Titta på benen (låren)-visst ser dom långa ut. och visst sticker vingspetsen långt utanför stjärtspetsen. Någon kanske tycker att den inte har den sk. typiska (hane)cachinnansjizzen vad gäller huvudformen, eller att näbben kunde varit smalare och längre. Dock tror jag cachinnans. Hälsn J.J
Hej
Meget enig i at denne her virker langlemmet som en cachinnans, ikke bare i sammenligning med argentatussen ved siden af, som puster sig mere op. Og de færreste var nok faldet ned af stolen hvis fuglen - eller de fleste andre uploadede fanø-fugle for den sags skyld - var fotograferet inden for yngleudbredelsen for kaspisk måge. Men ingen af dem er jo ligefrem skoleeksempler mht jizz. Forudsat at det ikke drejer sig om look-a-like argentatusser, hvad kan forklaringen på dette så være? Puster de sig op eller er der en overvægt af syge individer og mindre klassiske hunner (da mere klassiske hanner i vidt omfang kunne tænkes at have forladt området allerede medio januar). Måske nogen med større indsigt i sagerne end jeg kender noget til om alle populationer af kaspisk måge er lige ”klassiske” mht. jizz, hvilket sammen med hybrider kunne være andre muligheder. Jeg foretrækker i øvrigt at stole på observatørens oplevelse (og bestemmelse) af fuglene nu hvor billederne i disse tilfælde ikke i mine øjne udelukker noget. Overflødigt at sige at stormåge-bestemmelses kræver stor forsigtighed og at det ikke er nogen skam af skrive et spørgsmålstegn bag artsnavnet hvis karaktererne er for tvetydige.
Det kunnne tilføjes at det som ses af vingespidsen vel heller ikke taler imod kaspisk. Så jeg har umiddelbart ingen mistanke om andet end cachinnans i dette tilfælde.
Alle, der har studeret mængder af cachinnans er blevet slået af den store individuelle variation med hensyn til størrelse, næbbets længde og form samt benlængde. Som en skotte engang nævnte i mail "det er utroligt at der er tale om samme art!".
Der findes altså kortbenede cachinnans, ligesom der findes ret kortnæbede fugle. Men jizzmæssigt ligger alle cachinnans nærmere på hinanden: lille hoved med øjet anbragt langt fremme, slankt næb, lang ryglinie uden tydeligt tertiærtrin, fremskudt "push-up-bh" bryst, hængerøv (nedad-poset gump giver indtryk af et par jeans der er flere numre for store) og normalt lange ben med tydeligt synligt knæ. Mest udpræget forskellige er store hanner, mindst forskellig fra det "gængse" stormågejizz er visse hunner.
Som om det ikke skulle være nok er de vestlige fugle - der jo gæster Danmark - de største og mest groteske, mens mange østlige cachinnans er mere sølvmågeagtige med kortere næb og ben. Disse synes næsten trinløst at gå over i barabensis, den virkelige Steppemåge.
At bringe hybrider på banen kan forekomme relevant; enkelte cachinnans yngler med sølvmåger i Østeuropa - men antalsmæssigt er det så få, så de stort set kan negliceres, hvis der da ikke ligefrem er tale om ringmærkede fugle.
Hver mågeobser har sine tolerancer for hvad man vil kalde en cachinnans. Jeg kunne godt være betænkelig ved at så mange bestemmes netop nu, hvor Sølvmågerne er hvidhovede (og nogle få adulte Sølvmågers øjenfarve kan mørkne), men inderst inde er det observatøren, der beslutter om en fugl skal rapporteres eller ej. Gennem Galleriet er der i det mindste mulighed for at få syn for sagen, og give sit besyv med. Cachinnans er et veletableret fænomen herhjemme, men bestemmelse vil nok fortsat være en disciplin, der kun tiltrækker få.
KMO
(der har studeret cachinnans og andre måger i årtier, men som må indrømme, at feltbestemmelse og studier af rovfugle rykker 10 gange mere... Måger er arbejde, rovfugle passion)
Klaus, jeg forstår udmærket din holdning til måger efter alle de år. Jeg bliver også selv træt af dem, men for tiden er der kun måger og Vandrefalke på øen. Det bliver rart med noget forårsinflux af andre fugle!
Har brugt noget tid på mågeøjne 6-7.marts. Ud af i alt 750 adulte Sølvmåger havde 6 fugle mørke øjne. 1 havde kun et mørkt øje, det andet var typisk gult. 2 havde gråbrunlige øjne. 1 havde mørkt alugrå øjne. 1 havde mørk orangebrune øjne og 1 havde en ubestemmelig farve. Ingen havde rød orbitalring. Ingen mindede om Kaspisk Måge. I øvrigt er det nu lang tid siden jeg har set en yngledragtsfugl, den sidste Kaspiske stod på en mark for en uge siden og var vinterdragtstype.
I forbindelse med udarbejdelsen af Gulls kiggede jeg øjenfarve - som tidligere har været oppe at vende på Netfugl. Af 222 adulte sølvmåger ult, januar havde 217 lyse øjne, 2 mørkt grågule og 3 brunlige. Dette ligger meget godt i line med Kims observationer, og er størr end de <1 af 5.000, som Harry J. Lehto meddelte fra Finland; dette er uden årstidsangivelse, hvorfor det ser ud til, at Sølvmåger med mørkninde øjenfarve er hyppigst senvinter/forår.
De 222 måger blev kigget igennem i en sæson, siden er blot noteret mørkøjede fugle, der er set fra nov. til marts, men efterår-vinter er den tid, Sølvmågers hovedtegninger er studeret mest, og man derfor lettere ser uregelmæssigheder med hensyn til æjenfarven. Resten af året er de jo hvidhovede, hvorfor en afvigende øjenfarve jo nok kan smutte.
Mørkøjede Sølvmåger eksisterer altså. Endu en god grund til at foretage bestemmelser ud fra kobinationer af så mange karakterer som muligt.
Den viste fugl her svarer fint til cachinnans, i lighed med den på nærbilledet, hvor kun hovedet ses. Der ser ud til at have været overvintrende iår end normalt, men noget stort influx er der næppe tale om, snarere normal optræden, der nu erkendes af flere og flere.
Log ind her for at kommentere fotoet. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.