Morten Bentzon Hansen d. 1. feb. 2021 kl. 13:31
Sidst opdateret af:
Morten Bentzon Hansen d. 14. sep. 2021 kl. 17:37
Pragtfregatfugl, Genovesa, Galapagos, Ecuador den 5. november 2018. Foto: Thomas Garm Pedersen - Netfugls Galleri.
Pragtfregatfugl eller bare en fregatfugl! Hvem har ikke drømt om, at denne sorte ”kæmpesvale” kom glidende ind i skopfeltet under en havobs?
Netfugl gennemgår herunder, hvorfor det bare forbliver en drøm, men alligevel med en snert af realisme. For vi ved jo alle, at der findes ét fund af Pragtfregatfugl i Danmark. Historien om fundet er derimod ikke kendt af alle, så her kommer den fantastiske historie om det højst uventede fund. Historien blev i sin tid forfattet af navnkundige Finn Salomonsen og gengives herunder.
Amerikansk Fregatfugl truffet i Danmark Af FINN SALOMONSEN
Da fiskemester PETER EBBESEN om morgenen den 22. marts 1968 under sit daglige arbejde passerede gennem sin ejendom, Hårkjær Dambrug ved Hoven, Ringkøbing Amt, så han en stor, mærkelig fugl ligge på jorden tæt ved vejen. Fuglen, der var ganske frisk, måtte være omkommet i nattens løb.
PETER EBBESEN underrettede konservator HANS LARSEN, Dal ved Grindsted, der fik fuglen overladt til sit zoologiske museum og som gennem dr. phil. INGVAR LIEBERKIND fik eksemplaret sikkert bestemt til en fregatfugl. Det sensationelle fund, et af de ganske få der er gjort i Europa, blev genstand for en livlig omtale i dagspressen i de følgende dage. HANS LARSEN underrettede også mig om fundet, og nogle dage senere rejste konservator IB TRAP-LIND og jeg til Grindsted for at tage fuglen nærmere i øjesyn og få supplerende oplysninger.
Vi besøgte også selve fundstedet og talte med PETER EBBESEN. Det drejer sig om en udfarvet hun af Amerikansk Fregatfugl (Fregata magnificens MATHEWS). Dens fjerdragt kan beskrives som følger: Hoved og hals brunsorte med svagt grønligt skær på issen, hele oversiden og vingerne samt den nedre del af bugen og underhaledækfjerene mørkebrune, med et gråbrunt, lidt lysere felt langs midten af vingens forkant; halssiderne, brystet, kropsiderne og den forreste del af bugen hvidlige, med en smal, grålighvid halsring. Fuglen var endnu så frisk, at det var muligt at se, at næbbet var lyst hornfarvet, den nøgne hud på struben olivengrøn eller hornfarvet, øjenringen blåsort og fødderne røde. Vingelængden var 644 mm, halen 490 mm, halekløften 281 mm, næbbet fra fjergrænsen 110 mm. I halens ene side fandtes endnu en slidt ungedragtsfjer. Vingespandet på den udstoppede fugl var 212 cm.
HANS LARSEN fortalte, at æggelederen var tynd og ret og æggestokken fintgrynet, d.v.s. fuglen havde endnu ikke ynglet. Maven var tom, men foderstanden var nogenlunde god, og fuglen kunne ikke betegnes som afmagret. Der fandtes ingen hagl i kroppen, men en stor blodsamling foran brystet under huden godtgjorde, at fuglen måtte være stødt sammen med noget. Under besøget ved Hårkjær Dambrug viste PETER EBBESEN os det sted, hvor fuglen var blevet fundet. Dette lå blot et par meter fra nogle telefonledninger, og der er næppe tvivl om, at fuglen i nattens løb er fløjet imod ledningerne og derved omkommet.
Der havde i tre dage været kraftig vind fra sydvest og samtidig slud og snetykning, og det må antages at Fregatfuglen under disse vejrforhold, der er ganske fremmede for denne tropiske art, er drevet med vinden mod øst og har forvildet sig ind over land.
