Henrik Haaning Nielsen d. 28. jan. 2021 kl. 16:27
Sidst opdateret af:
Morten Bentzon Hansen d. 3. feb. 2021 kl. 14:51
På baggrund af den ændrede taksonomiske status, hvor iberisk sanger (C. iberiae), makisanger (C. subalpina) og rødstrubet sanger (C. cantillans) regnes som selvstændige arter (Gill et al. 2020), har Sjældenhedsudvalget (SU) genbehandlet samtlige danske fund inden for hvidskægget sanger-komplekset. Til og med 2019 er der godkendt 71 fund af fugle tilhørende dette artskompleks i Danmark. Af disse er 67 fund fra perioden 20. april-17. juni, mens fire fund er uden for denne periode: Klitmøller, 30. juli 1996, Christiansø, 20. september 1976, Mandø, 14.-20. oktober 2019 og Skagen, 7.-11. december 1999. Det første fund er fra Nørreskoven, Esbjerg, 16. maj 1969.
Efter genbehandling er elleve fund godkendt som rødstrubet sanger, hvor det første fund er en ringmærket han på Hjelm ud for Djursland, 30. maj 1983. Fire fund er godkendt som iberisk sanger; første fund er en 2K han på Blåvands Huk, 20. april 2011. Dertil kommer 15 fund af iberisk sanger/rødstrubet sanger og 41 fund af iberisk sanger/makisanger/rødstrubet sanger. Fire af de danske fund er på baggrund af DNA-analyser godkendt til art og/eller underart. Det drejer sig om rødstrubet sanger af underarten albistriata på Christiansø, 13.-23. maj 1990, rødstrubet sanger af underarten albistriata i Gedser, 8.+14. maj 2005, rødstrubet sanger af underarten cantillans på Christiansø, 2. juni 2018 og iberisk sanger på Mandø, 14.-20. oktober 2019.
Genbehandlingen er sket på baggrund af det materiale, som er indsendt til SU. Bliver I som læsere opmærksomme på, at I ligger inde med fotos, videoer, feltnoter eller stemmeoptagelser på nogle af de fund, der ikke er endelig artsbestemt, vil SU gerne modtage materialet og vurdere de enkelte sager på ny.
Taksonomi og udbredelse
Hvidskægget sanger (Sylvia cantillans) er tidligere blevet betragtet som en polytypisk art bestående af fire underarter S. c. cantillans, albistriata, inornata og moltoni. I 2008 viste fylogenetiske analyser af cytokrom b-genet fra individer tilhørende alle fire underarter imidlertid, at underarten S. c. moltoni var genetisk markant adskilt fra de andre underarter, og blev derfor foreslået som selvstændig art (Brambilla et al. 2008). Dette førte til opsplitning af hvidskægget sanger-komplekset i to arter: Moltoni’s sanger (S. moltoni) og hvidskægget sanger (S. cantillans) (Gill & Donsker 2012). På baggrund af data fra DNA-analyser (Brambilla et al. 2008), kombineret med forskelle i kald samt dragtkarakterer hos hanner (Shirihai et al. 2001), foreslog Lars Svensson efterfølgende en opsplitning af hvidskægget sanger-komplekset i tre arter bestående af moltoni’s sanger, vestlig hvidskægget sanger og østlig hvidskægget sanger (Svensson 2013a, 2013b). Denne foreslåede opsplitning i tre arter er for nylig blevet yderligere underbygget af Zuccon et al. (2020), baseret på omfattende fylogenetiske analyser af markører fra både mitokondrie-DNA (cytokrom b og cytokrom oxidase I) og kerne-DNA (GAPDH intron 11, beta-fibrinogen intron 5, adenylatkinase intron 5) fra i alt 91 fugle samt prøver fra skind tilhørende fugle i hvidskægget sanger-komplekset (Zuccon et al. 2020).
Baseret på ovennævnte studier besluttede IOC i 2020 at udskille vestlig hvidskægget sanger som selvstændig art fra østlig hvidskægget sanger (Gill et al. 2020). DOF’s navnegruppe har samtidig valgt at ændre de danske artsnavne fra vestlig hvidskægget sanger til iberisk sanger, østlig hvidskægget sanger til rødstrubet sanger og moltoni’s sanger til makisanger. Bare for at gøre forvirringen total er det latinske slægtsnavn ændret fra Sylvia til Curruca, mens artsnavnet for iberisk sanger er blevet etableret som C. iberiae i stedet for C. inornata, da sidstnævnte har vist sig at være et synonym for makisanger (C. subalpina) (Zuccon et al. 2020). Hvidskægget sanger-komplekset består hermed af tre selvstændige arter: iberisk sanger (C. iberiae) og makisanger (C. subalpina), der begge er monotypiske, og rødstrubet sanger (C. cantillans), der er polytypisk med underarterne cantillans og albistriata (Gill et al. 2020).
En DNA-analyse af cytokrom b-mitokondriegenet kan bruges til at adskille de forskellige arter og underarter inden for hvidskægget sanger-komplekset. Denne metode er blevet brugt til at analysere DNA fra fire danske fund. Af disse vises her resultaterne af to fund: Christiansø d. 13.-23. maj 1990 2K han (blodprøve indsamlet d. 13. maj 1990) og Mandø d. 14.-20. oktober 2019 2K+ hun (fjer indsamlet d. 17. oktober 2019). En fylogenetisk analyse af DNA-sekvenserne fra cytokrom b-genet placerer sangeren fra Christiansø sammen med referenceindivider for rødstrubet sanger (C. cantillans) af underarten albistriata, mens fuglen fra Mandø d. 14.-20. oktober 2019 grupperer sammen med referenceindivider for iberisk sanger (C. iberiae) (Thomas Shannon, Tereza Senfeldova & J. Martin Collinson, University of Aberdeen). Fundet fra Christiansø repræsenterer første fund af underarten albistriata i Danmark. Fotos: Christiansø Feltstation (rødstrubet sanger øverst til højre) og Tim Hesselballe Hansen (iberisk sanger nederst til højre).
Iberisk sanger yngler i Portugal, Spanien og Frankrig og Nordafrika, mens makisanger har sin yngleudbredelse på Mallorca, Cabrera, Korsika, Sardinien og den nordvestlige og centrale del af Italien. Rødstrubet sanger af underarten cantillans yngler i det centrale og sydlige Italien og underarten albistriata i Grækenland, på Balkan og i den vestlige del af Tyrkiet.
