Søren Haaning Nielsen d. 3. jan. 2021 kl. 12:02
Sidst opdateret af:
Søren Haaning Nielsen d. 6. jan. 2021 kl. 20:46

Rosenmåge Rhodostetia rosea.
Denne højarktiske art står som en af de mest ikoniske arter
som man med stort held kan finde i Danmark. En gudesmuk lille mågeart der vil
forårsage stor glæde og stærkt forhøjet puls hos alle birdere der ser den. Med
blot 10 fund i Danmark indtager Rosenmågen stadig en position som en af de mest
eftertragtede arter, og det er stensikkert at et fund vil sende mange twitchere
til fund stedet. Mange vil komme for at se den enigmatiske måge for første gang,
men ligeså mange vil komme for at nyde et gensyn for den er vitterligt noget
særligt. Ikke overraskende er det at alle danske fund pånær ét er fra Jylland
(Skagen og Vestjylland), eneste fund fra indre farvande drejer sig om en skudt fugl
fra Tybrind Vig på Fyn helt tilbage i 1955! Derfor er det naturligvis mest
oplagt at også næste danske fund bliver fundet i det vestligste Danmark, men
man skal aldrig sige aldrig…
I dette ”Blast from the Past” kan du læse Christian Hjorths
finderberetning om den legendariske Rosenmåge i Thorsminde i 1984. Samt Klaus Malling Olsens tilbageblik på et episk twitch... Et fund der
bliver kaldt dansk twitchings kickstarter!
Rosenmågen i Thorsminde
Lørdag den 28. januar 1984 var jeg en tur forbi havnen i Thorsminde og opdagede en Topskarv - ny art for mig. Den havde mit fulde fokus. Der var også en lom i havnen, som jeg bare skrev op som Sortstrubet Lom, der bestemt også var en usædvanlig art for Vestkysten, men den så jeg nu ikke meget på. Da jeg kom hjem, berettede jeg om mine oplevelser med Topskarven. Flere af DOF Ringkøbings bestyrelsesmedlemmer tog op for at se Topskarven om søndagen. Ib Helles Olesen ringede søndag aften og sagde, at det da var en Islom, der lå i havnen.
Den fejl kunne jeg ikke have siddende på mig og tog derfor til Thorsminde igen om mandagen den 30. januar 1984 - en grå og trist dag med lidt finregn. Jeg fik konstateret, at det var en Islom. Lige før jeg ville køre hjem, tog jeg en tur om på havsiden af havnen, og der kom den så: den smukkeste lakserøde Rosenmåge. Jeg observerede fuglen fra 14.30 – 15.30. I min notesbog skrev jeg følgende:
”1 ad. Rosenmåge. Krop, hale (også overhale) rosenrød/lakserød. Farven svagere på halen. Vingeoversider blågrå/blygrå. Bagerste kant lys og svagt rosa. Vingeundersider mørkere og med lys bagkant. Størrelse mindre end hættemåge. Fuglen sås også sammen med unge rider. Let og graciøs flugt – som en dværgmåge. Svævede over havnebassinet og nappede i overfladen med sit korte, sorte næb. Gik flere gange et kort øjeblik ned på vandet, men lettede straks. Øje mørkt – noget rødt anedes. En mørk streg bag øjet – rester af halsringen. En farveskillelinje, der hvor den sorte ynglehalsring plejer at være. Halen kileformet. (To stregtegninger i min notesbog af halen.) Stort rundt hoved næsten uden hals. Vejret diset. Fuglen sås fint i Zeiss 10x40 ofte på under 10 meters afstand.”
Teksten er noget usammenhængende, men skrevet på stedet i stor affekt – i stor glæde over mit held. Jeg var godt klar over, at det var det første fund af en ’levende’ rosenmåge i Danmark, da jeg havde læst om fundet fra Tybrind Vig 1955.
Fra mønttelefonen på havnen fik jeg ringet til Jens Ballegaard, Erik Enevoldsen (+Alex Sand Frich) og Ib Helles Olesen, der vist alle fik set fuglen, inden mørket faldt på. Jeg kunne jo ikke vide, om fuglen ville være der næste dag. Nyheden var i løbet af aftenen spredt til mange ornitologer – også sjællandske. Næste morgen tog mange turen til Thorsminde og genfandt fuglen. Flere havde om natten taget turen fra København.
