Beskrivelse: Det sker, at langbenede vadefugle, især Brushane og visse klirer trækker benene op under sig ved længere flyvninger. Dette er særligt hyppigt hos Sortklire, og på flyvende fugle forrykker det helhedsindtrykket, så den normalt ret langstrakte fugle bliver kompakt, næsten bekkasinagtig. Det er flere gange sket, at trkkende sortklirer er blevet misfortolket som Sneppeklirer, der deler lys rygkile, kort lyst øjenbryn (ungfugle og vinterdragt) og ret ensartede overvinger, men hos disse ser man tåspidser stikkende ud bag halen, og desuden er undervingedækfjerene ikke renhvide som hos Sortklire, men tværbåndede, ligesom næbbet er tykkere. Og siger fuglen "tuit" er sagen klar: Sortklire
Beskrivelse: "Turbohønen", er den blevet kaldt, Tejsten når den svirrende, og næsten besværet kæmper sig forbi et havobssted. Størrelsen er karakteristisk, kun Lunden og Nordisk Lappedykker er af størrelse som denne lille prop, der i sommerdragt er sort og i flugten med hvidglimtende vinger, hvoraf der er mest hvidt på undervingen - det ses på lang afstand, som det fornæmmes her med Kullen som kulisse under en blæsende, og i øvrigt ret fugletom dag i Nordsjælland i den blæsende og kølige sommer 2015.
Beskrivelse: Denne fugl passerede over hovedet på et antal kompetente og undrende observatører på en dejlig blæsevejrsdag. Fuglen forvoldte nogen diskussioner da den for en Hvidnæbbet Lom havde ret mørke hovedtegninger.
Fuglen havde ganske rigtigt kroen fyldt, da den på tæt hold trak forbi Gilbjerghoved. Af en Duehøg at være var den ret lille, hvilket gør kønsbestemmelsen mulig.
Duehøgens vingeform med lang arm med udbuget vingebagkant (ala Steppehøg) fremgår fint her, ligesom det lyse bånd gennem armens midte, der er i let kontrast til mørktegnede forreste dækfjer. En tegning, der ikkke ses hos Spurvehøg.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Jeg har sakset lidt i "nyheden". Mon det er journalisten eller Herdis Dam der er helt galt på den:
"Vi er inde i en ond cirkel. De milde vintre betyder, at flere af fuglene efterhånden yngler året rundt" siger landboforeningens formand, Herdis Dam.
Hun frygter, at den kommende nationalpark, Kongernes Nordsjælland, vil få fugleflokkene til at vokse yderligere.
Dertil kommer en tiltagende mangel på fødevarer, hvilket ifølge Herdis Dam kræver, at vi i Danmark beslutter os for, om vi skal satse på naturen eller produktion af fødevarer.
Det er jo skønt at det danske landbrug endelig kommer med en klar udmelding om deres synspunkt på et bæredygtig landbrug anno 2008 - er dette virkelig en officiel holdning?
Mvh
Lasse
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: 30.3 blev en af de få dage, hvor over 100 Hedelærker kunne tælles på et træksted. Her er én af dem "skudt" med overvingen synlig; bemærk de mørke hånddækfjer med bred hvid kant - det er dét, der giver de siddende Hedelærker deres påfaldende sort/hvide vingeplet, når de står.
Og deusden den meget korte hale samt tydelige hvide øjenbryn.
Titel: 1K med minomalt lyst på håndsvingfjerenes skafter
Beskrivelse: Ung Almindelig Kjove med usædvanligt lidt lyse på håndsvingfjerens skafter.
Normalt har Almindelig og Mellemkjove lyst på inderdelen af 3-6 yderste håndsvingfjer skafter. På mængder af fotos og skind har jeg fundet lyst på kun de to yderste håndsvingfjer (da begrænset til inderdelen, modsat hos Lille Kjove hvor de 2(sjældent 3-4) yderste håndsvingfjers skafter har gennemgående lyst; dette danner hos Lille Kjove den lysende, men small hvide forkant på hånden). Denne er en reel afviger med lyst begrænset til den yderste håndsvingfjer.
Hej Klaus
Det var dog et glimrende aktion skud. Du har således formået at fange en vildskab,som jeg synes man sjældent ser,hvordan endte jagten på riden.
mvh Nikolaj
Hej Nikolaj
Kjoven kom trækkende lavt og direkte, men afbrød pludseligt for spontant at jage efter Riden - på ganske tæt afstand af et hold måbende observatører. Jagten var ret kortvarig, men intens, og Riden afleverede så vidt det kunne afgøres, ikke noget mad. Så den fik sig nok bare en grim overraskelse.
Flot billede.Hvilke diagnostiske kendetegn vil du sige der på den.Jeg ville nok tage den for en alm kjove, mørke næsten ensfarvede overvinger,ret kraftigt næb,mørk kalot,og ikke ret meget mindre end riden.
