Beskrivelse: stationær på nordsiden af fjorden mellem broen og havnen. Lysskællet ryg ses ikke på dette leverpostejfoto, men set i felten så derfor 1k.
1k også på bruntonet hoved med ret svag grænse mellem mørkt og lyst (generelt sortere og mere skarpt afsat hos adult).Mange sådanne har kun svag eller ingen antydning af sommer-halsring, som det ses hos adult.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Hej,
Kunne en mågekyndig ikke lokkes til at give et par kommentarer om, hvorfor dette er en Middelhavssølvmåge?
Ønsket om forklarende kommentarerer er faktisk mere generelt for billeder af yngre Kaspisk måge og Middelhavs-sølvmåge som findes i galleriet.
Jeg synes nemlig, de til tider kan være noget tricky at bestemme..
Mvh
9s
Synes også de kan være svære. 1. vinterdragt er dog den som lettest lader sig bestemme synes jeg. De skiller sig oftest ud fra sølvmåger på kombination af lyst hoved (fra sept) og mørkere dækfjer og vigtigt mønsteret på tertiærene. Her er så godt som altid tænder hos sølvmåge medens de hos de to andre former er mørke med smal hvid spids eller rand. I løbet af vinteren bliver disse dog mere og mere slidte og af mindre bestemmelsesmæssig værdi. Min erfaring er at middelhavssølvmåge og kaspisk måge er så godt som identiske i dragt- og særdeleshed vingetegning i denne dragt. De forskelle, der er, er behæftet med variation, så de er svære at bruge. Det gælder f.eks. undervingens mørkhed (normalt mørkest hos mich), haletegningen (mich har ofte næsten stormmågeagtig haletegning) og maske omkring øjet (normalt kraftigst hos mich). Det er mere subjektive ting som hovedets og næbbets form, øjets placering i hovedet og der afgørs sagen.
Mht til den aktuelle fugl synes jeg faktisk mere det ligner en kaspisk måge pga. flad pande, ret langt næb og hængebug. Det er dog altid svært at vurdere ud fra et foto. Håber vi kan få et par kommentarer fra fotografen om hans opfattelse af fuglen i felten.
Mvh
kha
Hej Kristoffer,
Min oplevelse af fuglen i felten var, at den virkede stor og stornæbbet. Mere kan jeg desværre ikke bidrage med. Historien er desværre den, at jeg aldrig fik set fuglen flyvende, idet den i ubemærkethed forsvandt mens jeg sad og fumlede med mine læsebriller.
Undervingen og overgump/-hale blev derfor aldrig set, hvilket nok kunne have sat fuglen helt på plads. Siden observationen har jeg med mellemrum spekuleret over om det måske blot kunne være en meget afvigende Sølvmåge, men efter drøftelse med bl.a. Per Schiermacher-Hansen blev den tanke fjernet. Da vurderingen samtidig var, at flest karakterer tilsyneladende passer på Middelhavssølvmåge, valgte jeg at lægge fotoet på netfugl som en sådan.
Fuglens rette identitet er således behæftet med en vis usikkerhed og jeg vil derfor ikke afvise at du kan have ret i din opfattelse af fuglen. Jeg vil derfor også gerne opfordre andre til at kommentere fuglen, så vi alle (måske) kan blive lidt klogere på disse til tider ”noget tricky” måger, som Nis nævner.
Mvh
Alex
Mågen her er ikke helt let. Den tilhører dog det "sydlige kompleks", altså Kaspisk eller Middelhavs med disses hvide hoved og midterdel af undersiden samt ret slanke vinger og "hængerøv". Først synes jeg den så god ud for Middelhavs med ret kraftigt næb, men ved nærmere gennemkig bliver jeg usikker. næbbet ser ret slankt ud og er smalt ved basis, hvilket forstærker den bredere næbspids med den ret tydelige gonysvinkel. Næbformen kan således passe på en slanknæbbet middelhavs- men måske bedre på en han Kaspisk, da disse netop kan have ret veludviklet gonysvinkel - og den slanke basis passer også for denne. Hovedet ser ret lille ud - Middelhavs har normalt større og mere kantet hoved.
