Iflg. IOC (som Netfugl følger) og andre kilder er Hvidskæggede Terner i Thailand ssp. hybrida, hvorimod ssp. javanicus ikke forekommer i Thailand overhovedet.
Der er nu ikke noget mærkeligt i, at Helge hævder at racen i Thailand er ssp. javanicus. Den race har nemlig ført en særdeles omskiftelig ”tilværelse”.
Craig Robson (2000): A Field Guide to the Birds of south-east Asia, nævner kun èn race (javanicus). Om Robson fastholder ssp. javanicus i nyere udgaver, herunder ”…. Birds of Thailand”, ved jeg ikke, men hvis han gør, står han temmelig alene i denne opfattelse.
Årsagen til uoverensstemmelsen mellem IOC og Robson hedder som antydet ”javanicus”. I dag opfattes ssp. javanicus som en race der udelukkende yngler på den sydlige halvkugle (Australien). Det er imidlertid ikke afsindig mange år siden, at racen i Australien blev kaldt ssp. fluviatilis, og ssp. javanicus udelukkende ynglede på den nordlige halvkugle, dens mere præcise udbredelse varierede fra kilde til kilde.
Så sent som 1996 (Handbook of the Birds of the World) blev arten delt i 6 racer, hvor udbredelsen for ssp. javanicus er angivet som "NE India and probably Sri Lanka; winters Malaysia to Indonesia". Blandt de 5 øvrige racer har HBW 1996 ssp. swinhoei (Transbaikalia, E China and Taiwan); ssp. indicus (E Iran and Pakistan to N India) og ssp. fluviatilis (Australia; migrates to New Guinea and Moluccas).
De 2 første udgaver af Howard and Moore (1980, 1991) havde også 6 racer, men dette blev ændret radikalt fra og med tredie udgave (2003), som dannede grundlaget for IOC´s liste over arter og racer med tilhørende udbredelser. Nu var swinhoei og indicus reduceret til synonymer af nominatracen (Vaurie 1965: The Birds of the Palearctic Fauna, havde begge som synonymer af ssp. javanicus (dengang javanica)), og den australske ssp. fluviatilis er nu synomiseret med ssp. javanicus. Og ssp. javanicus er således nu udelukkende ynglende i Australien. Typisk burde ssp. javanicus være í yngledragt i midten af januar.
På Netfugls species factsheet fremgår det, at Hvidskægget Terne er delt i 3 racer (nominate hybrida, delalandii og javanicus); udbredelsen i Netfugl for hver af de 3 racer er alle identiske med udbredelserne i IOC Version 3.3., eller snarere en del af IOC´s udbredelser (nemlig breeding subregion). Under ssp. javanicus står der således under Netfugl ”Australia” (og intet andet). Udbredelsen uden for yngletiden (nonbreeding subregions) er udeladt. Under ssp. hybrida er således udeladt (nonbreeding …): Africa, s and se Asia south to Sulawesi and the Philippines. Og under ssp. javanicus er udeladt (nonbreeding …) n Australia to Philippines.
IOC har fodnoter til både ssp. hybrida: Includes ssps. swinhoei and indicus (Dickinson, 2003) og til ssp. javanicus: Synonymous with C. h. fluviatilis (Dickinson, 2003).
Beskrivelse: Brunhovedet Måge i 1. vinterdragt. Arten fælder - i hvertfald i dele af udbredelsesområdet - mere avanceret til 1. vinter end andre mågearter, og kan således allerede efterår/vinter fælde de juvenile dækfjer til adulte af grå type. Desuden fælder mange halen - enten dele af den eller hele halen, og de bliver da hvidhalede som man ser på denne fugl.
Den avancerede fældning blev omtalt i 90´erne på baggrund af observationer ved netop Bang Poo. På bestande der overvintrer længere vestpå, som i Indien, ser det ud til, at dragtudviklingen mere ligner andre små mågers, da fjertallet her har juvenile overvingedækfjer, og kun få har udskiftet hele halen.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.