Personlig aftale med fotografen er påkrævet for brug af foto
Art
Orientbraksvale (Glareola maldivarum) Oriental Pratincole -
Sjældenhed: SU
Stemmer kan høres her (eksternt link)
Lokalitet:
Vest Stadil Fjord - Danmark
En oversigt over forekomsten af sjældne arter i Danmark findes her
2010-05-26
Fotograf: Henrik Haaning Nielsen - Se profil

Uploadet 2010-05-25 Publiceret 2010-05-25 Glareola maldivarum Oriental Pratincole
15 8234
Kommentarer
Sebastian Klein
27. maj 2010 kl. 10:54
Hvis man forstørrer dette foto kan man se et hak midt på højre vinges bagkant. Samme karakter kan ses på fotos af fuglen fra Lincolnshire i England tidligere på måneden (http://www.surfbirds.com/cgi-bin/gallery/display.cgi?gallery=gallery9&start=49). Samme fugl bare 600 km. længere mod nordvest?
Silas Kristian Krag Olofson
27. maj 2010 kl. 11:01
Samme fugl bare 600 km. længere mod nordøst mener du vel? Lincolnshire ligger i hvert fald nærmere sydvest for Vest Stadil Fjord. Men det er da interessant, at det kan være samme fugl - eller en fugl med tilsvarende alder og fældning.
Sebastian Klein
27. maj 2010 kl. 11:10
Ja, selvfølgelig nordøst, Silas. Og så glemte jeg at tilføje, at den engelske fugl ligesom den danske har ret tydelige hvide spidser på armsvingfjerene.
Hans Ægidius
27. maj 2010 kl. 12:05
Her er en fornem serie med den engelske fugl: http://pewit.blogspot.com/search/label/Oriental%20Pratincole
Jan Jörgensen
27. maj 2010 kl. 12:24
For dem der ikke har set denne JanJ
Klaus Malling Olsen
27. maj 2010 kl. 21:20
Kan nogen af de, der så fuglen, overtales til et lille bestemmelses-resumé? Fuglen ser fin ud - smal hvid vingebagkant er tilladt - men for mange ville det være værdifuldt med lidt omkring hvordan fuglen blev bestemt, da arten kun er summarisk behandlet i den litteratur, de fleste har til rådighed. Falsterbofuglen fra 2001 forvoldte store diskussioner, og førte til, at nye karakterer blev fundet og afprøvet af flere uafhængige kilder. Jeg tror ikke, at den "gennemsnitlige indsatte i feltbestemmelsen" er helt klar over, hvad de skal focusere på, hvis de finder denne fugl, eller andre braksvaler. I sidste sensommer/efterår var der én i Norge. Det kunne være samme fugl, der i maj blev opdaget i Storbritannien, og som igår blev set i Vestjylland. En vild tanke: er det Falsterbofuglen fra 2001, der har overlevet og som nu er ved at finde sin gamle sommerlokalitet igen? Jeg skal pointere, at jeg på ingen måde betvivler bestemmelsen. Den meget mørke overvinge og det meget korte hale kombineret med rødbrunt på undervingen er faktisk artstypisk. Sammen med det rødbruntonede forbryst.
Andreas Bruun Kristensen
28. maj 2010 kl. 10:51
Hej Klaus Dragtdetaljer vil jeg ikke skrive om, da jeg udelukkende så fuglen på 4-500 m's afstand. Jeg tror, at dem, der så fuglen fra Skelmosevej, har haft bedre mulighed for at se disse. Jeg så fuglen fra landevejen ca. 13.30-45. Herfra sås fuglen stort set konstant, mens den fouragerede over Mellemdyb sammen med Hættemåger. Fuglen gav et lidt anderledes indtryk end rødvinget brak. For det første virkede Stadilfuglen en smule mindre. Halen var ganske kort, hvilket gav den et mere "plumpt" jizz i forhold til rødvinget. Rødvinget er ret terneagtig med sin (i hvert fald om foråret) lange hale. Stadilfuglen var derimod kort bagtil og ikke nær så elegant. Der var mere "svaleklire på speed" over den, når den jagtede insekter.
