Beskrivelse: Alaskaryle og Tyknæbbet Dværgryle ses tit sammen. Alaskaryen er den langnæbbede, der i jizzet kan minde om en lille Almindelig Ryle eller en slank Kærløber, hvor Tyknæbbet Dværgryle ligner en mini-Sandløber; enhver med erfaring fra felten vil betone disse jizz-karakterer højere end små fjerdetaljer, men bemærk dog de "lysere" hovedtegninger hos Alaskarylen med bredere hvidt øjenbryn, især lige over øjet, hvilket forstærker kærløberindtrykket. Kortnæbbede Alaskaryler og langnæbbede Tyknæbbet Dværgryle forekommer, og i så fald er Tyknæbbets lydt fortykkede næbspids en vigtig karakter, da Alaskaryle har slankere næbspids, der altid er tyndere end næbroden.
Beskrivelse: Tyknæbbet Dværgryle virker altid som en storhovedet, kraftig småryle med jizz ikke ulig Sandløber. Bemærk den fortykkede næbspids, ligesom man ser den "halve" svømmehud mellem tæerne, der har givet denne art dens latinske/engelske navn.
Beskrivelse: Plettet mudderklire i en hyppigt set positur: på jagt som en lille hejre kan den stå stille - parat til hug - i et stykke tid. Tit foregår denne "jagt" fra toppen af småsten eller forhøjninger. Den kunne således ses hos en fugl i Skåne forleden (der desværre var alt for langt væk til at få anvendelige fotos af). Sideløbende med dette ser man arten fouragere mere som Mudderklire, med lignende halevip, der dog måske afviger ved at være mere "opadrettede" end hos Mudderklire.
Beskrivelse: I november samles Præriemåger i tætte, tusindtallige flokke langs Perus kyster. Omkring Lima tælles nemt over 50.000 på en enkelt dag!
Her er et udsnit af en flok på 25.000, der i panik letter da en jagende Vandrefalk dukker op.
Beskrivelse: Alaskarylen ses i baggrunden. På trods af store ligheder i dragten mellem Alaskaryle og Tyknæbbet Dværgryle er bestemmelse normalt ikke vanskelig - man skal bare gå på jizzet: Alaskaryle ligner en miniature Almindelig Ryle (alternativt Kærløber) i formen, mens Tyknæbbet Dværgryle mere ligner en lille, langstrakt Sandløber. Nogle få Tyknæbbede er dog så langnæbbede, at de kan give mindelser til de mest kortnæbbede Alaskaryler (men næbspidsen er som regel tykkere - let afrundet, hvor den er spids hos Alaskaryle, og næbformen mere lige end Alaskarylens let krummede).
Kærløber-associationen forstærkes af Alaskaryles ret brede hvide øjenbrynstribe (især foran øjet), der hos en del også inkluderer tendens til "ekstra øjenbryn", som det jo kendes fra Kærløber.
Den bredere lyse pande, incl. øjenbrynets forreste del, synes at være en bedre fjerkarakter end den mørke kind hos tyknæbbet, der er fremhævet i "Fugle i Felten".
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Aztekerterne udviser nok den største variation angående næbfarve blandt ternerne. Det lange, slanke næb varierer fra tomatrødt til orange, hos mange med rødere basis end spids.
Blandt de toppede terner har arten den længste nakketop, der hos fugle i hvile ligner en art hårpisk hos aldrende, hårfagre hippier. Læg desuden mærke til den sorte halvmaske, der -ulig hos lignende arter - i vinterdragt dækker øjet, der således "indgår" i hætten; hos lignende arter er øjet stirrende, da det omgives af hvidt.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.