Morten Bentzon Hansen d. 8. apr. 2021 kl. 14:32
Sidst opdateret af:
Morten Bentzon Hansen d. 11. apr. 2021 kl. 11:36
Skadegøg. Extremadura 23. april 2018. Foto: Helge Sørensen - Netfugls Galleri.
Vi forventer alle, at det der med at optage stemmer om natten, det vil kaste et eller andet sig og gerne noget i den tungere ende af skalaen.
Den skete således også for Tony Perry, der kl. 04.43 om natten mellem den 30 og 31. marts i det sydengelske optog et kald, som har ikke lige kunne placere. Kaldet blev lagt ud på FB og folk var ikke sene til at skrive, at der var tale om en Skadegøg!
I den forbindelse gik flere prominente navne ind i sagen angående Nocmig og SU. Således meldte BBRC’s formand ud, hvad BBRC’s retningslinjer til sådan en optagelse var. Retningslinjerne bringes nederst.
Magnus Robb fra Soundapproach var enig i bestemmelsen til Skadegøg og beretter i tråden, at arten sagtens kan have pauser på mere end et minut, og at han på en optagelse kunne høre en Skadegøg i mere end 5 minutter, mens den kom fra et verdenshjørne og forsvandt mod et andet. Så højlydt er fuglen!
Endvidere linkede Magnus Robb til en artikel om ”Nocturnal flight calls of Great Spotted Cuckoo”. Den linkes der naturligvis også til her, så alle er klar til at tage en nattrækkende Skadegøg.
Men tilbage til BBRC retningslinjer for behandling af sådanne kald. Det danske Sjældenhedsudvalg har endnu ikke fastlagt sådanne retningslinjer, men mon ikke danske eller fællesnorddiske retningslinjer bliver meget i tråd med dem, som BBRC har udarbejdet:
Guidance for sound recording
The recent surge in popularity in autonomous recording devices (both audio and video) has resulted in much discussion about the best protocols for accepting claims of scarce and rare species. BBRC has decided to adopt the following approach to sound recordings:
We would prefer at least three calls to be audible on the recording, although we acknowledge that in the case of particularly clear and close recordings this may not always be necessary.
Submissions must include the original recording, preferably the entire file, or at least many minutes either side of the calls in question, as context can be an important part of the assessment process. We prefer these files to be supplied in .wav format.
There is still much to be learnt about nocturnal migration calls and, while the current enthusiasm for ‘nocmig’ is certainly welcome and we very much encourage it, it must also be recognised that this is an emerging discipline and that we need to be cautious. Many calls will be faint or distant and, while it is impossible to define the parameters of what will or will not be acceptable, we urge observers to err on the side of caution with claimed nocmig records. For the sake of completeness, our policy on non-recorded calling flyovers, for species such as Red-throated Pipit Anthus cervinus, remains unchanged: the observer must hear at least three calls, must describe them well and must see the bird.
Finally, we are delighted that Magnus Robb has accepted our invitation to become BBRC’s sound identification consultant.
Den aktuelle optagelse er omtrent 3,5 time, så mon ikke BBRC er i stand til at vurdere, hvorvidt resten af lydbilledet matcher et engelsk sen-marts lydbillede og dermed burde være en valid optagelse?
Kaldet og tråden kan høres og læses i FB-gruppen Nocmig – Nocturnal bird migration by sound
Netfugls billeder af Skadegøg ses HER
Skadegøgens stemmer på Xeno-Canto findes HER
Danmarks seneste fund af Skadegøg. Røsnæs 25. juli 2020. Foto: Jeanette Hall Petersen - Netfugl Galleri
Hej Morten
Spændende artikel. Det fremgår ikke helt tydeligt, men det er vel i England optagelsen er foretaget?
Dette er en virkelig interessant artikel. Jeg dyrker selv NocMig i min have i Højerup (Stevns Klint). Og indimellem kommer der en overraskelse forbi - eksempelvis Slørugle sidste forår! Og ind imellem kommer der også noget forbi, som ikke lige er til at greje. Nogen gange er det noget almindeligt, der kalder sjovt en anden gang en gøende ræv osv.
Sidste forår havde jeg også en interessant lyd på en optagelse. Jeg sendte den til bl.a. Tim Andersen og Troels Eske Ortvad - men de kunne ikke komme det nærmere end at det lød rørvagtelagtigt. Heller ikke Rolf Christensen kunne genkende stemmen. Lidt vildt, at de dygtigste ornitologer i Danmark når det gælder stemmer ikke kan bestemme en klar og tydelig lydoptagelse af en meget karakteristisk lyd.
Her til formiddag ringede Tim Andersen til mig. Han spurgte til den lyd som jeg sendte ham i foråret. Han kunne ikke lige finde den igen. Han fortalte at han havde læst artiklen om Skadegøgen, lyttet til optagelserne på Xeno-Canto - og fik en fornemmelse af, at han havde hør denne lyd før. Og han tænkte tilbage på "min" lyd fra sidste forår.
Nu har jeg selv lyttet til lydene på Xeno-Canto og lyttet til min optagelse. De lyder meget ens. Jeg har kigget på spektogrammer. De ser meget ens ud - ikke 100% ens der er lidt forskel på frekvensområdet (men ikke meget). Måske fuglen der fløj over Højerup kl. 23:56 den 25. maj 2020 også var en skadegøg - hvem ved. Lyden kan hørers her: https://www.xeno-canto.org/forum/topic/36501
Thomas's optagelse har en påfaldende lighed med denne fra Xeno-Canto: www.xeno-canto.org/631638
I Magnus Robbs artikel, som der linkes til i Morten Bentzons ovenstående indlæg, og hvor der også er indeholdt adskillige lydoptagelser af nataktive Skadegøge, skelnes der mellem tre typer kald: Wails, chuckles og chatters. Sidstnævnte er det kald man typisk også hører om dagen. Det kald, som TWJ har optaget, lyder meget som de kald, som kaldes chuckles.
Der er vel ikke meget tvivl om lighederne mellem de to kald og jeg kan også sagtens følge den oprindelige rørvagtelassociation.
Kan jeg antage, at den er sendt til Magnus Robb for at få hans vurdering?
Log ind her for at kommentere artiklen. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.