Hvidskægget sanger-komplekset består af tre selvstændige arter: iberisk sanger (C. iberiae) og makisanger (C. subalpina), der begge er monotypiske, og rødstrubet sanger (C. cantillans), der er polytypisk med underarterne cantillans og albistriata. Iberisk sanger yngler i Portugal, Spanien, Frankrig og Nordafrika, mens makisanger har sin yngleudbredelse på Mallorca, Korsika, Sardinien og den nordvestlige og centrale del af Italien. Rødstrubet sanger af underarten cantillans yngler i det centrale og sydlige Italien og underarten albistriata i Grækenland, på Balkan og i den vestlige del af Tyrkiet. Baseret på Shirihai & Svensson (2018) og Lehikoinen & Normaja (2019). Fotos: Carlos Grande (iberisk sanger) og Daniele Occhiato (makisanger og rødstrubet sanger ssp. cantillans og albistriata).
Feltbestemmelse
I forbindelse med at hvidskægget sanger blev splittet i tre arter besluttede SU at genbehandle samtlige danske fund med henblik på at kategorisere disse i de nye arter. Bestemmelsen af arterne inden for hvidskægget sanger-komplekset er bl.a. beskrevet i Sylvia Warblers (Shirihai et al. 2001) og af Lars Svensson (Svensson 2013b). Bestemmelseskriterierne er siden blevet justeret løbende, da kendetegn, der tidligere regnedes for diagnostiske for én art, har vist sig også at forekomme hos de andre arter.
Iberisk sanger 2K+ han, Provence, Frankrig, 3. juli 2016. Bemærk den ensartede rødorange underside og en tøjle, der er tilsyneladende af samme grå farve som hovedet. Foto: Daniele Occhiato.
Makisanger 2K+ han, Toscana, Italien, 10. maj 2020. Bemærk rosafarvet underside og rent farvet, blålig ryg. Foto: Daniele Occhiato.
Rødstrubet sanger 2K+ han af underarten cantillans, Toscana, Italien 18. april 2017. Bemærk mørkere rød strube i forhold til lysere, orange flanker. Skægstriben er bred og tydelig på denne fugl, hvilket er en støttekarakter for rødstrubet sanger i forhold til iberisk sanger. Bemærk tillige mørk tøjle og lyse kanter på tertiærerne. Foto: Daniele Occhiato.
Halefjer
Betydningen af halefjerenes tegning har haft stor værdi i forhold til en sikker artsbestemmelse i genbehandlingen af fund i hvidskægget sanger-komplekset i de nordiske lande. Således har rødstrubet sanger som udgangspunkt en tydelig hvid kiletegning i den næstyderste halefjer (T5) og nogle gange endda også i tredjeyderste halefjer (T4). Hos iberisk sanger og makisanger er der typisk ingen hvid kiletegning, men derimod blot en hvid kant på fjerspidsen af T5.
Imidlertid er der i forbindelse med ringmærkning dokumenteret iberiske sangere fra Spanien og Marokko med hvide kiletegninger på T5, ligesom der også er dokumenteret en makisanger med tydelig kile på T5 (Friberg & Corell 2019). I Israel er der tillige fotodokumenteret rødstrubede sangere uden hvid kiletegning i T5. Det er også dokumenteret ved hjælp af DNA-analyser, at hunner af underarten cantillans af rødstrubet sanger kan have enten en meget kort kiletegning eller en tegning, som er identisk med typiske iberiske sangere. SU har på baggrund af dette valgt ikke at tillægge tegningen på T5 afgørende værdi, men selvfølgelig bruge den som en vigtig og tungtvejende støttekarakter, da det trods alt er typisk, at rødstrubet sanger fremviser hvid kiletegning, mens iberisk sanger og makisanger ikke gør det. Karakteren skal vurderes ud fra halefjer, der er fældet, da karakteren ikke kan bruges med sikkerhed på juvenile halefjer.
Forskelle i haletegning hos hanner af iberisk sanger (C. iberiae), rødstrubet sanger (C. cantillans) og makisanger (C. subalpina). Iberisk sanger (øverst) og makisanger (nederst) viser typisk en hvid spids på den næstyderste halefjer (T5), mens rødstrubet sanger har en tydelig hvid kiletegning i T5. Fotos: Carlos Grande (iberisk sanger 2K han, Catalonien, Spanien, 18. maj 2019), Silas Olofson (rødstrubet sanger 2K+ han Trongisvágur, Færøerne, 21. maj 2009) og Daniele Occhiato (makisanger 2K+ han Toscana, Italien, 12. maj 2009).
Iberisk sanger 2K han, Yasmina Lake, Marokko, 1. april 2018. Et individ, der viser, hvor svær artsbestemmelsen kan være inden for hvidskægget sanger-komplekset. Både hvid kile på T5 og dyb rød farve i struben, i kontrast til hvid underside er karakterer for rødstrubet sanger. En fjer fra fuglen blev brugt til en DNA-analyse af cytokrom b-genet og viste overraskende, at det alligevel var en iberisk sanger (Illa 2019). Fotos: Marc Illa.
Makisanger 2K+ han, Ottenby, Sverige, 26. maj 2018. Et interessant individ, som blev dokumenteret med DNA-analyse af cytokrom b-genet (Friberg & Corell 2019). Bemærk den tydelige hvide kile på T5 på højre del af halen, som ellers er en karakter forbundet med rødstrubet sanger. Venstre side af halen er ved at vokse ud efter at være tabt tilfældigt, men interessant nok, viser denne side ikke en kile på T5, som på den modsatte side. Fuglen viser i øvrigt den artstypiske rosa farve på undersiden. Fotos: Ottenby Fågelstation.
Formodet rødstrubet sanger 2K hun, Eilat, Israel, 28. marts 2009. Et individ med fældede halefjer, men uden kile på T5. Ringmærket på forårstrækket i Israel uden for udbredelsesområdet for iberisk sanger og makisanger, hvorfor det stadig formodes at dreje sig om rødstrubet sanger. Foto: Aron Edman & Simon Sigaard Christiansen.
Rødstrubet sanger 2K han, Eilat, Israel, 29. februar 2009. Et individ med fældede halefjer, men uden kile på T5. Undersidens farve med murstensrød strube i skarp kontrast til bug passer dog med rødstrubet sanger. Foto: Aron Edman & Simon Sigaard Christiansen.
