Henrik Haaning Nielsen d. 12. dec. 2022 kl. 15:50
Sidst opdateret af:
Rune Sø Neergaard d. 14. dec. 2022 kl. 09:42
Himalayasanger, Vestre Kirkegård, København den 26. november 2019. Foto: Henrik Haaning Nielsen.
Himalayasanger er navnet, sådan officielt. Ikke Humes Sanger, som ellers
er navnet, som nogle af os kalder den, når vi er i felten. Andre eksempler på
navne er Humeisanger og Himalayaløvsanger. Kært barn har mange navne, men det er
lige meget, arten er fed uanset hvilket navn du bruger...
Navnet Humes er i øvrigt til minde om en englænder, Allan Octavian Hume, der var embedsmand og ornitolog i Indien i årene 1849-1894.
I år er der set i alt 9 Himalayasangere, hvilket kun
overgås af 10 fund i 2003, til gengæld trodser en fugl vinterkulden i
øjeblikket på Nyord Kirkegård på Møn, hvilket kan blive det første fund af en
overvintrende fugl i Danmark, hvis den bliver. Den blev opdaget den 2. december
og ses endnu i skrivende stund.
I Skåne ses aktuelt tillige en fugl, ved Lomma, der måske
også lægger an til overvintring. De har tidligere haft i alt 11 fund af
Himalayasanger i december i Sverige (nogle af dem er dog dukket op i
november), mens i alt tre fugle er set i januar og/eller februar.
Dette års fugl fra Nyord Kirkegård er det første egentlige
decemberfund herhjemme. En fugl fra Christansø i 2003 sås i perioden 24.
november – 3. december, men ellers er arten ikke set herhjemme i december før.
I England har de oplevet enkelte overvintrende fugle.
Uffe Damm Andersen, finderen af vinterfuglen på Nyord har været så venlig at sende følgende beretning:
"Fredag formiddag - d. 2. december - befinder jeg mig umiddelbart nord for lunden ved Nyord Kirkegård og kigger ud over Nyord Enge. Der sker ikke det store så jeg vil gå tilbage. Da jeg vender om, hører jeg pludseligt et enkelt kald længere væk - ikke særlig højt - men et meget karakteristisk “tiwiid”. “Himalayasanger!”, var min spontane reaktion, efterfulgt af et “nej, det kan ikke passe”? Jeg stod stille og lyttede, men kunne ikke høre noget, bortset fra nogle Grågæs i det fjerne. For mindre end en uge tidligere, havde jeg set og hørt Himalayasangeren ved Lille Vejlesø, så jeg havde stemmen i frisk erindring.
Kort efter går jeg på trampestien i det nordlige skovbryn og lytter, men der er stadig stille. Pludselig hører jeg kaldet igen - højt og tydeligt, og lige over hovedet på mig! Det samme “tiwiid”. Denne gang kalder fuglen 3-4 gange. Og så er jeg ikke længere i tvivl, det er en Himalayasanger. Jeg kigger op og ser næsten med det samme en lille grålig fugl bevæge sig hurtigt, nærmest rykvis, rundt i træerne ca. 3 - 4 meter oppe. Jeg når ikke at se meget andet end, at den ligner en lille sanger, og at den i hvert fald har en tydelig lys hvidlig øjenbrynsstribe. Jeg forsøger at få et par doku-fotos (kl. 08:35), hvilket på ingen måde lykkes. Lidt efter lykkes det mig derimod at optage dens kald med mobiltelefon.
Jeg får via telefon fat på Per Schiermacker-Hansen og fortæller ham om fundet. Derefter melder jeg den ud på BirdAlarm (kl. 09:40) og ringer til Ole Lund Jensen, der bor på Ulvshale.
Efterfølgende hører og ser jeg fuglen nogle flere gange (med og uden kikkert), og ser også vingebånd på den. Ole ankommer som den første og vi er heldige og ser sangeren lavt foran os i krattet - i en afstand af ca. 6 - 8 meter! Vi ser begge to øjenbrynsstribe og vingebånd.
Per ankommer og lidt senere Bo Kayser og begge hører fuglen og ser den også kortvarigt. I den efterfølgende periode kalder fuglen flere gange, men den er ikke meget for at vise sig for os. Samtidig er der en flok fuglekonger (8-10 stk.), et par Blåmejser og en enkelt Gransanger, hvilket ikke gør det lettere at lokalisere fuglen, da den bevæger sig hurtigt rundt mellem de andre fugle.
Himalayasangeren bevæger sig længere væk, og vi følger efter. Efterhånden har flyttet sig over til nogle grantræer. I mellemtiden er Niels Peter Andreasen (NPA) også kommet. Han når at høre kaldet nogle få gange. Fra omkring kl. 11:30 hører eller ser vi ikke mere til den. Leif Schack-Nielsen (LSN) ankommer og sammen med ham, er vi seks personer, der leder efter fuglen, men uden held. Den bliver senere genfundet om eftermiddagen (ved 15-tiden) af Niels Bahl Andersen (NBA).
