Egernet er som forventet ved et billede fra New Delhi den nordindiske art Five-striped Palm Squirrel (Funambulus pennantii). Man tæller de lyse striber, hvor den første er mellem den grå bug og den første mørke stribe. Den tre-stribede søsterart findes kun i Syd-Indien.
Praters bog om indiske pattedyr er fremragende og informativ, men det er efterhånden en ældre sag, der er forældet på en række punkter. F.eks. udbredelsen af de små smarte palmeegern. Med den nye viden er Three-striped Palm Squirrel alene endemisk for Syd-Indien. Det er i øvrigt et udbredelesmønster der kendes fra andre indiske pattedyr, f.eks. Rhesusabe i nord og den indiske Hueabe i syd.
Min lile ven giver anledning til meget underholdning. Men nu er jeg lidt forvirret. Vivek Menons bog er ikke helt til at stole på.Bl.a fordi at ifølge ham findes f.palmarum ikke nordvest for Madhya Pradessh, men der er videnskabelige artikler på nettet der omhandler dem i nogen af de nordlige stater fx.Rajasthan og Gujarat.(http://www.cababstractsplus.org/google/abstract.asp?AcNo=20053119508.). Iøvrigt er der mangge (måske "lettere")artikler der omtaler f.palmarums tilstedeværelse andre steder i nord Indien. Der er mange billeder af begge arter på nettet og jeg er endnu ikke helt overbevist om min lille ven er den ene eller den anden! Det er ikke så nemt at se forskellen! mvh Paul
Ps.iøvrigt fandt jeg ud af at funambulus betyder "linedanser" på latin! meget passende!
Så bliver det alligevel til en lidt længere pattedyrs-diskussion på NetFugl. Det kan godt være, at det er svært at se forskel. Men billedet viser Nordindiens almindelige Five-striped Palm Squirrel. Alle arter af palmeegern har fire mørke striber på ryggen; så forskellen ligger i de lyse striber. Den stribe der ligger mellem den grålige bug og første mørke stribe er forståeligt ikke så nem at se, som de andre. Men den er der! Tak for henvisningen til artiklen om den hidtil ukendte forekomst af Tree-striped Palm Squirrel i den sydlige del af de nordindiske Aravallis-bjerge. Det var ny information for mig. Artiklen er fra 2005. Vivek Menons bog udkom to år tidligere, hvorfor det ikke kan overraske, at han ikke har oplysninger med. Men trods det at ny viden er dukket op, er der ingen grund til at prætendere, at der skulle være endnu større usikkerhed om arternes udbredelse i Indien. Det foregiver bemeldte artikel heller ikke. Aravallis-bjergene er eneste kendte forekomst i Nordindien. Det har den indiske pattedyrs ekspert Nameer Ommer netop har bekræftet på min direkte forespørgsel.
Indien mangler endnu den ultimative feltbog om pattedyr. Vivek Menon bog er indrømmet ikke den mest præcise kilde, men den er pt. den bedste bl.a. da den har - om end grove - udbredelseskort for mange arter. Men der er håb om bedre tider. Nameer skriver i øjeblikket på en ny guide til alle mindre pattedyr i Indien (minus flagermus). I den forbindelse efterlyses alle fund inkl. gode fotos, som rejsende i Indien måtte ligge inde med (og Nameer kan kontaktes på nameer.ommer@gmail.com).
For interesserede i Indiens pattedyr lad mig afslutningsvis reklamere for næste nummer af Naturen Verden. Her har Kaj Halberg og jeg en større artikel om primaterne i Indien og tilliggende lande. Ny viden indikerer, at f.eks. den grå langur måske skal opfattes som hele syv forskellige arter. Der er rigeligt at være opmærksom på for den der rejser til Indien for at opleve natur.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.