Mønsteret på de store dækfjer er i den kraftigere ende fos Kaspisk, men alligevel ret udvandet, og kan pase på begge. De lyse kanter af de store dækfjer danner nederst på vingen et let stribet mønster, der ofte er iøjefaldende hos Kaspisk.
det er altså en af de fugle, man meget gerne ville se undervingerne på. Det ville afgøre dagen. Kaspisk har hvidere undervinger med svager mønster end Middelhavs, hvor man tit opfatter undervingen som tydeligt mørke end kroppen. Mellemformer findes, men jeg tror at en 100% bestemmelse må inkludere undervigen også. Hvorfor den ike sås har ASF fint redegjort for - jeg kender problemer med de der hinkesten.....
Som Klaus säger, ikke helt let, men den passar bäst som Kaspisk. Den har också ett begränsat antal 2dra. generation täckare, jämfört med många Medelhavs, men detta varierar. På hp5 syns ett tydligt ljust innerfan, kanske mer karaktäristiskt för Kaspisk.
JanJ
JanJ
Kære Alex
Jeg har lige læst de forskellige kommentarer til din måge på Netfugl, og selvfølgelig kan man let komme i tvivl om netop sådan et eksemplar som dit, som jo tydeligvis ligger i mellemzonen mellem Kaspisk og Middelhavs, hvor det virkelig er svært at afgøre arten 100% sikkert, når fuglen ikke ses flyve. Det er ikke nemt at pege på en enkelt afgørende faktor hverken dragtmæssigt eller strukturelt. Det hele ender let i en vis subjektivitet eller fornemmelse, og det gjorde det jo også for mit vedkommende, når jeg i første omgang i min mail til dig hævdede at kunne "udelukke" Kaspisk. Jeg synes stadig, at næbbet er ret så kraftigt for en Kaspisk, men kan godt give Klaus ret i, at det ikke er specielt højt ved basis. Panden forekommer mig heller ikke så flad som de fleste Kaspiskes, men der ér jo variation. Øjet synes jeg stadig ser forholdsvis stort ud for Kaspisk, men det er ganske vist svært på dit foto at se, hvor afgrænsningen går til de lidt mørkere fjer omkring det. Lange ben, specielt over hælen er heller ikke ligefrem slående (sml. med Sølvmågens bagved !). Ej heller vingerne er iøjnefaldende lange i forhold til halen, og desuden ser hele fuglen utroligt stor ud sammenlignet med Sølvmågen og Hættemågerne, men det kan jo som sagt være en velvoksen Kaspisk han. Desuden snyder forholdet mellem størrelser betydeligt på fotos. Jeg hæftede mig også noget ved ryggens grålige bundfarve. På dit foto ser den ikke så lys og kold grå ud som på de fleste Kaspiskes, men synes at have en varmere brun-grå tone som på mange michahellis'er ! Fotos er dog noget taknemmeligt noget og tit svære at bedømme farvemæssigt, da lysforhold og vinkler spiller meget ind.
Alt i alt synes jeg stadig, der er mest (men ingen afgørende faktorer), der taler for michahellis, men jeg vil gerne medgive alle kommentatorerne, at sikker er jeg langt fra, så efter nærmere overvejelser er det nok bedst at lade den synke ned på Sp.-stadiet.
Bedste hilsner
Per
Tak..
til de mågekloge for yderst kompetente kommentarer. Rart at høre, at denne fugl også for andre er tricky :-)
Kan i øvrigt varmt anbefale interesserede et kig forbi http://www.skof.se/ . I deres fotogalleri er et stort udvalg af billeder af hhv. Kaspisk og Middelhavs-. Og under en god del af dem, findes forklarende kommentarer om bestemmelseskarakterer.
Vh
9s
Mange tak for jeres gode og nuancerede kommentarer. Det har været lærerigt, i det mindste for mig. Da der er rejst begrundet tvivl om arten har jeg bedt netfugls administrator om at overføre billedet til kategorien ”tvivl om bestemmelsen”.