I de efterfølgende dage bliver Himalayasanger både hørt og set af flere fuglekiggere, og i skrivende stund (mandag d. 12. december) er den stadig på plads. Det bliver spændende, hvor længe den bliver. I hvert fald vil nogle af de lokale fuglefolk forsøge at holde øje med den".
En længere og mere deltaljeret finderberetning kan læses via dette link.
Når Himalayasangere dukker op hos os, er de ca. 5000 kilometer for langt vestpå i forhold til deres normale overvintringsområde der ligger fra det nordlige Indien til det sydlige Afghanistan. Yngleområdet ligger i bjergskove fra Altai Bjergene til det vestlige Mongoliet og sydpå i Tien Shan bjergene, det nordøstlige Afghanistan, det nordvestlige Himalaya og bjergene i det nordvestlige Kina. De yngler i helt op til 3500 meters højde.
Himalayasanger, Falsterbo fyr, Sverige, den 12. december 2009. Bemærk især den grågrønne oversidefarve, et tydeligt vingebånd og et svagt forreste vingebånd, de beigehvide hovedtegninger, lyst ansigt og de kun svagt mørkere centre i de store dækfjer. Fotograf: Tommy Holmgren - Netfugls Galleri
Bestemmelse af Himalayasanger er som regel ganske ligetil, hvis fuglen ses godt og især hvis fuglen høres. Den ligner imidlertid Hvidbrynet Løvsanger rigtigt meget, men i frisk dragt, er oversiden mere grågrøn og ansigtstegningerne og øjenbrynsstriben er mere beigehvide, i forhold til Hvidbrynet Løvsanger. I frisk dragt er vingebåndet, der er dannet af lyse spidser på de store dækfjer tydeligt, mens det andet vingebånd, der er dannet af lyse spidser på de mellemste dækfjer, fremstår diffust. Sidstnævnte vingebånd vil imidlertid i forbindelse med slid stå mere tydeligt frem, hvorfor den generelle lighed med Hvidbrynet Løvsanger forstærkes. De mørke centre i de store dækfjer er mest markante og kontrasterende hos Hvidbrynet Løvsanger. Se desuden fotos og fototekster.
Hvidbrynet Løvsanger, Stora Fjäderägg, Sverige den 2. september 2022. Bemærk især den grønnere overside, den lange hvidgule øjenbrynsstribe, markerede ansigtstegninger, to tydelige vingebånd og påfaldende mørke centre i de store dækfjer. Foto: Henrik Haaning Nielsen.
Begge arter har lyse kanter på tertiærerne, hvilket er afgørende ift et andet pitfall, idet Sibirisk Gransanger (ssp. tristis) ofte har en tydelig antydning af vingebånd, hvilket kan overfortolkes, når det kombineres med Sibirisk Gransangers grågrønne farver, de beigehvide toner og den hvidlige underside. Sibirisk Gransanger har imidlertid ikke hvide kanter på tertiærerne.
Sibirisk Gransanger (ssp. tristis), Vejlerne den 31. december 2021. Bemærk de kølige farver, med grålig overside, tydelig øjenbrynsstribe og tendens til vingebånd. Bemærk også manglen på hvide kanter på tertiærerne. Foto: Henrik Haaning Nielsen.
Stemmen er afgørende de tre arter/racer imellem.
Himalayaløvsangers stemme to-tonet og lidt vipstjerteagtig: ”djy-li” eller ”tvi-li”. Lyt til et par eksempler her og her.
Hvidbrynet Løvsangers kald er sortmejseagtigt: ”tssseuit”. Lyt til et eksempel her.
Sibirisk Gransangers kald er kyllingeagtigt: ”hii” Lyt til et eksempel her.
Det er jo fedt, at der i år er mulighed for at krydre en vintertur med en spændende art som Himalayasanger. Det bliver spændende om vi, for første gang, skal opleve den som overvintrende herhjemme.
A.O. Hume har mange arter opkaldt efter sig. Hans kone har en enkelt opkaldt efter sig og det er naturligvis den fasan, der hed/hedder Mrs Hume's Pheasant.
Og med fare for at være forkert på den, så var det en anden Indiensfarer, civilingeniør William Erwin Brooks, der opkaldte Humes Leaf Warbler efter A. O. Hume.
Og i disse tider, hvor det er så populært at navngive racer, så er det naturligvis nominatformen, der hedder Himalayasanger.
Den anden race hedder Kinesisk Himalayasanger (P. h. mandellii). Her henfører mandellii til Louis H. Mandelli, der udover at være ornitolog også havde ansvaret for en te-plantage i Assam.
I går fandt Torbjørn Eriksen en himalayasanger på det sydlige Langeland, hvilket betyder at der er set 10 fugle i 2022 og dermed en tangering af rekorden fra 2003.
Log ind her for at kommentere artiklen. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.