Søren Haaning Nielsen d. 10. jan. 2021 kl. 15:08
Sidst opdateret af:
Søren Haaning Nielsen d. 11. jan. 2021 kl. 20:34

Kabylerspætmejse - den umulige art?
Jeg husker tydeligt den gang i 70’erne da jeg læste i
”Feltornitologen” at der var fundet en ny Spætmejse i Algeriet.
Kabylerspætmejse. Lige siden har den stået som noget specielt, nærmest mytisk,
så tæt på og alligevel så langt væk. I mange år en umulig drøm på grund af ustabile
forhold i Algeriet og vel egentlig afskrevet som uden for rækkevidde. Da jeg i
oktober 2018 stødte på en artikel på MagrebOrnitho.org med titlen: ”The
Algerian Nuthatch twitch: easier than you think” steg pulsen fra ”hygge” til
”noget-nær-panik” på et splitsekund. Kunne det virkelig lade sig gøre, og endda
ganske let?
Fra Feltornitologen nr.1 1977. Under rubrikken nyt fra verden omkring os. Foto: Mads Elley
Så kan nok være at der kom gang i tasterne. I Algeriet skal
man have fat i en lokal birder (dem er langt imellem) som ved hvor fuglen lever
om som kan arrangere alt det praktiske. Jeg husker ikke hvor, men jeg havde
læst at ”Mohamed fra Marokko” (dem er der til gengæld mange af) har hans
mail-adresse. Et vildt skud: Da Tina og jeg var i Marokko i 2014 havde vi en
guide, som hjalp os med at finde Løbehønen. Han hedder Mohamed. Kunne det være
ham? Jeg fandt hans mail-adresse frem og skrev til ham, og sandelig ikke om der
var gevinst. Det var lige netop ham, og han gav mig en mail til Karim i
Algeriet. Samtidig var jeg i kontakt med to hollandske birdere, som havde været
dernede kort forinden. De bekræftede billedet af, at Karim var pålidelig og at
forholdene var betryggende. Karim viste sig at kunne kommunikere på engelsk,
hvilket i Algeriet er noget af en sjældenhed. Han arrangerer alt det praktiske
dernede, man skal bare sætte sig i et fly og tage derned. Hvor svært kan det
være? Vi behøvede i hvert fald ingen betænkningstid, og efter yderligere et par
mails var aftalen i hus. Vi skulle ned og se Krapylet! (Det har den længe
heddet i min bevidsthed, jeg ved egentlig ikke hvor det kom fra.)
I dagens Danmark er der jo ikke noget der tæller, hvis ikke
det er på Facebook, så jeg lavede et opslag med den korte og nok lidt
indforståede tekst: ”Så blev der lige købt billetter til en lille Spætmejse J”. Inden dagen var gået
havde Erik Groth Andersen og Christian Leth meldt deres interesse og vi aftalte
at tage af sted sammen i begyndelsen af april 2019.
Det er sjovt hvordan enkelte oplevelser kan forme ens fokus senere hen. Jeg
husker som nævnt første gang jeg læste om Kabylerspætmejsen og har drømt om den
lige siden. Erik er om nogen spætmejse-entusiast. Det stammer fra en
kriminalserie i 70-erne, hvor Simone Signoret skulle opklaret et mord på en
ornitolog, som studere den korsikanske spætmejse, kombineret med den samtidige
opdagelse af den nye art i Algeriet.
”Kabylerspætmejsen bliver den sidste spætmejse jeg prøver at se, det er jo ikke sikkert man kommer hjem i live!” (Erik Groth-Andersen)
Christian har på samme måde haft et
mangeårigt ønske om den uopnåelige VP-art. Tina er ikke specielt
liste-orienteret, med en enkelt undtagelse: Da Tina for nogle år siden opdagede
at hun kunne blive den første danske kvinde med 600 VP-arter gik der sport i
netop den liste. Forskellige indgange til det samme mål: Vi skulle simpelthen
se den fugl!
Kabylerspætmejsen (Sitta ledanti) blev opdaget i 1975 af et
belgisk hold ledet af Jean-Pierre Ledant på bjerget Djebel Babor i det
nordøstlige Algeriet. I dag kendes fem ynglelokaliteter, alle inden for en cirkel
med en radius på 20-25 km. Det er en typisk spætmejse, lidt mindre end vores
hjemlige art, meget lig Korsikansk og Krüpers Spætmejse. Den samlede bestand
vurderes til færre end 2000 ynglepar. De yngler i over 1000 meters højde i den
oprindelige skov med Atlas-Ceder, Fyr og Eg. Denne skov trues af fældning og
ikke mindst græsning i skovbunden, hvilket forhindrer nye træer i at vokse op. Det
er således en særdeles fåtallig og truet art. På grund af den politiske
situation i Algeriet og risikoen for terrorhandlinger var det i mange år
utænkeligt at se den. Det er heldigvis ændret nu.