Bedste hilsner
Alex
Hej alle sammen tjek dette fotogalleri http://www.xs4all.nl/~daarruud/index.html , Her er der mange gode billeder af både middelhavs og kaspisk måge samt mulige hybrider. Mvh.lars
Hej
Jeg ville ikke skrive da jeg synes så mange gode pointer er skrevet men gør det alligevel fordi jeg synes den overvejende ser kaspisk ud. Ud over de, af Klaus og Jan, nævnte karakterer synes jeg jizzet er kaspisk og det har det været i mine øjne hver gang jeg har været inde og kigge på.
Det kraftige næb har jeg før set på mere entydige cacchinans her på Nexø havn og det med tibia-længden, det tror jeg varierer afhængigt af fuglens måde at stå på. Jeg er sikker på at fuglen ville se mere langbenet ud hvis den havde været lidt mere vågen. Hængerøv og push-up formen er ret tydelig synes jeg og en sjov øvelse er at finde en lignende 1k michahellis og så klikke frem og tilbage mellem billederne. Herved bliver jizz-forskelle mere tydelige. Fx fra denne side: http://www.gull-watching.com/ (en super side).
Jeg er heller ikke sikker men synes den ligner kaspisk mest
Med Venlig hilsen Sune
Jeg er helt enig med Sune:
Hovedprofil, næbform, ansigtsudtryk og helhedsindtrykket i øvrigt siger Kaspisk Måge, hver gang man kigger på dette foto. Derfor synes jeg fotoet bør flyttes til denne art.
Hilsen
Knud
I mina ögon ser detta mest ut som en Kaspisk Måge, en hane att döma av det kraftfulla intrycket. Det mesta om fågelns utseende har ju redan sagts ovan så jag hänvisar dit. Det finns dock en dräktdetalj som inte nämnts som ytterligare stödjer bestämningen till kaspisk:
Tydligt ljust innerfan på handpenna 4 (Pale inner web on P4).
Även denna karaktär varierar såklart men just i kombination med annat är den intressant i det här fallet. Middelhavssølvmåge uppvisar ju ofta mörkare, mer silltrutslika inre handpennor.
Tak for Jeres kommentarer. På baggrund af den usikkerhed der (måske) er har jeg den 21/11 sendt en mail til netfugls administrator med anmoding om at fuglen omdøbes til Måge sp. med følgende kommentar i titel/info feltet: " Kaspisk Måge eller Middelhavssølvmåge"
Hej Alex og andre
Jeg har oprettet en ny kategori: Kaspisk Måge / Middelhavssølvmåge sp.
Dette er mere præcist end at angive fuglen måge sp.
Det kan meget vel tænkes, at der blandt de mange billeder i galleriet af Kaspisk- og Middelhavssølvmåge, findes andre billeder, der bør flyttes til denne kategori.
Hilsen
Kenneth
Admin.
Netfugl.dk
Historikken omkring navnet på denne form er ret forvirrende, hvilket jeg selv er ansvarlig overfor.
Engang i fortiden (frem til midt i 1990´erne) blev cachinnans regnet som samme art som michahellis (Middelhavssølvmåge). Denne blev på skift regnet som race af Sølvmåge (f.eks. i Cramp & simmons: Bids of the Western Palearctic), eller som egen art (f.eks. i Bauer & Glutz: Handbuch der Vögel Mitteleuropas).
De første navneforslag til det "sydlige kompleks" var Gulbenet Sølvmåge. dette navn viste sig hurtigt at være uhensigtsmæssigt, da en del af Østersøens Sølvmåger er gulbenede. Derfor blev foreslået: Middelhavssølvmåge (michahellis9 og for formen cachinnans Sortehavsmåge. Igen var dette uhensigtsmæssigt, da rejsende i Sortehavsområdet ofte så - Middelhavssølvmåge, der har bredt sig ind til de fleste af de områder i Sortehavet, hvor danskere traditionelt ferierer. Dog bortset fra Rumænien, hvor cachinnans er i overtal.
Derfor foresloges senere Levantmåge ud fra betragtningen om, at cachinnans mest forekom i det østlige Middelhav/Mellemøsten - et område, der kaldes Levanten.Helt godt var dette kompromis ikke, da også Middelhavssølvmåge forekommer i Levanten.
