Kameramodel: Canon EOS 5D Mark IV Blænde: 6.3 Brændvidde: 400 Lukkertid: 1/640 ISO: 2000 Flash: Flash did not fire, compulsory flash mode Dimensioner: 2048x1351
Kameramodel: Canon EOS 5D Mark IV Blænde: 6.3 Brændvidde: 400 Lukkertid: 1/1600 ISO: 2000 Flash: Flash did not fire, compulsory flash mode Dimensioner: 2048x1457
Beskrivelse: Hvis man besøger Falsterbo og kigger efter rovfugle ved Ljungen, må man ikke helt glemme Grønspætterne - der er to ungfugle, der tit ses på meget fint hold her i efteråret 2020. Der er yderligere to fugle ved Falsterbokanalen - det største antal jeg mindes på Falsterbo-halvøen
Uploadet 2020-09-07
Publiceret
2020-09-07Picus viridis viridisEuropean Green Woodpecker
1030
Kommentarer
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Slangeørn på trækforsøg ved Falsterbo, 22.9 2019, mellem 1315 og 1358. Belysningen gør, at strube nok er for mørk. Fuglen kan jo tænkes at trække ind ved Stevns en af de nærmeste dage, og i den forbindelse skal siges, at Slangeørn er hard core, og er set trække ud i kuling tidligere (vejrudsigten for 23.9 siger østlig kuling ved Falsterbo)
Beskrivelse: Stor Skrigeørn, 4k+ på trækforsøg. Alderen konstateredes især oventil, hvor fuglen havde den for arten typiske "intetsigende" overside med lidt lysere brune dækfjer og ryg samt små lyse håndrodspletter. Fuglen blev i dagene op til trækforsøget iagttaget ved Börringe iflg. Artsportalen, og er ikke identisk med en yngre fugl, der gjorde trækforsøg 19.9
Beskrivelse: Stor Skrigeørn, 4k+ på trækforsøg. Alderen konstateredes især oventil, hvor fuglen havde den for arten typiske "intetsigende" overside med lidt lysere brune dækfjer og ryg samt små lyse håndrodspletter. Fuglen blev i dagene op til trækforsøget iagttaget ved Börringe iflg. Artsportalen, og er ikke identisk med en yngre fugl, der gjorde trækforsøg 19.9
Beskrivelse: Kejserørn på trækforsøg ved 1330-tiden på Ljungen efter frst at have forsøgt sig inde over land, usynlig fra Ljungen. Toppen af kransekagen på en legendarisk dag, der bl.a. også bør på 2 udtrækkende Store Skrigeørne, der begge blev set indtrækkende på Stevns.
Kejserørn er altid svær at forudsige - og det er ikke usandsynligt at fuglen forbliver en rum tid i Skåne.
This bird has been seen migrating in eastern France, on the swiss border (still under Lesser Spotted Eagle on the website under)
Look at this:
http://www.ornitho.ch/index.php?m_id=54&mid=260738
Hi,
Yes, it is undoubtedly the same bird - and a Steppeeagle. The bird stayed in Sweden most of the summer, where it also was mistaken as a Lesser Spotted Eagle. Later in the summer it stayed on Bornholm, where it in the beginning was misidentyfied as an Imperial eagle. The bird then migrated to Skåne, where it made several migrating attempts at Falsterbo. On 25 September it migrated targeted to Denmark, where it arrived at Stevns and pulled ahead against SV at 12 noon. Since that observation, the bird have not been seen in Scandinavia.
More pics taken of this bird 21/9 at Falsterbo can be seen here
Best regards
Nis
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Steppeørnen fra Bornholm er nu nået til Skåne, hvor den flere gange idag, 10.9 2013, gjorde trækforsøg over Ljungen i Falsterbo 1238-1348 og siden forsvandt østpå.
Udover de karakterer, som er vist på billeder fra Bornholm kan nævnes, at overvingedækfjer og ryg var meget lyst flødebrun med lidt mørkere felter i ryggen. Håndrodsfelterne var store og lidt udflydende - større og tydeligere end det normalt ses, men det kan skyldes manglende indre hånddækfjer, der fældes samtidigt med de indre håndsvingfjer. Armens bagkant var helt ensartet (ses bedst på Carsten Andersens fotos på DOF-basen), hvilket viset at fuglen var en 2K; dette passer pogså med fældning i inderste håndsvingfjer.
Kredssilhuetten bemærkedes også over Falsterbo som temmeligt flad, uden tendens til hængende hånd som det ses hos stort set alle Steppeørne. Den fladere vingeholdning gav - sammen med ret lyse undervingedækfjer - mindelser til Kejserørn. Denne kunne dog affærdiges på tilstedeværelse af hvidligt bånd gennem de store dækfjer (i svagere kontrast end normalt til øvrige dækfjer, da fuglen her var ganske lys, fravær af mørke bryststriber og for lange vinger/fort kort hale samt - set tættere på - lang gul mundvig.
Beskrivelse: Hermed det foto, jeg synes bedst kan sammenlignes med de, der er udlagt fra Hyllekrog. Døm selv om fældning m.m. passer med fuglen fra Hyllekrog, som jo regnes som identisk med den, der trak ud fra Falsterbo.
