Morten Bentzon Hansen d. 7. jul. 2021 kl. 09:40
Sidst opdateret af:
Henrik Haaning Nielsen d. 7. jul. 2021 kl. 10:00
1cy sibirisk/stejnegers bynkefugl (Saxicola maurus/stejnegeri). Husby Strand 7. oktober 2003. Foto Ole Krogh - Netfugls Galleri.
I løbet af foråret og sommeren har Sjældenhedsudvalget afholdt flere online møder. Her følger nogle af de mere bemærkelsesværdige afgørelser og øvrige nyheder.
Oskar Nilsson - nyt medlem af SU
Oskar er født i 1988 i Västmanland län, vest for Stockholm, i Sverige, hvor han som barn begyndte at se på fugle. I sine ungdomsår flyttede han til Skåne, som sidenhen blev hans primære hotspot foruden Ottenby Fågelstation, hvor han brugte meget tid i forbindelse med sommerens træk af vadefugle. Siden 2018 har Oskar boet og set på fugle i Danmark. Oskar er en ivrig feltornitolog med stor interesse for feltbestemmelse. Han har været medforfatter på spændende artikler om bestemmelse af hunner af spansk spurv og af sibirisk måge i skandinavisk kontekst.
Genbehandling af ”Sibirisk” bynkefugl
I lighed med den svenske raritetskomites gennemgang og genbehandling af artskomplekset, der tidligere hed ”sibirisk sortstrubet bynkefugl”, men som nu er splittet ud i såvel forskellige arter og racer, vil Sjældenhedsudvalget kigge nærmere på karakterer og bestemmelse af de danske fund i komplekset. En arbejdsgruppe er blevet nedsat til det videre arbejde, og resultaterne vil blive præsenteret, så snart de foreligger.
Første danske fund af en hun hvidkindet værling
En 3K+ hun hvidkindet værling rastede i Rødhus i Nordjylland 14.-28. marts 2021. Fuglen affødte naturligvis en del diskussion, da bestemmelse af hunfarvede fugle er sværere at afgøre sikkert. Det skyldes dels, at der er fare for at det kan være en gulspurv uden gult i fjerdragten. Dels – og i særdeleshed – at det kunne være en hybrid mellem gulspurv og hvidkindet værling. Sjældenhedsudvalgets godkendelse sker på grundlag af billeder af særlig høj kvalitet, der bl.a. dokumenterer kontrastrige hovedtegninger, tynde og distinkte rødbrune streger på brystsiderne, hvid underside og hvide svingfjerskanter.
Hvidkindet værling 3k+ hun. Rødhus 14. marts 2021. Foto Karsten Bach - Netfugls Galleri
Første danske trækobservation af sibirisk fløjlsand
Den 3. september 2020 sås en trækkende sibirisk fløjlsand ved Kikhavn nær Hundested i Nordsjælland. Fuglen sås under gode observationsbetingelser, og observatøren fik taget en række fotos, der på tilstrækkelig vis understøttede en detaljeret beskrivelse af såvel hovedform og næbkarakterer. Såvel beskrivelsen som fotos blev desuden forelagt udenlandske eksperter, som udtrykte enighed om bestemmelsen.
Danmarks første rosenterne genfundet
I forbindelse med rapporten ”Revideret status for sjældne fugle i Danmark før 1965” (DOFT 109 (2015): 41-112) udgik landet første fund af rosenterne, idet der ikke kunne dokumenteres data for to fund fra henholdsvis ca. 1900 og 1922. Imidlertid fandt Kurator Jan Bolding fra Statens Naturhistoriske Museums skindsamling for nylig en af fuglene, den fra ca. 1900, i en kasse i skindsamlingen, hvorfor fundet blev behandlet på ny, og godkendt som 3K+ han. Imidlertid er der desværre ingen sikre data på fundsted, dato og år, hvorfor data på fuglen stadig hedder ca. 1900, Lillebælt.
Sådan ser den ud, Danmarks første rosenterne. Lillebælt (VE) omkring år 1900. Foto: Jan Bolding Kristensen
I Thisted Amtsavis kunne man 11. maj 1886 læse om "Den af Dr. Med. Heiberg udgivne, igaar omtalte Bog "Thylands Fugle" ... navngiver af her forekommende Fugle ..." - efterfulgt af en lang liste, som bl.a. indeholder Dougalls Terne. (kilde: Mediestream [online] Statsbiblioteket). Den bog er måske værd at få fat i og nærstudere...
I avisartiklen er der gengivet et langt uddrag fra forfatterens topografiske beskrivelse af Thy og en hel del af dets fuglelokaliteter - bl.a. "Det egentlige Særpræg for Thy er det store Antal Vade- og Svømmefugle, som man neppe træffer andetsteds i Danmark. Svømmefuglene, der repræsenteres ved talrige Andearter og ved Kolonier af Hættemåger, den kentiske, den engelske og den almindelige Terne, have deres Tilhold paa Småholme i de store Indsøer og i Fjorden.
Artslisten der opremses indeholder Engelsk Terne, Kentisk Terne, Dougalls Terne, Alm. Terne, Kystterne, Dværgterne og Sortterne. Så iflg. forfatteren er Dougalls Terne (Rosenterne) truffet i Thy før 1886, men nævnes ikke som ynglefugl.
Muligvis tager jeg fejl, men så vidt jeg har forstået har det Svenske SU. i deres godkendelser af hunner af Hvidkindet værling, lagt diagnostisk vægt på, at der skal være rusttonet i øjenbrynstriben, for at et eksemplar kunne godkendes som "ren" Hvidkindet. Det virker ikke som om at Sjældenhedsudvalget overhovedet ikke interesserer sig for dette kendetegn. Jeg vil derfor høre om jeg har ret i det og i bekræftende fald, hvad er så grunden til dette, da vore naboer jo ikke ligefrem er noviser på dette område?
Med venlig hilsen Jørgen Munck
Hej Jørgen.
Ja - bestemmelse af hun hvidkindet værling er kun for voksne med hår mellem tænderne. Fuglen har faktisk en smule rødt i øjenstriben bag øjet, som kan ses på dette foto:
https://www.netfugl.dk/fotos/116565
Desuden viser fuglen en kontrastrig hovedtegning med distinkte issestriber, distinkt stribning på flankerne inkl. rødlige striber, som kan ses på dette foto:
https://www.netfugl.dk/fotos/116564
På ingen af de gode fotos, der er taget af fuglen, kan gult ses i dragten.
Mht. den sparsomme rødtoning på øredækfjerene, så kan det på fugle i frisk dragt i nogle tilfælde kun ses, når man har fuglen i hånden og blæser fjerene op, da de lyse spidser dækker over den røde farve.
Jeg tror ikke, det er er muligt med 100 procents sikkerhed at udelukke, at der skulle være gulspurve-gener i fuglen. Det samme er nok tilfældet med alle tidligere danske fund af hvidkindet værling. Men siden Rødhus-fuglen ikke viser kendetegn, der afviger fra hvidkindet værling, valgte SU at godkende fuglen som hvidkindet værling.
Samme pragmatiske tilgang har SU også haft ved godkendelse af fx gråvinget måge og stor skrigeørn, hvor hybridisering med andre arter (western gull og lille skrigeørn) er ret almindeligt forekommende.
Mvh Andreas
Log ind her for at kommentere artiklen. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.