Derfor foresloges Kaspisk Måge, da dette område for de vestlig cachinnans er et hovedområde. Navnet synes nu etableret, og passer til engelsk navn (Caspian Gull) og svensk navn (Kaspisk Trut). Dest er ret let at huske, da cac = kaspisk, mic = middelhavs, hvis man skal sige dem på såvel engelsk som dansk.
I mine øjne er dette en klar cachinnans - af følgende grunde:
- Det hvide hoved med et langt næb og et langstrakt fladpandet udtryk.
- Et relativt lille hoved.
- Laveste punkt på bugen er bag benene.
- Meget tydelige hvide kanter på store og mellemste dækfjer (samt til dels på tertialerne), hvilket giver et forvasket look ala gamle slidte jeans. Dækfjerene på michahellis giver typisk et meget mørkere helhedsindtryk - se f.eks. dette billede af en michahellis fra samme årstid. Jeg mindes aldrig at have set en michahellis med en lignende dækfjerstegning noget sted på nettet.
Jeg synes m.a.o., at fuglen bør flyttes til Kaspisk Måge, da den klart ligner en sådan.
Mvh RSN
Kan nogen være behjælpelig med at aldersbestemme dette eksemplar? Fuglen optrådte sammen med 2 artsfæller og jeg mener, man dengang i 2005 nåede til enighed om at der var tale om 1 adult og 2 2k-fugle, hvoraf denne så kunne være den ene. Er 2k korrekt?
Et af de fotos, der viser alle 3 fugle ses her, med alderskommentarer: http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=7231
vh/Peter
Mange tak for svaret, som rummer en vis logik. Svaret stemmer også helt overens med det, som Ulf konkluderede i 2005 (under et af de andre fotos).
Næbbet er vist også for højt og furet til, at der kan være tale om en 1K...
/Peter
Denne ungfugl er fotograferet i august. Jeg mener faktisk, at der er tale om 3K. Om sommeren skal vi helt frem til 4K før Lunden får et næb, der minder om den adulte i størrelse og form. Næbbet på en 4K er endnu ikke fuldt udvokset, men fuglen har nu en tydelig konveks bue på overnæbbet (culmen) fra pande til næbspids. Omvendt har 3K (sommer) stadig et næb der ligner næbbet på en immature med en meget lige culmen og en højde der er tydelig mindre end 4K. Aevar Petersen (1976) beskriver 3K (sommer) således: They have a distinctive triangular bill, easily distinguished from the deeper and more convex bill of older Puffins ....
Mit forrige indlæg blev væsentligt kortere end jeg regnede med, ergo forfra.
Denne ungfugl er fotograferet i august. Jeg mener faktisk, at der er tale om 3K. Om sommeren skal vi helt frem til 4K før Lunden får et næb, der minder om den adulte i størrelse og form. Næbbet på en 4K er endnu ikke fuldt udvokset, men fuglen har nu en tydelig konveks bue på overnæbbet (culmen) fra pande til næbspids. Omvendt har 3K (sommer) stadig et næb der ligner næbbet på en immature med en meget lige culmen og en højde der er tydelig mindre end 4K. Aevar Petersen (1976) beskriver 3K (sommer) således: They have a distinctive triangular bill, easily distinguished from the deeper and more convex bill of older Puffins ....
4K (sommer) beskrives således: Bill more convex than in 2-year olds [= 3K] but not so much as in older Puffins ..
Petersens (1976) beskrivelser af forskellige aldre på grundlag af næbbet er baseret på 91 Lunder, der alle er mærket til unger og derefter genfanget i kolonien (Vestmanna-øerne, sydlige Island) 2-8 år senere.
Hans artikel har 6 sort-hvid fotos af 6 forskellige aldre (3K, 4K,5K,6K, 7K og 8K). Hvert foto viser næbbet fra siden og forreste del af hovedet.
Desværre omfatter hans beskrivelse ikke 2K-fugle, primært fordi disse normalt ikke opsøger kolonien.
Kilde: Petersen, A. Size variables in Puffins Fratercula arctica from Iceland, and bill features as criteria of age. Ornis Scand. 7, 185-192.1976.
