Nocmig i Skagen

Nocmig er en forkortelse for Nocturnal Migration, eller på dansk; nattræk. En stor del af fugletrækket foregår om natten, når vi ligger og sover. Det kan derfor godt være ganske frustrerende at ligge i sengen om aftenen og tænke på de mange fugle, der passerer forbi på himlen, uden at have mulighed for at se dem. Alligevel er der dog metoder der gør det muligt at få i hvert fald et lille indblik i det spændende nattræk. Fyrfald, radarovervågning, tracking med logger/gps-sendere, Moon Watch og natoptagelser er eksempler på dette. Fyrpersonalet i mange af de danske fyrtårne registrerede og indsendte omkomne fugle til Zoologisk Museum i København, når fuglene kolliderede med ruderne i fyrtårnene. Fra 1883 til 1939 blev registreringerne årligt publiceret og står i dag som det første større materiale om nattrækket herhjemme. Årsrapporterne er digitaliserede, så alle kan se dem. Det er ganske interessant læsning. Det skal dog imidlertid ikke handle om de hedengangne fyrfald (har de sidste 4 år kun fundet én fyrfalden fugl i Skagen – en rørsanger), men derimod om nutidens natoptagelser, som det modsat radar og GPS-sendere er ret let at gå i gang med.

Når mørket sænker sig, er det tid for mange fugle at trække videre. Solnedgang fra Det Grå Fyr.

Gennem de senere år har fuglestationerne i Skagen, Blåvand og Gedser lavet overvågning af nattrækket gennem natoptagelser. I artiklen hér vil jeg fortælle lidt om, hvordan vi startede op med natoptagelser i Skagen, og præsentere lidt resultater fra vores nocmig-overvågning i 2020.

I artikelteksten er der links til lydoptagelser uploadet til Xeno-canto eller DOFbasen, samt links til relevante videoer og hjemmesider. Det er værd at lytte og se mange af de links, mens du læser, så artiklen bliver lidt mere levende.

Stemmer i natten
Både inden for fugleforskning og feltornitologi er der en ”lydbølge” i gang, hvor stadig flere begynder at interessere sig for fuglestemmer med henblik på artsbestemmelse. I Europa er den mere moderne interesse for fuglestemmer bl.a. katalyseret af teamet omkring The Sound Approach. Jeg kan kun anbefale at følge med i det materiale, som The Sound Approach producerer, men specielt deres første publikation ”The Sound Approach – understanding bird sounds” tilbage fra 2007 er værd at starte med. Danske feltornitologer har nok også bemærket, at spektrogrammer har fået en stadig større plads som et værktøj til at identificere fugle på stemmen. Ligesom flere er begyndt at gå rundt med lydoptagere og mikrofon på sig i felten, så de ikke misser at dokumentere kald, hvis der dukker en sjælden fugl op.

I foråret 2018 havde Skagen Fuglestation besøg af Simon Gillings fra British Trust of Ornithology (BTO). Med sig havde han en optager, som blev sat ud i området i ialt 18 nætter ved hhv. Jennes Sø, en have i Nordby, samt i min egen have tæt ved Brovandene. Gillings analyserede efterfølgende indspilningerne. Der var i optagelserne bl.a. overflyvende arter som ringdrossel, natravn, plettet rørvagtel og klyde. Sidstnævnte er lidt af en lokal sjældenhed. Vi købte efterfølgende selv nogle optagere af samme model af mærket Audiomoth (vi har desuden også brugt Olympus LS-P4 optager). Sidenhen har BTO, The Sound Approach, Trektellen og Sovon samarbejdet om at lave en guide til en mere standardiseret overvågning af nattrækket: Protocol for Standardised Nocturnal Flight Call Monitoring. En guideline, som vi i løbet af 2020 har implementeret i arbejdet på Fuglestationen. Vi har i foråret og efteråret derfor tilstræbt at have natoptagelser mindst én gang om ugen, fra lidt efter solnedgang til lidt før solopgang. I foråret blev der dog dækket færre nætter, mens vi i efteråret havde flere. Det kan være svært at standardisere lydoptagelser, der som metode logisk nok har sine begrænsninger og udfordringer at overveje. F.eks. optagerens placering og rækkevidde, vejrforhold, hvordan mængden af fugle opgøres, hvordan der skelnes mellem trækkende og rastende fugle og hvilke arter metoden henvender sig til at overvåge. Der vil være stor forskel på, hvilke fugle der registreres, alt efter om de kalder ofte eller sjældent, og om de trækker højt eller lavt. Alligevel er det dog værdifuldt at have nogle enkle og fælles retningslinjer at følge, som formuleret i guiden. Både for få et dybere indblik i dele af nattrækket, men også for at udveksle og sammenligne resultater mellem lokaliteter og lande.

