Søren Haaning Nielsen d. 5. jan. 2021 kl. 14:00
Sidst opdateret af:
Morten Bentzon Hansen d. 16. mar. 2021 kl. 13:37
Der er mange forskellige måder at være birder på. Nogle
bruger hele deres liv på at hænge kasser op til spætter og andre sidder på det
samme træksted dag efter dag, år efter år.
Lister er centralt for mange birdere og én måde er at tælle
ædelårsarter. De fleste er sikkert bekendt med begrebet ædelart – altså en art
man selv har fundet uden viden om at fuglen var der. Ligesom man kan tælle
årsarter, kan man således også tælle ædelårsarter – altså arter man selv har
fundet indenfor et bestemt kalenderår.
Siden 2010 har jeg uden undtagelser registreret arter på
denne måde og det er blevet lidt af en sport. Det har altid tiltalt mig at
finde mine egne fugle og dét at gøre det hvert år giver motivation for at komme
i felten og komme rundt i Danmark. Jeg har ikke konkurreret med andre end mig
selv og aldrig rigtig gået efter et godt resultat. Alligevel har min placering
på Netfugl været relativ høj de fleste år, hvilket trods alt har givet lidt
blod på tanden.
Fra 2019 lavede jeg så et mål for mig selv – jeg ville nå
250 ædelårsarter på et eller andet tidspunkt. Det eneste sted man rigtig kan
registrere sine ædelårsarter og sammenligne med andre birdere er på netfugl.
Der er ikke mange med på denne liste og i den tid, listen har eksisteret, er
der ingen kommet over 242. Det er selvfølgelig urealistisk at ingen nogensinde
har ligget højere, men nu ville jeg gøre et forsøg og dokumentere det på vejen.
Baseret på mine to års fokus på målet kan jeg fortælle at
det ikke er let. Det kræver planlægning, tid, rejser og fastholdelse af
motivationen. I 2019 gav det udfordringer at gennemføre projektet pga.
husrenovering, men i 2020 kunne jeg gennemføre det over et helt år – dog ikke
med fuld indsats.
Rekordåret 2020
Resultatet blev 243 ædelårsarter, inklusiv arter som
rødhalset gås, hvidvinget terne, biæder, buskrørsanger, lille fluesnapper,
rosenstær og dværgværling. Det er en ny personlig rekord – én mere end jeg fik
i 2014. For mig er det ny personlig rekord og officielt må det også være
Danmarksrekord. Under alle omstændigheder rekord for dem, der har registreret
på denne måde.
Det er muligt at med en mere intensiv indsats vil jeg
potentielt kunne finde 7 arter mere. Der er en række arter, som enten er gået
forbi mig eller som jeg ikke har været nok fokuseret på. Flere af dem er næsten
årlige for mig, bl.a. hvid stork, steppehøg, engsnarre, gråmåge, vandstær og
nattergal. Specielt de 4 sidste er tæt på at være sikre hvert år. I højsommeren
var der fokus på så meget andet end fugle og derfor blev det ikke til noget
natlyt. Her kunne jeg have fået engsnarre og nattergal relativt nemt og ture
til Midtjylland i vinteren eller det tidlige forår ville have givet vandstær og
sortspætte (som jeg kun fik lige på falderebet).
Et udsnit at de mest sjældne ædelårsarter fra 2020. Fotos:HBÖ
Målet for 2021
Skal det være i 2021 jeg når målet? Hmm, ja det kunne det
godt. På nuværende tidspunkt er der ikke planlagte aktiviteter, der står i
vejen for at gøre præcis hvad der skal til. Ingen ved hvornår vi kan komme ud
og rejse igen og så længe vi stadig har Corona i samfundet og store
begivenheder, festivaler mv. udskudt. Så jeg vil vende den om og sige: hvis det
skal være, ville 2021 være oplagt.
Det er tredje år jeg kommer til at køre “konkurrencen” og
det er ved at være en fast del af den måde jeg planlægger mine ture på. Det
giver god rejseaktivitet landet rundt og fede fugleoplevelser – og så er jeg
ikke langt fra at kunne gøre det.
Følg med denne side, da jeg vil forsøge at opdatere så meget som muligt over året.
God ædelårsartsjagt
Tjekker du nogensinde DOFbasen og bruger div. meldesystemer? Når nu alt skal ædles, er det vel bedst at være så uvidende som muligt og helst være afsted alene?
