Henrik Haaning Nielsen d. 3. feb. 2022 kl. 12:54
Sidst opdateret af:
Henrik Haaning Nielsen d. 4. feb. 2022 kl. 19:58
Mange har prøvet det.
Det at sidde med sine fotos efter en tur i felten – og så opdage noget man ikke havde set med sine egne øjne, men som er fanget af kameralinsen.
Jeg prøvede det for et par dage siden.
Tilbage i januar 2017 var jeg på en kort rejse til Island sammen med min hustru. Det var slet ikke en fugletur, men jeg fik min del alligevel med flere fund af kumliens måger, islommer, strømænder, islandske hvinænder og andet godt.
Den 26. januar tog vi til det smukke område nær Kirkjufell og udfor byen Grundarfjördur lå der en flok nordlige ederfugle (ssp. borealis). Flotte er de jo med deres sejl på ryggen og generelt mere orangegule ”frontallapper” i forhold til vores hjemlige race mollissima. Jeg tog en række fotos af flokken – det kunne jo være, at de en dag kan bruges til en ID-artikel, tænkte jeg, men en stor mængde hvidvingede måger der holdt til langs kyslinjen, vækkede også min nysgerrighed, hvorfor jeg forlod ederfugleflokken. Jeg fandt da også flere adulte kumliens måger, og fik dokumenteret flere af dem.
Det var egentlig med tanke på kumliens måge, at jeg satte mig derhjemme med billederne for et par dage siden. Planen var at ordne flere af dem til Netfugls galleri. Undervejs kom jeg dog til billederne af ederfuglene. Jeg zoomede ind på billederne for at tjekke om der f.eks. skulle gemme sig en kongeederfugl hun.
Det gav et mindre gip i mig, da jeg i flokken opdagede en fugl, der adskilte sig fra de andre ved, at dens ”frontallapper” var brede, lange og rundede i form. Længden nåede således helt op til ud for øjet! Både længden, bredden og den afrundede form passede perfekt på racen dresseri, der er udbredt i det østlige Canada og nordøstlige USA.
Ederfugl af racen dresseri, Grundarfjördur, Island den 26. januar 2017. Fuglen ligger skråt oppe til højre i billedet. Bemærk de brede, lange og afrundede "frontallapper" der giver en anden hovedprofil i forhold til de omgivende nordlige ederfugle (racen borealis). Bemærk desuden sejlene på ryggen og at der er grøn farve i et bånd under den sorte hætte. Bemærk også de nordlige ederfugles gyldne farve på "frontallapperne" samt at alle hanner - men også nogle hunner har sejl på ryggen. Foto: Henrik Haaning Nielsen.
Ederfugl af racen dresseri, Grundarfjördur, Island den 26. januar 2017. Fuglen ligger centralt i billedet. Bemærk igen især den pudsige hovedform, "frontallappernes" udseende og sejlene på ryggen. Foto: Henrik Haaning Nielsen.
Ederfugl af racen dresseri, Grundarfjördur, Island den 26. januar 2017. Fuglen ligger med front til, lidt til højre for midten af billedet. Bemærk "frontallappernes" længde, der når helt op i linje med øjet, samt den brede afrundede form på disse. Foto: Henrik Haaning Nielsen.
Jeg kontaktede Rasmus Due Nielsen, der har godt styr på Islands fugle, og han videresendte fotos og oplysninger til lokale topbirder Yann Kolbeinsson, der straks kastede sig over fuglen og status for dresseri deroppe.
Ved at tjekke dette link og dette link, som Rasmus forsynede mig med, blev jeg klar over endnu en vigtig karakter hos dresseri, nemlig at der skal være grøn farve under den sorte hætte.
Også det stemmer på den islandske fugl!
Ederfugl af racen dresseri, Grundarfjördur, Island den 26. januar 2017. Opsummering af vigtigste karakterer: "Frontallapperne" er lange (når op på linje med øjet). De er lange, brede og afrundede i form (grøn pil). Der er grøn farve under den sorte hætte (orange pil). Der er sejl på ryggen (rød pil). Foto: Henrik Haaning Nielsen.
Yann Kolbeinsson vendte tilbage med andre fund i Vestpalearktis. Det viser sig at fundet, såvidt vides, er det første for Island og blot det andet for Vestpalearktis, idet Irland står for det første og det tredje fund. En fugl der sås i Glassagh Bay 2. januar-21. februar 2010 og ved Isle of Doagh 8-19. juni 2011 (IRBR 2010 & 2011), bliver regnet for samme individ, mens der sås en ny fugl på Colt Island, Skerries 19. april-16. maj 2019 (IRBR 2019).
Ederfugl regnes som en polytypisk art med seks underarter: Mollissima i Nordvesteuropa, faeroeensis på Færøerne, borealis i Nordatlanten, sedentaria i Hudson Bay, dresseri i det østlige Nordamerika og v-nigrum i det nordlige Stillehav mellem Canada og Østsibirien.
I Danmark er kun mollissima anerkendt som forekommende, men der har været flere fugle med karakterer svarende til borealis. Den primære årsag til at disse fund endnu ikke er anerkendt af det danske SU, er at der i nogle områder sker overlap mellem underarterne. F.eks. er der beskrevet intermediære karakterer mellem mollissima og borealis på nogle fugle på Island, ligesom intermediære karakterer mellem fareoeensis og mollissima er beskrevet på bl.a. Shetlandsøerne og Orkney. Kriterierne for godkendelse af borealis i Danmark er bl.a. derfor ikke helt på plads…endnu.
Fundet af dresseri som præsenteres her skal givetvis også forbi en ederfugleekspert, før en eventuel godkendelse, af den islandske raritetskomité, som Islands første og WPs tredje fund.
Tak til Yann Kolbeinsson og Rasmus Due Nielsen for hurtig "udrykning" og indsamling af data om dresseri i Island og WP.
Kilder:
Reeber, Sébastien (2015): Waterfowl of North America, Europe & Asia. Princeton University Press.
Log ind her for at kommentere artiklen. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.