Beskrivelse: Til stor glæde for fuglefolket og fotografer rastede den Gråvingede Måge ved Trebroer i en lille times tid søndag den 21. februar. I midten mr. måge, LAK.
Find selv mågen.
Uploadet 2010-02-21
Publiceret
2010-02-21
2307
Kommentarer
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Her ses de 3 herre som i sin tid (26/5 1989) brød gennem lydmuren med hit-hatte-hoppet. Se originalfoto <a target='_blank' href='http://netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=15801'>her</a>.
Dengang var der langt færre kilo for nogens vedkomne, men som det tydeligt ses formår alle 3 fortsat at bevæge sig i noget der smager bare en smule af fuglenes element.
Uploadet 2009-05-10
Publiceret
2009-05-10
1728
Kommentarer
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
og nu melder de også fuglekongs. Man må vel realistisk antage, at der så må være adskillige hundreder, hvis ikke tusinder, sibiriske øjenbryn, der tourer rundt i Europa pt. Hvad går det ud på? Møder de hinanden en dag? Etableres der en lille off Siberia bestand?
Det er interessant at fuglen er så ren i farverne, og så grøn som den er. På et firecifret antal i Østkina 3 uger i foråret såvi faktisk ingen som var så "efterårsagtige" i farver og kontraster som denne.
Om efteråret støder man af og til på mere grå typer af Hvidbrynet Løvsanger. Disse dukker ofte op i oktober, og har flere gange voldt problemer f.eks.på Öland under aktivitetsugerne der. Der er vist ikke beskrevet nogle geografiske variationer hos arten, men måske er der tale om, at de grå fugle kommer fra andre områder end flertallet? noget at tænke på, når de herlige små vingebånd dukker om om efteråret.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Tak, og ja i sandhed et dogmefoto. Den var yderst aktiv og fes fra busk til træ osv.
Den så ikke ud til at undre sig særlig meget - men måske gjorde den det over de sjove mennesker med kikkerter der stod ved krattet :-)
Det var Jesper Johannes Madsen der fandt fuglen - fik øje på den fra spisebordet inde i sit hus!
Det er formentlig en ørkenstenpikker af den østlige underart atrogularis, som du har fotograferet. Denne har mere hvidt på svingfjerenes inderfaner end derserti (Mellemøsten) og homochroa (Nordafrika). Se i øvrigt tegningen i Jonssons på side 401.
Fint foto! som Sebastian så rigtigt påpeger har atrogularis tit ret udbredt hvidt i svingfjerene - som denne fugl. Jeg har set noget lignende hos atrogularis i Nordvestindien.
det er dog sjældent at man opfatter det så kraftigt som her, grundet stenpikkernes hurtige vingebevægelser, men i flugten bemærker man at atrogularis´vinge tit virker to-farvet, da dækfjerene er tydeligt mørkere end svingfjerene.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Fuglen trak forbi i forholdsvis lav højde kl. 14.30. Bemærk de smalle længdestriber på bryst/bug, hvilket skulle være et godt kendetegn for racen.
Disse meget lyse Vandrefalke er regelmæssige på trækket. De svarer til formen calidus (=Tundrafalk), der yngler fra det allernordligste Norge og østpå. De er langtrækkere,der overvintrer sydpå til troperne, hvorfor de undervejr passerer andre storfalkes udbredelsesområde, og tit skaber bestemmelsesproblemer.
Hovedet virker tit lyst på disse, da issen er lysere end hos de fleste sydlige Vandreafle, og den hvide kind ofte bredere. Hovedets sorte tegninger kan derfor ligne Aftenfalkens, da de sorte skæg- og øjenstriber mødes i et sort parti rundt om øjnene. Oversiden er ofte lysere og mere gråtonet brun end hos sydlige fugle, og tit er overgumpen lysest - som hos adult. Alle unge Vandrefalke kan i løbet af vinteren fælde overgumpen til adult type (Dick Forsman pers. medd.).
Undersidens striber er typisk smallere end hos sydlige fugle, og ofte er flankernes mørke pletter/tværbånd undersidens mest markant mørktegnede del. Dette er set hos ret mange calidus efterhånden. Generelt har undervingedækfjerene finere mørke tegninger end hos sydlige fugle, og fremstår derfor som lysere.
Med sin udsøgte beliggenhed på Vandrefalkens trækrute passerer en del lyse fugle lokaliteten i løbet af foråret. Man kan frem til første halvdel af maj fortsat se adulte fugle, hvoraf mange har påfaldende småt bånden lys underside og ofte gråt anstrøg helt op på issen fra ryggen, som man ser det hos calidus. Ungfuglene synes overvejende at passere spredt gennem maj.
Skagen er dog ikke det eneste sted, hvor disse lyse fugle ses regelmæssigt. På Sicilien ses årligt flere, især primo maj, og også her er adulte fugle regelmæssige.