Søren Haaning Nielsen
28. maj 2010 kl. 15:36
Nu ikke for at gnide salt i såret! jeg syntes at jeg ser ganske klar hvid vingebagkant på flere billeder (dog ikke så klar som den der skal sidde på rødvinget braksvale), Klaus nævner at det der er på pågældende fugl er indenfor tilladte. Men der har før været tale om hybrider, kan en sådan udelukkes og hvorfor?
Andreas Bruun Kristensen
28. maj 2010 kl. 16:33
En smal hvid kant på armen ses hos en del orientalske braksvaler i frisk dragt om foråret. Rødvinget braksvale har om foråret en ret tydelig hvid vingebagkant, som oftest er bredest i inderste del af armen. Læs Gerald Driessens og Lars Svenssons bestemmelsesartikel om rødvinget- og orientalsk braksvale i Dutch Birding for mere info. Hvor har SHN læst, at der findes hybrider mellem rødvinget- og orientalsk?
Henrik Haaning Nielsen
28. maj 2010 kl. 17:14
Jeg har desværre ikke haft tid til at skrive før nu. Vi så fuglen meget fint på engen langs Skelmosevej både gående/fouragerende og flyvende. På intet tidspunkt så vi hvid vingebagkant på vingen i felt og det var flere gange vi havde fuglen oppe at flyve. Desuden så vi de korte halestreamers i felten både på den flyvende fugl og idet den landede flere gange. Når fuglen løb rundt på jorden og fouragerde så i al fald jeg at halen var væsentligt kortere end vingerne. Jeg kan godt huske flere ting fra diskussionen om Falsterbofuglen (en fugl jeg så to gange) og hvordan "nye" kendetegn blev prøvet af. Bl.a. derfra kunne jeg huske at tøjlen skulle være bred og markant. Vest Stadil Fjord fuglen havde således også en bred og markant sort tøjle. Desuden var indramningen af hagesmækken også bredest på den øverste del, men smal i den nederste del af indramningen - en karakter der blev "prøvet af" på Falsterbofuglen, så vidt jeg husker, og så kunne bekræftes på Vest Stadil Fjord fuglen. Den nederste del af indramningen var så smal at den ikke kunne erkendes i varmeflimmeret, men da fuglen sås bedst (da en sky gik for solen) kunne det godt erkendes. Brystet, men også nakken var smukt varm farvet. I det lave græs fik man indtryk af at det varme bryst gik helt ned til benene. Da skyen gik for solen kunne man se at der var lidt gråtoning i brystsiden. Den varmttonede nakke stod i smuk kontrast til køligere brun ryg og vinger. Da den løb rundt og fouragerede på jorden virkede den ret lille i sammenligning med de ret mange store præstekraver omkring den. Den var meget hurtig og vims i sine bevægelser og virkede lav og kortbenet. I flugt var det kompakt og hurtig. Halen var således decideret kort. Også vingerne virkede anderledes proportioneret og vi snakkede om den ikke virkede så terne/kjoveagtig som vi husker rødvinget braksvale, således en tand mere brede og lidt mere korthåndet. Fuglen blev diskuteret meget i felten og det med rette, ligesom det er på sin plads at den også får spalteplads her på netfugl. Jeg er blevet kritiseret for at den ikke blev meldt ud på dofcall som sikker. Imidlertid mente/troede jeg at den var ude i alle afkroge som et meget stærkt rygte som man burde køre på. Jeg er helt sikker på bestemmelsen til orientbraksvale, hvilket jeg også gav udtryk for til alle henvendelser efterhånden i løbet af dagen og regnede derfor med at de fleste kunne føle sig trygge i forhold til at rykke.
