Titel: Post-breeding birds

Beskrivelse: KAKI 2012 - fugletur til Kasakhstan og Kirgisistan... Det er altid en fantastisk glæde at stå på den kasakhstanske steppe, og høre begejstrestrede ornitter tiljuble steppens fugle... Igen flere deltagere som i årtier havde bladret i håndbøgerne, og drømt om sortlærker og hvidvingede ditto. Vi havde hele repetoariet, og blev ikke snydt af nogen arter. Steppeviben brillerede med en 80-tallig flok, på en fantastisk forårsaften, hvor lyset og lydene satte det hele i relief. Videre gik det til det sydlige Kasakhstan, hvor halvørkenfuglene var på dagsordenen. Steppehønen er ved at være talmæssigt aftagende igen, efter de sidste års influx. Det virker som om, at de er tilbage på de gamle ler-ørkner øst for Almaty, og blot en håndfuld tilbage på Konschengel-steppen hvor den har huseret de sidste par år. Men 4 fugle holdt til ved vandhullet, og vi havde formidable 25-meter obs af Steppehøne-par, og overflyvene fugle. På vejen mod Kirgisistan, hev vi turen første overraskelse hjem, i form af en Taigaflusnapper, som sang for fulde gardiner ved Nurly. Den sang havde jeg ikke hørt før, og det var fedt at være på bar bund, for lidt efter lidt at samle brikkerne, og endelig se, et svagt rødtonet øvre bryst, en svag øjenring, og den karakteristiske haletegning: Så var sagen klar! Men indtil da, havde vi i lange minutter kun hørt sangen, og selv om "fluesnapper" var inde over i begyndelsen, må jeg erkende at også Dværgsanger o.lign. somantiske fugleforestillinger var i hovedet. For sangen... var bare ikke lige i øret. Har set arten på dens ynglepladser i Sibirien, men aldrig hørt den. Så det var en herlig fugl at få i tasken. Mere i ørehøjde var turens andet raritets-clou! i Kirgisistan. På den af flere KAKI-deltagere velkendte sø-lokalitet øst for Balachky ved Issyk-Kul søens vest-ende, var vi lige ved at køre springe over, da det smaskregnede, og alle sad og sov. Men da vi havde en lang dagskørsel foran os, og egentlig ikke så mange fuglestop på dagsmenuen, besluttede jeg alligevel at give det en chance. Mest havde jeg Storpiberen i tankerne. I 2009 fandt KAKI-gruppen Kirgisistans første ynglefund af arten, og her i 2012 kunne det være et dejligt krydderi på turen. Så med scopet og kikkerten om halsen luskede jeg ned ad vejen, mens det regnplaskede om ørerne. Hmmm... udsigterne til en gentagelse var ikke de bedste (og ret beset har jeg ikke registreret arten på stedet i de mellemliggende år, trods gentagne besøg på lokaliteten). Med tankerne om Storpiber kald, overhørte jeg... næsten, et noget insektlignende (eller rettere sagt: Locustella-lignende) lydkvas fra rørskoven. Stilhed.... så endnu lidt lyd... tavshed og en første-undren. Så lidt mere lyd, men ikke i en frekvens som var umiddelbart genkendelig; altså hverken Græs-Savi- eller Flodsanger. Andre muligheder blev gennemgået i tankerne, mens jeg fik vinket nogle af deltagerne hen. Stribet Græshoppesanger..? Nej heller ikke. Så var der kun en reel kandidat tilbage: Pallas's Grashopper Warbler. Men sangen var mangelfuld, og en af deltagerne famlede en mp3 frem, og afspillede sangen. Rynker... tre-delt er artens karakteristiske sang, og jeg havde kun hørt den første del, men frekvensen og længden var lige i skabet, så jeg var fuldt overbevist om at det hverken var insekt eller karakterbrist. Længere ude hørtes en anden fugl, og da den første stoppede yderligere sang, var der kun en våd-sok til udsigt, hvis den fjernere fugl skulle hentes ind. Og det blev den og vådt var det. Men fem fugle om ørerne 500 meter længere ude, og perfekte nærobs, var det våde sokker værd. Fotos... tjae for første gang i mange år, havde jeg ikke gidet at slæbe kamera med på Kirgisistan-delen. Så de må vente - men de andre deltagere fik suveræne skud i kassen. Og Storpiber? På tilbagevejen var jeg lusket i forvejen, og skridtede over den sidste grøft da jeg fik en