Beskrivelse: Hvidvinget Måge i 3. vinterdragt. Læg mærke til den fine grå, men ret skarpt afsatte tegning på yderfanen af yderste håndsvingfjer. Havde fuglen været fuldt adult havde dette været kendetegn for "kumlieni", som kan regnes som en overgangsform/hybridsværm mellem Thayers Måge (vist kaldet Iniutmåge af DOF). Tilsyneladende kan udflydende mørke tegninger i håndsvingfjerene ses hos en del immature Hvidvinget, men det er dog ikke endeligt afklaret om, hvorvidt disse fugle med mørke tegninger i hånden stammer fra Grønland(hvor Hvidvinget Måge, glaucoides yngler) eller hos fugle, hvis oprindelsesområde ligger længere vestpå, i arktisk Canada. Eftersom ren Hvidvinget som adult og juvenil bør mangle mørke vel afgrænsede tegninger i vingespidsen, kan denne fugl godt nævnes som mulig "kunmlieni" - den mørke tegning i yderste håndsvingfjer er definerende for "kulieni" i adult dragt.
Beskrivelse: Årsskiftets store favorit, der fortset kan ses i Hirtshals. Omkring kønsbestemmelsen fremfører Svensson bl.a., at rent sorte issesider samt sort skæltegning på brystet er hankarakterer. Den aktuelle fugl har tidvis opført sig som en han ved at sidde og synge, og de skarpt afsatte sorte issesider understøtter også dette. Skæltegningen på brystet var hos ingen af efterårets fugle freem til midt i novembertydelig, men har været gradvis mere tydelig fra december og frem hos Hirtshals-fuglen- sammenlign f.eks. med Lars Grøns foto, taget efter nytår. Formentligt er tegningen om efteråret gemt bag lyse fjerspidser, og ved slid af dragten ser man derfor gradvis mere og mere sort skæltegning jo længere vinteren skrider frem, idet der dog også må tages højde for, hvorledes fjerene pustes op. Det kunne være interessant at sammenligne med, hvordan blegere fugle med bruntonede hovedtegninger (der bør være hunner) ser ud.
Beskrivelse: Mågearter, der som adulte har lyserøde ben, kan - især først i yngletiden - få gultonede ben. Fuglen til højre har en mat gul farve på i det mindste det ene ben, men farven er langt mindre intensiv end hos Sildemåge, der ville have forekommet langt mindre med slankere sort vingespids uden Svartbagens brede hvde spids på yderste håndsvingfjer. Svartbag ser desuden brutal ud med stort, i spidsen opsvulmet næb og flad pande samt øjnene typisk anbragt længere bagtil i hovedet.
Beskrivelse: Ung Sildemåge i flugten er meget kontrastrig: overgump og halerod lyser hvidt op imod bredt sort halebånd og vingerne er mørkebrune. De kan virke næsten ensartet mørke i felten, men her ser man en let tendens til lyst "vindue" i de inderste håndsvingfjer, der dannes af lysere inderfaner på disse fjer. De langt mere udbredte lyse felter hos Sølvmåge skaber disses artstypiske lyse "vindue" i inderste håndsvingfjer. måge-fundamentalister kan gå år med at diskutere hvor kraftige disse felter kan være hos Sildemåge, men her er de dokumenteret i et splitsekund.
Beskrivelse: Efter blæsevejret sidst i maj optrådte nogle dage store ansamlinger af terner i havnen. Her er 2K Fjordterne sammen med 2K Havterne. I denne dragt ligner ternerne vinterdragterne med hvid pande, mørkt næb og mørk linie på vingeforkanten, samt hvid underside og kortete haleforlængelse end hos udvoksede fugle. Nogle 3K kan dog se sådan ud, men Fjordternen - der ses til venstre, kan sikkert aldersbestemmes på de slidte yderste, juvenile håndsvingfjer. Bemærk også dens mørke armsvingfjer og sammenlign med Havternen til højre, der har kortere næb og helt ensartet lyse svingfjer, da de hos Havterne udskiftes komplet i vinterkvarteret. Det er i øvrigt sjældent at se især Fjordterne i denne alder her mod nord, da de normalt tilbringer deres første sommer ved eller tæt på vinterkvarteret. Sker det, er det sent på trækket samt i højsommeren.
Beskrivelse: 7/5 2015 skete det, mange havde drømt om, siden fuglen sidst blev set samme sted sidste sommer. Den Sortbrynede Albatros dukkede op på fransk visit, opdaget af 2 x Lars ved Hirtshals og lykkeligt set af en større skare, førend den store Norgesfærge kl. 12.30 skræmte den op, hvorefter den forsvandt.
Flot fundet, men fuglen blev allerede opdaget 9.15 og først udmeldt med 25 minutters forsinkelse (efter at ledsager skulle hente i Fakta...). De, der dippede den med under 25 minutter bifalder næppe denne sene udmeldelse og prioritet fra opdagers side.
Næste alba-syn var en fjernobs på Grenen to dage senere og to observationer nær Kristianssand i Norge 11/5 under kraftig søndenvind. Før sidste weekends formidable genkomst ved Blåvand har fuglen fra tid til anden været ved Helgoland, hvor forsøgene på at etablere sig i den stedlige Sule-koloni synes besværlige. Der er altså stadig grund til at holde øje med "Alba" - den i særklasse mest karismatiske fugl, der nogensinde er observeret herhjemme med tanke på dens sjældenhed, størrelse og vane med at dukke op snart her snart der til forrygende glæde for de lykkelige - og endnu større frustration hos de, der har tilbragt et år i venten på nye rapporter.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.