Stenpikkere i efterårsdragt er vanskellige bestemmelsesmæssigt.
Både Stenpikker og Isabellastenpiller sås i området.
Peter har nævnt kendetegn der taler for Isabella, og Anders har nævnt kendetegn der taler for Stenpikker.
Min begrundelse for Stenpikker!
Sort Alula kan her skyldes skyggevirkning.
Kontrast mellem ryg og vinge peger på Stenpikker.
Øjenbrynsstribe gul foran øjet.
Fuglen stod aldrig så opret som jeg ville forvente af en Isabella, og virkede ikke særlig stor.
Gerne flere kommentarer, jeg synes som Anders at denne her er svær
MH
Leif
Uden at være sikker mener jeg at Peter har ret, kikker man på tertiærerne kan man se den ene er frisk med brede lyse kanter medens de andre er slidte ligesom den øvrige ryg, hvilket giver det mørke udseende, som skyldes de mørke baser. Det synlige af halen virker helt mørk hvilket tyder på et bredt halebånd, på en Stenpikker ses normalt noget mere af de hvide halesider. Alula og området omkring ser sorte ud, tøjlen meget mørk trods slid, det lyse bag øjet skyldes formodentligt slid og holdningen kan man ikke vurdere på et foto med mimdre den står helt opret hvad man ikke ved. Et foto fra Tyrkiet 2008 i gall. ligner meget godt. Længden af svingfjerdene kan jeg få bekræftet i gall. Mvh.
English:
My first impression tells me this is an Isabelline Wheatear, and not a Northern wheatear, and this is confirmed by futher scrutinising the photo.
1.The lack of contrast between the mantle and the folded wing is diagnostic and THE most important thing at first glance.
2.The tail projects too much from the wingtip (Northern has a shorter projection), and gives an all-black impression, where Northern (mostly) shows white sides to the tail.
3. Head-pattern is typical for male Isabelline (see for instance the photo from Israel by Rune in Netfugl's Gallery, also referred to above by Jørgen Munck).
The lore is pretty solidly blackish, and the supercilium too prominent in front of the eye for Northern. Furthermore the throat and face looks more white than would be expected from an autumn Northern.
4. IMO the diagnostick black alula is -just- visible, albeit the angle makes this less prominent.
Lastly it should be noted that this bird is quite abraded (thus most likely to be 1.cy. according to Svenssons Identification Guide to European Passerines), and the edges of the primaries as well the coverts thinner than I would expect from Northern at this time of the year, making my above first point even more obvious:
The contrast between the mantle and the (abraded) wing-coverts and flight-feathers would be far more prominent in Northern.
I feel confident to suggest the name changed.
Dansk:
Skrev en tanketorsk i min første kommentar : halen er for lang, og ikke for kort i forhold til Stenpikker.
Min gennemgang på engelsk af kendetegnene mellem de to arter, slutter som begyndt med det mest åbenlyse, nemlig den ringe kontrast mellem vinger og ryg, noget som kun ses hos ekstremt friske eksemplarer af Stenpikker (og da ser det endda anderledes ud, idet de meget mørke fjerbaser og de meget lyse gulbrune kanter, giver et spraglet indtyk, som ikke er tilstede på denne- iøvrigt forbavsende slidte- Isabella Stenpikker).
Navnet bør derfor rettes.
Mvh.
Peter
Hej Johnny,
Tak for det fine 'skud'
Pudsigt at denne december fugl er meget mindre slidt end nærværende november fugl. Det virker som om du er enig i min bestemmelse?
Jep, Ngorongoro fuglen er jo en 'look-alike' bortset fra at det er en hun.
Hvornår har du taget de to billeder? Det første er ikke fra december vel?
Mvh.
Peter
Tak til alle for deltagelse i ID diskusionen af denne sent fællende Isabellastenpikker.
Når en Isabella bliver slidt i fjerdragten ifølge "The birds of Western Paleartic" forsvinder de lyse fjerbræmmer på hånd og armsvingfjerene, og vingen virker derefter meget mørk. Der står ikke noget om øjenbrynstribens udvikling ved slid.
Vil Netfugl rette denne til:
Isabellastenpikker og adult hun i slidt dragt.
MH Leif
Leif, jeg mener det må være en han med så tydelig sort tøjle, og dens slid er efter min mening ikke unormal eller bemærkelsesværdig, blot lidt mere end hvad jeg forventede af en fugl i november.
Man lærer jo hele tiden:-)
Peter, jeg tror tøjlen virker særlig tydelig pga. den usædvanlige store og lyse øjenbrynsstribe. det er vel også mere af akademisk betydning om det er en han eller en hun.
Al den litteratur jeg har gennemset angiver at en Isabelle skal have hvidlig stribe mellem øjnene, og kort gullig stribe stribe bagved øjet.
Denne er lidt atypisk på dette punkt.
Det er kun dig selv der har nævnt forbavsende slid.
Mh Leif
Hej Leif:
For lige at rette et par misforståelser, du skriver "denne sent fældende Isabellastenpikker"
Fuglen er med stor sandsynlighed en 1k.og ikke en adult.
Bræmfældning af vinge/hale er generelt mere udpræget på de tilbageblivende juvenile fjer, som er af dårligere kvalitet end de adultes. Som tidligere bemærket: de lyse kanter på hånd-og armsvingfjer er smalle, hvor en adult nok ville have bredere kanter.
Hvis du med "sent fældende" mener at fuglen skulle have sprunget sin kropsfjersfældning over, og hvis det er en 1k. altså have bibeholdt sin juvenile dragt?
Helt usandsynligt. Fuglen ville i så fald fremstå som helt umanerlig grim.
Det samme gælder hvis det var en adult der havde gennemført trækket i sin helt nedslidte dragt, og have udskudt sin totale sommerfældning.