Er det ok at (gen)finde fuglene på samme kendte lokaliteter år efter år, som vandstæren ved møllebækken og Tornskaden på samme udsigtspost i mosen?
Held og lykke med jagten!
Sej mission, Henrik. Jeg prøvede selv et år, hvor jeg havde haft et godt og heldigt forår, men jeg nåede kun omkring de 230 arter. Held og lykke i 2021.
Hej Henrik
Godt gået - du skal nok nå de 250 med den indsats før eller siden. Det er hårdt arbejde, men sjovt. Jeg gav den gas i 2015 med 242 arter (med krav om at de svære skulle dokumenteres). Bruttolisten gav her 245. Tror bestemt ikke, jeg gider forsøge så målrettet igen. Alene al den tid man skal bruge i skove for at ædle spætter kan være lidt drænende. Og man må jo ikke genbruge dem. Men der er også mange virkeligt fede timer, og man kommer ud på nye steder og på dage, man ellers ikke ville være kommet ud.
Jeg synes, det er hårdt, du lukker for Zello - det har jeg jo selv set dig gøre.
Du ønskes et godt 2021 herfra!
OZG
@HBØ: de tre arter jeg så, men ikke fik dokumenteret var aftenfalk, rødpiber og pungmejse.
Til dem der følger med kan jeg fortælle at jeg i løbet af foråret har slået flere rekorder og nu er på 241. Dvs. at jeg nu har ca. 5 måneder til at finde 9 ædelårsarter mere. Og der er stadig nogle nemme.
Læs mere her.
Fedt, at du prøver at nålet målet på 250 årsædelarter Henrik. Det er imponerende så mange arter, du har fundet i år, herunder flere misundelsesværdige - i særdeleshed Storskråpen.
Når det så er sagt, så må jeg dog erkende, at der er flere af krydserne, som jeg ikke selv havde valgt at krydse som årsædelarter.
1- Fyrremejse, 8/1 Kokspang: Årsædelkrydset på samme lokalitet (Kokspang), hvor HBø årsædelkrydsede arten i 2020 - se DOFbasen.
2 - Grønspætte, 9/1 Jordrup Skov: Årsædelkrydset fra lokalitet, hvor arten er kendt fra gennem flere år.
3 - Kongeørn, 3/4 Skagen: I dagene op til 3/4 er der observeret både en 2K og 3K-fugl. På din blog argumenterer du for, hvorfor du kan årsædelkrydse kongeørnen. Denne argumentation er jeg dog ikke enig i. Flere kongeørne i Skagen ses over ret lang tid, såvidt jeg er orienteret.
4 - Gråmåge, 4/4 Skagen: Også denne art (og individ af samme alder) er set i Skagen få dage inden 4/4, hvorfor jeg ikke kan se nogen grund til, at det ikke blot er samme fugl, som tidligere.
5 - Stor Kobbersneppe, 10/4 det Fremskudte Dige Syd: Arten yngler med dusinvis af par lige inde bag det fremskudte dige i Margrethekog - altså i meget kort afstand til forlandet. Hvorfor det ikke blot skulle være lokale ynglefugle, der står ude på vaden, kan jeg ikke se det slagkraftige argument for. Arten er ikke en let art at årsædle, således har jeg fx ikke selv ikke fundet én fugl uden for ynglepladserne siden september 2019.
6 - Rørdrum, 17/4 Ribe Østerå: En velkendt ynglelokalitet med mange observationer både tidligere år samt flere observationer inden 17/4 i 2021. Se DOFbasen.
7 - Hvidbrystet Præstekrave, 14/5 det Fremskudte Dige syd: Arten er vel mere eller mindre fast inventar i området omkring Saltvandssøen, og har som jeg har forstået det de sidste år og også tidligere gjort yngleforsøg i området. Endvidere er der flere rapporter af op til to fugle fra området inden 14/5 2021. Se DOFbasen. Jeg er endvidere af den overbevisning, at arten slet ikke kan ædles fra området.
8 - Kærløber, 14/5 det Fremskudte Dige syd: Ved forlandet ved Vidåslusen medio maj er som et af det stensikkert at finde arten, ja det vel det mest sikre sted til arten overhovedet i DK. Dertil kommer, at der var set op til tre fugle i dagene inden 14/5 i Margrethe Kog lige bag ved diget.