Mobiltelefon, Bird Alarm og Storebæltsbro fandtes ikke i 1984, så ret imponerende, at 300-400 ornitologer de næste dage valfartede til Thorsminde for at se Rosenmågen, der heldigvis blev der i mange dage og lod sig se superflot. De lokale fiskere smed godbidder ud til fuglen, når den fløj rundt i havnen. Det var nok stærkt medvirkende til, at den blev så længe. Som dagene gik, tog den længere og længere ture ind i Nissum Fjord. Folk i Thorsminde og det lokale hotel, der i en kort vinterperiode forøgede omsætningen markant, undrede sig i begyndelsen over denne folkevandring til byen på vinterdage. Min gode ven og fuglekammerat, Søren Bøgelund, så rosenmågen om lørdagen den 11. februar sammen med andre heldige ornitologer, der som de sidste så fuglen forsvinde ind i fjorden. En noget uheldig Leo Bøjlesen var så optaget af fuglen, at han på engen inde bag byen faldt i en vandfyldt grøft og gik i til over bæltestedet i det iskolde vand. Det må have været noget af en kold tur hjem til Vejle. Selv tog jeg flere ture til Thorsminde, så jeg kunne være opdateret. De næste 14 dage fik jeg ikke ro til middagen med familien. Feltornitologer fra nær og fjern ringede. Det samme gjorde folk fra Norge, Sverige og Holland for at høre, om fuglen var der endnu.
Klaus Malling Olsen har i forbindelse med DOF’s 100års jubilæum skrevet i ’Fugle og Natur’, at mit fund af Rosenmåge startede twitcher-kulturen i Danmark. Det har han vist ret i.
En beskrivelse blev kort efter sendt til SU, der godkendte fundet som det 2. fund i Danmark. Jeg havde ikke noget brugbart fotoudstyr, men fik taget noget klip med mit smalfilmskamera. De noget dogmeagtige klip kan ses HER.
Herunder uddrag fra SU. rapporten hvor Danmarks andet fund (første levende) af rosenmåge bliver offentliggjort.
I de følgende år satte nogle af mine gode fuglevenner spørgsmålstegn ved mit fund af Topskarv, selv om de også havde kaldt fuglen en Topskarv i de hektiske vinterdage i 1984. Men mon ret mange så ordentligt på Topskarven? – Al fokus var på Rosenmågen. ’Topskarven’ blev så efterhånden i bagklogskabens klare lys til en Alm. Skarv. – Ærgerligt for mig. – Jeg måtte slette mit kryds, indtil jeg så en ungfugl af Topskarv i Esbjerg Havn mange år senere.
Sevel 27.10.20 Christian Hjorth
Den omtalte Topskarv i Christians beretning bliver diskuteret her og figurerer ikke som godkendt af SU.
Herunder følger Klaus Malling Olsens mindst ligeså medrivende beretning om hvordan det gik til da Danmark skulle krydses, før der kunne krydses...
Rosenmågen i Thorsminde – Danmarks første massetwitch
Den 31 januar 1984 var jeg vendt hjem til de på denne tid
obligatoriske – og undertiden noget forstyrrende – telefonopringninger fra
fuglefolket, der vlle høre om ”der havde været noget”. Det var år før
meldesystemerne. Udmeldinger gik i reglen gennem enkeltpersoner, hvoraf jeg var
en af mest benyttede. Det var sidst på eftermiddagen - telefonen ringede med
endnu en forespørgsel. I et splitsekund fes det gennem hovedet på mig, at med
mindre der var tale om en Rosenmåge ville jeg høfligst bede om lidt færre
opringninger – personen var næsten dagligt i kontakt og det føltes efterhånden
let intimiderende.
Nuvel, jeg kunne
berette om den sædvanlige stationære Østlige Turteldue i Tårbæk, Høgeugle ved
Gurre og vist også Søkonge og Thorshane nordpå.
”Så har jeg en til dig”
meddelte stemmen....
”Rosenmåge i Thorsminde Havn!”
