Hvorledes bestemmer man denne fugl? For mig og se taler øjenstriben ilg fugle i felten for stenpikker. Hvid bag øjet og beige foran. Resten er svært synes jeg.. Er det nogen der har styr på forekomsten i Nordeuropa datomæssigt. Er dette ikke et meget tidligt fund?
Jeg mangler også en sort alula - er det ikke et temmelig vigtigt kendetegn?
Iflg. "AFG to the Rare birds of Britain and Europe" (Lewington, Alström & Colston) træffes Isabellapik som strejfgæst i nordvesteuropa om efteråret i månederne september til november - uden datoangivelser.
Bemærk at der findes 2 fotos mere på linket fra fotografen.
Tøjle må godt være mørk til sort på Isabella.
MEN
- Alula fremstår ikke tydeligt sort omgivet af beige nuancer
- Bryn er ikke hvidt foran øjet
- Næb virker ikke kraftigt
- Ben virker ikke lange
- Position ikke oprejst (gustent kendetegn ud fra et enkelt foto - typisk feltobs kendetegn)
På flugtbilledet fra linket synes jeg halebånd godt kan passe på Isabella, men vingen virker for mørk uden fremstående alula
Så alt i alt synes jeg også det mest ligner en Stenpikker ...
Bedste hilsener
9s
Med respekt for å bestemme fugl ut fra
bilder og ikke i felt, tar jeg høyde for at jeg bommer litt her. På
et glimrende fluktbilde som er lagt ut på fotografens hjemmeside synes jeg også at de små vingedekkerne har usedvanlig mørke fyll til å være isabella, samt at sentra på vingefjærene generelt er veldig kontrasterende til bremmene. Undervingen er lys, men mørke flekker synes på store deler av de undre
hånddekkfjærene. Overøyestripen er ikke særlig spiss mot enden, og er
som Kristoffer sier mer lik vanlig stenpikker i fargekombinasjon.
Stjertens svarte utforming burde dog være bra for isabella. Så mitt
spørsmål er; er det nok med 'delvis' lys undervinge og den subtile
halekarakteren for å claime en slik fugl?
Der er flere billeder her: http://home.online.no/~ctiller/fugler/10/isabellasteinskvett.html,
svingfjer og dækfjer er for mørke til isabellastenpikker og har for meget kontrast til resten af oversiden, vil jeg mene.
Se et billede af en isabellastenpikkers overside her:
http://www.tp.spt.fi/~jnie/bird/DV_pic/oenisaO2.jpg
Enig med ovenstående!
I tilgift savner jeg ensartet sort hale og så virker arm- og håndsvingfjerene samt dækkere alt for mørke - jeg ville mene de max skulle være svagt sortkantede og ikke tilnærmelsesvis som på billedet. Næbbet også fro kort og "tykt." Fjerdragten er generelt ikke nok ensfarvet og mere grålig for en slidt fjerdragt. Jizz er et godt kendetegn, men naturligvis ikke af værdi på dette billede.
Men interessant at en fugl som bl.a. undertegnede kender til "bevidstløshed" fra mere sydøstlige himmelstrøg alligevel formår at udfordre.
Flot billede iøvrigt!
Med venlig hilsen
Michael
Den norske stenpikker, viser for mig at se, ingen tegn på Isabella. Jeg har i Israel haft lejlighed til at studere en del Isabellastenpikkere samt almindelige i hånden. De populære kendetegn, der bliver givet i fuglebøger såsom bredden af det sorte halebånd, farven på alula og ikke mindst undervingens farve er kun en rettesnor for, hvilken art det drejer sig om. Jeg har foreksempel mærket isabella med meget smalt sort halebånd (næsten som stenpikker) og en alm. Stenpikker med lige så meget sort som Isabella. (Middelhavsstenpikker med ligeså meget sort som en ørken osv..) Det varierer altså meget. - Det samme gælder undervingernes farve, der også synes ubrugeligt. Den sorte tøjle er dog altid et godt kendetegn samt lyse sandfarvede svingfjer. Farven på isse og ryg er på isabella den samme - nemlig lys eller sandet lysebrun. Fuglen fra Norge udviser ingen af disse kendetegn. Halebåndet synes nu godt nok lidt bredt, men er jo ikke en garanti for noget, og er nærmere et udtryk for den variation der ses hos alm. stenpikker. Desuden er svingfjerene meget mørke, næsten sorte og selve kropsbygningen og fuglens statur tyder også på alm. stenpikker. Isabella står mere strunk og hovedet skal virke markant større i forhold til resten af fuglen. Isabella er i det hele taget en noget større fugl. Desuden kan man se på et af billederne fra Norge, hvor den omtalte fugl står, at det sorte halebånd faktisk ikke går så højt op på de yderste halefjer. Undervingerne virker jo nærmest overdrevne mørke, hvilket jo heller ikke er et godt tegn.