Spændende at der endelig kommer nogle fotos (og måske nærmere beskrivelser) af disse lyse vandrefalke fra Skagen. Underarten calidus er aldrig blevet godkendt fra DK af SU, så disse observationer bør forelægges SU til vurdering.
Hvis andre ligger inde med fotos eller beskrivelser af calidus-vandrefalke fra DK, så ville det være spændende at høre nærmere herom. Det er også bemærkelsesværdigt, at der slet ingen indtastede calidus-vandrefalke er i DOFbasen, men det er nok netop fordi de ikke er godkendt af SU endnu.
Husk alle underarter, der ikke tidligere er godkendt fra DK, skal (bør) forelægges SU.
At der ingen indtastede observationer ligger på DOF-basen af ssp. calidus skyldes nok, at det indtil for nyligt ikke var muligt seperat at indtaste formen. Derfor har fugle med calidus karakterer måttet indtastes som Vandrefalk, og kommentarer tilføjes i tekstfeltet.
MYTEN CALIDUS
Ingen tvivl om at det er sandsynligt at denne race kan ses på træk i Danmark.
At man i felten skulle kunne kende denne race er dog mere tvivlsomt.
De gamle fugle er blot LIDT lysere i grundfarven end nominatformen, noget der nok aldrig ville kunne få et fornuftigt arbejdende SU til at godkende en feltiagttagelse af en mulig calidus.
E.L.Schiøler havde ikke racen med i sin grundige gennemgang af Danmarks rovfugle (Danmarks Fugle bd.3),og
på trods af et omfattende skindmateriale i ZM (arten var jagtbar i DK indtil 1967),er der mig bekendt ingen fornuftigt arbejdende ornitolog der har villet hævde at bestemte skind tilhører denne race.
Derfor er racen aldrig godkendt, og bør IMO først blive det når dna-materiale eller ringmærkningsresultater gør at individer som bevisligt kommer fra et geografisk område hvor kun denne race findes, så kan dokumenteres som dansk trufne.(Som i tilfældet med Sibirisk Krikand)
Når talen falder på ungfugle nærmer mytedannelsen sig rent vås: variationen mht. grad af lys isse,hvor tynde striberne er på undersiden osv. er så stor inden for nominatformen, at enhver fornuftigt arbejdende ornitolog ville undslå sig for at racebestemme selv fugle i HÅNDEN!
Når man i Skagens stærke lys (ofte) på lang afstand ser en naturligt afbleget ungfugl, der tilfældigvis er et af de lysere individer af nominatformen (eller vitterlig er en calidus), ja så hører man igen og igen: "helt klart en calidus".....eneste plus ved den jammerlige maj anno 2010, er at dette vrøvl iår har været ligeså sjældent som varme fra SØ:-)
Mvh
Peter
Hej Knud,
Du har ret.
Jeg var for pessimistisk, måske fordi jeg mener at huske at en af brødrene Krabbe fandt en skudt adult Vandrefalk mellem et bundt Gråænder da de ledte efter skindlægningsobjekter hos Møller og Melgaard i kødbyen. Den har jo så været ulovligt skudt, for det var rigtigt nok kun de tre sidste jagtbare arter Musvåge, Spurvehøg og Duehøg der blev fredede i 1967.
At det så faktisk skete allerede (eller rettere endelig!)i 1954, året for Elvis's gennembrud, og iøvrigt mit fødselsår, vil forhåbentligt gøre at jeg lettere vil huske det fremover......
Men bortset herfra mener jeg stadig at det er helt forståeligt at SU, som du anførte for 3 år siden, ikke havde /har? godkendt racen som truffet i DK. af ovenfor nævnte grunde.
Bare lige for at rette et par uklarheder i min kommentar under ID:
1. Isotopanalyse af fjer fra vækstperioden på tundraen må kunne foretages på skindmateriale af mulige juvenile calidus for evt. at kunne fastslå denne races forekomst i Danmark.
2. Helt enig med Klaus i at calidus sikkert kan ses hvert år på træk her i landet, men er der nogen som helst sikker måde at bestemme fugle i felten når det tilsyneladende ikke har kunnet lade sig ved skindstudier?
3.Helt enig med Knud i at iagttagelser af racer der endnu ikke er godkendt fra Danmark bør forelægges SU.
4.Er denne race truffet/godkendt i andre europæiske lande?
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Det lader til at foderbrædtet på Espely 19 i Rødovre har en særlig tiltrækningskraft på spændende fugle - i dag (25/2) sås også hvidsisken. Hvad bliver det næste?
Beskrivelse: Fuglen er fotograferet sidst på tirsdagen den 22. august. Det lave lys synes jeg får dens farver til at minde mig om både rød glente og kejserørn.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.