Konservator Hans Larsen med Pragtfregatfuglen. Foto: J. Muus Petersen
Amerikansk Fregatfugl yngler langs både Øst- og Vestkysten af tropisk Amerika, på Østkysten fra Bahama Øerne og Mexico mod syd til Brasilien, og på Vestkysten fra den Californiske Halvø til Ecuador samt på Galapagos Øerne; desuden yngler den på Kap Verde. Man skelner som regel mellem tre geografiske racer af denne art (se f.eks. PETERS, Check-List of Birds of the World, 1931, vol. 1, p. 95), men forskellen mellem dem virker, ifølge beskrivelserne, meget lidt overbevisende, og i nyere håndbøger (f.eks. VAURIE, The Birds of the Palearctic Fauna, Non-Passeriformes, 1965, p. 41) er arten da også opfattet som monotypisk.
Amerikansk Fregatfugl er tidligere blot nogle enkelte gange truffet i Europa, og det er rimeligt at antage, at det drejer sig om fugle, der er forslået fra deres vestindiske udbredelsesområde. Der foreligger angivelser om forekomster på de Britiske Øer, i Frankrig og i Tyskland, men flere af dem er usikre eller beror på iagttagelse af ikke artsbestemte fregatfugle.
Den første iagttagelse ved de Britiske Øer blev gjort i Atlanterhavet ca. 150 sømil S.V. for Irland (på 51°04'N,13°05'W) den 25. maj 1953 (ANON., Fair Isle Bird Observat. Bull., 1953, vol. 2, nr. 1, p. 40), men optages som regel ikke i de engelske fuglelister, rimeligvis fordi den stammer fra et område langt uden for kysten.
Den 10. juli 1953 blev en hun i ungedragt fanget i net ved øen Tiree i de Indre Hebrider ved Vest Skotland. Eksemplaret findes nu i The Royal Scottish Museum i Edinburgh (ANON., Brit. Birds, 1954, vol. 47, p. 58). Muligvis drejer det sig om samme eksemplar som blev iagttaget S.V. for Irland 1 1/2 måned tidligere.
Den 20. august 1960 blev et individ af en uidentificeret art af fregatfugl iagttaget ved Forvie, Aberdeenshire, i Skotland; den er accepteret af det engelske sjældenhedsudvalg (Brit. Birds, 1962, vol. 55, p. 565).
Den 28. september 1963 blev under de kraftige vestenstorme, som i en lang periode herskede i N.V. Europa, en ikke-artsbestemt fregatfugl iagttaget ved Galf of Man i det Irske Hav (DAVIS, Bird Study, 1964, vol. 11, p. 116).
To senere angivelser af ikke-artsbestemte fregatfugle, nemlig en ved Hauxley, Northumberland, 19. september 1965, og en ved Filey Brigg, Yorkshire, 15. oktober 1966, er blevet forkastet af det engelske sjældenhedsudvalg (Brit. Birds, 1966, vol. 59, p. 302; se også Bull. Brit. Ornith. Club, 1968, vol. 88, p. 55).
I Frankrig blev en fregatfugl fanget i oktober 1852 ved Saumur, i dept. Maineet- Loire, efter af en storm at være drevet ca. 150 km ind i land. Den var endnu levende, men stærkt afkræftet. Den tilhører rimeligvis arten Amerikansk Fregatfugl, men det er ikke helt givet, da den synes at være noget mindre. Eksemplaret befinder sig stadig i Saumur Museet.
Et andet eksemplar blev under en storm truffet ved La Rochelle, i dept. Charente-Maritime, i marts 1902. Den fløj meget lavt over land og syntes stærkt udmattet. Den blev skudt og blev udstoppet til La Rochelle Museet, men kun hovedet er endnu tilbage i museet. Den synes aldrig at være blevet ordentlig undersøgt, så artsbestemmelsen er usikker.
Angivelser fra 1800-tallet af fregatfugle nedlagt henholdsvis ved Dunkerque og Vitry-le-Francois er for usikre til at anerkendes (MAYAUD, 1936, Inventaire des Oiseaux de France, p. 169; se også ANoN., Brit. Birds, 1954, vol. 47, p. 59). En angivelse om nedlæggelsen af en fregatfugl ved fyret på Les Sables-d'Olonne, dept. Vendee, i begyndelsen af 1900-tallet (MAYAUD, Alauda, 1938, vol. 10, p. 336), har ikke vundet anerkendelse, især fordi fuglen ikke blev tilvaretaget og præpareret.
Fra Tyskland foreligger der en ældre angivelse, idet BECHSTEIN (Naturgeschichte Deutschlands, 1809, 2. udg., vol. 3, p. 756) meddeler, at et eksemplar blev nedlagt på floden Weser i januar 1792. Denne forekomst er yderst usikker, og selvom den blev citeret i tyske værker endnu i de første årtier af 1900-tallet, er den nu stiltiende blevet forkastet og nævnes overhovedet ikke i de sidste 40 års tyske håndbøger.