Jeg forsøger lige at få et billede af en håndholdt Isabella ind i galleriet.
Udfra det billedmateriale der foreligger fra Norge, mener jeg heller ikke på nogen måde, at der er tale om en Isabella-stenpikker.
For mig at se er det en Stenpikker. På de cirka 10 fotos der viser den norske fugl som jeg har set, kan det ses, at den er kortbenet og meget langvinget. De proportioner passer fiint med Stenpikker. Øjenbrynstriben er tydeligst bag øjet, og det er også et kendetegn der peger på Stenpikker.
http://home.online.no/~ctiller/fugler/10/isabellasteinskvett.html
Det ses her at center på dækfjerene er mørke og har samme farve som alula, og det passer med Stenpikker.
Jeg mener at det er værd at bemærke at samtlige syv svenske efterårsfund af Ipik er gjort i oktober og november, mens STENPIKKEREN jo er en almindelig trækgæst i august. Det eneste danske fund af Ipik er gjort i slutningen af september.
Hej Rune
Jeg er lidt i tvivl om hvad du mener med bemærkningen "den sorte tøjle altid er et godt kendetegn" - du mener vel, at når dette ses, så ER det Isabella ik´? For Isabella har jo ikke altid sort tøjle..
Ang. din og min egen bemærkning om at Isabella står mere oprejst, har jeg en tese om, at dette kendetegn i høj grad er gældende i de varme sydlige himmelstrøj, og ikke altid gældende for Isabellaer der ses på disse kanter - se dette link http://netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=2176 fra fuglen i Skåne sidste efterår til at underbygge denne tese. Måske det også er den oprejste positur med strakt hals der er med til at give det storhovede indtryk.. ?
Bh
9s
Hej Nis
Det er rigtigt, at Isabella ikke altid har tydelig sort tøjle ligesom den sorte alula også kan være et variende kendetegn. Man må imidlertid også være opmærksom på det faktum, at en forholdsvis mørk tøjle også kan forekomme hos alm. Stenpikker. - Men er tøjlen og alulaen knald sorte i kontrast til fuglens ellers så lyse sandede farver - Så er det da nogle gode og vigtige kendetegn for Isabella. - Problemet er jo altid, hvordan lyset falder på fuglen og i høj grad, om man ser sig blind på enkelte kendetegn, som det nok har været tilfældet med den norske fugl... - Halebåndet virkede bredt osv..
Jeg kan godt se på billedet, som du i din besvarelse gav et link til, at Isabella'en fra Sverige stod på alm. Stenpikker-facon. Det er vel muligt, at den kunne finde på det på disse breddegrader... Det er med staturen som med tøjlestriben og alle de andre kendetegn... Udviser fuglen en speciel adfærd eller nogle særlige diagnostiske kendetegn, så kan det bruges, hvis ikke - må man jo kigge efter andre karakteristika...
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
En smuk fugl: Det lille, trekantede næb, der leder tanken mod en mindre Piber frem for Storpiber, er ofte iøjnefaldende. Issen ser tæt stribet ud, næsten som en kalot og tøjlen er lys. Desuden er bryststriberne smalle og distinkte, ved adskilt fra hinanden.
Storpiber har mere diffuse striber på issen, og ofte brystsider/bryst.
En pudserlighed ved denne fugl er dog, at bugen ser lysere ud end de bruntonede bryst og flanker. Normalt har Mongolsk mere ensartet bruntonet underside - men denne karakter, der tit fremhæves som blandt de vigtigste, er næppe 100% - som altid ved fuglebestemmelse bør bestemmelse baseres på så mange karakterer som muligt
Gennem den senere tid har der foregået en voldsom debat omkring denne piber på de norske feltornitologernes hjemmeside "feltornitologerne", og flere fots er lagt ud. Som nævnt ovenfor er den lyse bug lidt forstyrrende, mens den distinkt tætstribede isse jo nu regnes som en god karakter.