Simon Gillings fra BTO og Fuglestationens forstander lytter til nattens lydfiler i foråret 2018.

I praksis har fuglestationens frivillige sat optageren ud i Grenen-området om aftenen og tidsindstillet den. Næste dag er optageren blevet taget ind, og lydfilen blevet downloadet. Senere er lydfilerne blevet analyseret ved at importere dem til gratis-programmet Raven Lite eller Audacity, der kan genere spektrogrammer af lydfilerne. Herefter har de frivillige på fuglestationen kigget spektrogrammerne igennem og noterede tidspunkterne for kald-aktivitet. Kaldene som kunne erkendes på spektogrammerne blev artsbestemt ved gennemlytning af optagelsen. Resultaterne blev indtastet i Trektellen i timeintervaller for at registrere forløbet den pågældende nat. Mængden af kald pr. art er her vigtig, da det selvsagt kan være svært at lytte sig til antallet af fugle f.eks. i en flok, men et konservativt minimumstal er angivet. Specielt når man kan høre enkeltindivider, der bevæger sig længere og længere væk, er det lettere. Se de frivilliges lille film om, hvordan arbejdet er foregået.

Lydoptager i parabol ved Kabeltromlen på Grenen. Parabolen bruges for at forstærke og rette optagelsen vertikalt.

Det tager lidt tid og indsats at gå igennem en sådan natoptagelse afhængig af aktiviteten den pågældende nat, nattens længde, og hvor svært det er at artsbestemme kaldene. Man kan dog være sikker på, at man hurtigt lærer en masse ved at lytte nocmig-optagelser igennem, dette uanset ens udgangspunkt. Dels kan der være udfordringer pga. afstand, støj og andre dyrelyde, og dels kalder flere arter væsentligt anderledes på nattræk end om dagen. Lyt f.eks. til dette kald fra Skagen af vandrikse på nattræk. Men det er netop dét, at man bliver udfordret af sværtbestemmelige kald, eller at der dukker en overraskende stemme op, der er med til at gøre det spændende at lytte optagelserne igennem. Nocmig-optagelser er en aktivitet, som kan udføres af alle, der finder det spændende at give sig i kast med, og det behøver ikke at være på en kendt træklokalitet. Der kan ske meget over byer og landsteder også. Her i Skagen har jeg lagt mærke til at der ved flere tilfælde har været høj aktivitet på optagelserne når optageren var placeret i byens haver. Måske fordi byens lys tiltrækker fuglene, ligesom vi kender det fra fyrtårnenes effekt. Desuden var der nogle nætter høj aktivitet, når der kom regn i løbet af natten, hvilket får fuglene til at flyve lavt. Andre nætter er det næsten helt stille, så det varierer meget, ligesom trækintensiteten jo også gør om dagen.

Fanny Rey og Anders Brinkmann ser på spektrogrammer i foråret 2020.