Meldingen ramte mig
som et lyn!!! Rosenmåge stod som den største utopi af alle. Jeg kendte til
historier om nordamerikanske twitchere, der kortvarigt havde afbrudt en safari
i Østafrika for at flyve expres tur/retur for at bese vidunderet i USA. Hver
observation i Nordeuropa var omgærdet med mystik og dyb respekt overfor en
gudeskøn, uopnåelig arktisk fugleart, der ynglede i helt utilgængelige områder
på den østrussiske tundra og som kun sporadisk lod sig bese på steder, hvortil
adgang var mulig. Da den samtidig var ekstremt karismatisk gjorde ikke
fascinationen mindre og engang havde jeg udtalt – nok ikke i helt appelsinfri
tilstand under aftenskolens rituelle besøg på værtshuset ”Diplomaten” - at hvis
jeg så en Rosenmåge ville jeg løbe nøgen rundt på Frederiksberg Rådhusplads før
en af vores ekskursioner. Heldigvis huskede ingen af deltagerne så godt.
Rosenmågen -landets
andet fund- blev opdaget og udmeldt af
DOF´s nye formand, Christian Hjorth, og dét varslede nye tider efter den
forrige formands næsten afvisende holdning overfor feltornitologi på bekostning
af politik. Hurtigt blev et par venner (Jens Wiberg, Linda Andersen, Kim Berg) varskoet
og før vi havde set os om var vi på vej mod Hundested for færgen til Grenå. I
en sen nattetime måtte nerverne dulmes og ventetiden snakkes bort med
natfærgens eneste anden passager, en lige så eksalteret Jørgen Munk – og i
vintermørket gik turen sporenstrengs til Thorsminde Havn med ankomst ud på de små
timer for et par timers meget urolig søvn i en mindre bil på selve havnen –
formentligt til nogen undren fra de lokale fiskere, især da en anden bil –
Jørgen Munks – nær var endt i havnen efter en angivelig ukontrolleret
bevægelse mod en af bilens pedaler nær kajkanten.
Sjældent har en
overgang fra sort nat til grå morgen, hvor konturer kunne anes så småt, været
langsommere – en Islom lå i havnen kunne vi se, men kun ganske få måger.
Gråvejr, fugletomt – vi startede bilen og kørte om bag auktionshallen – gråvejr
og ikke en måge i syne....
”DER ER DEN” - og
rosenrød og langvinget fløj den elegante måge ind i havnen for at tilbringe
store dele af dagen flyvende på tæt hold, vekslende med små udflugter til et
tundralignende område syd for havnen. Det var i de analoge fotograferings dage,
og vi måtte hurtigt afbryde obsen for at køre til Ulfborg for at købe rullefilm
for at forevige denne flyvende åbenbaring.
Rosenmåge Thorsminde 4. februar 1984 Foto: Johnny Madsen/Netfugls billedearkiv
Forløsning og ren
uforfalsket LYKKE......Dette var og bliver det største twitch og ved hver
given lejlighed, som under foredrag, husker jeg på at påskønne Christan Hjorths opdagelse og udmelding. Mange gode gerninger fik denne DOF´s bedste og
mest alfavnende formand gennem tiderne gennemført, men DETTE var det største.
Vel hjemme måtte vi konstatere at ”The times they are a´changin´), som Bob Dylan udtrykker i sangen. Bare få måneder før var vi fire der flux kørte til Hanstholm efter Ismåge, blevet mødt med dyb undren og uforståenhed over at køre helt til Jylland efter en måge.
Dengang var vi de eneste der gjorde sådan noget, og selv Jørgen Munk måtte vente i årtier før en ny chance for dén art indfandt sig. Men med Rosenmågen kom alle mand af huse, og i de følgende dage forvandledes vinterstille Thorsminde til et sammenrend, der næsten kunne antyde en vinterlig musikfestival i den søvnige fiskerby. Hundreder var tilstede, og ikke alle fik heldet med sig, da den is, der i dagene omkring 1.2 omkransede inderhavnen og fjorden, efterhånden brød op, så mågerne søgte længere bort. I en fjern flok Hættemåger kunne den stadig anes som en candy-floss farvet miniature med grå undervinger. Den ultimative ædelsten og bestemmelig selv på stor afstand.
Rosenmåge Thorsminde 4.februar 1984 Foto: Michael Køie Poulsen/Netfugls billede arkiv.
Siden er arten set
enkelte gange, blandt andet i juleferien 2005-2006, hvor en ungfugl gæstede
Esbjerg Havn. Alle senere Rosenmåger har været enten ungfugle eller noget
afdankede, sent fældende fugle, mens ”Rosa” fra Thorsminde var arten i sin
næsten smukkeste version: dybt rosa, ikke alene på kroppen, men også på hale og
vingebagkant. Den unikke sommerdragt, hvor hovedet er hvidt og omgives af en
smal sort halsring, får vi næppe set herhjemme.
