Finderberetning: Den hvidkindede værling på Fanø

Egentlig havde jeg tænkt mig at følge op på gårsdagens rigtigt gode havobs ved Roshage, da det fortsat skulle blæse fra nordvest om fredagen, men med en lille stormsvale, otte store stormsvaler og en islom i bogen om torsdagen samt en udsigt til ringe vejr i weekenden, blev beslutningen hurtigt taget.

Det store gulben, Danmarks første, skulle twitches fredag!

Vejret var næsten overraskende flot, da jeg steg ud af bilen i Sønderho på Fanø fredag ved daggry. Vindstød af stormstyrke dagen før var afløst af vindstille.

Solen var på vej op, og udsigten fra Børsen var meget flot. Mørke drivende regnbyger, vadehavet, Sydfanøs klitter og forland samt Ribe Domkirkes umiskendelige silhuet der stak op fra de ellers flade landskaber.

Jeg begyndte med det samme at lede efter det store gulben. En fugl som Søren Brinch fandt den 16. november – eller genfandt, da han faktisk allerede den 25. oktober tilsyneladende havde fuglen. Læs hans spændende finderberetning her: https://beta.netfugl.dk/artikler/1660/finderberetning-stor-gulben-paa-fanoe

Fra morgenstunden var der kun få twitchere klar, men efterhånden som formiddagen skred frem, trillede flere og flere biler ind. Søren Brinch instruerede alle i fuglens opførsel og gøren og laden. Loen, hvor gulbenet hidtil var set, blev mandsopdækket.

De samme fem rødben blev tjekket igen og igen. De få strandhjejler ligeså. Op til fem sølvhejrer fouragerede på forlandet. Det samme gjorde tre blå kærhøge og en vandrefalk. Havørne sås ude i kanten af forlandet.

Vi begyndte, efter et par timer, at blive lidt betænkelige ved situationen da der ikke var meget gang i vadefuglene, og fordi der var tale om små antal.

Der var heldigvis en del småfugle at kigge igennem. Bl.a. mange rørspurve og skærpibere, og vi så bl.a. lapværling og bjerglærke. Frederik Johansen fandt endda en trækkende dværgværling. Han stod sammen med hans far, Thomas W. Johansen, samt Torbjørn Eriksen og Søren Brinch på en klittop, hvorfra de havde en meget godt overblik over det meste af området og lo-systemerne.

Lidt før middag valgte jeg, sammen med Flemming Lundberg, at opsøge denne klittop, netop for at få mere overblik over hele området.

Overblikket hjalp ikke med til at finde flere vadefugle, men håbet levede stadig, da mønsteret som gulbenet udviste de foregående dage var, at den typisk dukkede op omkring middagstid eller et stykke tid derefter.

På et tidspunkt blev jeg opmærksom på en flyvende flok på 10-12 gulspurve. Da jeg kigger dem igennem, studser jeg med det samme over at en af dem er hvidmavet, altså helt hvid på bugen! Jeg følger den i håndkikkert, og overvejer kort, om det kan være en lapværling, men formen er forkert, den er identisk med gulspurvene. Jeg når at tænke at den er en lille smule mere kraftig end gulspurvene, men koncentrerer mig i stedet om at holde styr på den flyvende fugl. Jeg ser den flere gange vende skarpt i luften og jeg får bekræftet hver gang, at den vitterlig er hvidmavet.

Jeg har selvfølgelig tankerne i gang om, at det kan være en hvidkindet værling, men i momentet kan jeg ikke gøre andet end at følge fuglen, der nu har slået følge med to gulspurve. De flyver rastløst rundt, hvor de flere gange ser ud til at ville lande, men ombestemmer sig gang på gang. Lidt frem og lidt tilbage og tiden føles lang. Da de pludselig flyver meget langt nordpå, er jeg tæt på at opgive, men heldigvis vender de pludselig rundt, og flyver sydpå igen. Nu er de målrettede, og lander i et ret højt nøgent træ i en af Sønderhos sydligste haver.

Spænding!

På med scopet. Afstanden er små 200 meter. Øverst sidder en gulspurv, men nede til venstre hopper en fugl til højre. Jeg må rykke mig et par meter for at se den.

På med scopet igen – og der sidder den – med brystet til mig og med hovedtegninger, hvor man kan se den hvide kindplet og en klar hvid issestribe. Det ER en hvidkindet værling og endda en han!

Jeg råber til Flemming på trods af at han står lige ved siden af mig. Jeg råber til Torbjørn Eriksen, der står på en klittop syd for os, og jeg nærmest råber den ud på Zello!

Uheldigvis ryger fuglene ned inden Torbjørn når frem, men sammen begynder vi at lede inde i byen. Nærmest samtidig med flokken på ca. 25 birdere der har taget opstilling lige syd for de sydligste haver, finder vi den siddende i et træ med en pæn flok gulspurve og enkelte rørspurve. Vi ser den drømmegodt i teleskop, og heldigvis er fotografen Keld Jakobsen snarrådig nok til at få taget nogle billeder.

Hvidkindet værling, han, Sønderho den 20. november 2020. Foto: Keld Jakobsen

Hvidkindet værling, han, Sønderho den 20. november 2020. Bemærk f.eks. den tydelige issestribe. Foto: Keld Jakobsen.

Efter kort tid letter flokken og går ned på vestbredden af den store lo udfor Børsen. Her er der urter de fouragerer i, men vi kan ikke se fuglene.

Stemningen er høj og alle føler vist at have fået et plaster på såret, hvis gulbenet ikke skulle blive set. En del bliver i håbet om at se værlingen igen, mens andre begynder på at lede efter gulbenet igen.

Efter måske tre kvarters tid letter 6-7 fugle fra bredden. Måske er den hvidkindede imellem, men vi er ikke helt sikre. Mange af os begynder at lede inde i byen, uden held.

Zellokanalen skratter pludselig igen med Frederik Johansens glade stemme. Han og Thomas har genfundet det store gulben! Søren Brinch står tæt på fuglen og dirigerer os andre, via Zello, i hvordan vi skal gribe det an. Vi finder klittoppene, og finder lynhurtigt fuglen, som vi ser rigtigt fint både flyvende og stående og i sammenligning med rødben og strandhjejle.

Stor gulben (og fiskehejre), Hønen, Fanø den 20. november 2020. Foto: Henrik Haaning Nielsen

Dagen bliver derfor yderligere forrygende for os, der havde brugt dagen i området. For dem der forsøgte at twitche værlingen, var det desværre lidt håbløst. Vi var ikke helt sikre på om den var fløjet, og da det store gulben blev meldt, blev værlingen glemt og gulbenet kom naturligvis i fokus.

Fundet af den hvidkindede værling er det femte for Danmark og det andet for Fanø. Danmarks seneste fund er nemlig netop fra Hønen den 13-15. oktober 2016.