Som resume over forekomsterne i Europa kan siges, at der findes et sikkert bestemt eksemplar tilvaretaget i Storbritannien og to ikke-sikkert artsbestemte eksemplarer (der dog rimeligvis tilhører denne art) i Frankrig. Dertil kommer to iagttagelser af ikke-artsbestemte fregatfugle i Storbritannien. Fregatfuglene er således yderst sjældne gæster i Europa og den danske forekomst af Amerikansk Fregatfugl må derfor tillægges en betydelig interesse.
Som det fremgår af fig. 1 blev fuglen udstoppet med udbredte vinger og findes i konservator HANS LARSENS private zoologiske museum ved Grindsted, mens brystbenet med tilhæftede knogler venligst blev foræret Zoologisk Museum i København af HANS LARSEN.
Navnet Amerikansk Fregatfugl har jeg givet denne art for en del år siden (SALOMONSEN, 1958, Verdens Dyreliv, Fugle, p. 61; dansk bearbejdelse af GrLLIARD, 1958, Living Birds of the World), med henblik på dens udbredelse. Senere er navnet Pragtfregatfugl blevet givet den i et andet dansk værk. Dette navn er ganske intetsigende og desuden temmelig klodset med sine stødende konsonanter. Det er en ordret oversættelse af det engelske »Magnificent Frigate Bird«, men denne art er ikke mere magnifik end slægtens øvrige fire arter. Det engelske navn er blot en anglisering af det systematiske navn, som er lige så intetsigende.
Beskriveren, MATHEWS, antog med urette denne art for at være en race af en anden fregatfugleart og syntes altså, at den var særlig prægtig i forhold til denne arts øvrige racer. Når han kalder den med det hjemmelavede, gyselige navn magnificens og ikke med det korrekte magnificus eller magnificentior, var det fordi han stod ganske fremmed overfor det latinske sprog og troede at det engelske magnificent hed magnificens på latin, ligesom f.eks. ardent kommer af lat. ardens, vehement af vehemens, o.s.v. Men på grund af nomenklaturreglerne må vi slæbe videre på MATHEWSs' grammatikalske brøler.
Dette var Finn Salomonsens ord. Der findes desværre ikke mange billeder af den danske fugl. Men i 2012 dukkede et billede op af fuglen. Det skyldtes, at den af Finn Salomonsen nævnte konservator Hans Larsen døde og at hans samling af den grund kom til salg. I den forbindelse lavede JydskeVestkysten et interview med Hans Larsens søn. Og på et af de mange billeder fra samlingen, der kan man se pragtfregatfuglen hænge i loftet. Billedet kan ses HER, og vil du læse artiklen om samlingen, så er der et direkte link her: Zoologisk Museum i Grindsted er solgt – men hvad med alle dyrene? Hvad der skete med samlingen vides ikke, men som det kan ses HER, så kom samlingen til salg hos Laurits.com.
Brystbenet fra Danmarks eneste Pragtfregatfugl. Foto: Jan Bolding Kristensen
Fund af fregatfugl i Nordvesteuropa
Som det fremgår af Finn Salomonsens tekst, så er der flere fund af fregatfugl i Nordvesteuropa. Men noget har dog ændret sig siden Finn Salomonsen forfattede historien om det danske fund.
Ascension Fregatfugl
Ascension Fregatfugl er set tre gange i VP og to gange Nordvesteuropa. Det første fund er nævnt af Finn Salomonsen, men da fuglen først blev korrekt bestemt 49 år efter fundåret, så har Finn Salomonsen ganske naturligt ikke været klar over, at den ene af de nævnte fugle var en sådan.
Fundet, der i sin tid blev betragtet som et fund af Pragtfregatfugl, drejer sig om fuglen, der blev fanget i et net ved øen Tiree; Argyll i de Indre Hebrider, Vestskotland den 10. juli 1953. I forbindelse med genbehandlingen af britiske SU-fund fra 1950-1958 opdagede BBRC, at det drejede sig om en Ascension Fregatfugl fremfor en Pragtfregatfugl. Fundet er beskrevet i en onlineartikel på British Birds, men for at læse artiklen kræves der adgang.
