Beskrivelse: Brook´s Leaf Warbler er en specialitet omkring Delhi om vinteren. Den yngler i utilgængelige egne som N Pakistan og Afghanistan, men overvintrer fåtalligt i NV Indien.
en god lokalitet for arten er den lille perle, Sultanpur Jheel, 43 km. SW for Delhi. Området til venstre for indgangen (ca. 5-800 m., hvor vejen slår et hak) er det bedste, og i den ret åbne skov er der mulighed for sammenlignende studier med den langt hyppigere Himalayasanger (Hume´s).
Brooks virker en anelse mindre end Himalaya med en klarere grøn overside der er lysest på bagryggen. Der er to hvide vingebånd, mørkere issesider og lys inderdel af næbbet samt ben. Gult anstrøg i øjenbryn og fortil kan være tydeligt, men er langt svagere om vinteren, hvor det kan være svært at se. Kaldet minder om Himalayasangers, men er lidt spidsere, højere i tonen og hurtigere, undertiden er det opfattet som med en let lespende undertone.
Ja, KLAUS hár jo afsløret sin uimodståelige trang
til at vise 'BANDIT' masker,
uanset hvor på Kloden de viser sig...
Stemmen er nærmest som vores egen (altså Pirol's!).
Early morning smil ............... C.
Selvom masken på johnnys foto er smallere end på mit foto fra Sultanpur Jheel, er fuglen en Indian. Bortset fra, at sort går bag øjet (det gør den ikke hos Pirol) ser man at halens underside er gul; netop mere gult end sort i halen er en yderligere karakter for inderen.
...nu blev forrige indlæg sendt lige hurtigt nok.
Pirol har mere sort end gult i halen, men for at se dette med sikkerhed kræves det dog at man ser den udbredte hale; på den samlede hale kan det tit være svært at se, da de gule halefjer dækker over de indre, der har sort tegning.
Takker for svarerne.
Tag et kik på denne http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=7187. Jeg synes at fuglen til venstre har mørkt bag øjet eller?
Jeg kan se at navnegruppen ikke har Indian Golden Oriole (Oriolus kundoo)som art. Er det fordi den ikke er opdateret, eller er den stadig en race af pirol?
Mvh Johnny
Johnny,
Tror det er fordi navnegruppen har haft vanvittigt travlt med at aflive gamle danske navne som Lille Regnspove (og nye som Hvidstrubet Nattergal), så den har slet ikke haft tid til at beskæftige sig med læren om fugle (Ornithologi)....just my penny:-)
Det er ikke alle instanser som betragter Indisk Pirol/ssp kundoo som selvstændig art eller også det faktum at arter og ssp splittes i en lind strøm, hvorfor navnegruppen har rigeligt at se til.
Mht danske navne på alverdens fugle, er det langt hen ad vejen op til den enkelte at anvende navnegruppens forslag eller ej - undtaget er DOFs publikationer og Netfugls lister. Enighed bliver der sikkert aldrig!
Tænk at der stadgig findes mange ornitologer som anvender Gråmejese osv... hvordan skal der så blive enighed om danske navne på alverdens 9000+ ?
Således er det op til den enkelte i hvilken udstrækning navnegruppens forslag skal anvendes eller ej.
Jeg forstår godt, at mange ønsker et dansk navn, og groft betragtet er der ingen grund til at forarme det i forvejen danske sprog der bliver tilføjet flere engelske gloser end godt er.
Jeg anvender oftest ikke danske navne i mange forbindelser, og synes det er mere forvirrende end godt, at læse end artikel om udenlandske fugle hvor de danske navne er anvendt - faktisk møgirriterende.
Nok om det - og respekt for navnegruppens arbejde.
Indsik Pirol eller ssp kundoo, har jeg også fornøjelsen af i Kirgisistan - faktisk forekommer begge arter (jeg betragter den som selvstændig art indtil videre) og lige præcis her, er der en geografisk overlapszone. Det gør altid en Pirol artsbestemmelse vanskelig. "Mørkt bag øjet" er en god ID - skal på et tidspunkt uploade et billede af hun-kundoo. "Længere og lysere næb"... er en svær ID på en Pirol i felten (skal kigge efter når de ankommer). Klaus kommentar om mere "gult end sort i halen" kan også være en interessant karakter. Carstens: "Stemmen er nærmest som vores egen" ville - om der virkelig er forskel (hvilket jeg ikke ved...) være en yderst anvendelig ID, da Piroler ofte er højt til vejrs i træernes kroner, og ofte høres mere end de ses. Hvis du har info/links om det Carsten, er jeg interesseret i at lære.
