4. Jun 2003 22:53
Læst
3105
gange
Uploadet af:
Kenneth Rude Nielsen d. 4. jun. 2003 kl. 11:56
Sidst opdateret af:
Ib Jensen d. 11. dec. 2020 kl. 11:56
Kenneth Rude Nielsen d. 4. jun. 2003 kl. 11:56
Sidst opdateret af:
Ib Jensen d. 11. dec. 2020 kl. 11:56
Netfugl har modtaget nedenstående finderberetning.
Endnu en beretning fra en lykkelig finder af et førstegangsfund
I den forlængede Kr. Himmelfartsferie var jeg taget på familietur til den sydlige del af landet. Denne region var selvfølgelig valgt med den hensigt, at jeg kunne luske ud og se lidt fugle om morgenen, før resten af familien vågnede til dåd. Vi havde haft et stille døgn på Møn, hvor det bedste blev et par Karminpapper, Odinshønsene ved Nyord nåede at rykke videre før jeg kom derud.
Næste stop på turen var Nykøbing Falster, og lørdag morgen tog jeg til Vesterhave nord for Gedser lystbådehavn for at lytte efter Flodsanger. Den sad præcis hvor jeg havde fået det beskrevet, og den sang meget ivrigt, så jeg kunne komme ind på 10 meters afstand og se den fint, uden den tog notits af mig. Jeg kunne høre en anden Locustella i baggrunden, og i de korte pauser den holdt registrerede jeg til min store overraskelse, at der var tale om endnu en Flodsanger, som sad i lunden NØ for vandhullet.
Godt til freds med min nye ædelart fortsatte jeg ud på Kroghage syd for lystbådehavnen, hvor jeg synes der burde sidde en Gulbrystet Værling og vente på mig, men ind til videre måtte jeg nøjes med et par Karmindompapper, som muligvis yngler der. Jeg så i hvert fald hannen parre sig med en hun, som havde redemateriale i næbbet!
Kl. nærmede sig nu 7, og jeg kørte ned til fuglestationen ved fyret, for at se om der skulle ske noget der, eller om der var nogle folk der kunne fortælle det sidste nye, da jeg ikke har fået tilmeldt min mobilos til birdcall. Jeg stillede bilen på P-pladsen og gik ad grusvejen langs vandet hen til hjulsporet, som fører op til stationen. Jeg var kun lige kommet inden for lågen, da jeg fik øje på en fugl, som sad og fouragerede i det ene hjulspor, og jeg satte kikkerten for øjnene. Synet der mødte mig fik mig til at ryste og rystet blev mangen en dansk hitornit kort efter: Fuglen var en typisk værling med en rødbrun grundfarve på hele kroppen; struben og hovedet var jerngråt med sorte længdestriber gennem ansigtet. Jeg var øjeblikkelig klar over at jeg stod overfor en Klippeværling, og jeg havde en god fornemmelse af, at der var tale om landets første. Fuglen lettede og fløj ca. 10 m. længere væk fra mig (så den nu var ca. 30 meter fra mig), og jeg bemærkede, at der var en del hvidt i de yderste halefjer.