Forberedelserne var jo egentlig ganske simple. Køb en
flybillet og få et visum. Sidstnævnte indebar at vi skulle præsentere en
invitation til at komme til Algeriet, en booking af overnatning, bevis på
rejseforsikring og så lige betale 650 kr. pr person. Heldigvis var Karim
effektiv og sendte det vi skulle bruge. Han skrev også, at vi ikke skulle nævne
det med at se på fugle, det er der ikke den store forståelse for, så vi var
bare 4 glade turister på en forlænget weekend for at se den spændende by! Nu skulle vi bare møde op på ambassaden og
slippe skillingerne, så var det klaret. Flybilletter kan vel ikke være så
komplicerede, kan de? Vi købte billetter til Turkish Airlines med flyskift i
Istanbul og derfra direkte til Constantine. Hvor svært kan det være? En måneds
tid før afgang fik vi en besked fra selskabet, at den nye lufthavn i Istanbul
skulle indvies og overflytningen skulle ske netop i de dage hvor vi skulle
afsted. Vores fly var derfor aflyst! Hurtig rådslagning og beslutning om i
stedet at flyve med Norwegian til Nice og derfra med Air Algerie til
Constantine. Det var godt nok dyrere men afsted ville vi jo. Et par uger før vi
skulle afsted blev alle Boeing 737 Max 8 fly ramt af flyveforbud pga. flere
ulykker. Gæt selv hvilken flytype Norwegian anvender på den rute. Dagligt
fulgte vi med i aflysningerne på deres hjemmeside, og overvejelserne gik nu på
om vi skulle køre til Nice i bil. Heldigvis fandt de et andet fly til vores
afgange så det endte med at vi kunne tage af sted som planlagt.
Da det endelig blev d. 6/4 tog vi afsted med en
mavefornemmelse blandet af lige dele glædelig forventning og spændt usikkerhed
på hvad der egentlig ventede os. Man har jo hørt så meget om Algeriet …
Efter en kort mellemlanding i Nice fløj vi til Constantine, som ligger i ca.
700 meters højde i Atlasbjergene. Fra flyet så vi et overraskende grønt
landskab med bjerge, som mere er afrundede bakker uden spidse tinder.
Det nordlige Algeriet set fra flyet. Foto: Mads Elley
I paskontrollen kom de tre andre let igennem, men da jeg som den sidste
afleverede mit pas, forsvandt han med passet og var væk et stykke tid. Man når
at tænke sit, men han vendte tilbage og jeg blev også lukket ind. I tolden
skulle vi udfylde en deklaration af vores kameraer. I Algeriet opfattes
kikkerter som militært udstyr og er derfor forbudt, så de var blevet hjemme.
Der er derimod ingen restriktioner med kameraer, selv med store telelinser. Man
må ikke se på tingene men man må gerne fotografere dem - der ligger sikkert en
eller anden logik bag J
Karim var der som aftalt sammen med sin bror Matt og to biler. Der er mange
politikontroller langs vejene og Karim fortalte, at hvis man kører i en minibus
bliver man stoppet og kontrolleret hver gang. Derfor kørte vi i to almindelige
biler og vi havde ingen problemer, vi blev ikke tjekket en eneste gang.
Skoven hvor vi skulle se spætmejsen ligger ca. 3 timers kørsel
fra Constantine, så det skulle først være næste morgen. Området byder heldigvis
på en række andre arter og lokale racer som vi også havde på ønskelisten. Vi
kørte straks ud for at se nogle fugle og fik samtidig lejlighed til at afprøve
Karims to kikkerter. De lå pakket væk og gemt i bilen og blev kun taget frem,
når der ikke var andre i nærheden. Ikke ligefrem den nye Swarovski men dog
bedre end ingen kikkert.