Venlig hilsen
Michael
Tak for kloge ord om navgivningen, MICHAEL.
Der er sikkert også en del MURREn i UK, efter at
MURRE erstattede GUILLEMOT - for Lomvier;
vi danske kan så beklage, at Brünnich's G. samtidig
blev til Short-billed Murre.
Omvendt bragte Danske Navne vores Vitus Bering
ind i fugletaksonomien med 'Beringshavørn'.
_________________________
Vedr. PIROLER i Indien :
I Goa marts-april sidste år, var der Pirol kald
morgen og aften. For mig lød de (nærmest) LIGESOM
vores hjemlige. Kunne først fastslå ssp kundoo, da
en han papegøjeagtigt lod sig kure ned igennem
løvhanget til ca. 3 meter over skrivebordet.
Det med Underhalen kræver vel i de fleste tilfælde,
at fuglen befinder sig PÅ selve skrivebordet...
PS: Også Kazmierczak's Indien guide, 2000, har
kundoo som en underart.
VH ........ C.
En nem måde at adskille Europæisk og Indisk Pirol er at kigge på tertiærerne. Europæisk Pirol har normalt næsten helt sorte tertiærer, mens Indisk har tydelige gule tertærspidser.
Denne fugl har store gule tegninger på tertiærerne og er derfor (selvfølgelig) en Indisk.
Skarpt, SEBASTIAN.
Den gule tertiær 'patch'/tegning ses jo tydeligt
ovenfor...
Ejendommeligt nok findes denne 'patch' IKKE på
KAZMIERCZAK's kundoo illustr. i 'Birds of the Indian
Subcontinent' 2000(!),
men fremstår med al tydelighed hos hannen i gamle
HENRY's 'Birds of Ceylon', plate 6, 1970.
Compliments ........ C.
Beskrivelse: Først i april sås pæne flokke af denne art på gennemtræk i Delhi-området. De gemmer sig dog en del, men bemærk her næbbets størrelse i forhold til hovedet, der snildt kan sammenlignes med Hætteværlingens - incl. Fanøværlingens...
Beskrivelse: ssp. rufiventris er en af de rødmavede østlige former af husrødstjert, der i fremtiden formentligt bli ver splittet fra de hjemlige. Rufiventris er den mest afvigende, med skinnende sort hoved, bryst og overside (kan næsten tages for en af de blå fluesnappere), og træffes tit i biotoper, man i WP ikke forbinder med arten, som i åben skov.
Denne lærke bestemtes preliniært til Humes Lærke på baggrund af kald (groft med mindelser til Storpiber, helt afvigende fra Korttået lærkes), meget svage striber på issen, mørk anstrøg i tøjlen samt mørk næbryg. Brystsiderne havde gulbrunt anstrøg; eventuel mørk plet er svær at afgøre, da den fremstår ret forskelligartet alt erfetr, hvordan fuglene strækket halsen, men den så ud til at mangle på denne fugl. Den færdedes for sig selv i en gruppe Korttået Lærke.
Har en fornæmmelse af, at bestemmelse af Humes Lærke fra Korttået Lærke ikke er beskrevet dybdegående nok - der er vist ikke publiceret noget de seneste mange år. I det mindste tøjletegning og næbryg kan matches af Korttået Lærkes. Hvis nogle ligger inde med yderligere viden hører jeg gerne - ideelt som kommentar til billedet.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Dværgørnen er den midterste. Sammenlign formen med Sort Glentes, og bemærk især Sort Glentes lidt slankere vinger med længere fingre, samt lyse felt rundtom knoen (der dog generelt er tydeligere hos indiske fugle end i Europa), samt Dværgørnens hale med skarpe hjørner, ala Sort Glente, men med lysere grundfarve og tydelig afrundet halemidte. Trioen kompletteres af en immatur stor Skrigeørn: sortbrun på dækfjerene, lidt lysere på svingfjerene og med hvidt komma rundt om knoen - en tegning, der kan minde om unge Rørhøges.
Otrolig bild, och jag vil (åter igen) berömma Klaus för hans spämnnande bilder, som på ett imponerande sätt lyckas med konststycket att ofta fånga fågel på ett både impressionistiskt, och identifikations mässigt bra vis, och vackert dessutom!
JanJ
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.