Når man går sine optagelser igennem, er der flere muligheder for at få hjælp til bestemmelsen, f.eks. på Xeno-canto eller i Nocmig Facebook-grupper, hvis man ikke lige har en ven at spørge. I den forbindelse er det godt at introducere endnu en engelsk forkortelse nemlig NFC, som står for Nocturnal Flight Call (eller på dansk nattræk-kald). NFC bruges flittigt i samtaler på nocmig-medier. Hvis man går i gang med egne optagelser, kan jeg kun opfordre til at registrere resultaterne på Trektellen og evt. bruge Protocol for Standardised Nocturnal Flight Call Monitoring (også selvom du ikke har ugentlige optagelser). Derudover kan man uploade udvalgte lydfiler til Xeno-canto. På den måde når dine registreringer ud til andre interesserede, og kan potentielt bruges til fremtidige undersøgelser af nattrækket. Gillings har i øvrigt afholdt et spændende foredrag om emnet, som du kan se på youtube i forbindelse med en online BTO-konference i december. Besøg desuden Nocmig hjemmesiden. Metoden kan desuden bruges til overvågning af trækkende flagermus, hvis man har en optager, der kan klare høje frekvenser. Lyt hér til en indspilning af flagermus fra 2019. I foråret 2020 havde Thomas W. Johansen og Frederik R. Johansen en optager ude ved Det Grå Fyr, specifikt til registrering af flagermus.

Natoptagelser fra Skagen i 2020

Spektrogram af en lokal Dobbeltbekkasin i spilflugt over Kabeltromlen på Grenen i maj. 

Overordnet set var der på optagelserne fra Skagen i 2020 større NFC-aktivitet i efteråret end i foråret. Det hører dog med til historien, at optageren var aktiv en hel del flere nætter i andet halvår end i første. I maj og juni besværliggøres natoptagelserne af de mange lokale fugle, der kalder og synger, eller som denne dobbeltbekkasin i spilflugt tæt på. I alt blev der dækket 56 nætter i løbet af hele 2020. Seks af disse er fra foråret, de resterende fra efteråret. Alle registreringer og udvalgte lydfiler kan findes på Trektellen under Fuglestationens side, hvor du let kan se et overblik over de enkelte nætter. Der er skelnet mellem, hvad vi forventer var rastende, lokale fugle, og fugle som var trækkende/overflyvende, da det er sidstnævnte, der er interessant i nocmig-sammenhæng. For foråret er lokale fugle helt udeladt i indtastningerne. Antallet kald er indtastet sammen med et estimeret minimumstal af individer.

Spektrogram af kald fra Isfugl, optaget ved Kabeltromlen på Grenen natten mellem den 13-14 august. 

Af highlights i foråret kan nævnes, at der natten mellem 17.-18. april hørtes en ringdrossel og natten mellem den 29.-30. maj en vagtel. I efteråret indledtes sæsonens optagelser med en isfugl natten mellem den 13.-14. august. En pomeransfugl hørtes kl. 4.56 den 27. august. På tre forskellige nætter medio september til medio oktober hørtes slørugle. En art som ellers er sjælden og svær at observere i Skagen, måske er arten hyppigere, end vi hidtil har antaget? Natoptagelser giver i hvert fald bedre mulighed for registrering af en sådan art. Natten mellem den 27.-28. november hørtes havlit. Lyt til den sjove nærmest ride-agtige stemme. Samme nat var der mange kald fra sortand. Natten mellem 28.-29. november hørtes en syngende natugle, som er en lokal sjældenhed i Skagen.

Antal nætter med trækkende/overflyvende fugle af de registrerede arter i hele 2020. Stationære fugle er frasorteret. I alt 56 nætter med optagelser.

I alt blev der registreret 54 trækkende (eller overflyvende) arter på natoptagelserne i løbet af 2020. Derudover var der enkelte andre arter, hvor der var sang/kald fra rastende fugle (bl.a. gærdesmutte og natugle). Ikke overraskende var vindrossel den hyppigste art i optagelserne. I alt 1739 kald fra vindrossel blev registreret på optagelserne gennem året. Til sammenligning hørtes solsort kalde 437 gange og sangdrossel 190 gange. Netop drosler har en stemmeaktivitet og adfærd der henvender sig godt til natoptagelser. Det samme gør sig i øvrigt gældende for vadefugle de nætter de flyver lavt, f.eks. i forbindelse med let regnvejr.