Kun 10 år senere og fra næsten samme lokalitet dukkede VP og Storbritanniens andet fund op. Dette på næsten 60 års dagen for det første fund, da fuglen blev fundet ved Islay, Argyll den 10. juli 2013. Noget kunne dermed tyde på, at juli er måneden for Ascension Fregatfugl. I forbindelse med de to fund er der kigget nærmere på vejrdata og det viser sig, at vejrsituationen i forbindelse med eller op til de to fund var nogenlunde ens, hvorfor det nok nærmere er vejrsituationen end tidspunktet, der er afgørende for denne arts opdukken i Nordvesteuropa. Dertil kan siges, at de tre fund af ubestemte fregatfugle i UK er set i nogenlunde den samme vejrsituation som de to Ascension Fregatfugle. Så måske har der været flere end de to fund i britisk farvand. Og i hvilken vejrsituation er det så, at man kan sidde og drømme om Ascension Fregatfugl? Det tyder på, at varme vinde fra syd og sydvest i forbindelse med højtryk er vejrsituationen for sådant et fund.
Hvorvidt det var samme vejrtype, der var skyld i VPs tredje fund er vidst ikke undersøgt nærmere, men tidspunktet er næsten identisk, idet en Ascension Fregatfugl blev set på Curral Velho, Kap Verde den 24. juni 2017. Fuglen blev oprindeligt bestemt som en af de få tilbageværende Pragtfregatfugle på Kap Verde, men da fotos kom ud, så blev den hurtigt ombestemt til en juvenil Ascension Fregatfugl og dermed var VPs tredje fund en realitet.
Uanset vejrtypen i forbindelse med VPs tredjefund, så skal der noget søndenvind til, førend en Ascention Fregatfugl dukker op på den danske vestkyst. Med en placering i Atlanterhavet og nogenlunde midt i mellem Brasilien og Angola, så er det en flyvetur på ca. 8.000 km førend arten kommer forbi den danske vestkyst.
Ifølge BirdLife er populationen på 17-21.000 adulte individer og stabil. Bestanden var tidligere i kraftig tilbagegang, men efter at man udryddede tamkatten på selve Ascension, så oplevede bestanden en fordobling.
Men arten er ganske mobil, så det kan lade sig gøre. Forskere fra RSPB har været en tur på Ascension for blandt andet at mærke fregatfuglene med GPS sender. Resultaterne er ganske interessante. De viste nemlig, at fuglene på deres fouragering kom op til 608 km væk fra øen. De viste også, at den længste fourageringstur var på 2.662 km og blev tilbagelagt på 60 timer. I tid var det længste fourageringstogt på 161 timer, hvilket svarer til næsten 7 dage. Lidt taljonglering på den baggrund viser, at en målrettet Ascension Fregatfugl vil kunne nå Blåvand på knap 8 dage!
Ovenstående kan du læse mere om på nedenstående links, hvor der også er billeder af nogle af fuglene.
Seabird Tracking on Ascension Island - some amazing fouraging facts!
Ascension Frigatebirds Fregata aquila in Great Britain
Ascension Frigatebird in Cape Verde, June 2017
BirdLife Species Factsheet
New record of Ascension frigatebird for Americas revealed by satellite telemetry
Ascention Fregatfugl 22. april 2015, Ascention Island. Foto: Christian Andersen Jensen - Netfugls Galleri.
Pragtfregatfugl i Nordvesteuropa
Pragtfregatfugl er set fem gange i Nordvesteuropa. I lighed med det danske fund, så er der tale om fugle, der alle var døde eller døende. Salomonson har helt styr på VPs to første fund, der begge stammer fra Frankrig. Her gengives Salomonsens ord igen om de to fund.
I Frankrig blev en fregatfugl fanget i oktober 1852 ved Saumur, i dept. Maineet- Loire, efter af en storm at være drevet ca. 150 km ind i land. Den var endnu levende, men stærkt afkræftet. Den tilhører rimeligvis arten Amerikansk Fregatfugl, men det er ikke helt givet, da den synes at være noget mindre. Eksemplaret befinder sig stadig i Saumur Museet.
Et andet eksemplar blev under en storm truffet ved La Rochelle, i dept. Charente-Maritime, i marts 1902. Den fløj meget lavt over land og syntes stærkt udmattet. Den blev skudt og blev udstoppet til La Rochelle Museet, men kun hovedet er endnu tilbage i museet. Den synes aldrig at være blevet ordentlig undersøgt, så artsbestemmelsen er usikker.
