På dette billede kan man tydeligt se hvorfor navneudvalget, en overgang, overvejede at kalde denne fugl for: Kænguruspurv...

Der er såmænd ikke så meget hokuspokus andet end at trykke løs når lejligheden byder sig (med digitale fotos kan det hele jo slettes igen). CanonEOS20D med en let tele som 300 mm. er både handy og fremragende til autofocus. Dog kræver det mod en "nær" baggrund ret mange forsøg for at lykkes. I billedbehandlingen gør jeg ikke så meget mere end at foretage en lettere beskæring og herefter "samle" lidt samt skærpe en anelse om nødvendigt. Det hjælper også på resultatet at opsøge steder, hvor fuglene er rimeligt tillidtfulde og lyset godt. Her har jeg været rimeligt priviligeret i første del af 2006.

Nu vi er ved Lys Stenspurv: under den vel overståede Tyrkietsrejse i maj 2006 diskuterede Erling Krabbe og jeg, hvilken art der var WP´s kedeligste. Vi blev ret enige om Lys Stenspurv, der ikke alene er uanseelig, men også har den mest simple sang man kan tænke sig: en insektagtig summen på ca. 1 sekund. Altså en kombination af ydmygt udseende og sang (noget der ikke altid hænger sammen - tænk bare på Buskrørsanger). Til og med er arten henvist til de mest karske og ugæstfrie bjergegne, hvortil den næsten lister ind ad bagdøren sent på foråret, som en undskyldning for sig selv. Alle fugle er fede, men nogle er federe og smukkere end andre.