydeligt tværbåndede ud i 2. dragt og fremover. Steppehøg har mørkere armhulefjer med smallere lyse tegninger, typisk som lyse pletter.
Hovedtegningerne er desuden typiske med brede hvide "snebriller" om og bag øjnene, samt ingen antydning af lys halskrave. Steppehøg ser mere dyster ud med mørkere hovedtegninger (hvidt mindre, normalt vel adskilt smalt hvidt (vredt)øjenbryn og hvid plat på kindens bageste del) og lys halkrave hele vejen omkring hovedet: hos 2k+ hunner kan halskraven dog være svag, men formentligt mangler den aldrig som på denne fugl.
Hvad der kunne forvirre er de yderste, ufældede håndsvinggfjer, der er særdeles slidte og uden den brede sorte spids, en Hedehøg har. Men allerede fra om foråret kan sorte spidser på alle håndsvingfjer være falmede (af tropisk sol i de varme og solrige vinterkvarterer) og hånden fremstå som mere steppehøgeagtig. Da de yderste håndsvingfjer på denne fugl samtidig er lidt kortere end normalt gennem slid, forvirrede hånden.
At tælle fingre på rovfugle på denne tid af året (tidligt på trækket) er at give sig selv problemer; Blå Kærhøg nævnes i bøgerne at have 5 fingre, men eftersom de mellemste håndsvingfjer udskiftes tidligt på efteråret, har mange just nu kun 4 fingre (som Hede- og Steppehøg skal have), da den 5. er i vækst eller fældet. Så glem alt om antal fingre mellem midten af august og en måned frem, og kig på andre karakterer i stedet
Tak for gennemgangen. Jeg har tænkt meget på den fugl, som jeg selv så (ultra kort) fra Falsterbokanalen. Dér havde den enormt travlt og passerede i stor højde - det var den type obs, hvor man løber ud til kanalen og kigger på fuglen mellem fyrretoppene. Første indtryk af fuglen for mit vedkommende var faktisk 2k han steppehøg! Fordi ansigtet virkede nærmest hvidt og fordi fældningsgrænsen mellem tredie og fjerde/femte håndsvingfjer var så kraftig, at sidstnævnte to fjer fremstod som mørk kile i hånden mod de tre slidte yderste håndsvingfjer og den lyse inderste del af hånden! Hurtigt blev det dog tydeligt, at det var en hunfarvet fugl. En yderst kompetent medobservatør tjekkede armhulerne og fandt dem "ostreckade", men bemærkede ikke fældningsgrænsen i hånden. Jeg selv lagde stort set kun mærke til form, brunlige striber på brystet, hvidt ansigt samt fældningsgrænsen i hånden. Det sidste gjorde det let at genkende individet, så the two bird theory duer ikke her. Vi som stod ved Kanalen, må bare acceptere, at man ikke kan have ret hver gang. Fedt , at det lykkedes jer på Ljungen at få billeder. Lærerig, god oplevelse!
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Endnu en af efterårets smukke unge Steppehøge. Der tegner sig et billede af en reel invasion, der har gået på siden sidst i august. Formentligt er der en del nordiske fugle imellem; Steppehøgen yngler her godt nok ikke officielt, men opfører sig noget nomadisk, og netop optrækket i foråret var stort, med dagsmax. på 4 ved Skagen (i forbindelse med Skagens bedste ult.-april-rovfugletræk nogensinde).
Officielt har der ynglet 2 par i Finland, men der tales om mindst 10-15 par, ligesom ynglepar i Nordsverige. Hvor mange Steppehøge, der har ynglet længere sydpå kan man kun gætte på endnu. Antalet dette efterår er imidlertid ca. 10 gange så højt som normalt, især med en meget stor andel ungfugle. Noget usædvanligt er altså på færde.
Den viste fugl ligner majoriteten af de mange Steppehøge, der er set de sidste par uger, og er ret problemløs at kende. Den seneste tid er der dog dokumenteret mystiske fugle i Sverige. Små afvigelser fra det kendte mønster kan man forvente sig i et år med så mange observationer, men der er forekommet fugle med en komplet mix af blandkarakterer mellem Steppehøg og Blå Kærhøg. Nu er undertegnede generelt skeptisk når der udbasuneres hybrider: mange meldes grundet ukendskab til variationen indenfor en given art.
Der har dog været svenske fugle der i jizz og stort set alle farvetegninger har været Steppehøge, men til gengæld haft tydelit stribet bryst og flanker - et kendtegn der ikke ses hos ung Steppehøg, men som er typsi for ung Blå Kærhøg. Fuglen med en sådan kombination er bl.a. blevet fotodokumenteret i Falsterbo 10.9 2011. En anden fugl fra Börringe samme dag ser ud til at kombinere blå Kærhøgs form med Steppehøgs hoved- og underkropstegning, hvis jeg skal tro hvad mine øjne ser på tilsendte fotos.