Også en sådan fugl ville dårligt nok kunne flyve, og ville ligeledes være uhygglig at se på.
Sent fældende er fuglen således ikke, snarere lidt tidligere bræmfældet end forventet.
Måske en tidligt klækket fugl (hvis det er en 1k) eller en fugl der tidligt har afsluttet den årlige totalfælding, måske fordi den ikke har fuldendt sin ynglecyklus, hvis det er en adult.
Mener stadig at det er en han. Kan hunner overhovedet have så sort tøjle?
Konklusionen:
En han Isabellastenpikker. Sandsynligvis 1k. pga. FORHOLDSVIS smalle fjerkanter på arm og hånd, en adult ville nok have bredere kanter.
Håber det blev mere klart.
Al bestemmelse af fugles art, køn, alder og fældning er vel "mere af akedemisk betydning" I dette tilfælde er det jo ret ligemeget om det er en Stenpikker eller en Isabella, da begger arter jo er almindelige i Østafrika i vinterhalvåret.
Dette forum er nok generelt for folk der "dyrker" denne lidt akademiske/nørdede del af glæden/interessen for fugle.
Jeg er ihvertfald een af dem:-)
Mange hilsner og tak for dine bidrag
Peter
Jeg mener ikke diskussionen om artsbestemmelse er ligegyldig, især da billedet måske kan bruges af andre til bestemmelse af lignende fugle, og jeg finder det vigtigt at netfugl kan fremvise så mange forskellige dragter som muligt.
1K dragt og efterårsdragter af stenpikkere er et noget dunkelt kapitel i de almindeligste felthåndbøger, og fugle med afvigende fældningstidspunkt er yderst svære at bestemme korrekt.
Peter jeg mente ikke noget negativt med akademisk, kun at det nok er fåtal af netfugls brugere der går højt op i alders- og kønsbestemmelse af en fugl der optræder yderst sjældent i Danmark.
Kønnene er næsten ens på Isabellastenpikker anføres der i mange felthåndbøger, nogle angiver at hannen har mørkere tøjle. Jeg synes det er at stramme den og sige at denne fugl har sort tøjle.
Hvis vi er enige om at øjet er sort så ser tøjlen for mig ud til at være mørkebrun.
En fugl i 1k dragt vil nok være rimeligt at angive, kønsbestemmelse på det foreliggende grundlag er efter min mening ikke tilstrækkelig sikkert.
Jeg takker for dine yderst kvalificerede indlæg.
MH Leif
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Hej Leif,
Byttet er formodentlig en mindre måge eller en større terne, og falken er en Vandrefalk.
Tophejre ville have brede, afrundede vinger og meget mere prominente ben/tæer, og Lannerfalk ville have mere kontrast mellem undervingedækfjer og svingfjer, samt være lysere (uplettet) på underhaledækfjerene og lysere bagtil på bugen.
Mvh.
Peter
Sorry, I forgot to post a comment in English.
The photo shows a juvenile Peregrine Falcon (Falco peregrinus)and not a Lanner (Falco biarmicus).
The underwing coverts do not show any noticable contrast to the remiges, and the distinctly spotted undertail-coverts is not seen in Lanner (but is diagnostic for Peregrine).
Furthermore the head is too dark- particularly on the crown- and the belly is too strongly streaked for Lanner.
The prey is definitely not a Squacco Heron, but I am not able decide precicely which species it is.
My suggestion is a tern or a gull.
Perhaps somebody can help?
The photographer may be able to throw light on this, taking into consideration what species were seen in the area on that particular day.
Hej Peter og Carsten
Det faldt mig faktisk ikke ind, at der kunne være vandrefalk på lokaliteten, men I har utvivlsomt ret.
Vil Netfugl rette til Vandrefalk?
Byttet er en hejre. Hvis I flytter focus fra vingen og fødderne vil I se et karakteristisk gul-grønt hejrenæb, hvor tippen er dækket af træstykket. Hoved og nakke er brunlige, men desværre så meget ude af focus at man ikke kan se tegninger i det.
I østafrika burde dette føre til, sammen med hvidt bryst og hvid haleunderside, at der tale om en ung Tophejre.
Der er ingen normalt forekommende måger eller store terner i Amboseli.
MH Leif
Jeg så billedet i aftes, men "turde ikke" påstå at begge id på fuglene var forkerte.
Det turde Peter heldigvis og jeg vil mene han har ret.
Byttet kan ikke være en hejre, alt for lang hale , korte ben der ser ud til at have svømmehud samt to tydelige mågevinger, måske som Carsten skriver ,gråhovedet måge ungfugl.
Måske har du et tydeligere foto af byttet?.
Hilsen Palle
Tak for jeres kommentarer.
Leif, det du opfatter som byttets næb (lige under falkens højre fod) ligner ganske vist et hejrenæb, men er for stort til Tophejre, og passer slet ikke med resten af fuglen (Palle skriver hvorfor),som har lange spidse vinger som måger eller vadere har.
Hilsen
Peter
Til Palle, jeg optog kun dette ene billede. Normalt er mit kamera altid indstillet på kontinuelig optagelse med max. billedfrekvens, bare ikke lige i netop dette tilfælde.
Hvis det jeg har troet er hoved og næb er et stykke træ, ser det jo anderledes ud med bestemmelsen.
En måge, ligegyldigt hvilken, vil være en sjældenhed, så hvorfor ikke en Gråhovedet Måge, som er den måge der har sit normale udbredelses område tættest på.
Dette får mig til at tænke på Sneppekliren fra Lille Vildmose, der også var på afveje, og uden sine artsfællers advarselssignaler. Sådanne enlige fugle er nok særligt sårbare.
Tak for alle kommentarerne det har været lærerigt.
MH Leif
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.