Mission possible - Kabylerspætmejse

Kabylerspætmejse - den umulige art?

Jeg husker tydeligt den gang i 70’erne da jeg læste i ”Feltornitologen” at der var fundet en ny Spætmejse i Algeriet. Kabylerspætmejse. Lige siden har den stået som noget specielt, nærmest mytisk, så tæt på og alligevel så langt væk. I mange år en umulig drøm på grund af ustabile forhold i Algeriet og vel egentlig afskrevet som uden for rækkevidde. Da jeg i oktober 2018 stødte på en artikel på MagrebOrnitho.org med titlen: ”The Algerian Nuthatch twitch: easier than you think” steg pulsen fra ”hygge” til ”noget-nær-panik” på et splitsekund. Kunne det virkelig lade sig gøre, og endda ganske let?

Fra Feltornitologen nr.1 1977. Under rubrikken nyt fra verden omkring os. Foto: Mads Elley

Så kan nok være at der kom gang i tasterne. I Algeriet skal man have fat i en lokal birder (dem er langt imellem) som ved hvor fuglen lever om som kan arrangere alt det praktiske. Jeg husker ikke hvor, men jeg havde læst at ”Mohamed fra Marokko” (dem er der til gengæld mange af) har hans mail-adresse. Et vildt skud: Da Tina og jeg var i Marokko i 2014 havde vi en guide, som hjalp os med at finde Løbehønen. Han hedder Mohamed. Kunne det være ham? Jeg fandt hans mail-adresse frem og skrev til ham, og sandelig ikke om der var gevinst. Det var lige netop ham, og han gav mig en mail til Karim i Algeriet. Samtidig var jeg i kontakt med to hollandske birdere, som havde været dernede kort forinden. De bekræftede billedet af, at Karim var pålidelig og at forholdene var betryggende. Karim viste sig at kunne kommunikere på engelsk, hvilket i Algeriet er noget af en sjældenhed. Han arrangerer alt det praktiske dernede, man skal bare sætte sig i et fly og tage derned. Hvor svært kan det være? Vi behøvede i hvert fald ingen betænkningstid, og efter yderligere et par mails var aftalen i hus. Vi skulle ned og se Krapylet! (Det har den længe heddet i min bevidsthed, jeg ved egentlig ikke hvor det kom fra.)

I dagens Danmark er der jo ikke noget der tæller, hvis ikke det er på Facebook, så jeg lavede et opslag med den korte og nok lidt indforståede tekst: ”Så blev der lige købt billetter til en lille Spætmejse J”. Inden dagen var gået havde Erik Groth Andersen og Christian Leth meldt deres interesse og vi aftalte at tage af sted sammen i begyndelsen af april 2019.
Det er sjovt hvordan enkelte oplevelser kan forme ens fokus senere hen. Jeg husker som nævnt første gang jeg læste om Kabylerspætmejsen og har drømt om den lige siden. Erik er om nogen spætmejse-entusiast. Det stammer fra en kriminalserie i 70-erne, hvor Simone Signoret skulle opklaret et mord på en ornitolog, som studere den korsikanske spætmejse, kombineret med den samtidige opdagelse af den nye art i Algeriet.

”Kabylerspætmejsen bliver den sidste spætmejse jeg prøver at se, det er jo ikke sikkert man kommer hjem i live!” (Erik Groth-Andersen)

Christian har på samme måde haft et mangeårigt ønske om den uopnåelige VP-art. Tina er ikke specielt liste-orienteret, med en enkelt undtagelse: Da Tina for nogle år siden opdagede at hun kunne blive den første danske kvinde med 600 VP-arter gik der sport i netop den liste. Forskellige indgange til det samme mål: Vi skulle simpelthen se den fugl!

Kabylerspætmejsen (Sitta ledanti) blev opdaget i 1975 af et belgisk hold ledet af Jean-Pierre Ledant på bjerget Djebel Babor i det nordøstlige Algeriet. I dag kendes fem ynglelokaliteter, alle inden for en cirkel med en radius på 20-25 km. Det er en typisk spætmejse, lidt mindre end vores hjemlige art, meget lig Korsikansk og Krüpers Spætmejse. Den samlede bestand vurderes til færre end 2000 ynglepar. De yngler i over 1000 meters højde i den oprindelige skov med Atlas-Ceder, Fyr og Eg. Denne skov trues af fældning og ikke mindst græsning i skovbunden, hvilket forhindrer nye træer i at vokse op. Det er således en særdeles fåtallig og truet art. På grund af den politiske situation i Algeriet og risikoen for terrorhandlinger var det i mange år utænkeligt at se den. Det er heldigvis ændret nu.

