Titel: Charmetrold

Beskrivelse: Fuglekongesanger er med sin klejlhed, sine næsten perfekte geometriske striber og sit opvakte væsen noget helt særligt! Her i en lidt slidt udgave fra om foråret, hvor vingebåndene er noget nedslidte. Arten sætter i den grad sit præg på et træksted, når de "går til", et større problem er at fastholde de herlige små aktive kræ, der både kan sammenlignet med fodboldspilleren Allan Simonsen i sine velmagtsdage som et usædvanligt kært og nysgerrigt barn. Kaldet er et lavmælt djyi, der er tydeligt opadgående. Jeg har tidligere nævnt at kaldet er så svagt, så det næsten kan drukne mellem Fuglekongers - og det er langt svagere end Hvidbrynet Løvsangers meget kraftigere kald, der kan sammenlignes med Sortmejses (eller Korttået Træløbers enkeltkald). Dette lavmælte kald er i bogen "Sound Approach" sammenlignet med "the twang sound when you skid a piece of ice across a frozen lake". Sangen derimod: vi hørte i Kina flere syngende Fuglekongesangere, og her får den hele armen med triller, imitationer og styrke - altsammen vævet sammen i korte forløb, der er helt forskellige fra gang til gang. Kanariefugl, løvsanger.... det hele blandes i en uimodståelig blanding, der overrasker og morer hver gang. Livet er for kort til måger, men ikke til Fuglekongesanger, der kan redde enhver god dag. Med al respekt for alle sjældne drosler og alt muligt andet: som bill Oddey speaker på videoen "Birdwatching in Beidaihe" af Paul Doherty: "Of all rare eastern vagrants this is argumentably - the best!" Ellers sagt på en anden måde: hvis man bliver træt af Fuglekongesanger kan man lige så godt sælge kikkerten.