Ved en lille sø så vi både Hvidhovedet og Hvidøjet And mens en gåtur i et
parkagtigt skovområde i udkanten af byen gav os fine obs af flere
nordafrikanske specialiteter som Berbergrønspætte, Diademrødstjert og Afrikansk
Blåmejse samt lokale underarter af Stor Flagspætte (ssp. numidus med rødt
brystbånd), Skovskade (ssp. cervicalis med hvidt ansigt), Korttået Træløber (ssp.
mauritanica) og Bogfinke (ssp. africana). Dagen sluttede tidligt - vi skulle jo
tidligt op næste morgen.
Så blev det 7/4 og NU skulle det ske! Vi var oppe kl. 4 for at køre de ca. 3 timer til Djimla Forest. Morgenmaden indtog vi undervejs og vi ankom til lokaliteten ca. kl. 8. Da vi steg ud af bilerne sad en Vendehals og sang mens en Sydlig Nattergal hoppede rundt i en busk nær ved. Det havde vi ikke rigtig tid til at tage os af, der var andre vigtigere ting på programmet. Da vi gik ind i skoven var det næsten med ærefrygt at vi lyttede og spejdede efter den mindste bevægelse. Vejrudsigten var mildt sagt lidt blandet, men foreløbig holdt det tørt og vi bevægede os gennem skoven i lidt spredt formation. Der var meget stille, i begyndelsen var der faktisk ikke en fugl at se eller høre. Enkelte mejser dukkede op og optimismen fejlede i hvert fald ikke noget.
Pludselig
hørte vi et kald - DER VAR DEN! Lidt efter kaldte den igen, og vi fik
lokaliseret fuglen da den fløj højt mellem to træer.I samme øjeblik begyndte
det at regne, men det bemærkede vi dårligt nok. Nu var fuglen set, ikke
specielt godt og de få billeder vi fik var ikke ligefrem til at prale med.
Fuglen forsvandt og vi må nok sige at toppen af humøret fulgte med. Egentlig
lidt mærkeligt, for vi havde jo set den, men skulle det virkelig være det hele?
Regnen tog til og vi søgte den smule ly vi kunne under træerne, mens vi håbede
på at fuglen ville vise sig igen.
I en halv time ventede vi på at regnen skulle tage af....bare lidt. Foto: Mads Elley
Efter en halv time begyndte vi at bevæge os videre, og minsandten om ikke vi hørte en ny fugl kalde lidt længere fremme! Netop som vi havde lokaliseret den stoppede regnen, det klarede lidt op og solen tittede frem mellem skyerne. Det viste sig endda at der var et par, som tilsyneladende var i gang med at etablere en rede, og vi havde nu fornøjelsen af dem i en halv times tid i rimeligt vejr. Det kan nok være at kameraerne kom på arbejde!
Erik Groth - Andersen fotograferer Kabylerspætmejse. Foto: Mads Elley
Kabylerspætmejse, han. Foto: Mads Elley
Kabylerspætmejse, hun Foto: Mads Elley
I videoen herover kan Kabylerspætmejsen høres, samtidig fornemmes intensiteten ved mødet med den nærmest umulige art. Video: Mads Elley
Da vi havde set os mætte (eller i hvert fald besluttede os for at gå videre) viste Karim os til et andet sted i skoven, hvor vi igen havde fornøjelsen af flere syngende spætmejser. I alt fik vi set/hørt 8-9 individer - succesen var hjemme. Karim fortalte os, at vi var de første danskere og Tina var den første kvinde (bortset fra et par lokale forskere) som så Kabylerspætmejsen.
Syngende Kabylerspætmejse.....Hele besværet værd! Foto: Mads Elley
Tina Elley ser Kabylerspætmejse som den første kvindelige birder. Foto. Mads Elley
Kabylerspætmejse, han Foto: Mads Elley
Berbergrønspætte, han. Foto: Mads Elley
Sortmejse ssp.leudoci. Foto: Mads Elley
At skoven så også bød på Berbergrønspætte og den lokale gule race af Sortmejse
(ssp. ledouci) var bare ren bonus.
Humøret var højt og vi ville gerne fejre succesen med en flaske champagne eller
i den mindste med en øl. Det lader sig ikke gøre i Algeriet. Fejringen blev en
sodavand til aftensmaden på en lokal restaurant, men det kunne på ingen måde
ødelægge den gode stemning.
Glade danskere fejrer Kabylerspætmejse.
Fra venstre mod højre: Tina Elley, Erik Groth-Andersen, Karim Haddad, Christian Leth og Mads Elley.
