Beskrivelse: Tönn var meget samarbejdsvillig hele eftermidagen idag fredag, hvor den som de forgående dage havde stor forkærlighed for de nyhøstede marker mellem Broksø gods og Sønderskov nord herfor. For det meste afsøgte den terrænet for byttedyr fra luftrummet over dette område, men foretog også flere togter længere væk i retning af Tybjerglille Bakker. En gang sås den styrtdykke mod marken fra stor højde med fangerne stragt frem.
Beskrivelse: Tönn var meget samarbejdsvillig hele eftermidagen idag fredag, hvor den som de forgående dage havde stor forkærlighed for de nyhøstede marker mellem Broksø gods og Sønderskov nord herfor. For det meste afsøgte den terrænet for byttedyr fra luftrummet over dette område, men foretog også flere togter længere væk i retning af Tybjerglille Bakker. En gang sås den styrtdykke mod marken fra stor højde med fangerne stragt frem.
Beskrivelse: Tönn var meget samarbejdsvillig hele eftermidagen idag fredag, hvor den som de forgående dage havde stor forkærlighed for de nyhøstede marker mellem Broksø gods og Sønderskov nord herfor. For det meste afsøgte den terrænet for byttedyr fra luftrummet over dette område, men foretog også flere togter længere væk i retning af Tybjerglille Bakker. En gang sås den styrtdykke mod marken fra stor højde med fangerne stragt frem.
Beskrivelse: "Tönn" viste sig rigtigt godt fra ved 15-tiden denne 6.9 2012. Den sås fra Broksøvej, hvor den kredsede over Holmegårds Mose i selskab med såvel Musvåge som Rød Glente og Rørhøg. Sammen med våge - oplagt når man laver sammenligninger aquilaerne og andre rovfugle imellem - var den direkte større; den ville, i modsætning til Lille Skrigeørn, nok være svær at overse i en flok våger. I forhold til Lille Skrigeørn (frisk i mindet efter 3 i Falsterbo for et par dage siden) var fuglen langt mere ørn med bredere vinger, hvor især den bredere og mere kantede hånd (der medvirkede til et touch af Havørn) var slående i forhold til Lille Skrigeørns smallere og i glid mere tilspidsede.
I den ældste bestemmelselitteratur (fra sidst i 1960´erne og først i 1970´erne) omtales Stor Skrigeørn som mere bredvinget end Lille med udbuget vingebagkant. Desværre hængte eftertiden sig meget i den detalje med vingebagkanten; det viste sig at ung Lille Skrigeørn også har udbuget vingebagkant og ældre Stor Skrigeørn generelt mere lige. Men se Tönn, der har den nydeligste udbugede vingebagkant og en silhuet, der genfindes smukt i f.eks. "Flight Identification", hvor den tillægges betydning.
Den bredere vinge, og især hånd gørden til langt mere "ægte"ørn end Lille Skrigeørn. Undersidens af Tönn er klassisk Stor Skrigeørn med mørk krop og dækfjer mod lysere svingfjer (især de indre håndsvingfjer, der danner en lys kile som en svag Kejserørnekile, der også kan anes på oversiden) samt et lyst komma rundt om knoen. Oversiden er mere spøjs med lyse dækfjer (dog ikke de små, forreste) end svingfjer og ryg, samt ret tydelige hvide håndrodspletter. Dette leder tanken til Lille Skrigeørn, men de lyse felter er koldere tonet end Lille Skrigeørns varmt gulbrune til sandfarvede. Man kan desuden se, at de hvide håndrodsfelter ses fordi nogle af hånddækfjerene er bortfældede, og svingfjerenes baser derved blotlægges. Havde hånddækfjerene været fuldt udvoksede ville man blot se et diffust felt, dannet af de lyse skafter på håndsvingfjerene.
Fuglen søgte senere lidt østpå og sås en overgang sidde i et juletræ - læs TA´s kommentar på DOF-basen.
I felten bemærkede jeg et hvidt felt på ryggen af fuglen. Først syntes jeg det lignede fjer, men syntes, at det virkede for underligt, at en immatur stor skrigeørn skulle have hvide rygfelter, som var en adult kejserørn værdige. Derfor regnede jeg med, at det måtte være lysreflekser i ørnens batteri, men på de forskellige fotos her, synes jeg bestemt det ligner fjer, men det er lidt svært at se. Er der nogen, som kan be- eller afkræfte fjer/batteri-teorien?
Den hvide plet på ryggen ligger der, hvor senderen er fpænst fast og kan være lyse fjerbaser, der ikke ville kunne ses under normale omstændigheder. I øvrigt - når man ser "Tönn" tæt på, kan man se antennen stikkende uskønt op fra ryggen og tidvis komme med korte blink, hvilket medvirker til at Tönn fra tid til anden fremstår som en ornitologisk Robocop - fugl krydset med maskine:)
Jeg var inde på hjemmesiden for det Estiske mærkningsprojekt, som denne ørn er en del af, og der ser man Tönn i forskellige aldre. Der er et link (eller snarere en adresse som kan kopieres) under Lars Rostgaards fotos af Tönn fra Stigsnæs i oktober sidste år. Har ikke "analyseret" dragtudviklingen endnu, men det er potentielt vældig interessant. Jeg kom, ligesom Klaus, frem til, at det hvide felt på ryggen har at gøre med senderen, som sikkert sidder og laver let rod i fjerdragten, med blottede fjerbaser til følge.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: 2 adulte fugle eller adult + 2K? Den største af fuglene har sorte striber på maven (den lille har tilsyneladende ingen) og en lidt større blis, der går længere op i panden. Begge fugle har øjenring.