Jeg ringede til Thorbjørn Eriksen, som var den nærmeste jeg kendte, og da vi havde talt om sjove værlinger i løbet af ugen kunne jeg indlede samtale med disse ord: "Hej Thorbjørn. Skide værd med Hætteværling og fuck Gulbrystet - jeg står på Gedser med en Klippeværling!!". I samme øjeblik lettede fuglen og fløj ind i hegnet langs hjulsporet. Sandsynligvis fordi dagens ringmærker Benny Steinmejer, kom for at checke nettene. Thorbjørn fik en kort beskrivelse fra mig og sprang ind i sin bil. Jeg fortalte Benny - letterede eksalteret - at der lige var fløjet en Klippeværling ind i hegnet, hvortil han spurgte - Hvordan ser sådan en ud? - Jeg fortalte ham, hvad der var sket, og han hentede stationens telefonliste, så jeg kunne tilkalde de lokale. Jeg sendte også en lakonisk gruppe-sms til en del af de ornitter jeg kender: KLIPPEVÆRLING GEDSER. M, hvilket vakte en del postyr og forvirring over det meste af landet. Benny havde kigget i en bog, og virkede lidt skeptisk over for min iagttagelse, men et øjeblik efter fandt han den selv, og vi så den flyve ud og sætte sig i det halvhøje græs i fårefolden vest for stationen. Vi bemærkede den typiske værlingefacon, de hvide yderhalefjer og den rustrøde overgump, som lyste kraftigt op i morgensolen. Jeg kontaktede Morten Bentzon, som lovede at sende en birdcall ud for mig, så kl. 7:45 bippede folks telefoner med meldingen:
**MEGA** KLIPPEVÆRLING rst. Gedser fuglest. 7.15- MHE 26218277 via Bentzon
Fra dette tidspunkt glødede min mobilos pga. indkommende sms'er og opringninger, som dog havde lidt svært ved at trænge igennem, da man står i telefonly ved stationen.
De første lokale folk dukkede op kort før kl. 8, og vi stod og ventede ved fårefolden, da Benny ringede til Palle Nygaard og fortalte, at nu havde han kræet i en pose. Palle var chokeret og sagde, at den slags måtte man ikke lave gas med! Og det gjorde han selvfølgelig heller ikke!! Et øjeblik efter stod vi og så på den. Enhver birders drøm var lige med et blevet til virkelighed for mig, og resten af dagen kunne jeg sole mig i lykønskninger fra folk, som ringede og sms'ede til mig. Vi var vel et dusin folk som fik set den inden den blev sluppet, men heldigvis var der flere andre som havde heldet med sig i dagens løb.
Ved 10-tiden vendte jeg næsen mod Nykøbing, og tilbragte resten af dagen på stranden med familien. Næste morgen var jeg en af de heldige, som nåede frem og fik set de to nye DK-arter sammen i hånden, før de blev sat ud i det fri igen. Det er næppe sidste gang jeg tager på familietur til Gedser!!!!
Endnu en beretning fra en lykkelig finder af et førstegangsfund
I den forlængede Kr. Himmelfartsferie var jeg taget på familietur til den sydlige del af landet. Denne region var selvfølgelig valgt med den hensigt, at jeg kunne luske ud og se lidt fugle om morgenen, før resten af familien vågnede til dåd. Vi havde haft et stille døgn på Møn, hvor det bedste blev et par Karminpapper, Odinshønsene ved Nyord nåede at rykke videre før jeg kom derud.
Næste stop på turen var Nykøbing Falster, og lørdag morgen tog jeg til Vesterhave nord for Gedser lystbådehavn for at lytte efter Flodsanger. Den sad præcis hvor jeg havde fået det beskrevet, og den sang meget ivrigt, så jeg kunne komme ind på 10 meters afstand og se den fint, uden den tog notits af mig. Jeg kunne høre en anden Locustella i baggrunden, og i de korte pauser den holdt registrerede jeg til min store overraskelse, at der var tale om endnu en Flodsanger, som sad i lunden NØ for vandhullet.
Godt til freds med min nye ædelart fortsatte jeg ud på Kroghage syd for lystbådehavnen, hvor jeg synes der burde sidde en Gulbrystet Værling og vente på mig, men ind til videre måtte jeg nøjes med et par Karmindompapper, som muligvis yngler der. Jeg så i hvert fald hannen parre sig med en hun, som havde redemateriale i næbbet!