9 - Rosenstær, 5/6 Skagen: Den 5/6 var der Rosenstær ude at vende på Grenen tre gange, hvoer HBø var førstemelder på de to sidste obs) i løbet af 18 minutter (0544+0555+0602), men overhovedet ikke resten af dagen. Jeg synes, at det lugter af samme fugl, således er den også blot noteret som én fugl af flere andre. Jeg synes, at det er et tyndt kryds!
Med ønsket om en sober debat om, hvor grænserne for årsædelkrydser går, mvh RSN.
Dertil kommer, at Rovterne er krydset 6/8 fra forlandet ud for Saltvandssøen. Der har siden ultimo juni været Rovterne regelmæssigt i området ved Saltvandssøen/Margrethekog/Nørresø/forlandet ud for Tøndermarsken. Således har der i juli været op til 10 adulte og en ungfugl i området. Derfor må overraskelsesmomentet være meget lille, hvis man ser Rovterner i det pågældende område, hvorfor jeg personligt ikke ville ædelkrydse den på baggrund af obsen 6/8.
Hej Rune.
Fint med lidt konstruktivt feedback.
Det er jo det, der er med ædelarter - vi har forskellig opfattelse af, hvad der kan ædles. Nogle ædler den samme perleugle år efter år, nogle har ingen problemer med at ædle en trækkende ørn, der lige er trukket ud ved Falsterbo og andre er ypper-forsigtige og skal være helt sikre på, at det er en ny fugl og ædler nærmest kun på træklokaliteter.
Jeg befinder mig et sted midt imellem og ja, jeg trækker den da nogle gange også til min egen grænse. Min hovedregel er, at jeg ikke skal være bekendt med det enkelte individ og så ligger grænsen jo ved selve individet og ikke hvorvidt det er en overraskelse. Det er f.eks. ikke en overraskelse at tage ud til vestkysten i en storm og se stormsvaler eller tage på natlyt og komme hjem med en vagtel.
Kan man ædle blåhals eller skestork på nogen lokaliteter i Danmark? I bliver trods alt set på de samme lokaliteter. Og hvad med ugler? De er også meget stedfaste. Den meget konservative birder vil nok aldrig komme meget over 220 på et godt år hvis der skal være garanti for at fuglen ikke var set af andre på et andet tidspunkt. Det er det samme, der gør det besværligt at sammenligne ædellister med andre birdere. Jeg gør det på ca. samme måde hvert år og benchmarker nærmest kun med mig selv.
Men jeg synes det er en god snak om, hvor folks grænser ligger henne. Der er folk i begge lejre, og jeg kunne godt tænke mig at høre andres meninger - hvor ligger dine grænser?
Sydlig blåhals er under stadig spredning i det nordlige Vendsyssel, så her kan den stadig findes som ægte ædelart - hvis man har styr på, hvor den er blevet set.
Virkelig et fedt projekt med mange fine fund. Vi er mange der har fulgt projektet gennem årene. Samtidig så vidner det også meget godt om, at der virkelig mangler en ensretning af reglerne for ædelarter på Netfugl.
Den subjektive tolkning af reglerne skyldes nok de meget simple krydsregler for ædelarter på Netfugl, hvor der helt generelt manglede nogle eksempler som guidelines: https://netfugl.dk/ranking/regler. Her kan man med fordel orientere sig i de generelle guidelines udarbejdet af Club300 for ædelarter: https://club300.dk/xlists.php?ua=rules
Det er min overbevisning efter tidligere debatter på diverse sider, at langt de fleste seriøse deltagere på ædelartslisterne lægger sig tæt op af disse krydsregler og guidelines (hvor gråzoner selvfølgelig i et eller andet omfang udfordres). Derfor synes jeg også, at det er ærgerligt, at sådan et super fint og ambitiøst projekt har en (efter min mening) lige lovlig lang elastik i forhold til grænserne for ædelarter. Især når det ligger offentligt på denne måde, så kan det hurtigt danne præcedens, hvilket i så fald bliver en udvanding af hele ædelartskonceptet. Det er også vigtigt med tanke på den store opblomstring af meget dygtige unge birdere, som også tager ædelarter seriøst. Et eller andet sted ville det jo være kønt, hvis sammenligningsgrundlaget var nogenlunde ens, og en start kunne være et fælles ståsted omkring ovenstående generelle guidelines.
Log ind her for at kommentere artiklen. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.