Søren Haaning Nielsen d. 23. dec. 2020 kl. 21:14
Sidst opdateret af:
Søren Haaning Nielsen d. 23. dec. 2020 kl. 21:14
Færøerne - Det forjættede land.
Tænk hvis man kunne tælle arter med, som man havde set på Færøerne på sin danske liste? Ja hvis man kunne, så ville mange nok vælge at blive fastboende på de smukke nordatlantiske øer. Alle ved det - det ER et fantastisk sted at birde også hvis man interesserer sig for at finde sjældne fugle fra både øst og vest. Der er ved at være god tradition for, at så snart Silas er hjemme på Færøerne ja så bliver der serveret lækre billeder af sjældenheder som Silas som regel selv har fundet! Og det er altså en imponerende énmandspræstation (næsten) også selvom at der naturligvis er færre steder de sjældne fugle kan opholde sig...sådan er det jo med øer generelt. Silas er manden der i dén grad har sat Færøerne på landkortet, hvad angår sjældne fugle. Og denne artikel er en appetitvækker for den rejselystne birder.
Herunder en guide til et succesfuldt besøg på Færøerne, hvis man gerne vil se hits....naturligvis skrevet af hitmageren Silas Olofson.
Færøerne og fuglene
Mit navn er Silas Olofson fra Færøerne. De sidste to år har jeg boet i Mongoliet med min familie, men efter orlov på Færøerne er vi på grund af corona strandet her. Det er dog ikke så slemt, at det ikke er godt for noget. Gennem de sidste 13 år har jeg arbejdet med en komplet liste over Færøernes fugle inklusive alle registreringer af alle hits – samt genbehandling af alle fund, der ikke er gået gennem SU. Det har givet inspiration til at begynde på en fuglebog med beskrivelser og kendetegn for alle fugle registeret på Færøerne inklusiv den massive liste over hits gennem tiden. Jeg skriver bogen sammen med biolog Jórun Pólsdóttir og vi håber at være kommet i mål i 2021. Bogen bliver krydret med masser af fede hit-fotos, der i størst mulig grad er taget på Færøerne.
Halsbåndstroldænder 12 maj 2016 Vatnosoyrar, Færøerne Foto: Silas Olofson
Desuden er det altid rart med et efterår hjemme, for det er jo prime time til hits (som jeg kommer ind på nedenfor). Bare dette efterår og vinter har jeg selv fundet arter som nordsanger (2 stk), isabellatornskade (NFL), sandsynlig østlig gul vipstjert (NFL), stribet ryle, lille rørsanger, citronvipstjert, halsbåndstroldand (8 stk), lille præstekrave (NFL), tyknæbbet lappedykker (NFL) foruden et utal at bryn (ca 170), lidt høgesangere, baffinmåger på stribe etc. Desuden har jeg twitchet to megaer i form af hærfugl og sortbruget knortegås. Så sammenlagt et godkendt efterår og vinter med 17 ædlede su-arter og fire nye for landet. Dog nager det, at Shetland havde en historisk invasion af blåmejser, som glimrede ved deres fravær på Færøerne – se det ville være et hit af rang.
Færøernes første Isabellatornskade, selvfølgelig fundet af Silas. Oktober 2020 Sumba, Færøerne. Foto: Silas Olofson
Om Færøerne
Ude i Nordatlanten ligger 18 små øer. Med knap 600 km til Norges kyst mod øst og 450 km til Island mod nordvest ligger øerne ganske isoleret – dog ligger den lille skotske øgruppe Shetland kun 300 km mod sydøst. Færøernes isolerede placering gør øgruppen interessant i forhold til fugle – her både yngler millioner af havfugle så som lunder, mallemukker, lille stormsvale, lomvier og rider på øerne. Men også trækmæssigt ligger øerne godt placeret – specielt ved højtryksvejr om foråret, hvor fugle på forlænget træk kan nå Færøerne og om efteråret, hvor østlige vindretninger nærmest uden undtagelser bringer nogle strejfgæster fra øst ud på øerne.
Men hvor stort potentiale er der på Færøerne?