Kl. nærmede sig nu 7, og jeg kørte ned til fuglestationen ved fyret, for at se om der skulle ske noget der, eller om der var nogle folk der kunne fortælle det sidste nye, da jeg ikke har fået tilmeldt min mobilos til birdcall. Jeg stillede bilen på P-pladsen og gik ad grusvejen langs vandet hen til hjulsporet, som fører op til stationen. Jeg var kun lige kommet inden for lågen, da jeg fik øje på en fugl, som sad og fouragerede i det ene hjulspor, og jeg satte kikkerten for øjnene. Synet der mødte mig fik mig til at ryste og rystet blev mangen en dansk hitornit kort efter: Fuglen var en typisk værling med en rødbrun grundfarve på hele kroppen; struben og hovedet var jerngråt med sorte længdestriber gennem ansigtet. Jeg var øjeblikkelig klar over at jeg stod overfor en Klippeværling, og jeg havde en god fornemmelse af, at der var tale om landets første. Fuglen lettede og fløj ca. 10 m. længere væk fra mig (så den nu var ca. 30 meter fra mig), og jeg bemærkede, at der var en del hvidt i de yderste halefjer.
Jeg ringede til Thorbjørn Eriksen, som var den nærmeste jeg kendte, og da vi havde talt om sjove værlinger i løbet af ugen kunne jeg indlede samtale med disse ord: "Hej Thorbjørn. Skide værd med Hætteværling og fuck Gulbrystet - jeg står på Gedser med en Klippeværling!!". I samme øjeblik lettede fuglen og fløj ind i hegnet langs hjulsporet. Sandsynligvis fordi dagens ringmærker Benny Steinmejer, kom for at checke nettene. Thorbjørn fik en kort beskrivelse fra mig og sprang ind i sin bil. Jeg fortalte Benny - letterede eksalteret - at der lige var fløjet en Klippeværling ind i hegnet, hvortil han spurgte - Hvordan ser sådan en ud? - Jeg fortalte ham, hvad der var sket, og han hentede stationens telefonliste, så jeg kunne tilkalde de lokale. Jeg sendte også en lakonisk gruppe-sms til en del af de ornitter jeg kender: KLIPPEVÆRLING GEDSER. M, hvilket vakte en del postyr og forvirring over det meste af landet. Benny havde kigget i en bog, og virkede lidt skeptisk over for min iagttagelse, men et øjeblik efter fandt han den selv, og vi så den flyve ud og sætte sig i det halvhøje græs i fårefolden vest for stationen. Vi bemærkede den typiske værlingefacon, de hvide yderhalefjer og den rustrøde overgump, som lyste kraftigt op i morgensolen. Jeg kontaktede Morten Bentzon, som lovede at sende en birdcall ud for mig, så kl. 7:45 bippede folks telefoner med meldingen:
**MEGA** KLIPPEVÆRLING rst. Gedser fuglest. 7.15- MHE 26218277 via Bentzon
Fra dette tidspunkt glødede min mobilos pga. indkommende sms'er og opringninger, som dog havde lidt svært ved at trænge igennem, da man står i telefonly ved stationen.
De første lokale folk dukkede op kort før kl. 8, og vi stod og ventede ved fårefolden, da Benny ringede til Palle Nygaard og fortalte, at nu havde han kræet i en pose. Palle var chokeret og sagde, at den slags måtte man ikke lave gas med! Og det gjorde han selvfølgelig heller ikke!! Et øjeblik efter stod vi og så på den. Enhver birders drøm var lige med et blevet til virkelighed for mig, og resten af dagen kunne jeg sole mig i lykønskninger fra folk, som ringede og sms'ede til mig. Vi var vel et dusin folk som fik set den inden den blev sluppet, men heldigvis var der flere andre som havde heldet med sig i dagens løb.
Ved 10-tiden vendte jeg næsen mod Nykøbing, og tilbragte resten af dagen på stranden med familien. Næste morgen var jeg en af de heldige, som nåede frem og fik set de to nye DK-arter sammen i hånden, før de blev sat ud i det fri igen. Det er næppe sidste gang jeg tager på familietur til Gedser!!!!
Log ind her for at kommentere artiklen. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.