Som det fremgår af nedenstående billede, så stemmer det overens med de to godkendte franske fund.
Forekomsten af Pragtfregatfugl i Frankrig. Data hentet fra det franske SU's database.
Nordvesteuropas tredje fund er fra Danmark og de resterende to fund nævnes herunder.
Det fjerde fund stammer fra Scarlett Point, Isle of Man. Den blev fundet den 22 december 1998. Fuglen var afkræftet og kom i pleje og tilsyneladende var den i pleje indtil den døde i oktober 1999. Som det ses, så har fuglen været i pleje i 8 måneder. Netfugl har været i de gamle Birding World magasiner og fundet Steve Gantletts historie om fundet, der er ganske interessant og kan læses herunder:
Historien om Pragtfregatfuglen fra Isle of Man. Uddrag fra det legendariske og nu hedengangne Birding World, vol 12, 1999, side 458-459.
Hvorvidt fundet vil kunne blive accepteret som Pragtfregatfugl afhænger nok af øjnene, som læser historien. Fundet er fra den 9. juni 1968 og du kan læse om fundet i Ardea HER. (Du skal muligvis opgive e-mailadresse for at kunne læse historien).
Hvis du vil læse mere om vores tur til Kap Verde øerne, kan det oplyses at rapporten ligger på www.cloudbirders.com. Bogen om Kap Verdes fugle, som er udgivet af Garcia-del-Rey (2016), har jeg anmeldt i DOFT i 2018, hvor du kan læse mere om bogen.”
Supplerende kilder til ovennævnte:
Rare Western Palearctic birds: Magnificent Frigatebird
First record of Magnificent Frigatebird Fregata magnificens for Senegal
Has the magnificent frigatebird Fregata magnificens in the Cape Verde Islands reached the end of the road?
Tarsigers VP observationer
How Cabo Verde is becoming a safe haven for seabirds
Occurrence of frigatebirds in the Western Palearctic
Distribution, abundance, and on-land threats to Cabo Verde seabirds
Amerikansk Fregatfugl (Fregata magnificiens MATHEWS) truffet i Danmark
Ascension Fregatfugl, Ascension Island den 12. april 2003. Foto: Allan Kjær Villesen - Netfugls Galleri.
Engelsk resumé
Magnificent Frigate Bird (Fregata magnificens MATHEWS) encountered in Denmark
A specimen of the Magnificent Frigate Bird {Fregata magnificens) was found dead 22. March 1968 at Hårkjær, near Hoven, Ringkøbing Amt, in Western Jutland, situated about 40 km within the North Sea coast. A severe wind from S.W. had blown for three days and at the same time the sky was completely overcast with sleet and heavy snow-fall. The hird was quite fresh and must have succumbed during the previous night. It had been killed by turning towards some telephone wires, which were running rather low down and were situated a few metres from where the hird was found. It was an adult female, but the oviduct was thin and straight and the ovary finely granulated, implying that the hird had not yet bred. There was a single juvenile tail-feather remaining in the plumage. This is the first Danish record of a Frigate Bird. Some comments are given on the other European records of Frigate Birds, and it is shown that the only certain ones are the following: One specimen of Fregata magnificens obtained in Great Britain, two sight records of unidentified Frigate Birds in Great Britain, and two specimens of unidentified Frigate Birds (but probably belonging to F. magnificens) obtained in France. No subspecies are recognized of Fregata magnificens.
Hej Morten!
Bare for god ordens skyld.
Mindes ikke jeg har bidraget til noget mht Fregatfugle - desværre:-)
Men måske vi engang har snakket om det?
Ellers en rigtig god artikkel!
..."claims" - hold nu op Morten...! Slæb ikke flere anglofile udtryk ind i butikken - det er rigeligt som det er...
v.h.
Lars Nørgaard Andersen
Kære NETFUGL; 2.udgave...
Hvorfor kan jeg ikke få lov til at krydse Prærietranen af på min DK-liste i jeres nye udgave af Netfugl...? Systemet forlanger et sæt koordinater - oveni lokalitetsangivelsen...Hvorfor er det nu nødvendigt? Jeg er ikke rent teknisk i stand til at levere et sådant og kan derfor åbenbart ikke deltage på de nye betingelser...
Håber I laver om på det - eller anviser en "genvej" til de af os der ikke kan være med pt... På forhånd tak &
v.h.
Lars Nørgaard Andersen (LNA)
Log ind her for at kommentere artiklen. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.