Beskrivelse: En af de mest ønskede arter fra besøgende orntologer, White-browed Tit-warbler... (Også denne art mangler i oversigten på Galleriets administrator side). I dette tilfælde en hun.
Hannen er virkelig stjernen blandt bjergfuglene; umanerlig smuk i sin due-blå og violette dragt med en subtil creme-farvet isse.
Kaldet er meget karakteristisk og det vigtigste ID når man leder efter WBTW: Et sagte hviskende Halemejse-lignende kontaktkald "spt-spt..." og blandt dagens fugle var flere syngende hanner. Ikke nogen imponerende sang, men nærmest at betegne som som de melodiske pip, som OGSÅ kan høres fra Halemejse. Især når fuglene er agiterede udstøder de vedvarende kontaktkald.
De bevæger sig aktivt rundt i vegetationen både på yngle- og vinterpladser.
Ynglepladserne er højt oppe i bjergene ved trægrænsen, og gerne i spredtstående små lave enebær-lignende buske i skridthøjde på en gennemsnitlig male-birder. På vinterpladserne ynder de også områder med træer, men der skal altid være busk-vegetation tilstede; så de er mindre kræsne - de har selvfølgelig også at gøre med om hvorvidt de kan finde føde eller ej.
Sky? Både-og! Støder man på en lille flok (det er en social fugl) vinter eller sommer, bør man sætte sig ned og vente - så kan de til gengæld også poppe op lige foran snuden, og som billedet antyder har WBTW et umiskendeligt charmerende fjæs når de kigger direkte på dig.
En art som vi ind i mellem har ringmærket - men den er svær at fange (og det er meget få individer i det hele taget der er mærket) når den lynhurtigt kryber gennem netmaskerne.
Den er langt nemmere at finde om vinteren og denne dags observationer bestod af flere flokke og omkring 50 fugle.
En absolut superstar - og flere gange har finalen på en KAKI-fugletur (Mikstures fugleture i Kasakhstan OG Kirgisistan) været en WBTW i Ala-Archa. 2012-afgangen var heller ingen undtagelse - sidste fugle inden vi gik ned fra plateauet var en adult han i pragtdragt der satte sig i toppen af en lille busk 3 meter fra gruppen af svenske ornitologer; de skulle ha beroligende mikstur efter den oplevelse ;)
Thank you very much Johannes, I'm sure it does! Birding around the small village of Jharkot was, in my opinion, one of the highlights during the trekking.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Ja, smuk fugl! Man aner måske slægtskabet
med Halemejse i bryn og hale.
Vidensk. navn bør vel tilføjes + en binde-
streg i Tit Warbler.
Tak, JOHANNES
VH ........... C.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: En lille fiks bjergsag på blot 10 centimeters længde. Hannen som er fotograferet er farvestrålende med både fremtrædende violette og blå partier. Hunnen noget mere uanseelig - overvejende beige.
Denne art har de sidste ti år været lidt af et mysterium. Da jeg begyndte rejserne i Kirgisien blev den aldrig iagttaget i større antal - 2-5 eksemplarer på en rejse var ikke usædvanligt. Dette beror antageligt mere på tilfældigheder, for de sidste par år, har vi iagttaget den i noget større antal. Og idag vil jeg strække mig så langt som at sige, at den lokalt dvs. fra 2000 m.o.h og opefter - er almindelig. M.a.o finder man artens kernebiotoper, dvs lave enebær- og/eller thujabuske - finder man også arten. Og heldigvis for det!
Man hører den ofte før man ser den; et halemejselignende kald - om end noget svagere og hæsere afslører ofte fuglen. Den er ikke speciel sky, og sætter man sig ned, kommer fuglene ofte ganske nær.
I april 2007 oplevede vi ganske mange eksemplarer og dage med 50 eller flere var mere reglen end undtagelsen. Dette eksemplar er fotograferet en varm og solrig morgen mens den var ifærd med at indsamle redemateriale.
Vi havde sat net op for at indsamle DNA, men de små bæster kravlede gennem netmaskerne... gad vide hvor ofte det sker med andre arter; eksempelvis stribede græshoppesangere på Christiansø... Selv fuglekonger på 8 cm bliver hængende - men altså ikke Tit-warblers.