Beskrivelse: Efter gårsdagens kæmpetræk af Hvepsevåger (den 4. højeste dagstotal nogensinde) var der lagt i ovnen til et ørnehit idag - og det kom til at stemme. Falsterbos første Dværgørn i 10 år passerede Falsterbokanalen 1145, og gjorde herefter trækforsøg førend den en times tid efter vendte tilbage til indladet efter at have glædet mængder på Ljungen.
Observation i modlys og en vinkel på 180¤(nakken tilbage)gjorde obs`n af denne fugl var noget af en udfordring, ydermere var kalorius en "bette" mørk udgave som meget let "forsvandt" i skruen med både mus/hvepsevåge og rørhøg, godt den blev fundet under andre forhold ved kanalen ellers kunne den meget let være fløjet uset over..
Nemlig!
En feltornitologiens største gevinster, er at den ansporer udøverne til at yde deres allerbedste hvad angår observationsevne.
Alverdens dyre kurser i at genoplive det moderne menneskes svindende sanseapparat, kan skrottes ved blot at prøve at blive bedre til at bestemme fugle:-)
Godt sagt Peter
Jeg tror af mine kursister kan skrive under på, at der skulle ydes det allerbedste imod hvide skyer og modlys, hvor bestemmelsen stort set kun kunne gøres på baggrund af silhuetten, og ørnen kredsede i en artsblandet skrue på 20-25 individer af mus- og hvepsevåger, rød glente (den er ikke så svær) og rørhøg.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Denne Hedehøg trak forbi Ljungen 1330 på en tåget onsdag. Den blev meldt ud som Steppehøg fra nærliggende lokalitet, og udråbt som en sådan da den dukkede op; her blev det hurtigt klart, at fuglen var en Hedehøg.
Formen afveg dog fra en helt "normal" fugl, da den virkede mere smalhåndet med stivere vingeslag end normalt hos Hedehøg.
Dette skyldes formentligt at fuglen var i fældning og manglede lidt af håndsvingfjerene; 4. finger er i vækst som det kan ses. I hånden ser man på de nye. friske indre svingfjer en god karakter for Hedehøg: bred sort bagkant på hånden, der fortsætter langs armen. Steppehøg har kortere indre håndsvingfjer uden tydelig sortagtog bagkant, nærmere grå og svagt afsat.
De brede lyse baser af de fleste håndsvingfjer siger også Hedehøg - især de indre, der hos Steppehøg normalt er ensartet mørke; hos denne er de lyse bånd på armsvingfjerene desuden smallere og begrænset til armens yderdel.
Armhulerne har tværbånd der anes mellem lyst; formentligt er ikke alle ungfuglefjer fældet, da armhulerne normalt ser tydeligt tværbåndede ud i 2. dragt og fremover. Steppehøg har mørkere armhulefjer med smallere lyse tegninger, typisk som lyse pletter.
Hovedtegningerne er desuden typiske med brede hvide "snebriller" om og bag øjnene, samt ingen antydning af lys halskrave. Steppehøg ser mere dyster ud med mørkere hovedtegninger (hvidt mindre, normalt vel adskilt smalt hvidt (vredt)øjenbryn og hvid plat på kindens bageste del) og lys halkrave hele vejen omkring hovedet: hos 2k+ hunner kan halskraven dog være svag, men formentligt mangler den aldrig som på denne fugl.
Hvad der kunne forvirre er de yderste, ufældede håndsvinggfjer, der er særdeles slidte og uden den brede sorte spids, en Hedehøg har. Men allerede fra om foråret kan sorte spidser på alle håndsvingfjer være falmede (af tropisk sol i de varme og solrige vinterkvarterer) og hånden fremstå som mere steppehøgeagtig. Da de yderste håndsvingfjer på denne fugl samtidig er lidt kortere end normalt gennem slid, forvirrede hånden.
At tælle fingre på rovfugle på denne tid af året (tidligt på trækket) er at give sig selv problemer; Blå Kærhøg nævnes i bøgerne at have 5 fingre, men eftersom de mellemste håndsvingfjer udskiftes tidligt på efteråret, har mange just nu kun 4 fingre (som Hede- og Steppehøg skal have), da den 5. er i vækst eller fældet. Så glem alt om antal fingre mellem midten af august og en måned frem, og kig på andre karakterer i stedet
Tak for gennemgangen. Jeg har tænkt meget på den fugl, som jeg selv så (ultra kort) fra Falsterbokanalen. Dér havde den enormt travlt og passerede i stor højde - det var den type obs, hvor man løber ud til kanalen og kigger på fuglen mellem fyrretoppene. Første indtryk af fuglen for mit vedkommende var faktisk 2k han steppehøg! Fordi ansigtet virkede nærmest hvidt og fordi fældningsgrænsen mellem tredie og fjerde/femte håndsvingfjer var så kraftig, at sidstnævnte to fjer fremstod som mørk kile i hånden mod de tre slidte yderste håndsvingfjer og den lyse inderste del af hånden! Hurtigt blev det dog tydeligt, at det var en hunfarvet fugl. En yderst kompetent medobservatør tjekkede armhulerne og fandt dem "ostreckade", men bemærkede ikke fældningsgrænsen i hånden. Jeg selv lagde stort set kun mærke til form, brunlige striber på brystet, hvidt ansigt samt fældningsgrænsen i hånden. Det sidste gjorde det let at genkende individet, så the two bird theory duer ikke her. Vi som stod ved Kanalen, må bare acceptere, at man ikke kan have ret hver gang. Fedt , at det lykkedes jer på Ljungen at få billeder. Lærerig, god oplevelse!
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.