Her er en fotoplanche der også omfatter en 2k-fugl (ca. 9 mdr. gammel) - og til sammenligning ældre individer. Næbbet vises i profil: http://www.shearwater.nl/seabird-osteology/Charadriidae/Puffins%20Atlantic%20puffin%20skull%20development.htm
/Peter
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Søde er de i hvert fald Faldborg! Er der mon nogen derud i cyberspace som kan give et kvalificeret bud på de to børns/teenagers alder? Jeg selv hælder mest til 2k...
mvh
Alex
Tja, det er svært at finde ret meget om aldersbestemmelse af Lunde nogensteder.
Jeg kiggede lidt på netbilleder tidligere i dag, men der fotograferes tilsyneladende kun gamle fugle på ynglepladserne; de er jo så pæææne.
Flere har rapporteret de 2 fugle som tidlige 1k-fugle. De 1k-fugle jeg har set billeder af har mere/helt mørkt næb, men de fleste er dog fra juli, selvom der nok ikke sker så store ændringer på farve (og form) på et par uger.
På Svendborg-web har Erhardt Ecklon i dag et billede af de to af fuglene i flugt på forsiden. Den 'unge' har tilsynladende slid eller fældning i armsvingfjerene. Dette udelukker vel 1k.
Netop hjemvendt fra Vejle, kan jeg fint tilslutte mig 2k fremfor 1k.
Har haft fornøjelsen af at passe en 1k lunde ("Luffe") i Blåvand 2002, og de to Vejle fugle afviger markant herfra. Jf. evt. billeder på Netfugl.
Hej Alex,
Tak for den fede oplevelse, måske årets fugl for mig, uanset det ikke var en lifer eller vildt sjælden.
havde en "uhyggelig" oplevelse. På et tidspunkt var Lunderne inde i lystbådehavnen, hvor også nogle skarver fiskede.Pludselig tog fanden ved den voksne Lunde og den fræsede rundt i vandet. Et øjeblik efter dukkede en skarv op og angreb den. Skarven greb fat i lunden og løftede den ud af vandet og prøvede at ruske den. Til alt held havde "Luffe" ingen intentioner om at ende livet som følge af meningsløs "havnevold".. Den vristede sig fri og flygtede fræsende henover vandet. Heldet tilsmilede os og den lagde sig 15-20 m ude og sundedede sig med vask og strække øvelser, sikke et syn. nøøøøøøøøj hvor var den fed.
Iøvrigt en fornøjelse at møde dig alex.
hilsen
Per
Disse 2 ungfugle er fotograferet i august. Nogle har åbenbart ment, at det var tidlige 1K-fugle, mens hovedparten hælder til 2K. Jeg mener faktisk, at der er tale om 3K. Om sommeren skal vi helt frem til 4K før Lunden får et næb, der minder om den adulte i størrelse og form. Næbbet på en 4K er endnu ikke fuldt udvokset, men fuglen har nu en tydelig konveks bue på overnæbbet (culmen) fra pande til næbspids. Omvendt har 3K (sommer) stadig et næb der ligner næbbet på en immature med en meget lige culmen og en højde der er tydelig mindre end 4K. Aevar Petersen (1976) beskriver 3K (sommer) således: They have a distinctive triangular bill, easily distinguished from the deeper and more convex bill of older Puffins ....
4K (sommer) beskrives således: Bill more convex than in 2-year olds [= 3K] but not so much as in older Puffins ..
Petersens (1976) beskrivelser af forskellige aldre på grundlag af næbbet er baseret på 91 Lunder, der alle er mærket til unger og derefter genfanget i kolonien (Vestmanna-øerne, sydlige Island) 2-8 år senere.
Hans artikel har 6 sort-hvid fotos af 6 forskellige aldre (3K, 4K,5K,6K, 7K og 8K). Hvert foto viser næbbet fra siden og forreste del af hovedet.
Desværre omfatter hans beskrivelse ikke 2K-fugle, primært fordi disse normalt ikke opsøger kolonien.
Kilde: Petersen, A. Size variables in Puffins Fratercula arctica from Iceland, and bill features as criteria of age. Ornis Scand. 7, 185-192.1976.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.