Undersidefarve
Undersidens farve hos hannerne er hos de fleste individer karakteristisk, men det er vigtigt at have for øje, at indtrykkene, man får i felten, kan variere alt efter lysindfald og vinkler. Lang observationstid er typisk nødvendig for at få dannet sig så sikre indtryk som muligt. Mange billeder af undersiden fra forskellige vinkler og under varierende lysforhold er derfor af stor vigtighed som dokumentation. Forskellene mellem arternes og underarternes underside er beskrevet herunder.
Hos iberisk sanger er undersidens farve karakteriseret ved typisk at være ensartet rødorange, altså mørkere end hos makisanger, men med en anden grundfarve end hos rødstrubet sanger, hvor den røde farve er mørkere (murstensrød). Der er typisk ingen markant kontrast mellem strube, bryst og flanker. Farven når som regel helt ud på underhaledækfjerene, i mere eller mindre dækkende grad, og det er som regel kun den centrale bug, som er rent hvidlig.
Iberisk sanger 2K+ han, Catalonien, Spanien, 8. juni 2019. En rødorange strube og øvre bryst med glidende overgang til lidt lysere flanker er typisk for iberisk sanger. Bemærk desuden den smalle skægstribe, og en tøjle, der er af samme grå farve som hovedet, som begge er støttekarakterer for iberisk sanger. Foto: Carlos Grande.
Iberisk sanger 2K han, Catalonien, Spanien, 18. maj 2019. Ved første øjekast virker struben og brystet umiddelbart mørkere med en kontrast til den øvrige underside, men en nærmere analyse viser en mere glidende overgang mellem det rødorange bryst og de lidt lysere flanker. Billedet illustrerer, hvordan vinklen til fuglen er afgørende for, hvordan man opfatter kontraster, og understreger samtidig vigtigheden af mange fotos taget i forskelligt lys som dokumentation for vurdering af fundene. Bemærk desuden den smalle hvide kant på spidsen af næstyderste halefjer (T5), hvilket er typisk for iberisk sanger. Foto: Carlos Grande.
Iberisk sanger 2K han, Catalonien, Spanien, 8. maj 2018. Et individ, der viser en rødorange farve på hele undersiden typisk for iberisk sanger, samt tynd skægstribe, brunlige kanter på tertiærer og tøjle og hoved med samme grå farve som nakke og ryg. Foto: Marc Illa.
Hos rødstrubet sanger af underarten albistriata ses derimod typisk en markant kontrast mellem en dybere murstensrød strube og bryst mod gråhvide flanker, bug og underhaledækfjer. Hos mange individer kan flankerne dog også være rødfarvede, men som regel i en svagere toning så flanken stadig danner kontrast til markant mørkere bryst og strube. Fugle af underarten cantillans er typisk uden samme markante kontrast mellem strube og flanke som hos albistriata, da også flankerne kan være tydeligt rødfarvede. Rødstrubet sanger af underarten cantillans kan dermed minde meget om iberisk sanger. Den røde farve er imidlertid dybere murstensrød uden orangetoning, og struben lidt mørkere end flankerne. Hos cantillans når den røde farve ofte ud på underhaledækfjerene.
Rødstrubet sanger 2K+ han af underarten albistriata, Lesbos, Grækenland 14. maj 2015. Bemærk den murstensrøde strube i stor kontrast til lysere flanker og bug. Foto: Morten Scheller Jensen.
Hos makisanger ses typisk en meget ensartet underside uden markant kontrast mellem strube, bryst og flanker. Farvetonen er mere sart rosa og bliver ofte beskrevet som lakserød og går som regel helt ud på underhaledækfjerene. Typisk er det kun den centrale bug, som er hvid. Hos nogle individer opleves imidlertid en svagere farvet flanke således, at der kan ses en kontrast mellem et mørkere bryst og lysere flanker, hvilket gør, at bestemmelse af makisanger bestemt ikke er ligetil.
Makisanger 2K+ han, Toscana, Italien, 12. maj 2019. Bemærk rosafarvet underside. Foto: Daniele Occhiato.
Makisanger 2K+ han, Menorca, Spanien 12. april 2007. En fugl, som viser den typiske rosa farve på undersiden, hvilket også gør kontrasten til skægstriben svag. Dragten er meget frisk efter en komplet vinterfældning med lyse eller grå kanter på svingfjer og hånddækfjer i modsætning til 2K-fugle hos de to andre arter, som stadig har slidte juvenile fjer om foråret. Foto: Marc Illa.
Makisanger 2K+ han, Menorca, Spanien, 11. april 2007. To billeder af samme individ, hvor undersidens farve fremstår forskelligt grundet vinklen af billedet. Det venstre billede viser sart rosafarvet underside, karakteristisk for makisanger, mens struben på det højre billede fremstår mere rødlig. Fotos: Marc Illa.
Om efteråret udvaskes forskellene i undersidens farve mellem arterne, når de adulte fugle hos rødstrubet sanger og iberisk sanger har fældet hele deres fjerdragt. Undersiden bliver generelt lysere for alle arter og påvirker både grundfarven og kontraster. Det er derfor notorisk svært at bestemme efterårsfugle, også når det drejer sig om adulte hanner. Fremadrettet er en større viden om artskomplekset nødvendig i forhold til artsbestemmelse af fugle i felten såvel som i hånden.
Støttekarakterer
Oversidens og tertiærkanternes farve er støttekarakterer, der ikke kan stå alene i forhold til bestemmelse af art eller underart. I stedet kan de understøtte en bestemmelse, hvis det sker i kombination med andre kendetegn. Slid og blegning er faktorer, der gør, at disse nævnte karakterer bør bruges med forsigtighed.
Hos iberisk sanger er oversidens farve mørk og dybere gråblå end hos både rødstrubet sanger og makisanger. Tøjlen (området mellem øje og næb) opleves sjældent som mørkere end resten af hovedet. Kanterne på dækfjer, armsvingfjer og håndsvingfjer har typisk en tydelig brun farvning. Tertiærkanterne opleves ofte som mere brunlige, men denne støttekarakter er meget variabel, da også smalle lyse tertiærkanter kan ses hos arten.
Rødstrubet sanger har derimod en lysere gråblå grundfarve på oversiden, der er lysest på ryggen og mørkest i hovedet. Arten har typisk en mørkere tøjle end dens to søsterarter. Kanterne på dækfjer, tertiærer og armsvingfjer kan fremvise en brunlig farvning, men sjældent så påfaldende og fremtrædende som hos iberisk sanger. Farven er typisk lysere, og tertiærkanterne fremstår oftest lyst grå eller hvidlige.