Hvis vi fokuserer på østlige trækgæster om efteråret, så mener jeg ikke, at Færøerne kvantitativt kan nå op på knæene af Shetland. Selvfølgelig er der enkelte dage, hvor der bliver fundet flere hits på Færørene end Shetland, men gennemgående har Shetland langt større antal fugle end Færøerne. Det giver dog den fordel, at der skal tjekkes færre fugle på Færøerne før der er et hit i krattene. Der er 300 km fra Shetland til Færøerne og det gør en betydelig forskel, fordi det kræver en væsentligt større indsats for fuglene at nå Færøerne – og det stiller større krav til ideelt vejr for at få mange fugle ud til Færøerne. Desuden dækker Shetland specielt det sydlige Færøerne sådan, at fugle der trækker ud over atlanterhavet fra sydvest Norge vil se Shetland og lande der før de når Færøerne. Derfor oplever Færøerne typisk de helt store dage, når vinden er mere i stik øst eller endog nordøst frem for sydøst. Dog giver sydøstlige vind om efteråret altid gode fugle og der er eksempler på, at hits på Shetland senere er fundet på Færøerne og vise versa. Bl.a. Blev en østlig turteldue først set på Shetland i december og siden fundet på Færøerne i januar. Omvendt blev en hvidkronet spurv observeret på Færøerne 7. oktober 2017 og dagen efter blev samme individ set på Foula, der er den vestligste ø på Shetland. Dette fænomen med at fugle, der først er havnet i nordatlanten flyver mellem lande og øgrupper er velkendt – bl.a. en dansk sørgedue viser med al tydelig dette, idet den blev set i Irland om efteråret og siden i Tyskland og Danmark om foråret.
Hvidkronet spurv 7. oktober 2017, Viðareiði Færøerne. Foto: Silas Olofson
Færøerne bør ligge rimelig godt til nordamerikanske småfugle, men ind til videre er listen kort: Tennessee sanger, sorthvid sanger, hvidkronet spurv og hedepiber er hvad vi mande os op til. Men ærligt talt tror jeg amerikanerne i større grad skal findes efter fald af yanks på Island og efterfølgende nordvestlige vinde, hvor fuglene trækker fra Island og sydpå. Dette forklarer de omkring 20 fund af amerikanerne på nordlige spidser, nemlig Eiði og Viðareiði. Her er der set bl.a. tyknæbbet lappedykker, lille bjergand, sortbrun and, halsbåndstroldænder, strømand, amerikansk pibeand, langnæbbet sneppeklire, tyknæbbet ryle, prærieløbere, stribede ryler og hvidkronet spurv. Flere af disse har nok været forbi Island inden de er landet på Færøerne. Fra de sydlige og vestlige øer er der dog også en del amerikanske lækkerier, så som hjelmskallesluger, prærietrane, nathøg, amerikansk fløjlsand for at nævne nogle få.
2 Bonapartemåger september 2017. Fuglefjord, Færøerne Foto: Silas Olofson
Hjelmskallesluger 2. januar 2016, Vágur, Færøerne Foto: Silas Olofson
Hedepiber 16. Oktober 2010 Famjin, Færøerne foto: Silas Olofson
Årstiderne
Vinteren på Færøerne er lang, men typisk ikke kold. Temperaturerne er i gennemsnit aldrig under frysepunktet og vinteren er typisk blæsende og våd. Omkring korteste dag er der kun omkring fem timer fra solopgang til solnedgang og reelt kan der kun birdes på dage, hvor vejret ikke er for gråt. Mange dage føles det som om solen slet ikke står op. Men tager man ud, så vil havne, plantager og søerne kunne give overraskelser i form af måger, småfugle, ænder og gæs. Visse år kan der komme helt store invasioner af hvide måger, hvor især hvidvingede måger kan optræde i tusindvis – næsten altid krydret med en god del baffinmåger. Det er typisk nok til, at holde gejsten oppe gennem vinteren. Søerne kan rumme en amerikansk and eller som i 2020, hvor en tyknæbbet lappedykker blev fundet i december.
Øverst: Hvidvingede måger fra Klaksvik, Færøerne
Midten: Baffinmåge fra Vestmanna, Færøerne.