Fænologisk graf over efterårets optagelser. Som forventet hørtes vadefuglene mest i august/september. Sammenlign også tidspunkter for sangdrossel, vindrossel og solsort, hvor førstnævnte passerer først og sidstnævnte senest. Sangsvanerne er koncentreret omkring sidste del af november, omvendt optrådte en Afrika-trækker som skovpiber hyppigst i august.

Det er også interessant at notere sig hvilke arter, der ikke registreres ift., hvad vi ser om dagen. Mejser og finker som vi ser mange af på træk om dagen, fylder f.eks. ikke meget i statistikken. Fuglekonge er også kun optaget en enkelt nat. Vi havde håbet lidt på, at vi f.eks. ville få rørdrum ind på nocmig-listen. Det har dog ikke været tilfældet endnu, men du kan lytte til et NFC fra rørdrum optaget i Falsterbo i stedet, en stemme der ikke høres så tit. En gang imellem kan man også få lidt andet sjov ud af nocmig-optagelser. Om morgenen den 29. april kunne vi ikke finde optageren, da vi ville samle den ind, hvilket vi undrede os en del over. Jeg fandt den dog i et krat lidt derfra, og vi kunne efterfølgende høre på optagelserne, at et ubestemt pattedyr (sandsynligvis ræv) var tyven, som havde løbet væk med optageren, gnavet i den og måske også tisset på den… 

Antal kald i timeintervaller for fire arter drosler, natten mellem den 13 og 14 oktober. På grafen ses to toppe. Dels timen lige efter midnat og derefter igen mellem kl. 3 – 5, hvor der er mest aktivitet. Det kan tænkes at de fugle der høres før og lige efter midnat overvejende er fugle der trækker ud fra Skagen Odde, mens toppen sidst på natten er fugle der ankommer til Odden. 

Foruden Skagen har også Blåvand og Gedser nocmig-registreringer på Trektellen. Se f.eks. en en vild drosselnat fra Blåvand i oktober 2019 eller en nat i Gedser med sølvhejre medio oktober 2020. 

Soundscape
Indtil videre har vi fokuseret på at artsbestemme, registrere og tælle fuglene om natten, lidt ligesom vi kender det fra vores visuelle observationer om dagen – bare med lyd i stedet. Der er dog potentiale for at bruge fuglenes stemmer og naturens lyde til endnu mere. En lokalitets akustiske miljø, også kaldet Soundscape, vil i den kontekst være et interessant begreb at arbejde med. Kontinuerlige lydoptagelser over tid (både nat og dag) kan give et anderledes indblik i et områdes tilstand og udvikling. Kommer der flere eller færre naturlige lyde? Fuglestemmer, brølende pattedyr, rindende vand eller knirkende træer? Og hvor meget fylder den menneskelige aktivitet? Lyde fra biler, fly, byggearbejde, husdyr osv. Soundscape-analyser kan på den måde potentielt bruges som dokumentation i forbindelse med eksempelvis naturforvaltning eller lokalplaner.

Audiomoth-optageren er ganske lille. Her sammenlignet med forstanderens hoved…

Tak til Lisa Vergin og Mark Desholm for hjælp med grafer, og til Jens Kirkeby og Troels Eske Ortvad for tjek af ID på nogle af lydfilerne. Rune Sø Neergaard takkes for gennemlæsning af artiklen. En stor tak går desuden til alle de unge frivillige på Fuglestationen, som har indsamlet og analyseret lydfilerne gennem året, herunder Matin Grienenberger (efterår), Frederik R. Johansen og Fanny Rey (forår), som påtog sig en større del at dette arbejde. Og tak til Simon Gillings for at have inspireret os til at komme i gang med nocmig.

Webinar
Den 4. marts kl. 19.30 arrangerer Feltudvalget et gratis webinar online om fuglestemmer og optagelser med oplæg fra Thomas W. Johansen, Troels Eske Ortvad og Simon Sigaard Christiansen. Læs mere her på Netfugl, og om hvordan du tilmelder dig.