Makisanger har den lyseste og mest ensartede gråblå overside, tilsyneladende uden tendens til et mørkere hoved, som typisk ses hos både iberisk sanger og rødstrubet sanger. Tøjlen opleves ofte som mørk i forhold til resten af hovedet. Kanterne på tertiærer, dækfjer og svingfjer er typisk lyst gyldne, snarere end grålige eller varmt brune.
Skægstribe
Skægstribens udseende er endnu en støttekarakter, som, i kombination med fuglens andre karakterer, kan give et godt fingerpeg om artstilhørsforholdet. Det er vigtigt at holde for øje, at karakteren kun gælder for hanner. Rødstrubet sanger har typisk den bredeste og mest påfaldende skægstribe, mens iberisk sanger typisk har den smalleste, der ofte spidser til og går over i en vis rødfarvning nederst i skægstriben. Makisanger har også en ret smal hvid skægstribe.
Det er meget vigtigt at understrege, at der er et stort overlap i denne karakter. Opfattelsen af skægstriben afhænger i høj grad af, hvilken positur fuglen har i forbindelse med observationen.
Kald
Ved feltobservationer bør det prioriteres højt at høre og dokumentere fuglens kald.
Kaldet er ret ens mellem iberisk sanger og rødstrubet sanger. Iberisk sanger ytrer et ”tek”-kald (xeno-canto), som er næsten identisk med gærdesangers kald. Rødstrubet sanger af underarten cantillans har et lidt blødere ”tjek”-kald (xeno-canto), og fugle af underarten albistriata ytrer sommetider indslag af dobbeltkald ”trret-trret” og med ret tydelig R-lyd (xeno-canto). Det kræver som udgangspunkt træning og erfaring at høre forskel mellem kaldene hos iberisk sanger og rødstrubet sanger. Som helhed er kaldene hos de to arter dog meget forskellige fra makisanger, som kalder med et snerrende ”trrrrrrrr”, (xeno-canto), ikke helt ulig gærdesmutte.
I visse tilfælde kan en ophidset rødstrubet sanger eller iberisk sanger komme med stemmeytringer, der kan tolkes som en snerren, og som derfor kan lede til en fejlbestemmelse. Det er derfor vigtigt at bruge tid på at observere, så stemmen kan beskrives eller allerhelst optages ud fra mere end blot ét kald.
Fældning samt alders- og kønsbestemmelse
Aldersbestemmelse er en vigtig faktor både med hensyn til kønsbestemmelse og artsbestemmelse. Fældningsstrategien er her essentiel. Adulte fugle af rødstrubet sanger og iberisk sanger fælder hele dragten efter ynglesæsonen. Ungfugle har en partiel fældning i sensommeren, som inkluderer kropsfjer og dækfjer. Visse ungfugle fælder også enkelte tertiærer og halefjer. Det vil sige, at en fældningsgrænse om efteråret er lig med en 1K-fugl. Om vinteren gennemgår både adulte og 2K-fugle en partiel fældning, der involverer en varierende mængde dækfjer, tertiærer, alula og halefjer. I nogle tilfælde inkluderer denne fældning også enkelte armsvingfjer, og for 2K-fugles vedkommende også enkelte håndsvingfjer. Vinterfældningens udbredelse er i gennemsnit større hos ungfugle sammenlignet med adulte fugle. På grund af vinterfældningen ses der om foråret fældningsgrænser hos begge aldersklasser (adulte og 2K-fugle), hvilket besværliggør aldersbestemmelsen. Nøglen til aldersbestemmelse om foråret tager derfor udgangspunkt i farven og graden af slid på svingfjer og hånddækfjer, da disse fjergrupper ikke fældes om vinteren. Fordi juvenile fjer generelt er af dårligere kvalitet end adult-type fjer, bliver juvenile fjer i højere grad slidte og afblegede i løbet af vinteren. Om foråret er 2K-fugles hånddækfjer og svingfjer derfor brunslidte og med flossede kanter. Dette står i kontrast til adulte (3K+) fugle, der har friskere hånddækfjer og svingfjer, ofte med mere intakte lyse eller grå kanter samt en mørkere glans. Grundlæggende er det dog vigtigt at have in mente, at graden af slitage om foråret varierer hos både 2K-fugle og adulte fugle. Især sent på foråret er sving- og hånddækfjer slidte hos begge aldersklasser, men adulte fugle bevarer typisk fjerenes lyse eller grålige kanter. Forskellene mellem juvenile og adulte fjer er tydeligst på hannerne, hvor fjerene generelt er mere grå i forhold til hunner, som har en brunere dragt.
Rødstrubet sanger 2K han (til venstre) og 3K+ han (til højre), Eilat, Israel, marts 2009. Bemærk de brunslidte håndsvingfjer og hånddækfjer på 2K-fuglen sammenlignet med 3K+-fuglen, som har en ensfarvet grålig vinge med lyse kanter og mørke centre på svingfjer. Bemærk desuden artens dybe murstensrøde farve på strube og bryst, bred skægstribe, lys farve på tertiærkanter samt mørk tøjle. Foto: Aron Edman & Simon Sigaard Christiansen.
Rødstrubet sanger 2K han (til venstre) og 3K+ han (til højre), Eilat, Israel, marts 2009. Sammenligning af slitage og farve af hånddækfjer og svingfjer. 2K-fuglen har fældet store dækfjer om vinteren, hvilket er meget normalt. Det betyder også, at dækfjerene er besværlige at bruge i forhold til aldersbestemmelsen om foråret, modsat om efteråret. 3K+-fuglen har i øvrigt en fældningsgrænse i inderste store dækfjer. Den er dannet af to nye fjer fra vinteren inderst i kontrast til de øvrige store dækfjer, som er ældre og fra sommerens komplette fældning. Foto: Aron Edman & Simon Sigaard Christiansen.
Rødstrubet sanger 2K hun (til venstre) og 3K+ hun (til højre), Eilat, Israel, marts/april 2009. Sammenligning af slitage og farve af hånddækfjer og svingfjer. Eftersom hunner generelt har en brunere fjerdragt, kan farveforskellene mellem de forskellige fjergenerationer være sværere at vurdere i forhold til hanner, der med deres mere grå dragt giver tydeligere kontraster. Foto: Aron Edman & Simon Sigaard Christiansen.