Steppehøg er ret let at kende, men i år er der altså enkelte hybrider imellem. Hvid du ser typisk trekantet vingeform med slank, falkeagtig hånd, påfaldende stive, men dybe vingeslag, sort/hvide hovedtegninger, utegnet gulerodsorange til gulorange underkrop og grålig underhånd uden mørk bagkant er du dog "home and safe". Og heldigvis udgør sådanne den langt overvejende majoritet. At de er gudesmukke at se til gør ikke oplevelsen mindre, men hvor længe endnu har vi fornøjelsen?
Beskrivelse: Meget lyshovedet Vandrefalk, med "karakterer svarende til ssp. calidus". Fuglen trak forbi Ljungen 1152, og var selv på afstand påfaldende afvigende fra normal (peregrinus) Vandrefalk. Således havde den fortsat ungfuglens lyse øjenbryn (der var bredt og flød sammen med lys pande), ligesom oversiden var en blanding af meget lyst brune fjer og nye lyst blågrå - begge lysere end hos hjemlige fugle.
Fuglens skægstribe var meget svag, hvilket gjorde at den hvide kind lyste op - hovedet havde således visse mindelser med hun og ungfugl af Aftenfalk. Underkroppen var let rosatonet med en del tværbånd, der virkede nogenlunde som på gennemsnits adult peregrinus, de fleste calidus har smallere tegninger på undersiden, hos 2k+ ofte mere som pletter, men da fuglen bedømtes til 2K, kan man forvente sig at undersiden ville være kraftigt tegnet; "teenagere" af store falke har generelt bredere mørke tegninger på undersiden end ældre.
Disse lyshovede Vandrefalke volder tit problemer, og der er tidligere efterlyst fotos. Her er ét til....
Beskrivelse: På DOF-Basen fra 1.9 2009 nævnes en glente fra Stevns, der tydeligvis havde voldt en del problemer, jævnfør TA´s bemærkning under observationen.
Det er denne fugl, der refereres til - trækkende på Ljungen i Falsterbo kl. 1245. Fuglen var "skummel", ider håndens inderdel virkede slank. Det skyldes fældning inderst i hånden. Desuden havde fuglen en for Sort Glente usædvanlig dyb halekløft, men den mellemste halefjer ser ud til at være i vækst, hvilket skabte en forvirrende dyb halekløft. Dragtmæssigt var fuglen en typiek Sort Glente - bemærk således den ret mørke og tætbåndede håndflade. Oversiden var ret ensartet gråbrun, kun med svage lyse felter over armen.
Altså en Sort Glente med en lidt forvirrende fældning, der skabte accociationer til Rød Glente.
Hej Klaus
Ved Bøgeskov Havn så vi ingen Glenter denne dag. Ser først din forespørgsel nu flere dage efter. Falsterbo tallene lå forøvrigt langt over, hvad vi så på Stevns denne dag. Faktisk mere over end hvad vi normalt oplever. Fuglene vi så på Stevns kom meget spredt ind. Måske spreder den sydlige vindretning trækket mere end andre vindretninger.
/Jørgen
Hej Jørgen
Trækket var meget massivt dagen igennem, men havde tendens til at gå ret spredt. Fra obs.pladsen på Ljungen havde vi således en "rute" lige over, samtidig med at en del fugle gik ud langt mod syd. Den generelle trækrute var nok lidt mere sydlig end man plejer at opleve ved Falsterbo i lette sydlige vinde, og vi så således færre end normalt der trak nord for Ljungen.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: 2K hun. Ligner adult, men bemærk at der er enkelte tværbåndede undervingedækfjer (incl. hånddækfjer) samt tydlig kontrast mellem yderste slidte håndsvingfjer/armsvingfjer og friske nye inderste med brede sorte spidser. Samt mere "ulden" underside end ren adult med indslag af afblegede juvenile fjer.
Fuglen rastede over Ljungen sidst på eftermiddagen.
Datoen bør lige korrigeres. Det var 31.8 2008 at denne Aftenfalk om eftermiddagen rastede ved Ljungen efter at de allerfleste deltagere ved Bivråkens Dag arrangementet forladt stedet(og så håber jeg at de næste år får en skånsk guide som Ullman eller Erterius til at vise rovfugle frem).
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: En smuk 1k Hedehøg - han p.g.a. lyse øjne. Bemærk tendens til mørke halssider(dog bruntonet, og kun øverst på halssiderne), der medvirker til at skabe effekt af diffus lys halskrave.
I øvrigt "urtypisk" ræverød med distinkt sort bagkant på hele hånden samt brede hvide buer over og under øjnene.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.