Iøvrigt er Violsanger foreslået som dansk navn; det mener jeg nu er lidt misvisende og egentlig ikke særlig kønt. Den er ikke specielt beslægtet med Sylviidae. Den er helt sin egen og med blot en nær slægtning udgør de samtlige tit-warblers på denne klode - dvs i Himalaya-bjergene og i det vestlige Kina.
Beskrivelse: En lille fiks bjergsag på blot 10 centimeters længde. Hannen som er fotograferet er farvestrålende med både fremtrædende violette og blå partier. Hunnen noget mere uanseelig - overvejende beige.
Denne art har de sidste ti år været lidt af et mysterium. Da jeg begyndte rejserne i Kirgisien blev den aldrig iagttaget i større antal - 2-5 eksemplarer på en rejse var ikke usædvanligt. Dette beror antageligt mere på tilfældigheder, for de sidste par år, har vi iagttaget den i noget større antal. Og idag vil jeg strække mig så langt som at sige, at den lokalt dvs. fra 2000 m.o.h og opefter - er almindelig. M.a.o finder man artens kernebiotoper, dvs lave enebær- og/eller thujabuske - finder man også arten. Og heldigvis for det!
Man hører den ofte før man ser den; et halemejselignende kald - om end noget svagere og hæsere afslører ofte fuglen. Den er ikke speciel sky, og sætter man sig ned, kommer fuglene ofte ganske nær.
I april 2007 oplevede vi ganske mange eksemplarer og dage med 50 eller flere var mere reglen end undtagelsen. Dette eksemplar er fotograferet en varm og solrig morgen mens den var ifærd med at indsamle redemateriale.
Vi havde sat net op for at indsamle DNA, men de små bæster kravlede gennem netmaskerne... gad vide hvor ofte det sker med andre arter; eksempelvis stribede græshoppesangere på Christiansø... Selv fuglekonger på 8 cm bliver hængende - men altså ikke Tit-warblers.
Iøvrigt er Violsanger foreslået som dansk navn; det mener jeg nu er lidt misvisende og egentlig ikke særlig kønt. Den er ikke specielt beslægtet med Sylviidae. Den er helt sin egen og med blot en nær slægtning udgør de samtlige tit-warblers på denne klode - dvs i Himalaya-bjergene og i det vestlige Kina.
Beskrivelse: En lille fiks bjergsag på blot 10 centimeters længde. Hannen som er fotograferet er farvestrålende med både fremtrædende violette og blå partier. Hunnen noget mere uanseelig - overvejende beige.
Denne art har de sidste ti år været lidt af et mysterium. Da jeg begyndte rejserne i Kirgisien blev den aldrig iagttaget i større antal - 2-5 eksemplarer på en rejse var ikke usædvanligt. Dette beror antageligt mere på tilfældigheder, for de sidste par år, har vi iagttaget den i noget større antal. Og idag vil jeg strække mig så langt som at sige, at den lokalt dvs. fra 2000 m.o.h og opefter - er almindelig. M.a.o finder man artens kernebiotoper, dvs lave enebær- og/eller thujabuske - finder man også arten. Og heldigvis for det!
Man hører den ofte før man ser den; et halemejselignende kald - om end noget svagere og hæsere afslører ofte fuglen. Den er ikke speciel sky, og sætter man sig ned, kommer fuglene ofte ganske nær.
I april 2007 oplevede vi ganske mange eksemplarer og dage med 50 eller flere var mere reglen end undtagelsen. Dette eksemplar er fotograferet en varm og solrig morgen mens den var ifærd med at indsamle redemateriale.
Vi havde sat net op for at indsamle DNA, men de små bæster kravlede gennem netmaskerne... gad vide hvor ofte det sker med andre arter; eksempelvis stribede græshoppesangere på Christiansø... Selv fuglekonger på 8 cm bliver hængende - men altså ikke Tit-warblers.
Iøvrigt er Violsanger foreslået som dansk navn; det mener jeg nu er lidt misvisende og egentlig ikke særlig kønt. Den er ikke specielt beslægtet med Sylviidae. Den er helt sin egen og med blot en nær slægtning udgør de samtlige tit-warblers på denne klode - dvs i Himalaya-bjergene og i det vestlige Kina.
Mejsesanger er bedre!
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.