Søren Haaning Nielsen
28. maj 2010 kl. 19:08
Hej Andreas og alle andre! Jeg hentyder nu mere til muligheden om RødvingetXSortvinget da der tidligere her på siden (galleriet) har været mere eller mindre dokumenterede fund af hybribidiserende par (sortvingetXrødvinget)fra Ungarn. Kunne det være en mulighed? Det har før været "barne lærdom" at en orient ikke ville have hvid vingebagkant Også en nysgerrig forespørgsel om hvorledes et dansk SU vil stille sig i forhold til en Braksvale set uden hvid vingebagkant, men med rød undervinge på et træksted f.eks? Det skal ikke forståes som at jeg prøver at dryppe malurt i bægeret, men blot spørgende
Andreas Bruun Kristensen
28. maj 2010 kl. 19:45
Hej Søren Jeg har netop fundet en artikel i Birding World vol.22 s.257-9 om en mulig sortvinget x rødvinget braksvale fra Emiraterne i 2007. Der er foto af fuglen. Fuglen ligner en rødvinget, men ryggen er mørk. Halen på fuglen er lang. Forfatteren diskuterer, hvordan en sådan fugl adskilles fra orientalsk. Og såvidt jeg kan læse, er især to kendetegn vigtige: 1) halen, som (om foråret) på en hybrid vil være længere ift. orientalsk 2) Farven på bryst, halssider og nakke Dit sidste spørgsmål er svært at svare på, men observationsbetingelser har helt klart betydning.
Klaus Malling Olsen
28. maj 2010 kl. 21:07
I forbindelse med Falsterbo´s Orientbraksvale sommeren 2001 blev UZM´s store samling af skind gennemgået. Resultaterne ved udvekslet med bl.a. Lars Svensson, der ligeldes, på andre museer, brugte lang tid på at undersøge artskarakterer, der dengang var langt mindre kendt end nu. En af de vigtigste konklusioner var, at Orient havde meget kortere hale end Rødvinget. Her blev afstanden mellem hale- og vingespids målt (hvilket er let at gøre på skindlagte fugle), og den lå hos stort set alle Orient på 1-3 cm. kortere end vingespidsen, hvor hale- og vingespids stort set flugtede hos Rødvinget. Stort set, da enkelte korthalede Rødvinget havde op til 1 cm. kortere hale end vinger. Kendetegnet er dog meget væsentligt. Af andre karakterer fandtes lidt lysere overside og indre håndsvingfjer hos Rødvinget, men lysforhold kan påvirke dette, dog i mindre grad når det gælder de meget mørke indre håndsvingfjer (af farve som ydre) hos Orient. Her kunne man få tanken om at hånden kunne minde om ung Sølvmåge hos rødvinget, om ung Sildemåge hos Orient. Rødbrun, ikke gulbrun farve på brystet og flankerne er ligeledes en væsentlig karakter. Andre småkarakterer blev fundet, men de vil næppe kunne erkendes på fotos - samt den afstand, den jyske fugl blev set på. Det drejer sig om: 1: mindre rødt ved næbroden hos Orient, hvor undernæbbet virker helt sort (eller kun med diffust rødt ved selve undernæbbets basis. Rødvinget har rød, ret skarpt afsat basis på undernæbbet, men det kræver at fuglen ses direkte på undernæbbet. 2: yderste håndsvingfjers skaft normalt bruntonet hos Orient, hvidlig på Rødvinget. Lille variation, men brugbart. 3: Orient har ægformet,ovalt næsebor, Rødvinget smallere sprækkeformet. 4: Korte yderste halefjer med kortere kløft hos Orient; kan sammenlignes lidt med Sort Glente, hvor Rødvinget mere er som Rød Glente. Blot til almindelig orientering, når nu andre har reageret positivt på ønsket om yderligere informationer til bestemmelsen:) KMO
Martin Søgaard Nielsen
29. maj 2010 kl. 21:36
Da fuglen sås bedst fra Skelmosevej, så jeg flere gange at halen var tydeligt kortere end vingerne. Det er altid svært at angive præcist hvor meget, men 2-3 cm er min vurdering. MSN
Sebastian Klein
30. maj 2010 kl. 13:40
På "Cheferne i Felten" er der en redegørelse om Vest Stadil-fuglens ligheder med den engelske fugl. Der er vist ikke meget tvivl om, at det drejer sig om samme fugl. Døm selv: http://cheferneifelten.wordpress.com/

Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.

Annoncer