Nederst: Færøernes første tyknæbbede lappedykker, Eiði 16. December 2020 alle fotos: Silas Olofson
Foråret begynder lige så stille i marts, og allerede på dette tidspunkt er der igen så meget lys, at det er let at bruge en fuld dag i felten. Det tidlige forår er dog typisk ret stille uden de store overraskelser. Først hen i slutningen af april begynder afrikatrækkerne at dukke op og reelt skal man hen i medio maj før det går løs. Men så kan det til gengæld også eksplodere, hvis der kommer lune sydlige vinde og højtryksvejr. Ideelle vindforhold kan bringe gode tal af bynkefugle, brogede fluesnappere og rødstjerter. Disse vejrforhold kan let bringe andre arter med sig, såsom hvidskægget sanger der forunderligt nok gjorde yngleforsøg i en have på Suðuroy i 2009. I foråret blev der observeret fire forskellige individer indenfor en uge. Sortstrubet sanger er også set medio maj.
Rødstrubet sanger maj 2009 Torngisvágur, Færøerne foto: Silas Olofson
Der kan sagtens dukke yanks op om foråret. Bl.a. havde Rodmund á Kelduni og undetegnede en af de der dage 7. maj 2016, hvor vi fandt stor gulben, ad han hansbåndstroldand og sortbrun and samme dag. Det var ret fedt.
Stor Gulben 7. maj 2016 Vatnsoyrar, Færøerne foto: Silas Olofson
Sortbrun and, 2007 Klaksvik Færøerne foto:Silas Olofson
Det er dog set sene forår er typisk har givet virkelige megaer. Juni har bl.a. budt på amurfalk i Torshavn, tornhalesejler på Mykines og grøn sanger på Nólsoy.
Forår og sommer er en god tid at besøge Færøerne, fordi man kan kombinere obs af ynglefugle og lede efter trækfugle. Ud på sommeren er de fleste strejfgæster dog væk, selvom Juli har budt på bl.a. Grøn biæder og lille tårnfalk er set I August. Men at se tusindvis af lunder, suler og mallemukker er bestemt noget, der er værd at bruge tid på, hvis man besøger Færøerne om sommeren.
Efterårstrækket begynder medio August. Enkelte trækgæster kan komme før det, men fra medio August til første uge i november er der dømt træktid. Tidligt efterår er dog typisk ret monotont. For lokalpatrioter kan der dukke sjove ting op som vendehals eller gulbug, men tidligt efterår har sjældent meget, der får VP-birdere op med armene. Men som man kommer ind i september sker der ting og sager. Primært begynder Shetland at diske op med lækkerbiskener på samlebånd – og så ved man, at der skal knokles. Alt afhængigt af vejret begynder de første bryn at komme omkring 10. september og omkring 20. september har bryn ofte været den mest almindelige phyl på Færøerne. Når brynene er kommet, så kan alt ske... Stribet og Pallas´s Græshoppesanger, nordsanger, spottesanger, brun løvsanger, vestlig bjergløvsanger, himalayaløvsanger...
Nordsanger Skálavik, Færøerne oktober 2020. Foto: Silas Olofson
Vestlig bjergløvsanger, Kunoy Færøerne 27. Oktober 2016 Foto: Silas Olofson
Brun løvsanger, Færøerne oktober 2016 Foto: Silas Olofson
Spottesanger, Svínoy 30. september 2010 Foto: Silas Olofson
Taigapiber Sørvágur oktober 2017 Foto: Silas Olofson
Typisk sker faldende i ryk. En enkelt dag med østlige vind er nok til at give fugle, men hvis der er flere sammenhængende dage, så kan man blive oversvømmet af fugle. Efteråret havde nogle af disse dage, hvor der bare var fugle overalt. På disse dage er placering nærmest underordnet, bare du tjekker haver. For det vrimler bare med fugle. Hver busk rummer en fugl eller fem. Disse dage er nærmeste euforiske – men ironisk nok findes de fleste hits på mere stille dage, hvor der tjekkes grundigere. Når der er fugle i hver busk er det jo hurtigt at kalde den brune sag, der smuttede i skjul for fem minutter siden for en sandsynlig havesanger – og så hoppe videre til næste busk. Sagen er jo den, at de svære arter tager tid.