Forberedelserne var jo egentlig ganske simple. Køb en flybillet og få et visum. Sidstnævnte indebar at vi skulle præsentere en invitation til at komme til Algeriet, en booking af overnatning, bevis på rejseforsikring og så lige betale 650 kr. pr person. Heldigvis var Karim effektiv og sendte det vi skulle bruge. Han skrev også, at vi ikke skulle nævne det med at se på fugle, det er der ikke den store forståelse for, så vi var bare 4 glade turister på en forlænget weekend for at se den spændende by!  Nu skulle vi bare møde op på ambassaden og slippe skillingerne, så var det klaret. Flybilletter kan vel ikke være så komplicerede, kan de? Vi købte billetter til Turkish Airlines med flyskift i Istanbul og derfra direkte til Constantine. Hvor svært kan det være? En måneds tid før afgang fik vi en besked fra selskabet, at den nye lufthavn i Istanbul skulle indvies og overflytningen skulle ske netop i de dage hvor vi skulle afsted. Vores fly var derfor aflyst! Hurtig rådslagning og beslutning om i stedet at flyve med Norwegian til Nice og derfra med Air Algerie til Constantine. Det var godt nok dyrere men afsted ville vi jo. Et par uger før vi skulle afsted blev alle Boeing 737 Max 8 fly ramt af flyveforbud pga. flere ulykker. Gæt selv hvilken flytype Norwegian anvender på den rute. Dagligt fulgte vi med i aflysningerne på deres hjemmeside, og overvejelserne gik nu på om vi skulle køre til Nice i bil. Heldigvis fandt de et andet fly til vores afgange så det endte med at vi kunne tage af sted som planlagt.

Da det endelig blev d. 6/4 tog vi afsted med en mavefornemmelse blandet af lige dele glædelig forventning og spændt usikkerhed på hvad der egentlig ventede os. Man har jo hørt så meget om Algeriet …
Efter en kort mellemlanding i Nice fløj vi til Constantine, som ligger i ca. 700 meters højde i Atlasbjergene. Fra flyet så vi et overraskende grønt landskab med bjerge, som mere er afrundede bakker uden spidse tinder.

Det nordlige Algeriet set fra flyet. Foto: Mads Elley

I paskontrollen kom de tre andre let igennem, men da jeg som den sidste afleverede mit pas, forsvandt han med passet og var væk et stykke tid. Man når at tænke sit, men han vendte tilbage og jeg blev også lukket ind. I tolden skulle vi udfylde en deklaration af vores kameraer. I Algeriet opfattes kikkerter som militært udstyr og er derfor forbudt, så de var blevet hjemme. Der er derimod ingen restriktioner med kameraer, selv med store telelinser. Man må ikke se på tingene men man må gerne fotografere dem - der ligger sikkert en eller anden logik bag J
Karim var der som aftalt sammen med sin bror Matt og to biler. Der er mange politikontroller langs vejene og Karim fortalte, at hvis man kører i en minibus bliver man stoppet og kontrolleret hver gang. Derfor kørte vi i to almindelige biler og vi havde ingen problemer, vi blev ikke tjekket en eneste gang.

Skoven hvor vi skulle se spætmejsen ligger ca. 3 timers kørsel fra Constantine, så det skulle først være næste morgen. Området byder heldigvis på en række andre arter og lokale racer som vi også havde på ønskelisten. Vi kørte straks ud for at se nogle fugle og fik samtidig lejlighed til at afprøve Karims to kikkerter. De lå pakket væk og gemt i bilen og blev kun taget frem, når der ikke var andre i nærheden. Ikke ligefrem den nye Swarovski men dog bedre end ingen kikkert.
Ved en lille sø så vi både Hvidhovedet og Hvidøjet And mens en gåtur i et parkagtigt skovområde i udkanten af byen gav os fine obs af flere nordafrikanske specialiteter som Berbergrønspætte, Diademrødstjert og Afrikansk Blåmejse samt lokale underarter af Stor Flagspætte (ssp. numidus med rødt brystbånd), Skovskade (ssp. cervicalis med hvidt ansigt), Korttået Træløber (ssp. mauritanica) og Bogfinke (ssp. africana). Dagen sluttede tidligt - vi skulle jo tidligt op næste morgen.

