Beskrivelse: I morges opdagede jeg denne blå kærhøg-type, der kom indtrækkende fra havet vest for Suðuroy. Da jeg først så den langt væk troede jeg det var enten hede- eller steppehøg, idet den var meget orange på undersiden. Da jeg fik set den lidt bedre var det dog tydeligt, at det var en blå kærhøg-type.
Den orange underside fik mig dog til at overveje, om det kunne være en amerikansk kærhøg. Men efter en række artikler og billeder er jeg ikke blevet overbevist om noget som helst.
Så kommentarer er meget velkomne.
Hej Silas
Jeg skulle mene at dette individ fuldt ud falder inden for den normale farve variation for vore Europæiske Blå Kærhøge. Selv har jeg flere gange i DK set 1K Blåhøg der var lige så orange på undersiden som denne fugl. Så jeg tvivler på at du kan bruge bugfarven til afdækning af oprindelsen..
Bh
9s
Hej Silas og Nis!
Jeg har ikke set så mange 1k´ere i DK, men jeg fik et par billeder af en 1k i San Diego, det som slog mig var den gulorange farve på de yderste halefjer, jeg har kigget her i "arkivet" og synes ikke at kunne genfinde denne farve på "vore" fugle, men det er måske bare indenfor variationen, som Nis skriver?
1k amr.blå Kærhøg
Ikke helt enig med Nis. Så rustbrune Blå Kærhøge er efter min mening yderst sjældne. Har kun set een eneste (på Skagen sammen med Gert Østerby), men dengang noterede jeg mig desværre ikke om det diagnostiske mørke hoved og halssider var tilstede.
Kombinationen af tilsyneladende ustribet orange underside og mørkt hoved/hals, kan godt tyde på en yankee, men jeg medgiver at en sikker bestemmelse nok vil falde på billedkvaliteten.
Ærgeligt, men måske er den stadig i området....
Denne fugl ligner til forveksling den ene af de 1k jeg så på Saltholm i lørdags. Samme orangebrune underside, små men dog synlige lysere markeringer på overvingen og mørkt indtryk i hovedet.
Godt spørgsmål, SILAS, den hár jo visse ligheder
med hudsonicus.
Men gamle BROWN og AMADON, 1968, vol. I p392,
anfører at huds. til forskel fra nominaten, har
5-6 bånd på 'outer tail feathers. Eye yellow'.
Hvis det stadig gælder, incl. juv., synes Suduroy
fuglen (mig) mest nominat.
PS: For ngl. år siden fløj en Rørhøg, aeroginosus,
ind til Caribien!
VH ............ Yours C.
En viss överlappning när det gäller streckning på undersidan, eller endast kroppssidor finns hos 1k cyaneus & hudsonius. Det blir nog till att räkna den mörka bandningen på undersidan av yttre hp, fler hos hudsonius.
hudsonius
Kanske en tendens för 1k hudsonius att ha ljusare toppar på de inre hp.
fler hudsonius
JanJ
Tak, JAN, for Fine hudsonius billeder.
1.
Halebånd varierer tydeligvis i antal fra 1-5+ !
2. Under 'fler hudsonius', er fx d. 11. og 7.
sidste meget lig Færø-fuglen mht undersidens
farve og stribning - og fravær af markeret lys
halsring.
Men, som Du siger: Overlap (?).
VH .............. C.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
FAROESE BIRDS
**************
Your observations and photos of vagrants
on the FAROE Islands in 2010 are impressing,
SILAS.
In the 20th century, solitary FAIR Isle (betw.
Orkney and Shetland Isl.), became a British
Hot spot for palearctic and N.American vagrants.
Since 1948 enhanced by a Bird Observatory -
'fuglestation'.
In 1966, Anders Holm JOENSEN published a
consolidated list of 210 bird species found on
the Faroe Isl., through all times (in 'Fuglene
på Færøerne', with GÉNSBØL photos, Rhodos 1966).
You and colleagues have no Observatory but
anyway find the Hot spots (!), document and
communicate a multitude of migrants and
stragglers.
Many thanks for Your ENTREPRENEURship!
P.S.
How many bird species have now been counted
on Faroe Isl.?
Very best rgds
_________________
DANSK
SILAS og kolleger har dokumenteret et impone-
rende antal 'gæster' på Færøerne i 2010.
Fair Isle blev Hot spot i 1900-tallet - især
efter oprettelsen af en fuglestation
(Observatory) i 1948 (jfr. Vogelwarte Helgo-
land, 1910, Rositten 1901 - og Falsterbo
siden 1940'rne, der dn. måned rundede 1 mio.
ringmærkede fugle).
De individuelle ENTREPRENØRER kaster nyt lys
over Færøerne i nordatl. fugleliv.
PS:
JOENSEN opregnede i 1966 spontan forekomst af
210 arter på Færøerne. Hvad er antallet nu ?
De bedste hilsner ............ C.
Hi Carsten.
I don´t have all data, but i belive it is close to these figures.
Species in cat.A 300 or 301
Species in cat. E/D 16
Sub. species 21
rgs. Rodmund
Many thanks, RODMUND.
300 species is a great contribution (!) - time
to celebrate?
If 300 are divided by number of inhabitants,
by ornithologists or square km (surface) the
Faroes are in the top league.
I owe Personal thanks for Your unique (never
seen before!) photo of Common Snipe standing
in a Sørvagur stream 25th Dec. 2009
- even the water got a special dimension, like
on TRONDÚR P. canvas.
____________________
DANSK
Flot at Færøernes fuglearter - efter 210 arter
i 1966 (GÈNSBØL) - er nået op på ca. 300!
Lykønskning til ikke mindst hardcore ornitterne
med en NY, selvstartet æra!
Også tak for Dine fotos, RODMUND, fx. af
Mýrisnípa, Dobb. Bekk.'en (G.g. faeroeensis*),
ret strømlinet... stående i fossende vand på
Vågø d. 25. dec. 2009.
---------------
*endemisk for Færøerne og Island, ligesom færøsk
Dværgfalk, Vandrikse, Strandskade, Rødben, Ravn,
Vindrossel
- for nu ikke at nævne subsp. endemer f. Færøerne,
alene.
BR / BH .......... C.
Hi Carsten.
The correkt figure i 297.
Thank´s fore youre kinde remark about the Common snipe photo, this behavior is quite common in hoarse winter´s when the small creeks are frosen solid, seemingly they have no trubble to get a grip and feed i these conditions.
rgs. Rodmund.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Her ses haletegning med grå yderhalefjer. I flugten var der næsten intet hvidt at se i halen. Dette i kombination med de svage hvide vingebånd gør, at eksempelvis sandløber er let at udelukke.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.