Rødstrubet sanger 2K hun, Eilat, Israel, 22. april 2009. Bemærk slitage og farve på svingfjer og hånddækfjer. Foto: Aron Edman & Simon Sigaard Christiansen.
Rødstrubet sanger 3K+ hun, Eilat, Israel, 1/4 2009. Enkelte adulte hunner kan have en del farve på undersiden og struben, hvilket understreger vigtigheden af aldersbestemmelsen i vurdering af fundene. Foto: Aron Edman & Simon Sigaard Christiansen.
Tilgang til genbehandling af danske fund
I det nordiske samarbejde mellem de respektive landes sjældenhedsudvalg sker der en gensidig erfaringsudveksling og en løbende dialog og inspiration landene imellem i forhold til sagsbehandling. Finland, Sverige og Norge har alle været gennem genbehandlingen af samtlige fund af ”hvidskæggede sangere” og har præsenteret resultaterne i særskilte artikler (Waern 2017, Lehikoinen & Normaja 2019, Olsen 2019).
I Sverige og Finland er samtlige fund blevet behandlet ud fra devisen om, at der for en godkendelse af et givent fund skal være dokumenteret mindst to ud af tre afgørende karakterer. De afgørende karakterer er henholdsvis undersidens farve, den hvide tegning på næstyderste halefjer (T5) samt kaldet. I tilfælde hvor der har foreligget en DNA-analyse, har denne været vægtet højere end ovennævnte karakterer. Man har således ikke godkendt fugle til specifikke arter eller underarter, hvis der ikke var dokumenteret to af de højest prioriterede dragtkarakterer.
I Norge er behandlingen sket med udgangspunkt i kriterierne, som er benyttet i Sverige og Finland, men derudover er nogle fugle (hanner) blevet artsbestemt og godkendt, hvis undersidens farve er grundigt dokumenteret og har været så karakteristisk, at den vurderes til at være uden for variationen hos de andre arter.
Det danske sjældenhedsudvalg (SU) har valgt at følge en linje, der lægger sig op ad den norske model, hvor haletegning ikke nødvendigvis er afgørende, men hvor god dokumentation af undersiden, der ikke giver tvivl om farve og udbredelse, vægtes højt. Dette er sammenholdt med øvrige karakterer, som understøtter artsbestemmelsen. Fugle som har en haletegning, der matcher en bestemt art, er kun blevet godkendt, hvis der er andre karakterer, som understøtter bestemmelsen.
I mange tilfælde er bestemmelsen af fund i hvidskæggede sanger-komplekset til såvel art som underart kompliceret, da der meget ofte er tale om overlappende karakterer. Derfor har SU i sagsbehandlingen lagt vægt på, at en endelig godkendelse til art bygger på grundige og detaljerede beskrivelser, grundige feltnoter, gode feltskitser eller gode fotos taget i forskellige vinkler, stemmeoptagelser og/eller grundige beskrivelser af kald. Blandt ældre sager, som manglede gode fotos, var der i flere tilfælde udførlige beskrivelser og noter, som har været til stor hjælp i genbehandlingen. I mange tilfælde har dette gjort det muligt at udelukke makisanger. Desuden var det muligt at godkende en fugl fra Blåvand den 9. maj 1986 som værende rødstrubet sanger, udelukkende på baggrund af beskrivelse og noter uden billeddokumentation.
Behandling af hunner er gjort ud fra beskrivelse af kald, hvor makisanger udelukkes, hvis fuglen har kaldt med et enstavelses ”tek”-kald. Blandt de danske fund af hunner findes der to fugle (Christiansø 2.-8. maj 1992 og Blåvand 4. maj 2002), som begge viser en tydelig hvid kile på T5, hvilket peger på, at der er tale om rødstrubet sanger. Sjældenhedsudvalget anser det dog ikke som værende tilstrækkeligt at bestemme hunner udelukkende baseret på haletegning, vores nuværende viden taget i betragtning.
Sjældenhedsudvalget har behandlet alle danske fund i henhold til at placere dem i fem overordnede kategorier og 14 underkategorier, der er skitseret herunder. Denne model vil også blive brugt i sagsbehandlingen fremadrettet.
Tabel 1. Danske fund af fugle tilhørende hvidskægget sanger-komplekset fordelt i henhold til dokumentation.
Danske fund tilhørende hvidskægget sanger-komplekset t.o.m. 2019
Bogstavkode (a,b,c eller d) refererer til tabel 1
Iberisk sanger Curruca iberiae (4)
1. 2011: 20/4, Blåvands Huk (RB), 2K han (Foto). (c)
2. 2011: 15-17/5, Bækbygaard Strand (VJ), 2K han (Foto & Video). (b)
3. 2013: 2/5, Blåvands Huk (RB), 2K han, ringm. (Foto). (b)
2019: 14-20/10, Mandø (RB), 2K+ hun (Foto, Bånd & DNA). (a)
Iberisk sanger 2K+ hun, Mandø, 17. oktober 2019. Bemærk den smalle lyse kant på spidsen af næstyderste halefjer (T5), hvilket typisk ses hos hanner af iberisk sanger og makisanger. Imidlertid kan denne karakter ikke benyttes til at bestemme hunner ud fra nuværende viden. DNA-analyse af cytokrom b-genet viste imidlertid, at der var tale om iberisk sanger. En optagelse af fuglens kald kan høres på xeno-canto Fotos: Tim Hesselballe Hansen.
Iberisk sanger 2K han, Blåvands Huk, 20. april 2011. Et fint eksempel på en veldokumenteret fugl, hvor bl.a. farvefordeling på undersiden samt skægstribens udseende er mulige at fastslå. Bemærk især, at undersidens farve er orangetonet, og at det også gælder flankerne og hele bugen. Struben er mørkere orangerød, men kontrasten til den øvrige underside er ikke meget markant. Bemærk, at skægstriben både virker smal og ret kort. Som støttekarakterer bemærkes yderligere, at tertiærkanterne er brune, og at tøjlen har samme gråblå farve som isse og nakke. Foto: Anders Wiig Nielsen.
Iberisk sanger 2K han, Bækbygaard Strand 15.-17. maj 2011. En syngende 2K han, som udviser en rødorange underside uden markant kontrast mellem orangefarvet strube, bryst og flanker, hvilket er typisk for iberisk sanger. Bemærk også den smalle hvide kant på spidsen af næstyderste halefjer (T5), en ret smal skægstribe, samt en tøjle, der tilsyneladende er af samme grå farve som hovedet. Fotos: Henning Rose Sørensen (øverst til venstre), Finn Bro (nederst til venstre), Henrik Haaning Nielsen (begge billeder til højre).