Storpiber i ørerne. I det samme jeg vende mig om i et fortvivlet forsøg på at gøre de andre opmærksomme (på det tidspunkt havde forkølelsen stjålet 95% af min stemme) på fuglen, hører jeg deres råb om Storpiber. Ikke den samme som jeg havde haft, men til gengæld to fugle med føde i næbbet. Oppe ved bussen havde en 4.Storpiber underholdt. Storpiber og Pallas's Grashopper Warbler på samme våde biotop... Yeps den er god nok, og endnu et hak i bæltet blev afsat! Pallas's G.W. er blot andet (yngle)fund i Kirgisistan, og en stor lettelse, da den tidligere iagttagelse fra 1997 blev hemligholdt undertegnede - og iøvrigt var fra den nordøstlige del af landet, 400 km væk. Ædelart, Lifer og Næsten-first record var god nok. Næstsidstepunkt på turen var den berømte Son Kul sø i 3000 meters højde. Fantastisk lokalitet med masser af rovfuglekvaliteter, og Mongolske ørkenpræstekraver ( i år blot 45, men det er også lidt tidligt endnu). Og i går morges. Tidligt op, scopet på nakken og 1 km i medlysretning og slalom & hækkespring over fordøjet og udstødt husdyrsgødning, et forsigtigt uprovokerende letløb forbi tyren, og en stor flok halvilde heste, så var jeg fremme... Johnny kom umiddelbart efter. Så stod vi der og glanede - ihvertfald indtil en andefugle kommer flyvende ind fra søen og plasker ned i det nærliggende vandhul. HOV! Se lige den starut. Ok: 1. sådan en har jeg aldrig set i virkeligheden, 2. Hvad laver den her?, 3. Nøj hvor er den flot! 4.Det er sgu en... Cotton Teal. Punktum. 3-i-en: Lifer, ædelkryds og 1.st record for Kirgisistan, hvis ikke hele Centralasien! Alle så den, og dagen gled i rolige lejer, og i dag er vi i Bishkek. Tæt på 260 arter, og et utal af fantastiske oplevelser og erfaringer rigere. I morgen sidste dag, og lur mig om ikke der kommer endnu et par behagelige stunder i velkendte Ala Archa. Vi magler Red.mantled Rosefinch, Rufous-naped Tit (peace of cake) og White-browed Tit Warbler. Ovenstående skrev jeg for nogle uger siden, og sidste uge havde jeg lejlighed til atter at besøge Son Kul søen. Den fine Cotton Teal var forsvundet - måske til en anden del af søen; den var ihvertfald ikke mere på plads hvor vi havde den på KAKI turen. Til gengæld var ansamlingen af Mongolske præstekraver øget i antal, og i området talte jeg ca. 150 fugle (heraf en flok på det halve antal på lang afstand). Mongolsk Præstekrave er en fin lille karismatisk fætter, som i yngletiden er sky og utilnærmelig på rundraen ved Son Kul, og som alle andre præstekraver når den har unger. Fra medio juli er ynglesæsonen på sit sidste og de fleste fugle samles nu i mindre eller større grupper på lokaliteter, hvor de kan koncentrere sig om fødesøgning, inden rejsen igen går sydover til vinterkvartererne. På KAKI-turens sidste del besøgte vi Ala Archa syd for Bishkek, og heldigvis fandt vi både Red-mantled Rosefinch, Rufous-naped Tit og White-browed Tit Warbler. Især den sidstnævnte vakte begejstring da en adult han satte sig i toppen af en lille busk få meter fra stien. Lars Edenius som deltog på turen har lavet en lille fin kollage på ca. 10 minutters tid om KAKI-turen 2012, og som han skriver: "Tiden går och minnena bleknar snabbt. Jag har funderat på detta med dagboksskrivande, men det finns subtiliteter och nyanser som orden inte riktigt förmår återge. Jag har därför valt att sammanfatta mina Kaki-intryck genom att ställa samman ett kollage av bild- och ljudklipp som jag samlade på mig under resan. På dryga tio minuter blir det givetvis ingen heltäckande bild, utan ett antal subjektiva nedslag med tyngdpunkt på fågelupplevelser och platser som satte extra stora avtryck hos mig. Du hittar mitt kompilat på: http://www.youtube.com/watch?v=7yrHplCguTY PS Ställ in spelaren 1080p (HD) för bästa kvalitet DS Jeg takker Lars for den fine hilsen og de øvrige deltagere for en fantastisk rejse hvor godt og vel 270 arter blev noteret... Venlig hilsen Michael