Beskrivelse: Bugun Liocichla, der først blev opdaget i 2005, er fortsat den helt store attraktion ved Eaglenest Sanctuary, hvor den findes i en enkelt dal (men formentligt er mere udbredt).
Da fuglen ikke vises i nogen felthåndbog (den er for "ny"!) offentliggøres her et foto af fuglen i mere "hel" figur end det tidligere. At fuglen er delvis dækket af blade gør den bare mere "naturlig", da denne tavse art har for vane at snige sig ubemærket og lavt gennem tætte bevoksninger - gerne i bunden af flokke af larmdrosler.
Fuglen er grundlæggende olivengrøn med sort isse og tydelige gule felter for og bag øjet. Vingerne har gule og røde felter, som fremgår ganske godt her, og halen har røde (han) eller gule (hun) spidser.
Der eksisterer ikke et egentligt typeexemplar, men nogle fjer er taget fra en indfanget fugl,og disse udgør "beviset". Bugun Liocichla er formentligt i nær slægt med Omei Shan Liocichla fra et bjerg i det sydlige Kina.
Pessimistiske vurderinger taler om en verdensbestand på 15-20 eks., fordelt i et par flokke, der findes nedenfor Lama Camp i Eaglenest. Det er dog sndsynligt, at de store og delvis uudforskede bjergskove i området huser en bestand, som man dog må regne med er både lille spredt og lokal. Ellers ville en trods alt ret påfaldende art næppe have kunnet gå uset for videnskaben indtil for et par år siden!
Det er en fornøjelse at lægge et foto af en fugl, der hverken eksisterer i en skindsamling eller i en felthåndbog på Netfugl. En del af informationerne stammer fra fuglens opdager, Ramana Athreya, der fungere som guide under opholdet i foråret 2009.
Hos denne fugl er området foran øjet jo klart orange, næsten orangerødt.
Typebeskrivelsen siger orange-gul. Det ser for mig ud som om Athreya's blitz har gjort hele øjenregionen lysere på fotoet i typebeskrivelsen og det er vel dette foto der er blevet brugt til at tegne efter på tavlen i Handbook of Birds of the World vol. 12, (hvor Athreyas foto vises på s. 130).
Så I eksemplarer med orangegul tøjle eller havde alle orange?
Hej Niels
Hvis du sammenligner dette foto med et andet, dateret 31.3 2009, ser du, tøjlepletten og pletten bag denne bedre. Jeg opfattede tøjlepletten som orangegul, og synes ikke at den ser rødtonet orange. Du kan nok bedre på et indtryk af hovedtegningerne på det andet foto.
Det er korrekt, at Ramana´s foto i HBW vol. 12 side 130 er taget med blitz, hvilket desværre har fejlfarvet hovedområdet, der derved kommer til at fremstå som for lyst.
Angående individuel variation, så sås kun et lille antal, og da observationerne gik hurtigt for sig var der ikke de store muligheder for at gøre sammenligninger. Jeg opfattede dog tøjlepletten som orangegul - rødt opfattedes kun på vingespidsen.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Den ultimative mos-elsker blandt Østasiens mange stammelevende småfuge er denne kraftige, farvestrålede og fåtallige babbler,der nærmest virker som skabt til et obscurt urskovskarneval. Vi så dagligt arten i småflokke - andre havde knapt så meget held og trak blank flere dage i rad. Tyk mosbegroede stammer i ca. 1800-2300 meters højde synes at udgøre en favoritlokalitet for dette herlige farveorgie.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.