Rødstrubet sanger Curruca cantillans (11)
1. 1983: 30/5, Hjelm (ÅH), 2K+ han, ringm. (b)
2. 1986: 9/5, Blåvands Huk (RB), 2K+ han, ringm. (d)
3. 1990: 13-23/5, Christiansø (B), 2K han, ringm. (Foto & DNA). Med karakterer svarende til ssp. albistriata. (a)
4. 1995: 14-19/5, Blåvands Huk (RB), 2K han (Foto). (c)
5. 2004: 11/5, Christiansø (B), 2K han (Foto). (b)
6. 2005: 5/6, Grenen, Skagen (NJ) 2K han, ringm. (Foto). (b)
7. 2014: 1-14/5, Nordstrand, Skagen (NJ), 2K han (Foto & Bånd). (b)
8. 2015: 8+14/5, Gedser (LF), 3K+ han, ringm. (Foto & DNA). Med karakterer svarende til ssp. albistriata. (a)
9. 2015: 26/5, Grenen, Skagen (NJ), 2K+ han (Foto). (c)
10. 2017: 13-14/5, Lyngvig Fyr (VJ), 3K+ han (Foto). (c)
11. 2018: 2/6, Christiansø (B), 2K hun, ringm. (Foto & DNA). Med karakterer svarende til ssp. cantillans. (a)
Rødstrubet sanger 2K han af underarten albistriata, Christiansø, 13.-23. maj 1990. Et klassisk individ med murstensrød strube og bryst i markant kontrast til svagt farvede flanker og bug. Bemærk også den ret lyse blålige overside og tydeligt lyse, ikke brune, tertiærkanter. På baggrund af en DNA-analyse af cytokrom b-genet (indsamlet blodprøve) blev fuglen bestemt til rødstrubet sanger af underarten albistriata, men samtlige dragtkarakterer passer også fint med rødstrubet sanger. Fotos: Christiansø Feltstation.
Rødstrubet sanger af underarten albistriata 3K+ han, Gedser, maj 2015. Bemærk den murstensrøde strube i kontrast til lysere, orangefarvede flanker samt hvid kile i næstyderste halefjer; begge kendetegn for rødstrubet sanger. En DNA-analyse af cytokrom b-genet fra fuglen viste, at det drejede sig om underarten albistriata. Fotos: Hans Lind.
Rødstrubet sanger 2K hun af underarten cantillans Christiansø, 2. juni 2018. Hunner fra hvidskægget sanger-komplekset lader sig ikke umiddelbart artsbestemme - heller ikke i hånden. En DNA-analyse af cytokrom b genet viste imidlertid, at det drejede sig om Danmarks første fund af rødstrubet sanger af underarten cantillans. Foto: Thomas Varto Nielsen.
Rødstrubet sanger 2K han, Grenen, Skagen, 5. juni 2005. Bemærk murstensrød strube i kontrast til lysere flanker, bred hvid skægstribe og lys kile på næstyderste halefjer (T5); alle kendetegn, der passer på rødstrubet sanger. Fotos: Knud Pedersen.
Rødstrubet sanger 2K han, Skagen, 1.-14. maj 2014. Bemærk murstensrød strube i kontrast til lys bug og flanke og bred skægstribe. Fuglen manglede halen. Optagelser af fuglens sang og kald kan høres på xeno-canto Fotos: Erik Christophersen (to t.v.) og Rune Sø Neergaard (t.h.).
Rødstrubet sanger 3K+ han, Lyngvig Fyr, 13-14. maj 2017. Fuglen giver på alle fotos indtryk af en murstensrød strube i markant kontrast til lysere bug og flanker. Skægstriben virker desuden bred og tøjlen er mørk og markant. Disse kendetegn passer med rødstrubet sanger, og SU har vurderet, at undersidens farve og farvefordeling ligger uden for variationen hos iberisk sanger og makisanger. Fotos: Casper Sylvester Jensen (to øverste) og Ole Amstrup (to nederste).
Iberisk sanger Curruca iberiae / Rødstrubet sanger C. cantillans (15)
1. 1969: 16/5, Nørreskoven, Esbjerg (RB), 2K+ han. (a)
2. 1979: 14/6, Christiansø (B), 2K+ han. (b)
3. 1987: 29/4, Klitmøller (NJ), 2K+ han, ringm. (Foto). (a)
4. 1988: 10-11/5, Skagen (NJ), 2K+ han (Foto). (a)
5. 1990: 5/5, Skagen (NJ), 2K+ han (Foto). (a)
6. 1993: 1-7/5, Høvblege (M), 2K+ han (Foto). (a)
7. 1996: 24/4, Sønderho (RB), 2K+ han. (a)
8. 1996: 30/7, Klitmøller (NJ), 2K+ han. (a)
9. 2000: 4/5, Værnengene (VJ), 2K+ han. (a)
10. 2007: 11/5, Blåvands Huk (RB), 2K+ han, ringm. (Foto). (a)
11. 2007: 7/6, Blåvands Huk (RB), 2K+ han (Foto). (a)
12. 2007: 17/6, Grenen, Skagen (NJ), 2K+ han, ringm. (Foto). (a)
13. 2012: 18/5, Blåvands Huk (RB), 2K han, ringm. (Foto). (a)
14. 2013: 20/5, Mandø (RB), 2K+ hun (Foto). (a)
15. 2015: 2/5, Christiansø (B), 2K han (Foto). (a)
Første fund af iberisk sanger/rødstrubet sanger i Danmark (DOFT årgang 1964, nr. 2). Fuglen blev observeret 16. maj 1969. Med tanke på, hvor mange år siden fuglen blev observeret, er det ret imponerende, hvor detaljeret beskrivelsen er. Beskrivelse af undersidens farve og kald gør, at makisanger kan udelukkes.
Iberisk sanger/rødstrubet sanger 2K+ han, Klitmøller, 27. april 1987. Fuglen udviser en murstensrød strube og øvre bryst mod en lysere bug, hvilket peger i retning af rødstrubet sanger, og udelukker makisanger, men til gengæld virker skægstriben smal, hvilket er en støttekarakter for iberisk sanger. Da det hverken er muligt at bedømme farvefordelingen på undersiden med sikkerhed eller se detaljer i halefjer, er fundet godkendt som iberisk sanger/rødstrubet sanger. Fotos: Jens Jørgen Andersen.