Diademrødstjert, en nordafrikansk specialitet. Foto: Mads Elley

Bogfinke, Fringilla Coelebs africana. Foto: Mads Elley

Skovskade, Garrullus Glandarius Cervicalis Foto: Mads Elley

Stor flagspætte ssp.Numidus. Foto: Mads Elley

Så blev det 7/4 og NU skulle det ske! Vi var oppe kl. 4 for at køre de ca. 3 timer til Djimla Forest. Morgenmaden indtog vi undervejs og vi ankom til lokaliteten ca. kl. 8. Da vi steg ud af bilerne sad en Vendehals og sang mens en Sydlig Nattergal hoppede rundt i en busk nær ved. Det havde vi ikke rigtig tid til at tage os af, der var andre vigtigere ting på programmet. Da vi gik ind i skoven var det næsten med ærefrygt at vi lyttede og spejdede efter den mindste bevægelse. Vejrudsigten var mildt sagt lidt blandet, men foreløbig holdt det tørt og vi bevægede os gennem skoven i lidt spredt formation. Der var meget stille, i begyndelsen var der faktisk ikke en fugl at se eller høre. Enkelte mejser dukkede op og optimismen fejlede i hvert fald ikke noget.

Pludselig hørte vi et kald - DER VAR DEN! Lidt efter kaldte den igen, og vi fik lokaliseret fuglen da den fløj højt mellem to træer.I samme øjeblik begyndte det at regne, men det bemærkede vi dårligt nok. Nu var fuglen set, ikke specielt godt og de få billeder vi fik var ikke ligefrem til at prale med. Fuglen forsvandt og vi må nok sige at toppen af humøret fulgte med. Egentlig lidt mærkeligt, for vi havde jo set den, men skulle det virkelig være det hele? Regnen tog til og vi søgte den smule ly vi kunne under træerne, mens vi håbede på at fuglen ville vise sig igen.

I en halv time ventede vi på at regnen skulle tage af....bare lidt. Foto: Mads Elley

Efter en halv time begyndte vi at bevæge os videre, og minsandten om ikke vi hørte en ny fugl kalde lidt længere fremme! Netop som vi havde lokaliseret den stoppede regnen, det klarede lidt op og solen tittede frem mellem skyerne. Det viste sig endda at der var et par, som tilsyneladende var i gang med at etablere en rede, og vi havde nu fornøjelsen af dem i en halv times tid i rimeligt vejr. Det kan nok være at kameraerne kom på arbejde!

Erik Groth - Andersen fotograferer Kabylerspætmejse. Foto: Mads Elley

Kabylerspætmejse, han. Foto: Mads Elley

Kabylerspætmejse, hun Foto: Mads Elley

I videoen herover kan Kabylerspætmejsen høres, samtidig fornemmes intensiteten ved mødet med den nærmest umulige art. Video: Mads Elley

Da vi havde set os mætte (eller i hvert fald besluttede os for at gå videre) viste Karim os til et andet sted i skoven, hvor vi igen havde fornøjelsen af flere syngende spætmejser. I alt fik vi set/hørt 8-9 individer - succesen var hjemme. Karim fortalte os, at vi var de første danskere og Tina var den første kvinde (bortset fra et par lokale forskere) som så Kabylerspætmejsen.

Syngende Kabylerspætmejse.....Hele besværet værd! Foto: Mads Elley

Tina Elley ser Kabylerspætmejse som den første kvindelige birder. Foto. Mads Elley

Kabylerspætmejse, han Foto: Mads Elley

Berbergrønspætte, han. Foto: Mads Elley

Sortmejse ssp.leudoci. Foto: Mads Elley

At skoven så også bød på Berbergrønspætte og den lokale gule race af Sortmejse (ssp. ledouci) var bare ren bonus.
Humøret var højt og vi ville gerne fejre succesen med en flaske champagne eller i den mindste med en øl. Det lader sig ikke gøre i Algeriet. Fejringen blev en sodavand til aftensmaden på en lokal restaurant, men det kunne på ingen måde ødelægge den gode stemning.

Glade danskere fejrer Kabylerspætmejse.