Tundrapiber 16. Oktober 2011 Hvalba, Færøerne Foto: Silas Olofson
Min første Tundrapiber var så skulky, at jeg ikke fik fotos. Samme dag blev der iøvrigt set to tundrapibere mere på Færøerne. Min anden tundrapiber tog mig vidst syv timer at dokumentere mens min tredje hoppede glad rundt på en græsplæne. Pallas græshoppesanger og stribet græshoppesanger har jeg kun fået I bogen, når jeg har været sammen med andre. Er du alene med en locustella er det stort set mission impossible – og interessant nok er begge de fotodokumenterede locustella'er fra områder med meget begrænset vegetation. Ved et par lejligheder har jeg spildt en fuld dag på en locustella, der lige hoppede ind i et krat og aldrig kom tilbage. Min strategi om efteråret er derfor typisk at tjekke områder med sparsom vegetation og isolerede haver. De store plantager og områder med sammenhængende haver tager simpelthen for lang tid i forhold til udbyttet. Derimod kan de små haver samle fugle, som du relativt let kan se og arbejde med. Dette har vist sig langt mere produktivt end at fokusere på områder med megen vegetation. Når dette er sagt, tjekker jeg dog plantagerne af og til – for god ordens skyld.
Stribet græshoppesanger 1. Oktober 2016 Famjin, Færøerne foto: Silas Olofson
Pallas græshoppesanger 4. Oktober 2009 Svínoy, Færøerne foto: Silas Olofson
Kort fortalt, så foretrækker jeg yderområder, små bygder og øer, hvor jeg relativt let kan arbejde med fuglene uden af skulle tjekke hundrede haver for at finde ud af, om den brune sag kun var en havesanger. Alle steder har potentiale, men jeg foretrækker steder som Svínoy, Viðareiði, Eiði, Sørvágur, Gásadalur, Rituvík, Æðuvík, Skálavík, Hvalba og Sumba til småfugle. Her er det relativt let at tjekke haverne og faktisk finde det meste af det, der er at se.
Den succesfulde fuglekikker på Færøerne, er den der har de rigtige forventninger kombineret med udholdenhed og gode evner til at bestemme fuglene hurtigt. Hvis folk forventer at vade i yanks ala Corvo eller sibes ala Shetland, så bliver man let skuffet. Det kræver arbejde, og der kan være lange perioder med få fugle. Men med stamina og gå på mod, så kan Færøerne være en vild oplevelse. For det er stedet, hvor du selv kan producere! Det er dig, der står med fuglen og dig, der skal bestemme den korrekt. Det er dig, der kan ædle en mega! 94% af de arter jeg har set på Færøerne, har jeg selv fundet. Og det er altså ret vildt i VP sammenhæng. Desuden er der i forhold til rigtig mange andre steder utrolig lav dækning på Færøerne. Der kan være landsbyer, plantager og hele øer, der ikke bliver tjekket en eneste gang gennem hele efteråret. Så flere birdere ville klart betyde flere hits – mange flere hits!
Østlig gul vipstjert 11.November 2020 Sumba, Færøerne foto: Silas Olofson
Den absolut bedste tid på Færøerne er fra 25. September til 15. Oktober. Det er prime time for hits. Men alt kan ske fra 15. September til 25. Oktober. Hvis du overvejer at besøge øerne i denne periode vil jeg anbefale to uger. Jeg har haft gæster, der har brugt fem dage, hvor de ikke har ramt et fald af fugle – og da bliver oplevelsen let lidt tam, hvis man kommer for at finde hits. Men der er nærmest garanti for, at hvis du bruger to uger mellem 15. September og 25. Oktober, så vil du finde din egen mega og du vil opleve et større eller mindre fald, hvor birding er magisk og du oplever, at alt kan ske. Spørgsmålet er ikke om du finder noget fedt, men hvad du finder!
Silas Olofson
Se billederne af Amurfalken fra Tórshavn Her
Se billederne af Færøernes første tornhalesejler Her
Silas Olofsons hjemmeside:
https://birdingfaroes.wordpress.com/
Log ind her for at kommentere artiklen. Er du ikke oprettet som bruger kan du oprette dig som bruger her.