Beskrivelse: 2 adulte fugle eller adult + 2K? Den største af fuglene har sorte striber på maven (den lille har tilsyneladende ingen) og en lidt større blis, der går længere op i panden. Begge fugle har øjenring.
Beskrivelse: Jeg må indrømme, at jeg er lidt forvirret over denne fugl. Da jeg så den, var det bare en fjeldvåge, men når jeg ser det ene billede, jeg fik taget, undrer det mig, at den tilsyneladende mangler sort bagkant på armen, og knoen virker meget komma-agtig. Jeg kan ikke finde tilsvarende billeder - hverken i Netfugls galleri eller i nogen af de bøger, jeg har i reolen. Så vidt jeg kan læse mig til, må det være en meget lys 3k fjeldvåge. Har jeg ret i det? I givet fald kan man vist ikke med sikkerhed kønsbestemme den?
Hej Torben,
jeg mener at din fugl er en musvåge.
Fjeldvåger har tydeligere mørk knoplet, ikke kun et lille komma, og ældre fugle har mørkere tegninger på undervinge dækfjerene.
Generelt har de ældre hunner mørk bug, lyst bryst og hovede, hvor hannerne har et mørkt hovede. Vingebagkanten på ældre fugle bør være bredere og vel afsat.
Mvh Rasmus
Nu vi er ved de givende diskussioner om feltbestemmelse, så er denne fugl ganske interessant. Til fotografen: findes der et foto af oversiden, hvor halens tegning fremgår bedre, bør dette uploades.
Nu kan man komme grueligt galt afsted ved at bestemme en fugl ud fra et enkelt billede. Men førsteindtrykket ved synet af denne våge er, at den virker ret langvinget. Desuden ser halen lys ud med mørkt bånd nær spidsen, kraftigere end jeg har set det hos Musvåge. Dette antyder Fjeldvåge.
Læg dertil mørk strube og mørkbåndede flanker, og man har karakterer der passer på 3k+ han Fjeldvåge.
Voksne hanner af Fjeldvåge varierer langt mere end øvrige dragter. Det gængse billede af en Fjeldvåge som hvid på undersiden med tre mørke pletter (knopletter og bugskjold)brydes da, da hanner dels kan have knopletten opløst i to mørke buer, dels have hvid bug. Dette er fint illustreret i Forsman´s "Rovfågelsguiden" fra 1984 (foto 102) og ses også i "Raptors of Europe & the Middle East" foto 384.
At hunner også synes at kunne have opløst mørk knoplet ses i sidstnævnte kilde på foto 388, der angiveligt viser en hun, af en ekstremt lys type. En fugl, jeg selv blot ville benævne adult.
Meget lyse hanner - endnu lysere end de viste i Forsman´s epos, er fotograferet på Falsterbo i okt. 1987. Billedet findes som dias i min samling, og er blevet vist på en del kurser, så måske kan RS huske det. Fuglen har en helt typisk fjeldvågehale og mørk hanstrube, men undervingedækfjerene er lysere end normalt, og knopletten begrænset til et aflangt mørk komma, flygtigt set ala Börringevåge (=lyseste musvåger), men lidt tykkere og længere. Dette er til dato den lyseste Fjeldvåge jeg har set, og faktisk endnu lysere med svagere tegninger end den viste fugl her. Men helt sjældne er disse lyse hanner ikke.
Der er to generationer svingfjer på denne fugl. De mellemste armsvingfjer har kun ganske svage grå tegninger, og passer meget godt på juvenile Fjeldvågers. Fældningen må være indstillet i 2k efterår, og ikke genoptaget vinteren igennem, hvilket er normalt. De yderste armsvingfjer (og de allerinderste) samt indre håndsvingfjer har bredere og skarpere afsatte sortagtige spidser, der ikke udelukker Fjeldvåge.
Hej Rasmus og Klaus
Dejligt at få kommentarer til fuglen.
Jeg har desværre ikke andre billeder af fuglen. Men da jeg oprindelig så den og umiddelbart kategoriserede den som fjeldvåge, skyldtes det, at jeg så en efter min mening typisk fjeldvågehale. Og i øvrigt et typisk fjeldvåge-jizz.
Derefter begik jeg den fejl (det er ikke første gang!), at jeg fumlede med kameraet i stedet for at kigge på fuglen.
Og da jeg kom hjem, var det især "kommaet", der gjorde, at jeg alligevel blev usikker.
Mvh. Torben
Hej Torben,
Mener også at det er Fjeldvåge og det er derfor betryggende at du fandt jizz'et diagnostisk.
Fint at læse indlægget fra Klaus der bekræfter min formodning.
Forklaring på argumenterne fra Rasmus mod Fjeldvåge, er at fuglen er usædvanlig lys (inkl. hele vingeundersiden), og at armsvingfjerene måske er ikke fældede juvenile fjer.
Under alle omstændigheder et interessant billede.
Mvh.
Peter
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.