Fra venstre mod højre: Tina Elley, Erik Groth-Andersen, Karim Haddad, Christian Leth og Mads Elley. 

På vejen tilbage mod Constantine kørte vi ud til kysten, som vi fulgte et stykke inden vi drejede ind i landet igen mod Constantine, ca. 80 km inde i landet. Det meste af tiden regnede det, ofte ret kraftigt, så et ellers lovende vådområde blev kun overfladisk overskuet fra vejen. Et sted passerede vi nogle klipper, hvor flere Gåsegribbe holdt til. Tilbage i Constantine havde vi lige tid til at besøge kløften, der deler byen midt igennem. Her så vi Lille Tårnfalk og den lokale race af Allike (ssp. cirtensis, i oldtiden hed byen Cirta).

Atlasbjergene er grønne og ret tæt befolket. Foto: Mads Elley

Næste morgen kørte Karim og hans bror os til lufthavnen og via Nice var vi tilbage i Kastrup midt på eftermiddagen. Glade og lettede over at alting var gået glat og målet var nået.

Vi kan kun anbefale at gøre som os, hvis man deler drømmen om den uopnåelige Kabylerspætmejse, som viste sig at være absolut inden for rækkevidde.

Kabylerspætmejse....En IKKE umulig art! Foto: Mads Elley

Interesserede er meget velkomne til at kontakte mig for yderligere oplysninger på madselley@gmail.com

Alt det praktiske:

Tidspunkt: Vi valgte som nævnt begyndelsen af april. Det kan ikke være meget tidligere på året, da skoven ligger i ca. 1100 meters højde og derfor kan være dækket af en del sne om vinteren. Senere i foråret ville vi komme ind i ramadanen, som holdes i hævd i Algeriet, og så ville det være vanskeligt at få mad og drikke i dagtimerne. Det betød at vi afskrev Atlasfluesnapperen, men den havde vi set tidligere. Den er ellers også ret sikker en måneds tid senere.

På et tidspunkt lå skyerne nærmest i trætop højde! Foto: Mads Elley

Klima: Både skoven og byen ligger i Atlasbjergene, hvor der falder en del nedbør året rundt, dog mindre i maj - august. Gennemsnitstemperaturerne i Constantine i april er ca. 6 - 12 grader, i juli og august 17 - 25 grader.

Sikkerhed: Vi mødte kun venlige mennesker, på ambassaden i København, i lufthavnen i Constantine og hvor vi ellers mødte nogen i byen. Det føltes trygt at færdes der, politiet er synligt i gadebilledet men det virkede ikke umiddelbart som om det påvirkede folk i deres adfærd. Der kan selvfølgelig godt være en anden virkelighed i visse situationer men set som turist var besøget i Algeriet absolut en positiv oplevelse.

Den franske indflydelse var ganske tydelig i det nord-algierske bybillede. Foto: Mads Elley

Visum: Når man læser på ambassadens hjemmeside lyder det ret besværligt, men det viste sig at personalet på Algeriets ambassade i København er særdeles venlige og hjælpsomme, så det blev klaret uden de store problemer. Karim sendte de nødvendige papirer (invitation samt booking af hotel) og vi fik vores visum med et smil og et ønske om en god rejse.

Fly: Vær opmærksom på, at hovedstaden Algier ligger langt fra lokaliteterne med spætmejsen. Guiden bor i Constantine som også er noget nærmere, så vælg at flyve dertil. Flere selskaber flyver til Constantine. Turkish Airlines flyver direkte fra Istanbul men vi valgte at flyve med Norwegian til Nice og derfra med Air Algerie til Constantine.

Alt det andet: Karim hentede os i lufthavnen, sørgede for al transport, hotel (Ibis Hotel i Constantine), alle måltider og ikke mindst for at vi fik set spætmejsen (og en række andre fugle).

Constantine, Broernes By gennemskæres af en dyb kløft. Foto: Mads Elley

Byen Constantine (opkaldt efter Constantin den Store) er i øvrigt et besøg værd i sig selv. Den gennemskæres som nævnt af en dyb kløft og 7 broer forbinder derfor de to halvdele af byen, som også omtales som Broernes By. Ca. 30 km derfra ligger den romerske ruinby Tiddis.

 Netfugl takker Mads for hans spændende rejseberetning til Algeriet.