Iberisk sanger/rødstrubet sanger 2K han, Blåvands Huk, 18. maj 2012. Den ensartede orangerøde underside hvor struben tilsyneladende er en smule mørkere passer bedst med en rødstrubet sanger af underarten cantillans eller en iberisk sanger. Da de næstyderste halefjer (T5) stadig er juvenile, kan tegningen på disse ikke bruges til bestemmelse. Undersidens farve udelukker makisanger. Fotos: Lars Paaby.
Iberisk sanger Curruca iberiae / makisanger C. moltoni / rødstrubet sanger C. cantillans (41)
1. 1976: 16/5, Tipperne (VJ), 2K+ han (Foto). (a)
2. 1976: 20/9, Christiansø (B), 1K+ ringm. (Foto). (b)
3. 1983: 21/5, Christiansø (B), 2K+ hun, ringm. (Foto). (b)
4. 1987: 11/6, Christiansø (B), 2K+ hun, ringm. (b)
5. 1988: 1/5, Blåvands Huk (RB), 2K+ han, fyrfaldet (Foto). (a)
6. 1988: 27/5, Blåvands Huk (RB), 2K+ hun, ringm. (b)
7. 1988: 17/6, Christiansø (B), 2K+ han. (a)
8. 1989: 10/5, Blåvands Huk (RB), 2K+ hun, ringm. (Foto). (b)
9. 1989: 16/5, Christiansø (B), 2K+ han, ringm. (a)
10. 1989: 27/5, Christiansø (B), 2K+ han. (a)
11. 1989: 6/6, Christiansø (B), 2K+ hun, ringm. (b)
12. 1991: 25/5, Skagen (NJ), 2K+ han. (a)
13. 1991: 1/6, Christiansø (B), 2K+ han. (a)
14. 1992: 2-8/5, Christiansø (B), 2K+ hun, ringm. (Foto). (c)
15. 1992: 2/6, Christiansø (B), 2K+ hun. (b)
16. 1993: 20/4, Skallingen (RB), 2K+ han. (a)
17. 1994: 1/5, Byrum, Læsø (ÅH), 2K+ (Foto). (a)
18. 1994: 12/5, Blåvands Huk (RB), 2K+ hun, ringm. (b)
19. 1995: 19/5, Blåvands Huk (RB), 2K+ hun. (b)
20. 1995: 3/6, Rørvig (S), 2K+ han. (a)
21. 1995: 6/6, Ertholmene (B), 2K+ han. (a)
22. 1997: 28/4, Langli (RB), 2K+ han, ringm. (a)
23. 1997: 20-22/5, Blåvands Huk (RB), 2K+ han. (a)
24. 1999: 10/5, Blåvands Huk (RB), 2K+ han, ringm. (Foto). (a)
25. 1999: 10/5, Langli (RB), 2K+ hun, ringm. (Foto). (b)
26. 1999: 14/5, Christiansø (B), 2K+ han (Foto). (a)
27. 1999: 7-11/12, Skagen (NJ), 1K+ han (Foto). (a)
28. 2000: 16/5, Christiansø (B), 2K+ han. (a)
29. 2000: 16/5, Tipperne (VJ), 2K+ han, ringm. (Foto). (a)
30. 2000: 20/5, Christiansø (B), 2K+ han. (a)
31. 2001: 27/5, Christiansø (B), 2K+ han. (a)
32. 2002: 4/5, Blåvands Huk (RB), 2K+ hun, ringm. (Foto). (c)
33. 2002: 18/5, Blåvands Huk (RB), 2K+ han. (a)
34. 2002: 27/5, Blåvands Huk (RB), 2K+ hun, ringm. (Foto). (b)
35. 2003: 3/5, Blåvands Huk (RB), 2K+ han (Foto). (a)
36. 2003: 12/5, Blåvands Huk (RB), 2K+, ringm. (Foto). (a)
37. 2003: 16/5, Mandø (RB), 2K+ hun. (b)
38. 2004: 6/5, Kongelunden, Amager (S), 2K+ han. (a)
39. 2004: 29/5, Mandø (RB), 2K+ han. (a)
40. 2009: 21/5, Langli (RB), 2K+ hun (Foto). (b)
41. 2017: 27/4, Gedser (LF), 2K+, ringm. (Foto). (a)
Iberisk sanger/makisanger/rødstrubet sanger 2K+ han Tipperne, 16. maj 2000. Her er der tale om en fugl, der ud fra fotos og beskrivelse var vanskelig at bestemme sikkert. Fuglen udviser tilsyneladende en pæn kontrast mellem strube og resten af undersiden, men farvefordelingen er svær at bedømme med sikkerhed. Støttekarakterer som lyse tertiærkanter peger i retning af rødstrubet sanger, men skægstriben virker smal, hvilket til gengæld peger i retning af iberisk sanger eller makisanger. Det er ikke muligt at se detaljer i halefjer, og i beskrivelsen gengives et kald, der umiddelbart kunne tyde på makisanger. Undersidens røde farve bakker imidlertid ikke en eventuel bestemmelse til makisanger op. Fuglen endte derfor i kategorien iberisk sanger/makisanger/rødstrubet sanger. Fotos: Ole Amstrup.
Iberisk sanger/makisanger/rødstrubet sanger 1K+ han, Skagen, december 1999. Danmarks eneste vinterfund af arten. Bemærk, at undersiden på fotoet til venstre synes ensartet rosafarvet, hvilket passer med makisanger, mens undersiden på fotoet til højre fremstår med orangerød strube og lysere bug. Da undersidens farve om efteråret og vinteren hos de forskellige arter ikke er tilstrækkelig belyst, og da der ikke foreligger en beskrivelse eller optagelse af kaldet eller af halefjerenes tegning, er fuglen godkendt i kategorien iberisk sanger/makisanger/rødstrubet sanger. Fotos: John Kyed (t.v.) og Knud Pedersen (t.h.).
Iberisk sanger/makisanger/rødstrubet sanger 2K+, Gedser, 27. april 2017. De yderste halefjer er tilsyneladende juvenile, men hånddækfjerene ser mere adult-lignende ud, hvorfor alderen på dette individ er svær at afgøre. Strube og flanker virker ret ensartet orangerøde, hvilket kunne tyde på iberisk sanger, men den nøjagtige farvenuance er svær at vurdere på fotos af dette individ. Adspurgte eksperter udviser samme tvivl om en endelig artsbestemmelse. Fotos: Hans Lind.