på de nye fotos ser man dog, at de mellemste dækfjer - der for fjer-folkene er det vigtigste kendetegn - har mørke centre, der gradvis smalner mod spidsen, så mønsteret ser trekantet ud. Eftersom disse fjer er adulte (juvenile har sortere centre med mere skarpt afskårne hvide spidser) taler de imod Mongolsk Piber, hvis adulte mellemste dækfjer har runde, mørke centre. Dette kendetegn er vigtigt, og ses hos alle indtil nu publicerede Mongolske Pibere i Vesteuropa, og er understøttet ved feltstudier i artens normale udbredelsesområde. Desværre (?) er de mellemste dækfjer, der ses dårligt på netop dette foto - i tegning som hos typisk Storpiber på denne fugl - check gerne den norsle hjemmeside.
På et foto ser man desuden, at bagkloen ser ganske lige ud; ikke så påfaldende lang som man kan se det hos Storpiber, men alligevel ser den ud til at afvige fra Mongolsk Piber, der har en krummere form på bagkloen; længden kan her vise sig at være mere underordnet.
Det lyse øjenbryn ser ganske langt og tydeligt ud, hvor Mongolsk Piber i de fleste tilfælde har et kortere, mere ud-fadende øjenbryn bag øjet.
Så fuglen har altså to meget vigtige kendetegn for Storpiber; store dækfjer og bagklo. Dette må man nødvendigvis se på andre fotos på den nævnte norske hjemmeside - link findes på Netfugls forside.
Denne fugl vækker fortsat for diskussion i Norge, bl.a. fordi flere autoriteter uafhængig af hinanden har forskellige bud på fuglen. Må indrømme, at jeg er i tvivl - også efter at have set flere fotos.
De norske observatører nævner, at fuglens størrelse og korthalede jizz - samt kaldet - passede på Mongolsk Piber. Fuglen kunne blandt andet ses i direkte sammenligning med Storpiber. Nordmændene har mailet yderligere oplysninger til KMO, men før jeg giver mit besyv med ville det være interessant med nogle kommentarer fra andre, der har set Stor- og Mongolsk Piber i nær- og fjernområderne. Hvad synes i?
Desværre er det jo et artspar vi ikke ser så meget til her hjemme, så det er noget tid siden jeg har set dem sidst. Men hvis jeg ser bort fra deres beskrivelse af fuglen og dens stemme, ville jeg nok stemme på storpiber. På ovenstående billede peger jizz meget i retning af mongol, hvorimod, den har mere storpiber jizz på andre billeder. De mellemste dækkere er ikke helt entydige, men jeg synes igen de peger på storpiber. Mindes en storpiber, der blev fanget på Fanø, med en fældet mellemste dæk, der var ligesom mongol, der er måske billeder af denne i galleriet, men den var stor.
Så det bliver meget en fornemmelse, men den er mest for stor
De residente skådere på Norges hotteste fuglelokalitet er overbevist om at dette er en mongolpiper. Flere fotos og feltkjennetegn finner du her:
http://www.utsira.kommune.no/Etatsarkivet/Miljo%20og%20plan/blyths%20on%20Utsira.htm
Vi setter pris på kommentarer fra det danske miljø.
Til netfugls lesere, men først og fremst netfugls adm.
Avbildede piplerke fra Utsira i Norge (okt. 2004) ble av samtlige tilstedeværende fuglefolk artsbestemt og loggført som mongolpiplerke Anthus godlewskii. Når ryktene begynte å gå at Per Alström hadde bestemt den til tartarpiplerke A. richardi var det plutselig ingen som stod på sitt opprinnelige standpunkt. En lang debatt om dette finnes på forrige versjon av det norske nettstedet feltornitologene.no, se her:
http://www2.feltornitologene.no/index.php?option=com_fireboard&Itemid=29&func=view&id=83&catid=3
Utsiras fastboende fuglefolk så flere grunner til å holde på den opprinnelige bestemmelsen, men ikke lenger etter at Per Alström offisielt bestemte den til tartarpiplerke.
Geir Mobakken
Beskrivelse: See more pictures taken by Christian Tiller at his homepage <a class='link' href='http://home.online.no/~ctiller/fugler.htm' target='_blank'>here</a>.
Beskrivelse: See more pictures taken by Christian Tiller at his homepage <a class='link' href='http://home.online.no/~ctiller/fugler.htm' target='_blank'>here</a>.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.