Efter mange år og talrige hitraids står ”Rosa” fortsat som det ypperste, At se Rosenmåge er at få taget sin ornitologiske mødom. Dét under jeg gerne de, der endnu ikke har haft denne unikke oplevelse, der er af en art, der brænder sig ind i bevidstheden som store livsbegivenheder ala ”den første gang” i de fedeste versioner. Og i november 2020 dukkede en ungfugl så op på den svenske vestkyst, dog flygtigt og iøvrigt uopnåelig på etisk forsvarlig vis i disse for vores fugle-favoritlande så svære tider.
KMO
Danmarks første rosenmåge (adult) fra d.5 december 1955 Tybrind Vig, Fyn. Foto: Tim Hesselballe Hansen/Netfugls billedarkiv
Sjovt nok er den første danske fugl fra d. 5. december 1955 Tybrind Vig på Fyn og som tidligere nævnt blev fuglen skudt, ikke alene udgjorde Tybrind vig fuglen landets første, fundet skilte sig også ud fra alle øvrige fund ved at blive skudt i en vig i Lillebælt! Der skulle gå 29 år før der igen var mulighed for at opleve det arktiske vidunder i Danmark. Og det skete som bekendt da Christian Hjorth fandt fuglen i Thorsminde. Sidste gang Danmark blev gæstet af rosenmåge var tilbage i 2007/08, da en rosenmåge slog sig ned i Esbjerg havn og var på lokaliteten i et halvt år (6 måneder!!)
Rosenmåge 1k 28. december 2007 Esbjerg havn. Foto: Mikkel Høegh Post/Netfugls billede arkiv.
2k Rosenmåge Fourfeltbækkens udløb 27. maj 2008. Samme fugl som forrige billede. Foto: Eva Foss Henriksen
Esbjerg fuglen tiltrak mange birdere fra hele landet, under dens lange ophold. Rosenmåge 1k 27. december 2007 Esbjerg havn.
Foto. Søren Kristoffersen/Netfugls billedarkiv
Den ultimative måge? Adult Rosenmåge i sommerdragt. 26. juni 2006, Grønne Ejland, Grønland.
Foto: Carsten Egevang/Netfugls billedearkiv.
WOW!! Adult Rosenmåge på yngleplads, Disko bugten juni 2004. Grønland. Foto: Lars Witting/Netfugl billedearkiv.
I indledningen bliver der beskrevet at de fleste fund i Danmark (logisk nok) er fundet på vestkysten, og at der kun foreligger et fund fra indre danske farvande (Tybrind Vig). Men kigger man på de 25 svenske fund så er de fleste, også logisk nok fra den svenske vestkyst. Dette styrker håbet om at Sjælland også på et tidspunkt får eksklusivt besøg af en rosenmåge. Birderne på den jyske østkyst, burde være ligeså optimistiske.
Herover kort over svenske fund af Rosenmåge, samt gennemgang af de indtil videre godkendte 25 godkendte svenske fund
Screenshots fra: https://www.kryssalett.se/
Håbet levede for sjællandske birdere da der den 23. november blev meldt om denne Rosenmåge der trak syd ved Lerkil i Halland. Netop i disse dage var der kraftige vestlige vinde og fundet, fik flere birdere til at tale om der måske var tale om et forvarsel på at der kunne være flere rosenmåger på vej til vore breddegrader. Specielt efter at der i sommers blev observeret rekordmange rosenmåger omkring Svalbard i det tidlige efterår. Se bare HER. Desværre blev rosenmågen fra Lerkil ikke på sin sydlige rute, og forsvandt sporløst....Lige ved og næsten.
Drømmen lever selvom at der tilsyneladende ikke er et større influx af rosenmåger på vej. Alle havne er i spil, måske finder du den næste rosenmåge?. Måske næste gang når du tjekker din havn ligesom Christian Hjorth gjorde det i 1984, hvis du gør så kan du være sikker på at det ville sende flere birdere afsted mod din rosenmåge og få præcis samme ornigasme som Klaus Malling Olsen oplevede det i Thorsminde havn.... Back in the days
Tak til Frits Rost for lån af ismågen i Bob Dylan grafikken.
Log ind her for at kommentere artiklen. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.