På vejen tilbage mod Constantine kørte vi ud til kysten, som vi fulgte et stykke inden vi drejede ind i landet igen mod Constantine, ca. 80 km inde i landet. Det meste af tiden regnede det, ofte ret kraftigt, så et ellers lovende vådområde blev kun overfladisk overskuet fra vejen. Et sted passerede vi nogle klipper, hvor flere Gåsegribbe holdt til. Tilbage i Constantine havde vi lige tid til at besøge kløften, der deler byen midt igennem. Her så vi Lille Tårnfalk og den lokale race af Allike (ssp. cirtensis, i oldtiden hed byen Cirta).
Atlasbjergene er grønne og ret tæt befolket. Foto: Mads Elley
Næste morgen kørte Karim og hans bror os til lufthavnen og
via Nice var vi tilbage i Kastrup midt på eftermiddagen. Glade og lettede over
at alting var gået glat og målet var nået.
Vi kan kun anbefale at gøre som os, hvis man deler drømmen om den uopnåelige Kabylerspætmejse, som viste sig at være absolut inden for rækkevidde.
Kabylerspætmejse....En IKKE umulig art! Foto: Mads Elley
Interesserede er meget velkomne til at kontakte mig for
yderligere oplysninger på madselley@gmail.com
Alt det praktiske:
Tidspunkt: Vi valgte som nævnt begyndelsen af april. Det kan ikke være meget tidligere på året, da skoven ligger i ca. 1100 meters højde og derfor kan være dækket af en del sne om vinteren. Senere i foråret ville vi komme ind i ramadanen, som holdes i hævd i Algeriet, og så ville det være vanskeligt at få mad og drikke i dagtimerne. Det betød at vi afskrev Atlasfluesnapperen, men den havde vi set tidligere. Den er ellers også ret sikker en måneds tid senere.
På et tidspunkt lå skyerne nærmest i trætop højde! Foto: Mads Elley
Klima: Både skoven og byen ligger i Atlasbjergene, hvor der
falder en del nedbør året rundt, dog mindre i maj - august.
Gennemsnitstemperaturerne i Constantine i april er ca. 6 - 12 grader, i juli og
august 17 - 25 grader.
Sikkerhed: Vi mødte kun venlige mennesker, på ambassaden i København, i lufthavnen i Constantine og hvor vi ellers mødte nogen i byen. Det føltes trygt at færdes der, politiet er synligt i gadebilledet men det virkede ikke umiddelbart som om det påvirkede folk i deres adfærd. Der kan selvfølgelig godt være en anden virkelighed i visse situationer men set som turist var besøget i Algeriet absolut en positiv oplevelse.
Den franske indflydelse var ganske tydelig i det nord-algierske bybillede. Foto: Mads Elley
Visum: Når man læser på ambassadens hjemmeside lyder det ret
besværligt, men det viste sig at personalet på Algeriets ambassade i København
er særdeles venlige og hjælpsomme, så det blev klaret uden de store problemer.
Karim sendte de nødvendige papirer (invitation samt booking af hotel) og vi fik
vores visum med et smil og et ønske om en god rejse.
Fly: Vær opmærksom på, at hovedstaden Algier ligger langt
fra lokaliteterne med spætmejsen. Guiden bor i Constantine som også er noget
nærmere, så vælg at flyve dertil. Flere selskaber flyver til Constantine.
Turkish Airlines flyver direkte fra Istanbul men vi valgte at flyve med
Norwegian til Nice og derfra med Air Algerie til Constantine.
Alt det andet: Karim hentede os i lufthavnen, sørgede for al transport, hotel (Ibis Hotel i Constantine), alle måltider og ikke mindst for at vi fik set spætmejsen (og en række andre fugle).
Constantine, Broernes By gennemskæres af en dyb kløft. Foto: Mads Elley
Byen Constantine (opkaldt efter Constantin den Store) er i
øvrigt et besøg værd i sig selv. Den gennemskæres som nævnt af en dyb kløft og
7 broer forbinder derfor de to halvdele af byen, som også omtales som Broernes
By. Ca. 30 km derfra ligger den romerske ruinby Tiddis.
Netfu
Fantastisk historie og god beskrivelse, det ville jeg gerne have oplevet:-)
Ja, det kan jo godt være, at det skulle prøves en dag. Algeriet vil også være et nyt kryds. Og kunne man så også få Djémila (der vel nærmest ligger på vejen mellem Constantine og Djebel Babor) eller Timgad med i pakken, så ville det også være fremragende.
Men en fantastisk god og informativ historie Mads. Du skal have tak for at dele den med alle os andre.
Log ind her for at kommentere artiklen. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.