Fuglen afslører her artstypiske karakterer. den var tydeligt mindre end Riden, og undervingen - incl. armhulefjerene - var meget tydeligt tværbåndede i sort/hvidt. Hos almindelig er den lyse bånding på undervingen i reglen let bruntonet, hvilket ofte gør, at undervingen virker lidt mørke end bugen - omvendt hos lignende typer Lille Kjove.
På undervingen er det lyse felt omkring knoen - ved håndsvingfjerenes baser - ret smalt. Langt de fleste almindelige Kjover har her et bredere lyst parti.
Overvingedækfjerene er ret mørke for Lille Kjove; dette sammen med et mættet (næsten varmt brunt) parti på overvingen - på de store dækfjer - samt et for arten usædvanligt varmt gultonet nakkebånd - ledte undertegnede til at holde på en Almindelig Kjove, da fuglen var på afstand, selvom mine kyndige medobservatører stædigt holdt på Lille! Måske fløj fuglen over et stykke vand, der gav en "falsk" varm farvning, for da fuglen kom tæt på og højere op i luften virkede indtrykket langt mere køligt gråbrunt, som man ville forvente hos Lille Kjove. Andre fotos af fuglen viser dog, at de nævnte uregelmæssigheder virkeligt var tilstede: såvel store overvingedækfjer som nakkebånd afveg fra samtlige andre unge Lille Kjove jeg har set, såvel i felten som på fotos og skind, alt ca. 1.000. Så skummel, det var den.
Men så er der de helt lyse skafter på de to yderste håndsvingfjer, der på den samlede hånd danner en hvidlig stribe på håndens forkant. Langt de fleste Almindelige Kjover har 3-6 lyse skafter, men det lyse er da begrænset til den basale del af svingfjerene. Derved dannes det lyse, lidt diffuse felt på håndens overside, der kendetegner Almindelig og Lille Kjove. Check dog et foto fra samme dag af en 1K Almindelig Kjove med minimalt lyst på alle bortset fra det yderste håndsvingfjerskaft, og se kommentar hertil.
Kropsformen er i øvrigt på denne Lille Kjove tydelig, med "bodybuilderbryst2 mod slank hvepsetajle.
Næbbet er svært at bedømme, da fuglen åbner det, men tæt på sås at halvdelen af næbbet var sort, kun basis lys. Almindelig Kjove har smallere næb, der er lyst med sort spids, ikke ulig ung Gråmåge.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.
Beskrivelse: Dokumentationsfoto af en lidt sjov Musvåge med visse karakterer af Steppevåge (vulpinus),som trak ved Gilleleje 15 april 2007.
Fuglen havde et lyst rustbrunt anstråg på hele oversiden, lysest ved haleroden der havde en orange tone ala Ørnevåge. Dele af overvingen virkede temmeligt afbleget, hvilket normalt ikke vil være tilfældet hos buteo, der jo er korttrækker, og ikke udsættes for Steppevågens afblegning gennem vinteren.
Desuden var de ret lyse baser af håndsvingfjerene oventil iøjefaldende.
Undersidens brune partier havde også et let rødtonet anstrøg. Det var e adult med kulsort vingebagkant, og den stod ret tydeligt frem mod hvide armsvingfjer og håndflade, der havde smallere bånd end hos majoriteten buteo.
Størrelse og flugt afveg ikke fra de Musvåger, der fløj sammen med. Det gør den hos de fleste Steppevåger, men afblegningen og den meget svage bånding på svingfjerenes underside faldt i øjnene, ligesom det varmt brune anstrøg i dragten.
Selvom dette ikke er en 100% Steppevåge er det dog nærliggende at spekulere i, om ikke det er en sådan, eller snarere en fugl af nordlig herkomst med steppevåge-gener (?). Årligt støder man på fuglen med en kombination af steppevågekarakterer, og formentligt trækker en del fugle fra overgangsområdet med vores musvåger, eller møder dem på trækket.
Synspunkter på fuglen modtages gerne. Det er derfor den er lagt ud her.
Beskrivelse: Lys 2K Vandrefalk med visse calidus-karakterer: meget smal mørk stribning på bugen og gråtonet isse (samt lyst brungrå overside og overgump - overgumpen muligvis fældet til adult type). Fuglen gjorde et meget lyst, adult-agtigt indtryk, som man tit ser det hos calidus-typer, der trækker sent gennem landet.
Fuglen har dog ret bredt sort skæg og ret brede mørke tegningen er på brystet. Den kan komme fra overgangsområder mellem calidus og peregrinus; en del unge calidus fra kærneområdet (skind Zoologisk museum, København) har dog helt lignet peregrinus, ligesom ret lyse unge peregrinus kan ses hos sydskandinaviske bestande, således hos de 2 unge hanner der på møn var resultatet af den første danske ynglen i nyere tid.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.