Beskrivelse: Landets første fund af Sortnæbbet Gøg er omtalt i Danske Fugle 26. årgang, 1974 hæfte 3-4 s. 182-183. Af artiklen fremgår bl.a., at den blev skudt med luftbøsse i egnen mellem Varde og Grindsted (ifølge mærkat på den udstoppede fugl, ”Aalling Mose”), og at den efterfølgende blev udstoppet. Det oplyses, at den rastede i en birk og virkede træt, samt at flere småfugle skældte ud.
I 1974 blev den forevist J. Hedegaard Christensen, der fastslog bestemmelsen bl.a. efter korrespondance med American Museum of Natural History, hvor følgende kan nævnes: ”Fuglen har klatrefod og gøgenæb. Den er lidt mindre og slankere end vor hjemlige Gøg, brun på isse, nakke og ryg med let rødbrunlige svingfjer. Hele undersiden er hvidliggrå.” og videre ”Hertil kommer, at American Museum om næbbet siger: ”Den unge Sortnæbbede har et delvist gult undernæb” Dette er også tilfældet på præparatet. Endvidere omtales halen bl.a. med reference til Witherby´s ”Handbook of British Birds” ved følgende: ”Om ungfuglen hos den Sortnæbbede siger samme bog, at halefjerene er uden eller med meget små utydelige tværbånd på undersiden, hvilket stemmer helt overens med præparatet”.
Den udstoppede fugl indgår i D.O.C.´s samling, hvorfor jeg takker Tove og Sigurd Rosendahl for adgang hertil.
Beskrivelse: Landets første fund af Sortnæbbet Gøg er omtalt i Danske Fugle 26. årgang, 1974 hæfte 3-4 s. 182-183. Af artiklen fremgår bl.a. at den blev skudt med luftbøsse i egnen mellem Varde og Grindsted (ifølge mærkat på den udstoppede fugl, ”Aalling Mose”), og at den efterfølgende blev udstoppet. Det oplyses, at den rastede i en birk og virkede træt samt at flere småfugle skældte ud.
I 1974 blev den forevist J. Hedegaard Christensen, der fastslog bestemmelsen bl.a. efter korrespondance med American Museum of Natural History, hvor følgende kan nævnes: ”Fuglen har klatrefod og gøgenæb. Den er lidt mindre og slankere end vor hjemlige Gøg, brun på isse, nakke og ryg med let rødbrunlige svingfjer. Hele undersiden er hvidliggrå.” og videre ”Hertil kommer, at American Museum om næbbet siger: ”Den unge Sortnæbbede har et delvist gult undernæb” Dette er også tilfældet på præparatet. Endvidere omtales halen bl.a. med reference til Witherby´s ”Handbook of British Birds” ved følgende: ”Om ungfuglen hos den Sortnæbbede siger samme bog, at halefjerene er uden eller med meget små utydelige tværbånd på undersiden, hvilket stemmer helt overens med præparatet”.
Den udstoppede fugl indgår i D.O.C.´s samling, hvorfor jeg takker Tove og Sigurd Rosendahl for adgang hertil.
Jeg har fået tilladelse til at registrere 2 samlinger af udstoppede fugle der er havnet på Fussingø's naturskole. Besøgte den i går i et forsøg på at kombinere mine studerendes sorterings- registrerings- og identificerings kompetencer, med et bidrag til registrering af sjældnere fugles forekomst i tidligere tider. Heldigvis var mine studerende så engagerede at de holdt mig optaget uafbrudt med deres spørgsmål. Min egen registrering begrænsede sig således til at tage billeder af arter der umiddelbart sprang mig i øjnene.
Jagtfalk, sneugler, dværgtrappe hun mm, men ikke mindst interressant Brown thrasher (røddrossel). Sidstnævnte havde ingen data under brættet, men jeg vil selvfølgelig vende tilbage for at koncentrere mig om de sjældne arter (og eventuelt sammenligne brætter, typer etc for evt at afklare om fuglen er et handelsopjekt eller måske en dansk forekomst. Så vidt jeg nåede at konstantere var der ingen andre nordamerikanske arter. Der var også rørhøns som jeg ikke fik tid til at kigge på.
Hvis nogen skulle have interesse i at deltage i samlingens gennemgang så kontakt mig på 87514030 eller 86841226. Mvh. Tau.
ps: billeder af dværgtrappe og Brown thrasher vil blive oploaded så snart jeg får sat mig ind i hvordan.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.