Beskrivelse: Fuglen til ventre er et fint eksempel på en adult Kaspisk måge, hvor jizzet er i focus. Fuglen er hvidhovedet og er en af de mange Kaspiske, der har lysere pupil, dog aldrig så stikkende lys som Sølvmåge. Bemørk den flade pande, det tynde næb (med let grønstik)og det højtsiddende bryst ("push-up bh´en) og sammenlign med Sølvmågen til højre, der er en af de mange østersøfugle der i forhold til bestande længere mod vest har reducerede mørke hovedtegninger i vinyterdragt.
Selvom de fleste Kaspisk måge har gule ben i yngletiden, blegner benene efter yngletiden, og efterår-vinter er benene blege - varierende fra svagt lyserøde til lysegule, men altid mærkeligt farveløs. Ofte er Kaspiske måger i flokke med Sølvmåger de måger med de blegeste og lyseste, mest farveløse ben, og det gælder i alle aldre.
Beskrivelse: Denne Toplærke opdagedes idag, søndag 15.8 2010, ved Bech/Studsgaard-terminalen i rønne Havn, ved opfyldningsområdet. Det skulle være øens første Toplærke i 10 år.
Den ligner også (s)hit.
Der er en del toplærker der dukker op mærkelige steder der ligner nogle der har været i tørretumbler. Kan den være kommet med færgen?
Hej Lars
Det er rigtigt at en del "out of place" Toplærker ser ganske skrækkelige ud. Det gør mange småfugle dog i øjeblikket, da de er stærkt slidte, og alene udseendet er nok ikke tilstrækkeligt til at mistænke at de har taget færgen. Mindes en 1K fra Ottenby for nogle år siden, der ligeledes så ret slem ud - Ottenby ligger dog langt fra nærmeste færger. Man kan dog sagtens mistænke, at en del Toplærker der uventet dukker op nær transportcentre har været en tur med transportmidler:) Men arten har det faktisk med at dukke op komplet uventet rundt omkring.
Det tror jeg nu, udelukkende skyldes, at transportmidlers støttestrukturer (havnearealer, jernbaneterræner og større benzintanke) er de områder her i landet, der mest ligner artens naturlige, vegetationsfattige biotoper ;-)
Er "opvokset" fra 1947 med toplærker på Strandvejens vandside ved Ho Bugt nord for Esbjerg.
Vegetationen var mange lav- og mosarter, lyng, revling, marehalm og forskellige græsarter, ganske få lave fyrretræer.
Der var mange myrer og firben nok, til at gøre alle tilfreds :-)
Toplærkerne var næsten tamme, jeg kunne komme helt tæt på dem, uden at de blev bange og fløj op.
De opholdt sig meget på fortovet, der var en slags sand/asfalt, med mange ujævnheder.
De forsvandt desværre omkring 1960...
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Den 12. oktober 2008 fandt Ole Leegård Jensen denne tundrasædgås på Rønne havn og dér har den været siden. Den er meget standfast og bruger samme lille græsplænetrekant ved sdr. bådhavn. Fuglen har ikke nemt ved at flyve og kan nok ikke rigtigt.
Gåsen bliver fodret af en mand i Rønne og kan efter sigende bedst lide krydderboller.
Det har været diskuteret, hvorfor fuglen har et for tundrasædgås lidt atypisk aflangt skovsædgåseligende hoved og hvorfor farvekontrasten ml. hoved og hals ikke på alle fotos af fuglen står mere tydeligt frem. Men det må være indenfor variationen hos racen.
Yderligere info og billeder af fuglen kan findes her: www.dof-bornholm.dk/observationer/rossicus-paa-afveje/more-1209
Mvh Sune
Ørepletten, som RS nævner her, er tit kraftigere. Hos nogle fugle, der har svagt øjenbryn, kan den faktisk være tydeligere end øjenbrynet.
For de, der ikke forstår nebærkning om "øreplet" skal det lige nævnes, at den lyse øreplet er nævnt som en karakter for Tajgapiber. Den er da også tydelig hos Tajgapiberen, der dog har et langt tydelige hvidt øjenbryn (typisk gulbrun-tonet foran øjet), der næsten "fortsætter ned til ørepletten" - brudt af sort tegning øverst på øredækfjerene.
Desværre blev Dværgværlingen ikke fotograferet, men beskrievlse forefindes.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Fugle med antydet lyst halsbånd findes i de fleste hjemlige bestande af Allike, hvilket allerede Jon Fjeldså gjorde opmærksom på i en artikel engang i 1970´erne.
Formen Halsbåndsallike (ssp. soemmeringii) har altid dette halsbånd. Denne form, hvor halsbåndet et bredt og hvidt, og kinderne lysere, optræder undertiden som vintergæst herhjemme. Formen findes fra Tyrkiet og østpå, men indenfor dens udbredelsesområdes sydlige del (Tyrkiet, Uzbekistan) er forskellene til en fugl som den fotograferede minimale. De "ægte" Halsbåndsalliker yngler formentligt læneger nordpå i Rusland.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.