Iberisk sanger/makisanger/rødstrubet sanger 2K+ hun, Blåvands Huk, 4. maj 2002. Det er ikke muligt at artsbestemme hunner i hvidskægget sanger-komplekset ved hjælp af dragtkaraterer ud fra vores nuværende viden, hvorfor fundet er godkendt som iberisk sanger/makisanger/rødstrubet sanger. Bemærk imidlertid, at fuglen viser en lang hvid kile i næstyderste halefjer (T5), hvilket er en rødstrubet sanger-karakter. Fotos: Kenneth Vegeberg Rude.
Tak
For ekspertudtalelser og hjælp ved behandlingen af enkelte fund takkes Mattia Brambilla, José Luis Copete, Andrea Corso, Marcel Gil, Magnus Hellström, Marc Illa, Tor A. Olsen, Michele Pes og Lars Svensson. For billeder takkes Ole Amstrup, Jens Jørgen Andersen, Finn Bro, Christiansø Feltstation, Erik Christophersen, Aron Edman, Carlos Grande, Tim Hesselballe Hansen, Morten Scheller Jensen, Casper Sylvester Jensen, John Kyed, Hans Lind, Rune Sø Neergaard, Thomas Varto Nielsen, Anders Wiig Nielsen, Daniele Occhiato, Ottenby Fågelstation, Silas Olofson, Lars Paaby, Knud Pedersen, Kenneth Vegeberg Rude og Henning Rose Sørensen. Derudover takkes Thomas Shannon, Tereza Senfeldova og J. Martin Collinson for DNA-analyserne, Jan Bolding for hjælp med blodprøven fra rødstrubet sanger på Christiansø den 13. maj 1990, Seppo Alanko og Jan Södersved for hjælp med udbredelseskortet, samt Aleksi Lehikoinen, Björn Malmhagen og Tor A. Olsen for informationer vedrørende genbehandling af fund tilhørende hvidskægget sanger-komplekset i hhv. Finland, Sverige og Norge. For kommentarer til denne artikel takkes Anders Odd Wulf Nielsen og Kent Olsen. Til sidst men ikke mindst, en stor tak til alle de danske fuglestationer, ringmærkere og feltornitologer, der har fundet fugle tilhørende hvidskægget sanger-komplekset og bidraget med beskrivelser, fotos og lydoptagelser.
Engelsk resumé
Due to the recent taxonomic revisions of the Subalpine Warbler complex by the IOC (Gill et al. 2020), in which Western Subalpine Warbler (C. iberiae), Eastern Subalpine Warbler (C. cantillans) and Moltoni’s Warbler (C. subalpina) are treated as three different species, the Danish Rarities Committee has reassessed all Danish records within this complex. Subalpine Warbler is primarily a scarce spring vagrant to Denmark, with 71 records in total by the end of 2019, the first record being from Nørreskoven, Esbjerg, on May 16th 1969. The majority of the Subalpine Warblers (67) have been recorded during April 20th to June 17th, with just four records outside this period: Klitmøller, July 30th 1996; Christiansø, September 20th 1976, Mandø, October 14th – 20th 2019; and Skagen, December 7th – 11th 1999.
After comprehensive reassessment of all the 71 Danish records belonging to the Subalpine Warbler complex, the numbers of accepted records are as follows: Eastern Subalpine Warbler 11, Western Subalpine Warbler 4, and Eastern Subalpine/Western Subalpine Warbler 15, whereas the remaining 41 records have been accepted as belonging to the Eastern Subalpine/Western Subalpine Warbler/Moltoni’s Warbler group. DNA-based identification by nucleotide sequence analysis of the cytochrome b genehas been applied to four Danish records: (i) Eastern Subalpine Warbler ssp. albistriata on Christiansø, May 13th to 23rd 1990; (ii) Eastern Subalpine Warbler ssp. albistriata at Gedser, May 8th and 14th 2005; (iii) Eastern Subalpine Warbler ssp. cantillans on Christiansø, June 2nd 2018; and (iv) Western Subalpine Warbler on Mandø, October 14th to 20th of 2019.
Fantastisk flot og velskrevet artikel. Jeg er stor fan!
Vedr. fundet på Nordstrand står der først, at den er godkendt fra den 1til13-5-2014 og senere under foto 1til-14-5-2014, jeg håber at det er det sidste idet mit foto på netfugl er fra d. 14-5-2014.
Hej Jørgen.
Ja - du har ret. Det skal rettes til slutdatoen 14/5 i opsummeringen. Er der andre, der falder over fejl, så skriv endelig.
Mvh Andreas
Hej Jørgen
Tak for at gøre opmærksom på dette.
Datoen er blevet rettet.
Mvh Henrik
En rigtig god artikel, som jeg fik meget ud af at læse. Især beskrivelserne af bestemmelses kriterier, er godt. Men, det er ikke blevet nemmere at være feltornitolog - uden kamera.
Navngivning er ikke let. Men hvor er det ærgerligt for os alle sammen, at to af de nye arter har fået danske navne, som er helt "skæve".
Iberisk Sanger findes også i store dele af Nordafrika og Frankrig og er dermed slet ikke "iberisk". Og Makisanger, ja den er slem. Maki er en vegetationstype, som findes i hele Middelhavsområdet og også andre steder i verden.Maki er ikke noget der kun findes på visse Middelhavsøer og Norditalien.
Ikke fordi Vestlig Hvidskægget Sanger og Østlig Hvidskægget Sanger er mundrette navne, men de fortæller trods alt noget, som er korrekt. Kan vi ikke bede DOFs navneudvalg om snarest at gå i tænkeboks og finde et par nye navne, inden det er for sent?
Jeg har i mellem mine fotos fundet en række ubehandlet billeder (RAW format) af fuglen fra GFU 17.04.2017 hvis det kunne have interesse.
Hilse Gert Juul Jeppesen
For de som er interesseret i den svenske tilgang, så er der her et link til deres artikel vedrørende omgranskningen:
RK:S OMGRANSKNING AV RÖDSÅNGARE KLAR
Og herunder finder I den norske tilgang til behandlingen af det kompleks:
Rødstrupesanger:ID-nøtt i rødt, hvitt og grått
Log ind her for at kommentere artiklen. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.